Varicocele: åreknude i pungen der rammer sædkvaliteten

En varicocele er en af de tilstande, de færreste mænd har hørt om, før den pludselig bliver relevant. Ofte dukker den op i en sætning fra lægen midt i en fertilitetsudredning: “Du har en åreknude i pungen.” Og så står man med et fremmed ord og en masse spørgsmål.

Det korte af det lange er, at en varicocele er udvidede blodårer i pungen — nærmest åreknuder, men omkring testiklen i stedet for på benet. Den er meget almindelig, den gør sjældent ondt, og hos mange betyder den ingenting. Men hos nogle mænd trækker den sædkvaliteten ned, og det er præcis dét, der gør den værd at kende.

For her kommer den vigtige pointe: en varicocele er den hyppigste behandlelige årsag til nedsat sædkvalitet. Modsat mange andre grunde til lave sædtal kan man faktisk gøre noget ved den. I denne guide gennemgår jeg, hvad en varicocele er, hvorfor den oftest sidder til venstre, hvordan den påvirker sæden, hvordan den påvises, og hvornår behandling giver mening.

Hvad er en varicocele?

En varicocele er en samling udvidede, slyngede blodårer i pungen — helt parallelt til de åreknuder, mange kender fra benene. På dansk kaldes det også årebrok. Blodårerne, der leder blodet væk fra testiklen, bliver udvidede, så blodet hober sig op i stedet for at løbe frit tilbage mod hjertet.

Årsagen er næsten altid, at de små klapper inde i venerne ikke lukker ordentligt. Klapperne skal normalt forhindre blodet i at løbe baglæns, men når de svigter, siver blodet tilbage og udvider årerne. Det er den samme mekanisme, der ligger bag åreknuder på benene.

En stor varicocele beskrives ofte som at føle “en pose orme” gennem pungens hud, mens en lille slet ikke kan mærkes. Fælles for dem er, at de sjældent er farlige i sig selv — det er effekten på testiklen og sædproduktionen, der gør tilstanden interessant.

Det er værd at slå fast med det samme: en varicocele er ikke en kræftsygdom og ikke et akut problem. Den udvikler sig typisk stille og langsomt, ofte fra puberteten, og mange lever et helt liv med den uden at vide det. Det er også derfor, den så tit opdages tilfældigt.

Hvor hyppig er en åreknude i pungen?

Tilstanden er langt mere almindelig, end de fleste tror. Omkring 15 % af alle mænd i den generelle befolkning har en varicocele — altså cirka hver syvende mand. De fleste af dem har aldrig fået den påvist og lever fint med den uden gener.

Billedet ændrer sig markant, når man ser på mænd, der udredes for nedsat frugtbarhed. Her er tilstanden langt hyppigere: den ses hos omkring 35 % af mænd med primær barnløshed og hos en endnu større andel — op mod 80 % — af mænd med sekundær barnløshed, hvor de tidligere har været i stand til at få børn.

Netop den overhyppighed blandt subfertile mænd er hele grunden til, at en varicocele tages alvorligt i en fertilitetsudredning. Sammenhængen mellem tilstanden og lave sædtal er en af de mest undersøgte i mandlig fertilitet, og du kan læse mere om det store overblik over sædkvalitet og alt det, der påvirker den.

Tilstanden opstår oftest i puberteten, hvor blodgennemstrømningen til testiklerne stiger kraftigt. Forekomsten ser desuden ud til at stige lidt med alderen. Det ændrer dog ikke på hovedbudskabet: en varicocele er en hverdagsdiagnose, ikke en sjælden kuriositet.

Hvorfor sidder en varicocele oftest til venstre?

I omkring 9 ud af 10 tilfælde sidder en varicocele på venstre side af pungen. Det er ikke tilfældigt, men skyldes en anatomisk forskel på, hvordan blodet fra de to testikler ledes tilbage mod hjertet.

Venen fra venstre testikel munder ud i venstre nyrevene i næsten en ret vinkel og har en længere vej at rejse opad mod hjertet. Det giver et højere tryk nedad i venen. Venen fra højre testikel løber derimod mere skråt og direkte ind i den store hulvene, hvilket giver mindre modstand.

Den længere vej og den stejle vinkel til venstre betyder, at trykket i venerne bliver højere, og at klapperne oftere svigter netop dér. Derfor opstår en varicocele langt hyppigere på venstre side end på højre.

Det forklarer også en vigtig klinisk detalje: en varicocele, der udelukkende sidder på højre side og pludselig opstår hos en ældre mand, kan i sjældne tilfælde være tegn på noget, der presser på venen længere oppe. Derfor bør en isoleret højresidig varicocele altid vurderes af en læge. Cirka halvdelen af mændene har i øvrigt tilstanden på begge sider samtidig.

Symptomer: mærker man det overhovedet?

Hos langt de fleste giver en varicocele ingen symptomer overhovedet. Den opdages ofte tilfældigt — ved en rutineundersøgelse, i forbindelse med en fertilitetsudredning, eller fordi manden selv mærker noget usædvanligt i pungen. Fravær af symptomer betyder altså ikke, at tilstanden er harmløs for sædkvaliteten.

Når der er gener, er de typisk milde. Nogle mænd beskriver en tyngdefornemmelse eller en dump, trykkende ømhed i pungen, især sidst på dagen, efter man har stået op længe, eller efter fysisk anstrengelse. Ubehaget aftager som regel, når man lægger sig ned, fordi blodet så lettere løber væk fra pungen.

En større varicocele kan ses og mærkes som bløde, slyngede årer under huden — den klassiske “pose orme”. Nogle bemærker også, at pungen ser mere fyldig ud på den ene side, eller at den ene testikel er blevet mindre end den anden over tid.

Skarpe, kraftige eller pludselige smerter passer derimod dårligt med en almindelig varicocele og bør altid undersøges, da de kan skyldes noget helt andet. Det samme gælder en hævelse eller knude, der ikke forsvinder, når du lægger dig ned.

Hvordan påvirker en varicocele sædkvaliteten?

Den vigtigste effekt er varme. De udvidede årer får varmt blod til at samle sig omkring testiklen, og det hæver temperaturen nogle få grader. Sædproduktion kræver en temperatur, der er lidt lavere end kroppens egen, så selv en beskeden opvarmning kan forstyrre dannelsen af sædceller.

Resultatet kan ramme hele bredden af sædkvaliteten. Man ser typisk et lavere antal sædceller, dårligere bevægelighed og en større andel med unormal form — de tre parametre, en sædanalyse måler. Nogle får desuden flere sædceller med skader i arvematerialet, den såkaldte DNA-fragmentering.

Ud over varmen spiller flere mekanismer ind. Det ophobede blod menes at give iltmangel og ophobning af affaldsstoffer omkring testiklen samt et forhøjet oxidativt stress, der skader sædcellerne direkte. Hos nogle mænd påvirkes også testiklens egen produktion af testosteron over tid.

Det er dog vigtigt at holde tungen lige i munden: ikke alle med en varicocele får dårlig sædkvalitet. Mange har helt normale sædtal på trods af tilstanden. Derfor er en åreknude i sig selv ikke ensbetydende med et problem — det er kombinationen af tilstanden og faktisk nedsat sædkvalitet, der er interessant. Er du nysgerrig på de øvrige forklaringer bag dårlig sædkvalitet, hænger de tit sammen.

Gradering: fra den skjulte til den tydelige

Lægen inddeler typisk tilstanden i grader, alt efter hvor let den er at finde. Graderingen hjælper med at beskrive, hvor udtalt en varicocele er, og indgår i vurderingen af, om den bør behandles.

En subklinisk varicocele kan hverken ses eller mærkes ved undersøgelsen og opdages kun ved en ultralydsscanning. Grad 1 kan først mærkes, når manden spænder bugpressen og “trykker ned” (kaldet Valsalva-manøvren). Grad 2 kan mærkes uden at trykke, mens grad 3 er så stor, at den kan ses tydeligt gennem pungens hud.

Som hovedregel gælder, at jo større og mere udtalt tilstanden er, jo større er sandsynligheden for, at den påvirker sædkvaliteten — og jo mere taler for behandling, hvis der samtidig er lave sædtal. En lille, subklinisk varicocele giver sjældent anledning til indgreb.

Graderne er dog ikke en skarp facitliste, men et redskab til at beskrive fundet. Beslutningen om behandling træffes altid ud fra det samlede billede: gradering, symptomer, sædanalyse og jeres situation som par — ikke ud fra graden alene.

Diagnose: sådan påvises en varicocele

En varicocele påvises først og fremmest ved en klinisk undersøgelse hos lægen. Undersøgelsen foregår, mens du står op i et varmt rum, hvor årerne fylder mest, og lægen føler på pungen — både i hvile og mens du trykker bugpressen ned med Valsalva-manøvren, som får en varicocele til at træde tydeligere frem.

Er fundet uklart, eller vil man bekræfte diagnosen, suppleres med en ultralydsscanning med Doppler. Doppler-teknikken viser blodgennemstrømningen og kan direkte afsløre, at blodet løber baglæns i venerne, samt hvor udvidede de er. Det er den mest præcise måde at fastslå en varicocele på.

Ultralyd bruges også til at måle testiklernes størrelse, da en varicocele over tid kan få den berørte testikel til at skrumpe let. En tydelig størrelsesforskel mellem de to testikler er et af de tegn, der kan tale for behandling, især hos yngre mænd.

Fordi tilstanden er så tæt knyttet til frugtbarhed, følges diagnosen næsten altid op af en sædanalyse. Det er sammenholdet mellem fundet i pungen og tallene fra sædprøven, der afgør, hvad der skal ske. At forstå hele billedet omkring mandlig fertilitet gør det lettere at tolke, hvad en varicocele betyder for netop jer.

Hvornår skal en åreknude behandles?

Langt de fleste med en varicocele skal ikke behandles. En tilfældigt opdaget åreknude uden gener og med normal sædkvalitet lader man som regel bare være i fred. Selve tilstanden er ufarlig, så der er ingen grund til at operere for en sikkerheds skyld.

Behandling kommer først på tale i nogle bestemte situationer. Den klareste er, når et par har svært ved at blive gravide, manden har en åreknude, der kan mærkes, og sædanalysen samtidig viser nedsat sædkvalitet. Her kan et indgreb forbedre chancerne.

En anden grund er vedvarende smerter eller tyngdefornemmelse, som ikke går væk, og som tydeligt kan tilskrives åreknuden. Hos unge drenge og teenagere kan man desuden vælge behandling, hvis den berørte testikel er begyndt at skrumpe mærkbart i forhold til den anden.

Omvendt taler flere ting imod indgreb: en subklinisk åreknude, der kun ses på scanning, normale sædtal, eller helt fravær af gener. Beslutningen er en afvejning, som du bør tage sammen med en urolog eller fertilitetslæge ud fra hele dit billede — ikke noget, man kan læse sig til alene.

En hilsen fra Mark

Hormoner er komplekse, og din situation er unik.

Jeg er ikke læge, men har 15 års erfaring med at navigere systemet og hvad der reelt virker. Skriv hvis du sidder fast.

🚀 Skriv til mig

Behandling: embolisering og kirurgi

Behandling går ud på det samme, uanset metode: at lukke af for de udvidede årer, så blodet ledes uden om og temperaturen omkring testiklen falder igen. Selve testiklen og dens funktion røres ikke — man afbryder blot det uhensigtsmæssige tilbageløb af blod.

Kirurgi kaldes varicocelektomi og udføres oftest mikrokirurgisk gennem et lille snit i lysken, hvor kirurgen med et mikroskop identificerer og binder de berørte vener af. Den mikrokirurgiske teknik regnes for at give færrest tilbagefald og færrest komplikationer sammenlignet med ældre operationsmetoder.

Embolisering er et alternativ uden operation. Her fører en radiolog et tyndt kateter ind via en blodåre — typisk i lysken eller på halsen — helt op til den syge vene og lukker den af indefra med små spiraler eller et skleroserende middel. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og de fleste er hurtigt på benene igen.

Begge metoder er relativt små indgreb med lav risiko, og valget afhænger blandt andet af anatomien, lokal ekspertise og dine egne præferencer. Uanset hvad er det vigtigt at have realistiske forventninger: effekten på sædkvaliteten viser sig først efter nogle måneder, fordi nye sædceller skal nå at blive dannet under de nye, køligere forhold. Vil du i mellemtiden gøre alt det andet rigtigt, kan du se, hvordan du ellers forbedrer din sædkvalitet med livsstil.

Hjælper behandling på fertiliteten?

Det er det store spørgsmål, og svaret er et forsigtigt ja for udvalgte mænd. Hos mænd med en varicocele, der kan mærkes, og med nedsat sædkvalitet ser et indgreb ud til at forbedre sædparametrene hos en pæn andel — og at øge chancen for graviditet for parret.

En stor Cochrane-gennemgang af forskningen fandt, at behandling kan hæve chancen for graviditet sammenlignet med ingen behandling: ubehandlede par lå omkring 21 %, mens behandlede par lå mellem cirka 22 % og 48 %. Forfatterne understreger dog, at kvaliteten af studierne er svingende, og at effekten på antallet af levendefødte børn stadig er usikker.

Det betyder i praksis to ting. For det første er behandling ikke en garanti — nogle mænd oplever ingen bedring, og andre får børn helt uden indgreb. For det andet er det vigtigt at vælge de rigtige patienter: effekten er størst dér, hvor både varicocele og lave sædtal er til stede, og lille eller fraværende hos mænd med normal sædkvalitet.

Der er også en anden vej at gå, hvis sædkvaliteten står i vejen for børn: fertilitetsbehandling som insemination eller reagensglasbehandling. Ofte vurderes de to spor sammen. Er testosteron eller hormontilskud en del af dit billede, så vær opmærksom på, at det er et helt selvstændigt emne — læs mere om TRT og fertilitet, for testosteron udefra kan sætte sædproduktionen ned uafhængigt af en varicocele.

Konklusion: varicocele er værd at få undersøgt

En varicocele er en meget almindelig tilstand — udvidede blodårer i pungen, som findes hos omkring hver syvende mand og oftest sidder til venstre. Hos de fleste giver den ingen gener og kræver ingen behandling. Den er ufarlig i sig selv og skal ikke skabe unødig bekymring.

Men den fortjener respekt af én grund: en varicocele er den hyppigste behandlelige årsag til nedsat sædkvalitet. Varmen fra de ophobede blodårer kan trække antal, bevægelighed og form på sædcellerne ned, og hos udvalgte mænd kan et lille indgreb — kirurgi eller embolisering — vende den udvikling og forbedre chancen for at få børn.

Derfor er mit budskab det samme som gennem hele guiden: affej ikke lave sædtal eller uforklaret barnløshed som rent uheld. Få taget en sædanalyse, og lad en læge vurdere, om der ligger en varicocele bag. Det er en af de få ting omkring fertilitet, hvor der faktisk er en konkret, behandlelig årsag at finde — og jo før du ved besked, jo mere kan du gøre ved det.

Ofte stillede spørgsmål om varicocele

Hvad er en varicocele? Det er udvidede, slyngede blodårer i pungen — en slags åreknude omkring testiklen. Tilstanden skyldes svigtende klapper i venerne, så blodet hober sig op i stedet for at løbe frit tilbage. Den findes hos cirka 15 % af alle mænd og opstår typisk i puberteten.

Er tilstanden farlig? Nej, den er ikke farlig i sig selv og er ikke kræft. En varicocele udvikler sig langsomt og giver hos de fleste ingen gener. Det, der gør den værd at kende, er, at den hos nogle mænd kan forringe sædkvaliteten — ikke at den truer helbredet direkte.

Hvorfor sidder den oftest til venstre? I omkring 9 ud af 10 tilfælde sidder åreknuden til venstre. Det skyldes, at venen fra venstre testikel har en længere vej og en stejlere vinkel op til nyrevenen, hvilket giver højere tryk og oftere svigtende klapper. Cirka halvdelen har tilstanden på begge sider.

Kan man mærke en åreknude i pungen? En stor åreknude kan mærkes som bløde, slyngede årer — den klassiske “pose orme” — og kan give tyngde eller dump ømhed, især efter at have stået op længe. Mange mærker dog ingenting, og en lille varicocele opdages ofte kun ved en undersøgelse eller scanning.

Hvordan påvirker den sædkvaliteten? Åreknuden hæver temperaturen omkring testiklen, og varme forstyrrer dannelsen af sædceller. Det kan sænke antal og bevægelighed og øge andelen med unormal form eller DNA-skader. Ikke alle med tilstanden får dog dårlig sædkvalitet — mange har helt normale sædtal.

Hvordan påvises en varicocele? Den påvises ved en klinisk undersøgelse, hvor lægen føler på pungen, mens du står op og trykker bugpressen ned. Er fundet uklart, bekræftes det med en ultralydsscanning med Doppler, der viser det baglæns blodløb. En sædanalyse følger næsten altid med.

Skal den altid behandles? Nej. En åreknude uden gener og med normal sædkvalitet lader man som regel være i fred. Behandling overvejes typisk ved nedsat sædkvalitet i forbindelse med barnløshed, ved vedvarende smerter, eller hvis en testikel skrumper hos en ung mand.

Hvordan behandler man en varicocele? Den behandles ved at lukke af for de udvidede årer, så blodet ledes uden om. Det sker enten kirurgisk (varicocelektomi, oftest mikrokirurgisk gennem lysken) eller ved embolisering, hvor en radiolog lukker venen indefra via et kateter. Begge er små indgreb med lav risiko.

Hjælper behandling på fertiliteten? For udvalgte mænd, ja. Hos mænd med en mærkbar åreknude og nedsat sædkvalitet kan behandling forbedre sædparametrene og øge chancen for graviditet. Effekten er dog ikke garanteret og størst, når både tilstanden og lave sædtal er til stede. Bedring ses først efter nogle måneder.

Kan den komme igen efter behandling? Ja, det kan ske, men det er ikke almindeligt. Risikoen for tilbagefald afhænger af metoden, og den mikrokirurgiske operation regnes for at give færrest tilbagefald. Kommer åreknuden igen, kan den vurderes og eventuelt behandles på ny efter en fornyet undersøgelse.

Påvirker en varicocele testosteron? Hos nogle mænd kan tilstanden over tid påvirke testiklens egen produktion af testosteron en smule. Sammenhængen er dog mindre entydig end effekten på sædkvaliteten, og de fleste med en åreknude har normalt testosteronniveau. Det bør vurderes individuelt med en blodprøve, hvis der er mistanke.

Læs videre

• Sædkvalitet: hele guiden til bedre tal
• Sædanalyse: sådan får du din sædkvalitet målt
• Dårlig sædkvalitet: de hyppigste årsager
• Mandlig fertilitet: hele billedet
• Sådan forbedrer du din sædkvalitet — trin for trin
• TRT og fertilitet: hvad sker der med din sæd?

Kilder

1. Årebrok (varicocele) — Patienthåndbogen, sundhed.dk.
2. Nedsat befrugtningsevne, mand — Patienthåndbogen, sundhed.dk.
3. WHO laboratory manual for the examination and processing of human semen, 6th ed. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), 2021.
4. Alsaikhan B et al. “Epidemiology of varicocele.” Asian J Androl, 2016. PMID: 26763551.
5. Persad E et al. “Surgical or radiological treatment for varicoceles in subfertile men.” Cochrane Database Syst Rev, 2021. PMID: 33890288.