Disclaimer: SS-31, som lægemiddel hedder elamipretide, fik 19. september 2025 en betinget godkendelse i USA til den meget sjældne arvelige sygdom Barth syndrom hos patienter over 30 kg. Det er ikke godkendt i EU eller Danmark, hvor det hverken må sælges eller udleveres, og indførsel forudsætter et produkt, der er solgt lovligt til dig i afsenderlandet. Godkendelsen gælder ét kontrolleret lægemiddel til én diagnose og siger intet om et pulver købt som forskningskemikalie. Det største forsøg med stoffet, MMPOWER-3 med 218 deltagere med nedsat mitokondriefunktion, nåede hverken sit mål på gangdistance eller på træthed, og der findes ikke ét forsøg med SS-31 i raske mennesker. Denne artikel er en gennemgang af forskningen og af reglerne, ikke en vejledning i brug. Tal med en læge, før du overvejer noget som helst. Læs den fulde disclaimer →
SS-31 skiller sig ud fra alt andet i peptidverdenen på ét afgørende punkt: det er ikke et forskningskemikalie. Det er et lægemiddel, der har et navn, en producent, tyve års forsøg bag sig og siden september 2025 en godkendelse fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder.
SS-31 hedder elamipretide som lægemiddel, sælges som Forzinity og har undervejs heddet både MTP-131 og Bendavia. SS-31 er det oprindelige laboratorienavn, og det er stadig det, folk bruger, når de taler om det uden for hospitalerne.
Og så er der den anden halvdel, som næsten aldrig kommer med, når stoffet omtales: det største forsøg nogensinde med SS-31 i mennesker med træthed og nedsat udholdenhed ramte ikke sit mål. 218 deltagere, seks måneder, og hverken gangdistancen eller trætheden flyttede sig i forhold til placebo. Begge dele er sande, og denne gennemgang tager dem begge.
Hvad er SS-31?
SS-31 er et peptid på fire aminosyrer. Det er kort, selv efter peptidstandarder, og navnet stammer fra den forskergruppe, der beskrev det: Szeto og Schiller, hvis initialer stoffet bærer.
I dag har det tre andre navne. Elamipretide er det officielle lægemiddelnavn, MTP-131 var udviklingsnavnet, og Bendavia var det navn, det blev afprøvet under i hjerteforsøgene. Møder du dem, er det det samme molekyle. Er hele kategorien ny for dig, kan du starte med den korte forklaring på hvad et peptid er.
Det, der adskiller SS-31 fra resten af feltet, er ikke selve molekylet. Det er historien bag det. Hvor de fleste peptider på markedet aldrig har været i nærheden af et kontrolleret forsøg, har dette været igennem 22 kliniske forsøg hos mennesker med hjertesvigt, nyresygdom, arvelige mitokondriesygdomme og øjensygdom.
Sådan mærkede jeg SS-31, og hvorfor det er svært at beskrive
SS-31 er et af de compounds, der er svært at sætte ord på, fordi effekten ikke er én tydelig ting. Det er mere en fornemmelse af, at kroppen bare kører bedre. Som om nogen har skiftet olie i en motor, du ikke vidste trængte til det.
De første par dage mærkede jeg ikke det store. Men efter omkring en uge begyndte der at ske noget. Min træning føltes anderledes, ikke stærkere som sådan, men mere effektiv. Restitutionstiden mellem sættene blev kortere, og den der tunghed i kroppen efter en hård session var mindre udtalt.
Det, der overraskede mig mest, var den mentale klarhed. Ikke en koffein-agtig skarphed, men en rolig, stabil fokus, der bare var der. Morgentågen var kortere, og jeg kunne holde koncentrationen længere uden at hjernen vandrede af.
Jeg kører det i perioder, og det er et af de compounds, jeg vender tilbage til, særligt når kroppen føles slidt eller overbelastet. Det er ikke det mest kendte peptid derude, men for mig er det et af de mest undervurderede.
Den oplevelse skal holdes op mod, hvad den kan bruges til som bevis. Det er én person uden kontrolgruppe, uden blinding og uden målinger. Præcis den slags effekt, en rolig, stabil fornemmelse af mere overskud, er også den type, der er mest følsom over for forventning.
Det gør den ikke uægte. Det gør den bare til en oplevelse og ikke til dokumentation, og forskellen er værd at holde fast i, fordi den næste del af artiklen handler om, hvad der skete, da man forsøgte at måle netop det på 218 mennesker.
Cardiolipin: hvorfor lige den fedtsyre
For at forstå SS-31 skal man kende ét stof mere, og det er ikke et peptid. Det hedder cardiolipin.
Cardiolipin er et fedtstof, der stort set kun findes ét sted i kroppen: i mitokondriets indre membran. Den membran er ikke glat, men foldet sammen i tætte folder, og det er på de folder, selve energiproduktionen sidder. Jo bedre foldningen holder faconen, jo mere effektivt kører kæden, der laver ATP.
Cardiolipin er det, der holder foldningen på plads. Med alderen, ved sygdom og under vedvarende belastning bliver det ombygget og iltet, foldningen bliver løsere, og produktionen bliver mindre effektiv. Der spildes mere som varme og som frie radikaler, og der kommer mindre energi ud i den anden ende.
SS-31 binder sig selektivt til cardiolipin. Det er hele mekanismen bag SS-31. Peptidet trænger ind i cellen, samler sig i den indre mitokondriemembran, lægger sig på cardiolipin og stabiliserer strukturen. Resultatet i forsøg er bedre bevaret foldning, mindre oxidativt stress og højere ATP-produktion.
Det er værd at bemærke, hvad mekanismen bag SS-31 ikke er. Der er ikke tale om et stimulerende stof, og der bliver ikke skruet op for noget. Der bliver ryddet op i et tab, der allerede er sket. Det er en anden idé end den, de fleste præstationsstoffer bygger på, og det er også derfor, effekten er sværere at mærke fra dag til dag.
Den samme logik ligger bag interessen for MOTS-c, som også sælges på mitokondriefunktion. Forskellen er, at MOTS-c aldrig er givet til et menneske i et kontrolleret forsøg, mens SS-31 er blevet det igen og igen.
Godkendelsen: første behandling til Barth syndrom
Den 19. september 2025 gav de amerikanske lægemiddelmyndigheder SS-31 en betinget godkendelse under lægemiddelnavnet Forzinity. Det er den første godkendte behandling nogensinde til Barth syndrom, og godkendelsen gælder patienter, der vejer mindst 30 kilo.
Barth syndrom er en meget sjælden arvelig sygdom, der næsten kun rammer drenge. Den skyldes en fejl i et gen, der styrer netop cardiolipin, og den giver svært hjertesvigt allerede i spædbarnsalderen, udtalt træthed, muskelsvaghed og nedsat vækst. Der fandtes ingen behandling før denne.
Sammenhængen mellem SS-31 og netop den sygdom er ikke tilfældig. Barth syndrom er cardiolipin-sygdommen, og SS-31 er cardiolipin-stoffet. Det er den ene diagnose i hele feltet, hvor mekanismen og sygdommen passer én til én.
Godkendelsen af SS-31 er betinget, og den detalje er vigtig. Den blev givet på baggrund af en forbedring i knæstrækkernes muskelstyrke, altså et mellemliggende mål og ikke et endeligt bevis for, at patienterne får det bedre på lang sigt. Producenten skal levere yderligere dokumentation bagefter, og myndighederne kan trække godkendelsen tilbage, hvis den ikke kommer.
Vejen dertil var heller ikke lige. Ansøgningen fik først et afslag i foråret 2025 efter halvandet års behandling, og først en ny ansøgning med muskelstyrke som mål gik igennem i september samme år.
Det store forsøg der ikke lykkedes
Her kommer den del af SS-31-historien, der aldrig står på produktsiderne, og som er den mest relevante for enhver, der overvejer stoffet af almindelige grunde.
MMPOWER-3 var et fase 3-forsøg med 218 deltagere med arvelig mitokondriemyopati, altså mennesker hvis muskler har målbart nedsat energiproduktion. Halvdelen fik 40 mg elamipretide under huden dagligt, halvdelen fik placebo, og det løb i 24 uger. Gennemsnitsalderen var 45 år.
De to mål, forsøget skulle afgøres på, var, hvor langt deltagerne kunne gå på seks minutter, og hvor trætte de var på en valideret skala. Det er præcis de to ting, en rask mand med lidt for lidt overskud ville håbe på.
Forsøget nåede ingen af dem. Der var ingen forskel på elamipretide og placebo på hverken gangdistance eller træthed.
Det er ikke det eneste resultat med SS-31, og det er værd at se hele rækken, for den fortæller en historie om, hvad der sker, når forsøgene bliver større:
- MMPOWER (2018), 36 deltagere, stoffet givet i blodåren: den højeste dosis gav 64,5 meter mere på gangtesten mod 20,4 meter i placebogruppen, og der var en dosisafhængig effekt.
- MMPOWER-2 (2020), 30 deltagere, fire uger under huden: gangdistancen flyttede sig 19,8 meter mere end placebo, hvilket ikke var statistisk sikkert. Trætheden og muskelgenerne blev derimod klart bedre efter deltagernes egen vurdering.
- MMPOWER-3 (2023), 218 deltagere, 24 uger: ingen af delene.
Det mønster er velkendt i lægemiddeludvikling, og SS-31 er et lærebogseksempel. Små forsøg viser en effekt, det store viser den ikke, og det store er det, der tæller.
Hvorfor virkede det så i Barth syndrom?
Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret siger noget om, hvem SS-31 er til.
I TAZPOWER, forsøget der lå til grund for godkendelsen, fik 12 personer med Barth syndrom enten elamipretide eller placebo i 12 uger, byttede om og fik det modsatte. I den blindede del blev ingen af de to mål nået. Det var først i den åbne forlængelse, hvor alle vidste, hvad de fik, at tallene begyndte at rykke: efter 36 uger gik deltagerne 95,9 meter længere, og symptomskalaen faldt.
I den lange opfølgning over 168 uger holdt forbedringen. Otte deltagere nåede hele vejen igennem, gangdistancen var samlet 96,1 meter bedre end ved start, og forholdet mellem de to former for cardiolipin i blodet, som er selve sygdomsmarkøren, bevægede sig i den rigtige retning.
Forskellen på de to sygdomme er nøglen til at forstå SS-31. Ved Barth syndrom er cardiolipin defekt fra fødslen, og stoffet retter noget, der er gået i stykker præcis dér, hvor det virker. Ved almindelig mitokondriemyopati er årsagerne mange og forskellige, og der var ingen fælles fejl at rette.
Og det fører til den ubehagelige, men logiske konsekvens: er der ikke noget galt med dine cardiolipin, er der heller ikke noget for stoffet at reparere.
Hvad det gjorde ved hjertet, nyrerne og øjnene
SS-31 er blevet undersøgt i flere andre sammenhænge, og de forsøg er værd at kende, fordi de tegner et mere nuanceret billede end de to store.
Ved hjertesvigt med nedsat pumpefunktion fik 36 patienter en enkelt infusion. Ved den højeste dosis faldt hjertekamrets volumen både i fyldnings- og tømningsfasen målbart i forhold til placebo, effekten fulgte koncentrationen i blodet, og der var ingen alvorlige bivirkninger. Det er et lille, men rent signal på, at stoffet gør noget ved et belastet hjerte.
Ved forsnævrede nyrearterier og efter blodprop i hjertet er stoffet også afprøvet, og i begge tilfælde med resultater, der var interessante nok til at fortsætte, men ikke stærke nok til at afgøre noget.
Fælles for alle forsøgene med SS-31 er, at deltagerne var patienter. Der findes ikke et eneste forsøg med SS-31 i raske, trænede mennesker, og der findes derfor heller ikke et tal for, hvad stoffet gør ved restitution, træningsudbytte eller koncentration hos en rask mand på 35.
Doser, indgivelse og hvad der cirkulerer
I forsøgene er SS-31 givet på to måder: som infusion i blodåren i de tidlige undersøgelser og som indsprøjtning under huden i alle de nyere. Dosis i de store forsøg har været 40 mg dagligt under huden, og det er den samme dosis, godkendelsen bygger på.
Det dosistal er værd at holde fast i, fordi det er det eneste dosisniveau i hele peptidfeltet, der stammer fra rigtige forsøg og ikke fra et forum. Til gengæld er det fastlagt hos mennesker med en alvorlig sygdom, ikke hos raske, og der findes ingen data på, hvad der er passende, hvis man ikke fejler noget.
Den hyppigste bivirkning ved SS-31 i forsøgene er reaktioner i huden, hvor der er sprøjtet. I MMPOWER-2 oplevede fire ud af fem det, og langt de fleste tilfælde var milde. Der blev ikke set alvorlige bivirkninger, og stoffet blev generelt tålt godt, også i de tre år den længste opfølgning varede. Hvordan man i det hele taget håndterer den slags injektioner, har vi gennemgået i artiklen om injektion af peptider.
Det, der cirkulerer på markedet uden for apotekerne, er en anden sag. Her sælges SS-31 som forskningskemikalie i pulverform, uden at nogen har kontrolleret hverken indhold, renhed eller sterilitet, og prisen er en brøkdel af et lægemiddel. Det er det samme molekyle på papiret, og det er ikke det samme produkt. Forskellen ligger i alt det, der ikke kan ses på et hvidt pulver: om mængden i glasset svarer til etiketten, om der er rester fra fremstillingen, om der er bakterier eller endotoksiner i, og om peptidet overhovedet har den rigtige struktur efter transport og opbevaring. Et lægemiddel har svar på alle fire spørgsmål, dokumenteret for hvert eneste parti. Et forskningskemikalie har svar på ingen af dem, og køberen bærer risikoen alene. Vi har set nærmere på den del af markedet i gennemgangen af, om peptider er farlige.
Et godkendt lægemiddel er ikke det samme som et hætteglas fra nettet
Godkendelsen i USA gælder ét produkt, fremstillet under lægemiddelkontrol, til én sjælden sygdom, i en bestemt dosis og under lægeligt tilsyn. Den siger intet om et pulver, der er købt som forskningskemikalie og blandet op selv.
Det er den forveksling, der er farligst ved netop dette stof. Fordi SS-31 rent faktisk er godkendt et sted i verden, er det lettere at overbevise sig selv om, at man tager rigtig medicin. Man tager et stof med samme navn, fra en kilde ingen har efterprøvet.
Har du en reel mistanke om en mitokondriesygdom, er vejen en udredning og ikke et hætteglas. De tilstande findes, de kan diagnosticeres, og de har deres egne behandlingsforløb.
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Er SS-31 lovligt i Danmark?
Nej. Godkendelsen af SS-31 i USA ændrer ikke noget i Danmark, og det er den vigtigste juridiske pointe i hele artiklen.
Elamipretide har ikke en markedsføringstilladelse i EU. Stoffet fik i maj 2021 status som lægemiddel til sjældne sygdomme i EU, hvilket er en støtteordning under udvikling og ikke en godkendelse. Uden en tilladelse må det ikke sælges, markedsføres eller udleveres her, og salg er strafbelagt efter lægemiddelloven.
Indførsel af SS-31 er sit eget spor. Reglerne blev ændret 1. januar 2026, og hovedreglen er nu, at privatpersoner må indføre medicin til eget forbrug fra hele verden. Men produktet skal være solgt lovligt til dig i afsenderlandet, og det skal være til eget forbrug ved sygdom. Et forskningskemikalie opfylder ikke den første betingelse. Et ægte amerikansk lægemiddel på recept er en mere kompliceret sag, men det kræver stadig en recept udstedt til dig, og den findes ikke uden en diagnose. De fulde regler har vi samlet i gennemgangen af, om peptider er lovlige i Danmark.
En dansk læge kan i princippet søge om udleveringstilladelse til SS-31 til et ikke-godkendt lægemiddel til en konkret patient. Det sker for sjældne sygdomme og forudsætter en lægefaglig begrundelse. Det er ikke en vej, der står åben for en rask mand, der gerne vil restituere hurtigere.
Doping: den ene undtagelse i feltet
Her opfører SS-31 sig anderledes end alle de andre peptider, vi har gennemgået, og forskellen er værd at forstå.
Hverken SS-31 eller elamipretide står navngivet i dopinglisten for 2026. Det gør BPC-157 og TB-500, og MOTS-c står under punkt S4.4.1 sammen med de øvrige AMPK-aktivatorer. SS-31 aktiverer ikke AMPK og hører ikke til den kategori.
Den opsamlingsbestemmelse, der fanger alle de andre peptider, er S0. Den dækker stoffer, som ikke er godkendt af lægemiddelmyndighederne i noget land til behandling af mennesker. Efter godkendelsen i USA i september 2025 er SS-31 ikke længere i den gruppe.
Efter vores læsning af listen står stoffet altså ikke som forbudt i 2026. Det er en juridisk vurdering af en tekst og ikke et råd, listen opdateres hvert år, og konkurrerer du under et antidopingregelsæt, er det Anti Doping Danmark og ikke en artikel, du skal spørge. Og et godkendt lægemiddel brugt uden diagnose er stadig et lægemiddel brugt uden diagnose.
Hvad vi faktisk ved, og hvad vi gætter
Det er værd at sætte de to sider af SS-31 op mod hinanden, for de bliver konstant rodet sammen.
Det vi ved. Mekanismen er reel og velbeskrevet. Stoffet er sikkert nok til, at en myndighed har godkendt det, og tålt godt i op til tre år i den længste opfølgning. Det virker på Barth syndrom, hvor cardiolipin er defekt fra fødslen. Det gør noget målbart ved et belastet hjerte.
Det vi ikke ved. Om det gør noget som helst ved en rask krop. Det er aldrig undersøgt. Det nærmeste, vi har, er 218 mennesker med nedsat mitokondriefunktion, hvor hverken udholdenhed eller træthed flyttede sig på seks måneder.
Og så det, der ligger midt imellem, og som er den ærligste måde at læse Marks erfaring på: det er muligt, at et slidt system reagerer anderledes end et sygt og anderledes end et raskt. Det er en rimelig hypotese. Den er bare ikke undersøgt, og en rimelig hypotese er ikke et resultat.
Vil du læse mere om, hvad der faktisk er dokumenteret på energisiden, er NAD+ og energistofskiftet et andet sted, hvor markedsføringen og forskningen ikke helt følges ad.
Hvem giver SS-31 mening for
Har du en diagnosticeret mitokondriesygdom, er svaret, at SS-31 hører til hos den læge, der følger dig. Det er den ene gruppe, hvor stoffet har et reelt formål, og hvor der findes både dosis og opfølgning.
Er du rask og træt, er svaret om SS-31 et andet. Der findes ikke et eneste forsøg, der understøtter det, og det største forsøg i den befolkningsgruppe, der ligner mest, viste ingenting. Træthed hos en rask mand skyldes langt oftere søvn, belastning, jern, stofskifte eller stemning, og de fem ting kan undersøges og behandles.
Konkurrerer du i organiseret idræt, skal du spørge Anti Doping Danmark, uanset hvad denne artikel når frem til om listens ordlyd.
Og vil du prøve det alligevel, er det ærligste råd, at du gør det med åbne øjne: du køber et forskningskemikalie med samme navn som et godkendt lægemiddel, i en dosis fra en syg population, uden at nogen har set på, om der er det i glasset, der står på etiketten.
Konklusion
SS-31 er det mest interessante stof i hele peptidfeltet, netop fordi det er det eneste, hvor systemet har sagt ja. Mekanismen bag SS-31 er præcis, cardiolipin er en reel angrebsvinkel, og der ligger tyve års forsøg bag.
Og det er samtidig det stof, hvor beviserne peger mest i to retninger på én gang. SS-31 virker på den ene sygdom, hvor cardiolipin er defekt fra fødslen. Det virkede ikke, da man målte gangdistance og træthed på 218 mennesker med nedsat mitokondriefunktion.
Marks egen oplevelse står ovenfor, og den er skrevet, som den er. Den vejer det, den vejer: én mand, ingen kontrolgruppe, og en effekt af den type, der er sværest at holde adskilt fra forventning. Det er ikke et argument for, at han tager fejl. Det er en påmindelse om, at det, der ville afgøre spørgsmålet, er et forsøg, ingen har lavet.
Ofte stillede spørgsmål om SS-31
Bogstaverne stammer fra forskerne Szeto og Schiller, som beskrev stofgruppen. Som lægemiddel hedder det elamipretide, tidligere MTP-131 og Bendavia, og det sælges i USA under navnet Forzinity.
I USA, ja. FDA gav 19. september 2025 en betinget godkendelse til behandling af Barth syndrom hos patienter over 30 kilo. I EU og Danmark er stoffet ikke godkendt, men har siden 2021 haft status som lægemiddel til sjældne sygdomme.
Ja, 22 kliniske forsøg, hvilket adskiller stoffet fra stort set alle andre peptider på markedet. Forsøgene dækker arvelige mitokondriesygdomme, hjertesvigt, nyresygdom og øjensygdom.
Ikke ifølge det største forsøg. MMPOWER-3 med 218 deltagere målte netop træthed og gangdistance over 24 uger og fandt ingen forskel fra placebo. Mindre forsøg havde vist en effekt på trætheden.
Fordi det virker på Barth syndrom, som er en sygdom i netop cardiolipin, altså det stof SS-31 binder sig til. Godkendelsen er betinget og bygger på forbedret muskelstyrke i knæstrækkerne, ikke på et endeligt langtidsresultat.
Et fedtstof, der næsten kun findes i mitokondriets indre membran, hvor det holder membranens foldninger på plads. Foldningerne er der, energiproduktionen sidder, og SS-31 binder sig selektivt til cardiolipin og stabiliserer strukturen.
40 mg dagligt som indsprøjtning under huden i de nyere forsøg, herunder de to store. Dosis er fastlagt hos patienter med alvorlig sygdom, og der findes ingen data på passende dosis hos raske.
Reaktioner i huden ved indstiksstedet er den klart hyppigste, og i et af forsøgene oplevede fire ud af fem det, langt overvejende i mild grad. Der blev ikke rapporteret alvorlige bivirkninger, heller ikke i den treårige opfølgning.
Stoffet står ikke navngivet i dopinglisten for 2026, og opsamlingskategorien S0 rammer det ikke længere, fordi det nu er godkendt i USA. Konkurrerer du, skal du alligevel spørge Anti Doping Danmark, da listen opdateres årligt.
Nej. Uden en markedsføringstilladelse i EU må stoffet ikke sælges her, og indførsel kræver, at produktet er solgt lovligt til dig i afsenderlandet. Et forskningskemikalie opfylder ikke den betingelse.
Nej. Begge markedsføres på mitokondriefunktion, men de gør noget forskelligt. MOTS-c aktiverer AMPK og er aldrig givet til mennesker i et kontrolleret forsøg. SS-31 binder cardiolipin og har 22 kliniske forsøg bag sig.
Det er ikke undersøgt hos raske. I forsøgene med patienter blev der målt efter uger til måneder, og i Barth syndrom kom de tydelige forbedringer først efter 36 uger. Brugerberetninger om effekt inden for en uge har ingen forsøgsmæssig dækning.
Kilder
- U.S. Food and Drug Administration. "FDA Grants Accelerated Approval to First Treatment for Barth Syndrome." Pressemeddelelse, 19. september 2025. Kilde til godkendelsen af Forzinity (elamipretide) til patienter over 30 kg.
- Karaa A, Bertini E, Carelli V, Cohen BH, Enns GM, et al. "Efficacy and Safety of Elamipretide in Individuals With Primary Mitochondrial Myopathy: The MMPOWER-3 Randomized Clinical Trial." Neurology, 2023. PMID: 37268435.
- Karaa A, Haas R, Goldstein A, Vockley J, Weaver WD, Cohen BH. "Randomized dose-escalation trial of elamipretide in adults with primary mitochondrial myopathy." Neurology, 2018. PMID: 29500292.
- Karaa A, Haas R, Goldstein A, Vockley J, Cohen BH. "A randomized crossover trial of elamipretide in adults with primary mitochondrial myopathy." Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle, 2020. PMID: 32096613.
- Reid Thompson W, Hornby B, Manuel R, Bradley E, Laux J, et al. "A phase 2/3 randomized clinical trial followed by an open-label extension to evaluate the effectiveness of elamipretide in Barth syndrome, a genetic disorder of mitochondrial cardiolipin metabolism." Genetics in Medicine, 2021. PMID: 33077895.
- Thompson WR, Manuel R, Abbruscato A, Carr J, Campbell J, et al. "Long-term efficacy and safety of elamipretide in patients with Barth syndrome: 168-week open-label extension results of TAZPOWER." Genetics in Medicine, 2024. PMID: 38602181.
- Daubert MA, Yow E, Dunn G, Marchev S, Barnhart H, et al. "Novel Mitochondria-Targeting Peptide in Heart Failure Treatment: A Randomized, Placebo-Controlled Trial of Elamipretide." Circulation: Heart Failure, 2017. PMID: 29217757.
- Tung C, Varzideh F, Farroni E, Mone P, Kansakar U, et al. "Elamipretide: A Review of Its Structure, Mechanism of Action, and Therapeutic Potential." International Journal of Molecular Sciences, 2025. PMID: 39940712.
- European Medicines Agency. "EU/3/21/2430: Orphan designation for the treatment of Barth syndrome." Tildelt 20. maj 2021. Kilde til at stoffet har status som lægemiddel til sjældne sygdomme i EU, men ikke en markedsføringstilladelse.
- Anti Doping Danmark. "Dopinglisten 2026." Gældende fra 1. januar 2026. Kilde til at hverken SS-31 eller elamipretide står navngivet, og til ordlyden af kategori S0 og punkt S4.4.1.
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret