HGH: Den komplette guide 2026

HGH er kroppens eget væksthormon, og for voksne mænd handler det om fedt, muskler, restitution og søvn. Produktionen falder med alderen, men du kan påvirke den med søvn, hård træning og mindre mavefedt. Som medicin hedder det somatropin, og i Danmark er det kun lovligt med recept: dopingloven forbyder at have det, hvis det ikke er ordineret af en læge.

Mange tror, at “lav dosis” HGH på 2-4 IE om dagen er en mild ting. Det er det ikke. Til voksne med dokumenteret mangel ligger vedligeholdelsesdosis sjældent over 1 mg om dagen, og det svarer til omkring 3 IE. Længere nede forklarer jeg, hvad det betyder, og hvad forsøgene viser hos raske mænd.

Jeg tager selv HGH, så jeg skriver både ud fra studierne og ud fra, hvordan det er at stikke sig hver dag. Du får også det nyeste: ugentlige præparater til voksne med mangel, resultaterne fra de første Enhanced Games og en gennemgang af anti-aging. Så er der et afsnit om, hvad den danske lov siger.

Boost dit væksthormon naturligt

De tre dokumenterede metoder til at hæve HGH, uden medicin.

Hvad er HGH, og hvad gør det i kroppen?

HGH er et hormon på 191 aminosyrer. Det laves i hypofysen, en lille kirtel under hjernen, og udskilles i pulser gennem døgnet. Den største puls kommer kort efter, at du er faldet i søvn. Hormonet påvirker ikke selv musklerne direkte. Leveren omsætter det til IGF-1, og det er IGF-1, der gør meget af arbejdet ude i kroppen.

Samlet påvirker væksthormonet fedtstofskiftet, musklernes proteinopbygning, knoglerne og sukkerstofskiftet. Hos børn styrer det væksten. Hos voksne handler det om at vedligeholde kropssammensætningen, og derfor mærker man især, når niveauet er meget lavt: mere fedt omkring maven, mindre muskelmasse og dårligere kondition.

HGH og væksthormon er det samme hormon. HGH er den engelske forkortelse, og jeg bruger den, fordi det er den, de fleste søger på. Det rekombinante lægemiddel hedder somatropin.

HGH og alder: hvornår begynder faldet?

Faldet er ikke en klippe. Det er en jævn skråning, der starter allerede i tyverne. Det bedste tal kommer fra et studie [1]. Her fik 21 raske mænd mellem 21 og 71 år taget blodprøver hver tiende minut i et døgn. For en mand med normal BMI faldt den daglige produktion med omkring 14 procent for hvert årti.

Det betyder, at en 50-årig i gennemsnit producerer cirka to tredjedele af det, han gjorde som 20-årig. Pulserne bliver sjældnere, og hormonet forsvinder hurtigere fra blodet. Det er ikke en katastrofe, men det er en tydelig forskel. Du kan mærke den i hverdagen som langsommere restitution og et fedtlag, der sidder fastere, end det gjorde i tyverne.

En oversigtsartikel [2] regner stejlere og skriver, at produktionen halveres for hvert syvende år efter de 18-21. De to tal kan ikke begge være rigtige for den enkelte, og de bygger på små grupper af mænd. Min læsning er, at retningen er sikker. Det præcise tal afhænger af, hvem man måler på.

Alder er heller ikke det hele. I det første studie forklarede alder og BMI tilsammen over 60 procent af forskellene mellem mændene. Hver ekstra BMI-enhed sænkede produktionen med omkring 6 procent. Oversigtsartiklen peger på kropssammensætningen, især bugfedtet, som den vigtigste enkeltfaktor.

Det er den gode nyhed i tallene: du har mere indflydelse end alder alene antyder. Samtidig kan du ikke mærke dit eget niveau, og en tilfældig blodprøve siger ikke noget, fordi hormonet kommer i pulser. Mere om det i afsnittet om måling.

×

Svarer personligt Kontakt Overvejer du HGH? Kend risikoen før du starter. Væksthormon er potent — og let at bruge forkert. Skriv til mig med dine spørgsmål, så får du et ærligt billede af effekt, bivirkninger og hvad det kræver.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

Søvn: den vigtigste enkeltvariabel

Hvis du vil påvirke dit væksthormon, starter du med søvnen. Hos mænd kommer det meste af døgnets udskillelse i én stor puls kort efter indsovning, i den dybe søvn. Total søvnmangel dæmper den puls. Derfor hænger dyb søvn og væksthormon sammen: den dybe søvn udløser den store puls.

Et klassisk forsøg [3] med 11 unge mænd viser, at det er lidt mere nuanceret. De sov kun fire timer (fra klokken 1 til 5) i seks nætter. Derefter var mønstret ændret. En del af hormonet kom før indsovning i stedet for efter, og den store natlige puls var mindre klar. Kroppen tilpasser sig altså delvist.

Det er ikke et forsøg, der viser, at du mister halvdelen af dit hormon af en dårlig uge. Men det viser, at rytmen forstyrres, og at søvnen ikke bare kan skubbes.

Stress spiller også ind. Når stress holder dig vågen, stiger stresshormonet kortisol, og det trækker i den modsatte retning af væksthormon. Det ses som lette indsovningsproblemer, som uro tidligt om natten og som en søvn, der aldrig bliver rigtig dyb, selvom du ligger længe nok. Der er ingen tablet, der erstatter at få hovedet til at falde til ro. Det kan være en løsning så enkel som at slukke for skærmen en time før sengetid og skrive dagens opgaver ned.

Praktisk betyder det fire ting. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt, også i weekenden, så kroppen kan forudse nattens puls. Skær ned på alkohol om aftenen, fordi det forstyrrer den dybe søvn. Hold soveværelset mørkt og køligt. Og undgå et stort kulhydratmåltid lige før sengetid, for højt blodsukker og insulin dæmper væksthormon.

Hvordan du får mere af den dybe søvn, har jeg beskrevet i dyb søvn, og det er den vej, jeg ville starte. Prøv det i fire uger, før du overvejer andet. Skriv sengetid og opvågning ned, og se, om du kan holde dem inden for en time. Mange opdager, at det ikke er søvnens længde, men dens uregelmæssighed, der ødelægger den, og det er gratis at rette.

Er problemet, at du slet ikke kan falde i søvn eller vågner midt om natten, skal det løses først. Ingen hormonprotokol kompenserer for grundlæggende søvnløshed. Se gennemgangen af søvnproblemer for hvad der virker.

Træning: intensitet er nøgleordet

Træning er en af de stærkeste naturlige stimuli for væksthormon, men intensiteten bestemmer svaret. Med intensitet mener jeg ikke, hvor længe du træner, men hvor hårdt du presser dig. En enkel tommelfingerregel er, at du ved høj intensitet ikke kan føre en samtale, fordi åndedrættet og mælkesyren tager over. Det er den zone, der tæller.

Forskerne har målt det ved at sammenligne forskellige intensiteter i samme gruppe af unge, raske mænd. I et forsøg [4] fik 10 unge mænd seks forskellige dage: en hviledag og fem dage med 30 minutters motion på stigende intensitet. Udskillelsen steg i en lige linje med intensiteten. Ved den hårdeste indsats var den knap tre gange så stor som uden motion.

En let gåtur giver altså næsten ingenting, mens korte, hårde indsatser giver et tydeligt udslag. Det er derfor, intervaltræning (HIIT) og tung styrketræning med store muskelgrupper er øverst på listen, mens lange, rolige ture er bedre til helbred og fedtforbrænding end til hormonet.

Her kommer en vigtig nuance, som de fleste artikler springer over. I et studie [5] trænede 56 unge mænd ben i 12 uger. Størrelsen af den akutte væksthormon-stigning efter et træningspas sagde ingenting om, hvor meget mager masse eller styrke den enkelte fik. Hormontoppen efter træning er altså ikke det, der bygger musklerne. Det er en vigtig pointe for alle, der sidder og tæller på, hvor mange gange om ugen de skal løbe sprint. Det, der bygger musklerne, er tung belastning, nok protein og tilstrækkelig søvn over mange måneder.

Min holdning er derfor enkel: træn hårdt, fordi det gør dig stærkere og sundere, ikke for at “booste” HGH. Mere om hormonet og musklerne står i HGH og muskler.

En fornuftig ramme er 2-3 korte intervalpas om ugen og to tunge styrkepas med squat, dødløft, bænkpres og rows. Husk en rolig dag imellem. Overtræning giver ikke mere hormon. Den giver højt kortisol, dårligere søvn og langsommere fremgang, og kortisol og væksthormon trækker i hver sin retning.

Faste og kost

Insulin og væksthormon trækker i hver sin retning. Når du har spist, og insulin er højt, udskilles der mindre væksthormon. Under faste falder insulin, og hormonet stiger.

I et forsøg [6] med 47 raske voksne steg væksthormon omkring fem gange efter 24 timers faste. Men IGF-1, som er det, der udfører arbejdet, var uændret. En stor, kortvarig stigning i HGH er altså ikke det samme som mere anabolsk signal. Det er min grund til ikke at faste i døgnet for hormonets skyld.

Faste i 16 timer (spis inden for otte timer) passer til mange, fordi det holder insulin lavt om natten og morgenen. Det er en praktisk metode, men der er ingen forsøg, der viser, at 16:8 giver mere IGF-1 eller flere muskler.

Protein er det, du skal have styr på. Hvis du styrketræner, er 1,6-2,2 gram pr. kilo kropsvægt dagligt det gængse råd, fordelt på dagens måltider. Spiser du for lidt, falder IGF-1 også, fordi leveren mangler byggesten.

Fedt skal du ikke skære væk. Hormoner laves af kolesterol, og meget fedtfattig kost kan trække testosteron ned. Fed fisk, olivenolie og æg er helt fine.

Arginin og andre “HGH-boostere” i tilskud køber jeg ikke. På sygehuset bruges arginin i store mængder direkte i blodåren som del af en test, og pillerne giver langt mindre. Sukker og hyppige blodsukkerudsving er mere relevante: de dæmper udskillelsen, så det hjælper at skære ned.

Mavefedt og den onde cirkel

Overvægt, især fedt omkring organerne i maven (visceralt fedt), er blandt de tydeligste faktorer, der trækker væksthormonet ned. I oversigtsartiklen er kropssammensætningen den dominerende negative faktor, og sammenhængen med alder, testosteron og søvn svækkes, når man bærer meget bugfedt.

Det skaber en cirkel: mindre væksthormon gør det sværere at forbrænde fedt, mere fedt trykker hormonet længere ned. Vejen ud går gennem begge ender. Spis og træn, så fedtet går ned, og få søvnen på plads. De to ting forstærker hinanden.

Et midjemål under 94 centimeter er en grov markør for mænd. Mere om hormonet og fedtet står i HGH og fedttab.

HGH som medicin: hvem må få det?

Somatropin er væksthormon fremstillet i laboratoriet med bakterier, så det er identisk med det, kroppen selv laver. Det er et lægemiddel som insulin: livsnødvendigt for den, der mangler det, og et hormon med bivirkninger for den, der ikke gør. Det er godkendt til børn med væksthormonmangel og nogle vækstforstyrrelser og til voksne med udtalt mangel, og kun dér. Det gælder både den daglige pen og de nye ugentlige præparater, som kommer længere nede.

I produktresuméet [7] står det, at voksne skal have enten en kendt hypofysesygdom med mangel på mindst ét andet hypofysehormon, eller have haft hormonmangel som barn. Behandlingen skal startes og følges af en læge med erfaring i at diagnosticere og behandle væksthormonmangel. Dosis skal justeres efter IGF-1 i blodet, og det kræver en, der kan fortolke tallene.

I Danmark stilles diagnosen på sygehus, og der bruges en test, der skal bekræfte, at hypofysen reelt ikke kan levere. De regionale retningslinjer [8] kræver en stimulationstest, hvor man fremkalder lavt blodsukker eller giver andre stoffer for at se, om hypofysen svarer. I insulintoleranstesten, hvor man fremkalder lavt blodsukker, regnes væksthormon under 3 mikrogram pr. liter som mangel.

Bruger man i stedet GHRH og arginin, afhænger grænsen af BMI: 11 ved BMI under 25, 8 ved 25-30 og 4 over 30. Har patienten en kendt hypofysesygdom, mangler tre eller flere hormoner og har lav IGF-1, kan testen ofte undlades.

Typiske årsager er svulster i hypofysen, operation eller strålebehandling. Raske mænd med “et aldersfald” falder ikke ind under det, og det er forklaringen på, at der ikke findes en godkendt behandling til optimering.

Dosis til mangel er lav. I produktresuméet starter voksne med mangel opstået i voksenalderen på 0,15-0,3 mg om dagen. Vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 1,0 mg. De danske retningslinjer starter på 0,15-0,2 mg og øger langsomt, så IGF-1 lander midt i eller i den øvre halvdel af normalområdet for alderen. Mænd bliver mere følsomme over tid. Produktresuméet advarer direkte om, at mænd risikerer at blive overbehandlet.

Her kommer omregningen, som mange springer over. Et hætteglas med 3,3 mg pr. ml svarer til 10 IE pr. ml, så 1 mg er cirka 3 IE. De “2-4 IE”, som mange kalder lav dosis, er altså omkring 0,7-1,3 mg om dagen. Det er øverst i, eller over, det man giver patienter med mangel.

Min egen dosis på 3 IE ligger altså ved den øvre grænse, og det skal du vide, før du sammenligner dig med mig.

Hvad gør væksthormon ved raske mænd?

Det er det spørgsmål, de fleste egentlig stiller. Den bedste samlede oversigt [9] gennemgik forsøg med raske ældre, hvor man sammenlignede væksthormon med ingen behandling. Der var 18 grupper og 220 behandlede, i gennemsnit 69 år og BMI 28. Behandlingen varede i gennemsnit 27 uger. Startdosis var i gennemsnit 14 mikrogram pr. kilo. For en mand på 80 kilo er det omkring 1,1 mg, altså noget i retning af 3 IE.

Resultatet: omkring 2,1 kg mere mager masse og 2,1 kg mindre fedt, mens vægten næsten ikke ændrede sig. Kolesterolet faldt lidt, men ikke mere end ændringen i kropssammensætningen kunne forklare, og knogletæthed og de øvrige blodfedtværdier var uændrede.

Til gengæld var der flere bivirkninger: væskeophobning, ledsmerter, karpaltunnel og brystudvikling hos mænd, og lidt flere fik sukkersyge eller forhøjet fastende blodsukker. Forfatternes konklusion var, at væksthormon ikke kan anbefales som anti-aging. Jeg læser tallene sådan: du får lidt mindre fedt og lidt mere muskel, og du betaler for det i bivirkninger.

Pointen er også, at forsøgene er små og korte. Der findes ingen store forsøg, der følger raske mænd i år og viser mere styrke, færre hjerteanfald eller længere liv.

Lovligt? Receptpligt, dopingloven og WADA

Væksthormon er receptpligtigt. Efter dopingloven er indførsel, udførsel, salg og besiddelse af væksthormon forbudt, medmindre der er tale om lægeordineret behandling eller videnskabelige formål. Det står i Rigsadvokatens vejledning til anklagerne [10]. Loven dækker også midler, der øger produktionen eller frigørelsen af væksthormon, altså peptiderne længere nede.

Det modsiger den påstand, du ofte ser i fora, at besiddelse til eget brug er en gråzone. Det er den ikke. Til eget forbrug er udgangspunktet en bøde, i vejledningen fra 1.000 kroner for få enheder. En enhed regnes som 0,5 ml væske eller 25 mg pulver. Ved over 999 enheder er udgangspunktet fængsel. Videregivelse og besiddelse for at sælge straffes langt hårdere, som regel med ubetinget fængsel.

For sport gælder en anden og strengere regel. WADA’s forbudsliste for 2026 [11] forbyder væksthormon, dets analoger og fragmenter, og alle de ugentlige præparater (lonapegsomatropin, somapacitan, somatrogon) til enhver tid, også uden for konkurrence. Det samme gælder GHRH-analogerne (fx CJC-1295, sermorelin, tesamorelin) og sekretagogerne (fx ipamorelin og MK-677). Fitnesscentre med aftale med Anti Doping Danmark kan teste.

Undtagelsen gælder behandling eller forebyggelse af sygdom. Diagnosticeret væksthormonmangel er en sygdom. Et aldersfald hos en rask mand er det ikke, og der findes ingen godkendt indikation til optimering.

Hvad koster HGH i Danmark?

Her er apotekernes listepriser den 17. oktober 2026. De gælder kun med recept, og jeg har regnet prisen pr. mg ud, fordi det er den, der kan sammenlignes.

Ved 1 mg om dagen, altså cirka 3 IE, bliver det 30 mg om måneden. Det koster omkring 7.000 kr. med den billigste pakning og omkring 11.400 kr. med den dyreste. Ved 2 IE (0,7 mg) er det to tredjedele af det. Det ugentlige præparat Sogroya koster 3.895 kr. for 5 mg, 7.886 kr. for 10 mg og 8.209 kr. for 15 mg.

Det grå marked er billigere, fordi ingen kontrollerer indholdet. En lav pris er ikke et kvalitetstegn, og du kan ikke se på et hætteglas, hvad der egentlig er i det. Priserne er også omtalt i HGH pris.

HGH bivirkninger og risici

Bivirkningerne afhænger af dosis, alder og hvem man er. Produktresuméet opdeler dem for voksne: væskeophobning (hævede hænder og ankler) og ledsmerter er meget almindelige i starten, mens muskelstivhed, muskelsmerter og snurren i hænder og arme er almindelige. Bivirkningerne opstår typisk i de første måneder og forsvinder hos de fleste af sig selv eller ved lavere dosis. Mine egne gener, vand og en knude, var typiske for den liste.

Væksthormon gør kroppen mindre følsom over for insulin. Sukkersyge type 2 står som bivirkning, og folk med prædiabetes eller høj risiko skal følges tæt. Mænd kan også få brystudvikling, og stærk hovedpine, kvalme eller synsforstyrrelser kan være tegn på forhøjet tryk i hovedet og kræver en læge med det samme.

Så er der kræft. Den største opgørelse [12] omfattede 15.809 patienter med mangel (voksne og unge), som blev fulgt i gennemsnit i 5,3 år. De fik ikke flere nye kræfttilfælde end baggrundsbefolkningen, og bivirkningerne hang ikke sammen med dosis. Men det er patienter, hvor dosis blev styret efter IGF-1 og kontrolleret af læger. Opgørelsen er betalt af producenten af det brugte præparat. Den siger ikke noget om raske mænd, der selv dosserer højt over lang tid. Produktresuméet forbyder brug ved aktiv svulst.

Bivirkningerne går hos de fleste over, hvis dosis sænkes eller behandlingen stoppes, men ikke hos alle. Mere står i HGH bivirkninger.

×

Svarer personligt Kontakt Overvejer du HGH? Kend risikoen før du starter. Væksthormon er potent — og let at bruge forkert. Skriv til mig med dine spørgsmål, så får du et ærligt billede af effekt, bivirkninger og hvad det kræver.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

HGH og testosteron: to akser, der hænger sammen

De to hormoner følger hinanden, og mange mænd i testosteronbehandling spørger, om væksthormon er det næste skridt. Oversigtsartiklen skriver, at testosteron og østradiol i blodet hænger positivt sammen med, hvor meget væksthormon hypofysen frigiver. Falder dit testosteron, kan det altså trække væksthormonet med ned.

Det er ikke det samme som, at de to behandlinger bare lægges sammen, og det er ikke noget, du kan gætte dig til ud fra hormonernes forbindelse. Det skal måles. Jeg er selv i testosteronbehandling og tager HGH ved siden af, og derfor kan jeg ikke skille effekterne ad, og det er netop derfor, forsøgene er interessante.

Der findes små forsøg på fire til seks måneder i raske ældre mænd. I et af dem [13] fik 80 raske, selvstændigt boende mænd mellem 65 og 80 år væksthormon, testosteron i plastre, begge dele eller placebo i seks måneder. Væksthormondosis blev tilpasset, så IGF-1 landede i den øvre halvdel af normalområdet for alderen.

Mager masse steg med væksthormon alene og med kombinationen. Fedtet faldt kun hos dem, der fik begge dele. Det er forsøget, der kommer tættest på et svar for mænd, men det er lille og kort. Et andet forsøg [14] havde 74 mænd i alderen 65 til 88 år og 26 ugers behandling. Det fandt, at væksthormon, med eller uden testosteron, gav mere mager masse og mindre fedt.

Kombinationen gav en smule mere styrke og kondition hos mændene, men bivirkningerne var hyppige, blandt andet sukkersyge og nedsat sukkertolerance. Der findes ingen langtidsdata og ingen forsøg i yngre mænd.

Mit testosteron var omkring 7 nmol/L som 25-årig, og lægen sagde, at det var fint. Det er et eksempel på, at et tal skal fortolkes sammen med symptomerne og ikke alene. Et lavt tal hos en 25-årig og et lavt tal hos en 55-årig er ikke det samme problem. Mere om, hvordan de to hormoner falder med alderen, står i mandlig overgangsalder.

Sådan måler du dit niveau

Væksthormon kommer i pulser og forsvinder fra blodet på minutter. En tilfældig blodprøve er derfor ubrugelig. I stedet måles IGF-1, som er stabilt over dage og giver et rimeligt billede af den samlede aktivitet.

IGF-1 opgives i mikrogram pr. liter (µg/L). Nogle laboratorier bruger nmol/L, og 1 nmol/L er omkring 7,6 µg/L. Normalområdet afhænger stærkt af alder, så du skal altid sammenligne med intervallet på dit eget svar og ikke med et tal fra nettet.

En lav IGF-1 er ikke en diagnose. Undervægt, leversygdom, dårligt reguleret sukkersyge og for lidt søvn kan give det samme. Diagnosen mangel kræver, som beskrevet, en stimulationstest på sygehuset.

Symptomerne er upræcise: mere mavefedt trods kost og træning, langsommere restitution, dårligere søvn, lav energi og stive led om morgenen. De passer lige så godt på lavt testosteron, søvnapnø, stofskiftet, depression, kronisk stress eller bare for lidt søvn. Det er derfor, jeg vil have dig til at finde årsagen, før du tænker på hormoner.

Hvad skal du spørge lægen om?

Her er de spørgsmål, jeg ville tage med, hvis jeg mistænkte et problem:

• Kan mine symptomer skyldes noget andet, fx lavt testosteron, stofskiftet, søvnapnø eller blodsukker?
• Bør jeg have målt IGF-1, og hvordan ligger jeg i forhold til min alder?
• Hvis IGF-1 er lav, skal jeg så have en stimulationstest hos en endokrinolog?
• Har jeg risikofaktorer som prædiabetes eller en tidligere svulst, der taler imod?
• Hvordan følges blodsukker og IGF-1, hvis jeg får behandling?
• Hvad er jeres holdning, hvis jeg ikke opfylder kriterierne for mangel?

Peptider som alternativ: GHRH, GHRP og MK-677

Peptider er korte aminosyrekæder, der virker som signaler, og de bliver ofte sat op imod steroider. Hvis du vil have forskellen, har jeg samlet den i peptider og steroider. Til væksthormon er der tre familier. GHRH-analoger som CJC-1295, sermorelin og tesamorelin efterligner hormonet fra hjernen og får hypofysen til at frigive mere. GHRP-peptiderne, fx ipamorelin og GHRP-2 og -6, virker via ghrelin-receptoren. MK-677 er ikke et peptid, men en tablet, der virker på samme receptor.

Ideen er, at kroppen selv styrer udskillelsen, så det er sværere at overdosere. Det er rigtigt som princip, men evidensen er tynd. Det meste af det, der sælges, bygger på dyreforsøg og på forsøg, der kun måler hormonniveauer. Et forsøg [15] med CJC-1295 hos raske voksne mellem 21 og 61 år viste, at væksthormon steg 2-10 gange i mindst seks dage. IGF-1 steg 1,5-3 gange i 9-11 dage. Forsøget målte hormonerne og sikkerheden, ikke muskler, fedt eller livskvalitet.

MK-677 er det, der er testet længst, og det er også det, der viser prisen ved at tvinge hormonet op. Forsøget kørte i to år og målte både muskler, vægt, blodsukker og funktion. Det er mere, end man kan sige om de fleste peptider. I et toårigt forsøg [16] med 65 raske ældre steg mager masse med 1,1 kg mod et fald på 0,5 kg i placebogruppen.

Men kropsvægten steg 2,7 kg, fastende blodsukker steg, insulinfølsomheden faldt, og styrke og funktion blev ikke bedre. Hyppige bivirkninger var øget appetit, hævede ben og muskelsmerter, og kortisol steg også. Det er bivirkninger, der minder om dem ved selve væksthormonet, og de kommer af samme grund.

Tesamorelin er det eneste i familien, der har sænket mavefedtet i et placebokontrolleret forsøg [17], og MK-677 gjorde det ikke. 50 hiv-patienter med bugfedt fik tesamorelin i seks måneder, og det viscerale fedt faldt med omkring 42 cm² mere end med placebo. Det er hos hiv-patienter, og tesamorelin findes ikke i den danske prisdatabase.

I Danmark er den eneste væksthormon-udløser på apoteket macimorelin, en drik, der bruges til at stille diagnosen mangel. Alle de andre er uden for apoteket og dermed uden kontrol af indholdet. Og de er omfattet af dopingloven og WADA’s liste, som beskrevet ovenfor.

Jeg har brugt peptider i over fem år, og min holdning er, at det er et område med mere hype end data. Bruges de i bodybuilding, er det typisk i kombination med andre stoffer. Så bliver risikobilledet et helt andet end ved et enkelt middel. Det er beskrevet i peptider og bodybuilding. Peptiderne er svære at vurdere, fordi brugerne sjældent tager ét middel ad gangen. De bestemmer også selv dosis, varighed og kvalitet, så det bliver umuligt at pege på, hvad der gav hvad.

Det gælder også for mig selv, når jeg kigger på min egen stack, og derfor er jeg forsigtig med at love dig noget.

Restitution og bindevæv

Efter hård træning skal musklerne og bindevævet repareres, og det kræver byggesten og anabolske signaler. IGF-1 er en del af dem, men det er søvn, protein og tid, der gør hovedparten af arbejdet. En nat med dårlig søvn dagen efter et hårdt pas sætter reparationen tilbage, uanset hormonniveau.

Det, der kan måles i et forsøg, og det, mænd fortæller om, er to forskellige ting. Sener, ledbånd, brusk og hud bygges af kollagen. Væksthormon og IGF-1 får kollagenproducerende celler til at arbejde. Om det samme gælder lavt-normale niveauer hos raske mænd, er ikke undersøgt i store forsøg. Påstande om, at HGH giver yngre hud og færre skader, bygger på mekanismer og erfaringsrapporter.

Er det huden og håret, der optager dig, er det et emne for sig. Mange forveksler nemlig kollagen med væksthormon. Det er to forskellige systemer, som kun delvist overlapper. Hud og hår påvirkes af mange andre ting end hormoner, blandt andet sol, søvn og kost. Det er beskrevet i GHK-Cu og hår.

Det gælder også, når du bliver ældre: en mand over 40 kan sagtens træne hårdt, men har brug for flere rolige dage imellem, end han havde som 25-årig. Træn ikke hver dag med høj intensitet. Stress og søvnmangel hæver kortisol, og det koster restitution, uanset hvad du sprøjter. Når en mand i trediverne klager over træthed og dårlig heling, er forklaringen langt oftere for lidt søvn og for meget pres end for lidt hormon.

Nyt i 2026: ugentlige præparater, anti-aging og advarsler

Jeg har gennemgået de nyeste forsøg og regler i oktober 2026. Her er det, der ændrer noget i praksis.

Væksthormon én gang om ugen til voksne med mangel

En ny generation af præparater gives kun én gang om ugen i stedet for hver dag. Det er en stor lettelse for dem, hvis behandling skal tages resten af livet. Forskerne spørger derfor mest, om ugepræparaterne virker lige så godt som de daglige. I et nyt forsøg [18] fik 259 voksne med mangel enten ugentlig lonapegsomatropin, placebo eller daglig somatropin i 38 uger.

Ugepræparatet sænkede fedtprocenten på overkroppen med 1,7 procentpoint, mens placebogruppen steg 0,4. Mager masse steg 1,6 kg mod et fald på 0,1 kg. Bivirkningerne lignede dem ved daglig behandling. Forsøget er betalt af producenten, og flere af forfatterne er ansat der, så tallene skal læses med det in mente. Men designet er solidt: tilfældig fordeling, placebogruppe og en gruppe på daglig behandling til sammenligning.

De fleste fortsatte i en forlængelse [19], hvor 220 deltagere var med i op til 90 ugers behandling. Kropssammensætningen holdt. De hyppigste bivirkninger var forkølelse og hovedpine, og reaktioner på indstiksstedet sås hos 5 procent og var lette til moderate. Det er en vigtig opfølgning, fordi sikkerhed ved behandling i årevis er det, der betyder mest, når en behandling skal holde livet ud. Alligevel er 90 uger kort sammenlignet med de årtier, en patient kan komme til at stå i behandling.

Et andet ugepræparat, somatrogon, blev prøvet i et placebokontrolleret forsøg [20] hos 198 voksne i 26 uger. Her var forskellen i fedt på overkroppen ikke statistisk sikker (ændring på 0,37 kg mod 0,03), men mager masse steg. Forsøget nåede altså ikke det mål, forskerne havde sat som det vigtigste. Et ugepræparat vinder derfor ikke automatisk.

Det er værd at huske, når noget nyt bliver solgt som bedre. Der findes også en samlet opgørelse. Den samler fire forsøg [21] med i alt 286 voksne. Nogle skiftede fra daglig til ugentlig somapacitan, og andre blev på daglig behandling. Opgørelsen fandt flere bivirkninger i alt, men ikke flere alvorlige, og mindre påvirkning af blodsukkeret.

Deltagerne fandt det mere bekvemt med én indsprøjtning, mens tilfredsheden i øvrigt var ens. Gevinsten ved at skifte var altså mest praktisk, og den er størst for dem, der har tung hverdag med daglige indsprøjtninger.

Kigger man på godkendelserne, er billedet enkelt. I EU er Sogroya (somapacitan) godkendt til voksne med mangel i produktresuméet [22]. Voksne starter på en lav ugentlig dosis, som justeres efter IGF-1 i blodet. Den skal ligge i normalområdet for alderen, så bivirkninger undgås. Præparatet findes på danske apoteker, med priser som i afsnittet ovenfor. Dosis afhænger af alder og af, om du har været i behandling med daglig væksthormon før.

Kvinder, der får østrogen som tablet, har brug for en højere dosis end mænd, og ældre starter lavere. Det viser, hvor individuel behandlingen er, når den gives for en diagnose.

Skytrofa [23] er i EU kun godkendt til børn med væksthormonmangel, og dosis regnes efter vægt. Der er ikke angivet en voksenindikation i produktresuméet. Det betyder, at Sogroya er det ugentlige præparat, der er godkendt til voksne med mangel i EU, mens de nye forsøg kan åbne for flere, når producenterne søger om godkendelse.

I praksis betyder det én indsprøjtning om ugen i stedet for syv for den, der har en diagnose. For raske mænd er der ingenting nyt: ingen af dem er godkendt til optimering, og WADA forbyder dem alle. Læser du en ugentlig sprøjte som en genvej, har du misforstået, hvad forsøgene viser.

Anti-aging: stadig uafklaret

Anti-aging er den påstand, der oftest bruges til at sælge væksthormon til raske mænd. En klinisk gennemgang [24] af væksthormon og aldring er skrevet af ansatte i et biotekfirma. Den konkluderer, at sikkerhed og effekt over lang tid for sund aldring stadig er uklar. Det passer med det, jeg ser: de nye forsøg handler alle om voksne med mangel, ikke om raske mænd. De store gevinster, man ser i reklamerne, findes ikke i dem.

Gennemgangen siger intet om, at et ugepræparat eller et dagligt skulle være bedre til at holde en rask mand ung. Mere om væksthormon og anti-aging står i HGH anti aging.

Enhanced Games: hormoner stoppede ikke præstationsfaldet med alderen

Det er en anden type kilde end sygehusforsøgene, og den passer til diskussionen om hormoner og aldring. Idéen bag Enhanced Games er, at hormoner og andre midler kan udligne den alder, der trækker præstationen ned. De første Enhanced Games var et stævne, hvor dopingmidler er tilladt. Forskere gennemgik bagefter 42 atleter, heraf 38 på præstationsfremmende midler, inden for løb, svømning og vægtløftning. De sammenlignede deres resultater med verdensrekorder og deres egne bedste tider, målt før stævnet [25].

Protokollen var 25 ugers brug, hovedsageligt af testosteron, og også andre midler som væksthormon og EPO. Der blev sat én verdensrekord og 19 personlige rekorder. I gennemsnit præsterede atleterne 2,9 procent dårligere end deres tidligere bedste, og præstationsfaldet med alderen fortsatte i samme tempo. Det er eliteatleter og ikke et sundhedsforsøg, og doserne kendes ikke. Men det støtter, at hormoner ikke stopper præstationsfaldet med alderen.

HGH-protokol: sådan optimerer du naturligt

Det her er den enkle plan, jeg ville følge uden en eneste sprøjte:

Stress trækker i den modsatte retning, og stress i hverdagen er derfor en del af planen, ikke et løst tillæg. Forvent ikke resultater fra dag til dag. Søvn mærker du på dage, træning på uger, og kropssammensætningen ændrer sig over måneder. Forsøgene med væksthormon hos raske viste omkring 2 kg ændring efter et halvt år, og det er med medicin. Den, der lover mere, sælger noget.

Konklusion

HGH er ikke et quickfix. Det er et hormon, du har mere indflydelse på, end du tror, og søvn, hård træning og lavere mavefedt er den billige, lovlige og risikofri vej.

Som medicin er det godkendt til diagnosticeret mangel, og i Danmark er det ulovligt at have uden recept. Den dosis, mange kalder lav, er øverst i det, man giver patienter. Raske mænd får lidt mindre fedt og lidt mere muskel, og de betaler med bivirkninger.

Hvis du vil videre, så find årsagen til symptomerne først. Har du spørgsmål, kan du skrive til mig på info@betterman.dk.

Ofte stillede spørgsmål om HGH

Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →