Power posing: virker det, og hvordan gør du det rigtigt?

Power posing er ideen om, at få minutters “magtfuld” kropsholdning, fødder spredt, hænder i siden eller strakt over hovedet, kan gøre dig mere selvsikker. Det blev en global sensation efter en TED-talk med over 75 millioner visninger, men den videnskabelige historie bag er langt mere kringlet end de fleste kender.

Denne artikel går uden om at gentage den fulde videnskabelige gennemgang, den finder du i vores store gennemgang af kropsholdning, som allerede stiller den oprindelige 2010-påstand op mod den langt mere robuste 2015-efterprøvning. Her fokuserer vi i stedet på: hvorfor fænomenet blev så stort, hvad debatten faktisk endte med, hvad du kan bruge det til i praksis, og hvordan power posing hænger sammen med din generelle selvopfattelse og kropssprog mere bredt.

Hvad er power posing, og hvorfor blev det en global sensation?

Power posing dækker over en gruppe af åbne, ekspansive kropsstillinger, tænk Wonder Woman med hænderne i siden og benene spredt, eller en person med armene strakt over hovedet i en V-form, som står i kontrast til lukkede, sammenkrøbne stillinger med krydsede arme og ben.

Konceptet blev verdenskendt i juni 2012, da socialpsykologen Amy Cuddy holdt en TED-talk med titlen “Your body language may shape who you are”. Talen kombinerede videnskabelige resultater med en personlig historie om at genopbygge sit liv efter en alvorlig hjerneskade, og den ramte noget i publikum. I dag er den den næstmest sete TED-talk nogensinde med over 75 millioner visninger, kun overgået af Ken Robinsons “Do schools kill creativity?”.

Det oprindelige studie bag talen, offentliggjort af Dana Carney, Amy Cuddy og Andy Yap i 2010, målte testosteron og kortisol hos forsøgspersoner før og efter to poseringer à ét minut i enten en “høj-magt” eller “lav-magt” stilling (to minutter i alt). Resultatet var opsigtsvækkende: deltagerne i de åbne positurer viste stigende testosteron, faldende kortisol, og en større villighed til at tage risici i et efterfølgende spil om penge. Det passede perfekt ind i en kulturel appetit for hurtige, kropslige genveje til selvtillid, og ideen spredte sig eksplosivt til erhvervslivet, dating-rådgivning og selvhjælpsindustrien.

Debatten er ikke slut, hvad der skete efter TED-talen

I 2015 forsøgte en gruppe forskere anført af Eva Ranehill at gentage forsøget med en langt større og mere statistisk robust stikprøve, omkring 200 deltagere mod det oprindelige studies 42. Resultatet var markant anderledes: ingen målbar effekt på testosteron, kortisol eller risikovillighed. Det eneste, der holdt, var at deltagerne selv RAPPORTEREDE at føle sig mere magtfulde efter de åbne positurer, en subjektiv, ikke-hormonel effekt.

Det fik en af studiets egne medforfattere, Dana Carney, til offentligt at tage afstand fra sin egen forskning i 2016 og erklære, at hun ikke længere mente, effekterne var reelle. Det er usædvanligt i akademisk sammenhæng, og det cementerede for mange, at power posing var “afsløret” som endnu et eksempel på svag psykologisk forskning fra et felt, der i disse år kæmpede med en bredere reproducerbarhedskrise.

Men historien stoppede ikke der. Amy Cuddy selv accepterede aldrig konklusionen. Sammen med kolleger offentliggjorde hun i 2018 en statistisk modanalyse (en såkaldt p-kurve-analyse af et bredere udvalg af forskning om kropsholdning og selvopfattelse) og argumenterede for, at der stadig var reel evidensmæssig værdi i litteraturen, især for den subjektive, følelsesmæssige effekt. Debatten mellem lejrene fortsatte i flere runder af faglige svar og modsvar i årene efter, og den er aldrig blevet definitivt afgjort til nogen af parternes fulde tilfredshed.

Pointen for dig som læser er ikke at vælge side i en akademisk strid, men at forstå, at “power posing er afsløret som falsk” er lige så unøjagtigt som “power posing booster dit testosteron”. Virkeligheden ligger et sted midt imellem, og det er den nuance, resten af artiklen bygger videre på.

Hvad viser den solide evidens rent faktisk i dag?

Skiller man de forskellige påstande fra hinanden, tegner der sig et klart mønster på tværs af de mange forsøg, der er lavet siden 2010:

Den hormonelle påstand står svagt. Ingen efterfølgende, tilstrækkeligt store forsøg har robust genfundet den oprindelige testosteron- og kortisoleffekt.

Den subjektive følelse af magt er den mest konsistente effekt. Personer, der indtager åbne, ekspansive positurer, rapporterer oftere at føle sig mere sikre, magtfulde og positive, end personer, der sidder eller står sammenkrøbne. Det gælder på tværs af en lang række mindre studier og er den del af litteraturen, Cuddys 2018-modsvar primært læner sig op ad.

Effekten på faktisk adfærd er svagere og mere blandet. Om følelsen af magt reelt oversætter sig til bedre præstation i en jobsamtale, en forhandling eller en date, er langt mindre entydigt undersøgt og dokumenteret end den rene følelsesmæssige rapportering.

Konklusionen er altså ikke “virker” eller “virker ikke”, men et spørgsmål om HVILKEN effekt man taler om. Vil du booste testosteron, er der intet, der understøtter det. Vil du give dig selv et kortvarigt, subjektivt skub i selvopfattet sikkerhed før en presset situation, er der faktisk noget at hente, uden nogen dokumenteret risiko ved at prøve.

Det er også værd at nævne, at power posing langt fra er den eneste psykologiske teori fra den periode, der blev udfordret af en større efterprøvningsbølge. Fra midten af 2010’erne gennemgik store dele af socialpsykologien det, forskere selv kalder en reproducerbarhedskrise, hvor mange populære, medievenlige resultater viste sig sværere at genskabe end først antaget. Power posing er blevet et af de mest kendte eksempler, netop fordi det både havde en fængende historie og en meget synlig platform i Cuddys TED-talk, men det er langt fra det eneste.

Sådan gør du power posing i praksis

Er du interesseret i at prøve det, uden falske forventninger om et hormonelt mirakel, er fremgangsmåden enkel:

Find et privat sted. Det sociale ubehag ved at stå i en åben, dominant positur foran andre ville sandsynligvis modvirke hele formålet. Et toilet, et omklædningsrum eller din bil før mødet er typiske valg.

Vælg en høj-positur. De mest brugte varianter er enten “Wonder Woman”-stillingen (fødderne skulderbredde fra hinanden, hænderne i siden, hagen let løftet) eller “sejrsstillingen” (armene strakt op i en V over hovedet, som en løber der lige har vundet et kapløb).

Hold positionen i minimum to minutter. Det oprindelige studie brugte to poseringer à ét minut. Senere forsøg har brugt alt fra ét til tre minutter pr. positur, og der findes ingen systematisk sammenligning af varigheder.

Vær bevidst om formålet. Gå ind i øvelsen med forventningen om et kortvarigt, mentalt “nulstillingspunkt” før en presset situation, ikke en garanteret transformation. Mange oplever, at selve den mentale indramning, at gøre det med et klart formål for øje, spiller en rolle for, hvor stor den subjektive effekt bliver.

Kombinér det med forberedelse, brug det ikke i stedet for. Power posing er i bedste fald en lille håndsrækning oven på reel forberedelse til en jobsamtale eller præsentation, ikke en erstatning for den.

Vær opmærksom på konteksten bagefter. Amy Cuddys egen pointe i TED-talen var oprindeligt rettet mod situationer, hvor man føler sig som en bedrager, en eksamen, en jobsamtale hvor man er usikker på om man hører til. Øvelsen giver mest mening som en kortvarig modvægt til netop den følelse, ikke som en generel daglig rutine.

Undgå at gøre det til en krykke. Bliver de to minutter til noget, du “skal” nå hver dag for overhovedet at føle dig funktionel, er det et tegn på, at det underliggende problem er større end det, en kropsstilling kan løse. Så er det tid til at kigge på søvn, stressniveau eller en samtale med en fagperson i stedet.

Hvornår giver det mening at bruge det?

De situationer, hvor power posing oftest bliver anbefalet, er dem, hvor en kortvarig følelse af selvsikkerhed reelt kan gøre en forskel i, hvordan du fremstår, ikke situationer, der kræver en dybere, vedvarende ændring.

Før en jobsamtale eller en lønforhandling er et klassisk eksempel. De to minutter på et toilet ved venteværelset koster intet og kan dæmpe den værste nervøsitet, selv hvis effekten “kun” er placebo i klassisk forstand.

Før en præsentation eller en tale for en gruppe er et andet oplagt tidspunkt, hvor mange allerede intuitivt strækker sig eller retter skuldrene tilbage, uden at kalde det power posing.

Før en date kan den samme mekanik bruges, men her er det værd at huske, at den ekspansive positur skal lægges væk, når selve samtalen begynder, en person, der fastholder en dominant kropsholdning midt i en samtale, virker sjældent tiltrækkende, det virker afvisende.

Før en eksamen eller en anden situation med akut præstationsangst er endnu et scenarie, hvor mange oplever en vis effekt, primært fordi selve handlingen giver noget konkret at gøre med kroppen i de nervøse minutter, hvor tankerne ellers ville køre i ring.

Før en svær samtale, en opsigelse, man skal give, en konflikt, man skal have taget, kan de samme to minutter bruges til at samle sig, uden at det behøver at handle om at “vinde” samtalen bagefter. Formålet er ro, ikke dominans over den anden part.

Situationer, hvor det IKKE giver mening, er som erstatning for reel kompetence eller forberedelse, eller som en langsigtet løsning på lav selvtillid. Til det sidste findes der mere solidt dokumenterede veje, som du kan læse mere om i vores gennemgang af selvtillid og selvværd.

Power posing og din generelle kropsholdning

Power posing er i virkeligheden bare et ekstremt, tidsbegrænset eksempel på en bredere sammenhæng: den måde du bærer din krop på i hverdagen, ikke kun i de to bevidste minutter, sender løbende signaler, både til andre og til dig selv.

En krop, der er vant til at være sammensunket, foroverbøjet og lukket det meste af dagen, kommer ikke automatisk til at “føle sig magtfuld” af to minutters positur foran et møde. Den daglige, vanemæssige kropsholdning er det, der former din grundlæggende fysiske selvopfattelse, mens power posing i bedste fald er en kortvarig, situationsbestemt tilføjelse oven på det. Vil du forstå hele billedet, årsagerne til dårlig kropsholdning, hvad forskningen faktisk siger om konsekvenserne, og hvad der virker for at rette op på den, er det den samlede gennemgang af kropsholdning, du skal læse. Handler dit specifikke problem om et fremskudt hoved fra timevis foran en skærm snarere end kropsholdning generelt, har vi en målrettet guide til tech neck.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

Power posing og selvtillid, hvor kropssprog og selvopfattelse mødes

Den mest robuste del af power posing-litteraturen handler i bund og grund ikke om testosteron, men om selvtillid, den situationsbestemte tro på, at du kan klare en konkret opgave lige nu. Det er ikke tilfældigt, at effekten viser sig stærkest, når folk selv rapporterer, hvordan de har det, ikke i en blodprøve.

Det er samtidig værd at kende grænsen for, hvad kropssprog alene kan løse. Er problemet en dybereliggende, generel følelse af ikke at være god nok, det der psykologisk kaldes selvværd, er to minutters positur foran et møde ikke løsningen. Vil du forstå forskellen på de to begreber, og hvad der rent faktisk styrker hver af dem over tid, har vi en samlet gennemgang af selvtillid og selvværd.

Kropssprogets ældre, mere robuste fætter: stolthedsudtrykket

Power posing er ikke den eneste forskning, der kobler en åben, ekspansiv kropsholdning til en positiv følelsesmæssig tilstand, den er bare den mest omdiskuterede. En anden gren af forskningen, ledet af psykologerne Jessica Tracy og Richard Robins, har i årevis undersøgt noget beslægtet: hvordan mennesker rent kropsligt udtrykker stolthed, og resultaterne står markant stærkere end power posings hormondel.

Tracy og Robins fandt, at et genkendeligt stolthedsudtryk går igen på tværs af kulturer: et let løftet hoved, et lille smil, en udvidet brystkasse, og enten hænderne på hofterne eller armene løftet over hovedet, præcis de samme positurer som i power posing-forsøgene. Det interessante er, hvor robust genkendelsen er. Da forskerne testede udtrykket på medlemmer af en skriftløs, meget isoleret gruppe i Burkina Faso, som med stor sandsynlighed ikke havde lært udtrykket fra vestlige medier, genkendte deltagerne stolthedsudtrykket pålideligt.

Det er en pointe, der stemmer godt overens med den del af power posing-litteraturen, der har vist sig mest holdbar: at en åben, ekspansiv kropsholdning kommunikerer noget genkendeligt til omverdenen, uanset hvad den gør ved dine hormoner indeni.

Forskellen på de to forskningsgrene er vigtig at holde fast i. Tracy og Robins undersøgte, hvordan ANDRE opfatter en positur, ikke hvordan positionen ændrer den person, der udfører den. Power posing-forskningen handlede om det modsatte spørgsmål, om det gør noget ved dig selv at stå sådan. Det er to forskellige, men beslægtede spørgsmål, og det er ikke overraskende, at det ene, hvordan andre opfatter dig, har vist sig langt lettere at dokumentere robust end det andet, hvad det gør ved din egen krop indefra.

For dig som læser er den praktiske pointe enkel. Du sender et kropssprogssignal til omverdenen hver dag, længe før du bevidst indtager en powerpose foran et vigtigt møde. En vane med sammensunkne skuldre og et sænket blik kommunikerer noget andet end en oprejst, åben kropsholdning, uanset hvad det gør ved dit eget testosteron. Det er endnu en grund til, at den daglige kropsholdning vejer tungere end de to bevidste minutter foran spejlet.

Konklusion, brug det som et lille værktøj, ikke en genvej

Power posing er hverken den hormonelle genvej, den oprindelige forskning lovede, eller den fuldstændige videnskabelige fiasko, mange senere overskrifter har gjort den til. Det er et billigt, risikofrit, kortvarigt mentalt værktøj med en dokumenteret, om end beskeden, subjektiv effekt, indpakket i en af de mest interessante og mest langvarige debatter i moderne psykologi.

Brug det, hvis du vil, som en lille del af din forberedelse før en presset situation. Byg din grundlæggende selvtillid og din daglige kropsholdning på de ting, der rent faktisk er solidt dokumenterede: reel forberedelse, konkret kompetenceopbygning, og en krop du bevidst holder åben og oprejst hele dagen, ikke kun i to minutter foran et spejl.

Ofte stillede spørgsmål om power posing

Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →