Slankemedicin: hvad virker, hvad er lovligt, og hvad er fup?

Ordet slankemedicin dækker over alt fra de receptpligtige GLP-1-injektioner, du har set i medierne, til den lille håndkøbskapsel på apotekshylden — og en hel underskov af “slankepiller”, der lover guld og grønne skove uden at holde noget af det. For de fleste er det svært at gennemskue, hvad der virker, hvad der er lovligt, og hvad der bare er dyr markedsføring.

Denne guide rydder op i begreberne. Vi ser ærligt på, hvad slankemedicin egentlig er, hvilke midler der findes i Danmark, hvor meget de realistisk får dig til at tabe dig, hvem der kan få dem, og hvordan du undgår de fælder, der koster både penge og helbred. Undervejs aflivner vi de mest sejlivede myter om slankepiller.

Det korte budskab op front: ægte, dokumenteret slankemedicin er på nær ét enkelt håndkøbsprodukt receptpligtig medicin, der skal ordineres og følges af en læge. Der findes ingen lovlig genvej uden om den vurdering, og de “mirakelpiller”, der markedsføres uden recept, er enten virkningsløse eller direkte farlige.

Hvad er slankemedicin egentlig?

Slankemedicin er en samlebetegnelse for lægemidler, der er godkendt til at understøtte vægttab hos mennesker med overvægt eller fedme. Begrebet bruges i flæng med vægttabsmedicin, og i praksis betyder de to ord det samme: medicin, hvis dokumenterede formål er at hjælpe dig med at tabe dig.

Det er vigtigt at adskille slankemedicin fra de utallige “slankepiller”, kosttilskud og fedtforbrændere, der sælges frit. Ægte slankemedicin er testet i kliniske studier, godkendt af myndighederne og udleveres typisk på recept. De fleste frit solgte slankepiller er hverken testede eller godkendte til vægttab.

I Danmark deler den reelle slankemedicin sig i to grundlæggende grupper. Den ene er GLP-1-baserede midler, der dæmper appetitten via et tarmhormon. Den anden er lipasehæmmeren orlistat, der i stedet blokerer optaget af en del af kostens fedt i tarmen.

De to grupper virker altså på vidt forskellige måder, og det afspejler sig i både effekten og bivirkningerne. Forstår du den grundforskel, er du allerede et stort skridt foran de fleste, der googler efter en magisk pille.

Slankepiller versus slankemedicin: en vigtig begrebsafklaring

Forskellen på “slankepiller” og slankemedicin er ikke bare ordkløveri — det er forskellen på dokumenteret behandling og urealistiske løfter. Slankepiller er den brede, ofte useriøse betegnelse for alt fra håndkøbskapsler til de fedtforbrændere og “detox”-produkter, der reklameres for på sociale medier.

Slankemedicin derimod er lægemidler, der har gennemgået kliniske forsøg og er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og de europæiske myndigheder til netop vægtregulering. Det er en juridisk og videnskabelig kategori, ikke et marketingord.

Problemet er, at de to begreber bevidst blandes sammen i markedsføring. Et kosttilskud kan ikke lovligt kalde sig medicin, men det kan godt antyde “Ozempic-lignende effekt” eller “naturlig appetitdæmper” og dermed ride på den seriøse medicins ry. Den slags formuleringer skal du være meget skeptisk over for.

En enkel tommelfingerregel hjælper langt: hvis et produkt sælges frit i en webshop eller på et supermarked og lover dramatisk vægttab, er det ikke slankemedicin. Ægte vægttabsmedicin med betydelig effekt kræver så godt som altid en recept og en læges vurdering bag sig.

Det betyder ikke, at alt frit solgt er svindel. Men det betyder, at du skal sænke dine forventninger drastisk, så snart noget kan købes uden recept. De store, dokumenterede effekter findes i den receptpligtige verden — ikke på hylden ved kassen.

Hvilke typer slankemedicin findes der i Danmark?

De vigtigste typer slankemedicin i Danmark er GLP-1-receptoragonister (Wegovy, Saxenda og det beslægtede Mounjaro) samt lipasehæmmeren orlistat (Xenical og håndkøbsversionen alli). Dertil kommer Ozempic, der bruges off-label til vægttab, selvom det formelt er godkendt mod diabetes.

Lad os tage dem en ad gangen, for de er ikke ens. GLP-1-midlerne er den nye generation, der har skabt overskrifterne, mens orlistat er den ældre, mere beskedne mulighed. Begge har deres plads, men effekten er milevidt forskellig.

Den fælles ramme er, at al egentlig slankemedicin er tænkt som et tillæg til kost og motion — aldrig som en erstatning. Den er rettet mod mennesker med reel overvægt eller fedme, ikke mod dem, der vil tabe et par kosmetiske kilo før sommerferien.

Vil du have det helt store overblik over alle midlerne samlet ét sted, har vi en udførlig oversigt over vægttabsmedicin i Danmark, der binder hele feltet sammen og fungerer som indgang til de enkelte præparater.

GLP-1: den nye generation af slankemedicin

GLP-1-midlerne er i dag den mest effektive slankemedicin, vi har, og samtidig den mest omtalte. De efterligner tarmhormonet GLP-1, glukagon-lignende peptid-1, som kroppen selv udskiller efter et måltid. Resultatet er mindre sult, hurtigere mæthed og dermed et lavere energiindtag.

Mekanismen er værd at forstå. Hormonet virker dels centralt i hjernens appetitcentre, dels ved at forsinke mavesækkens tømning, så du føler dig mæt længere. Mange beskriver, at den konstante “madstøj” — de evige tanker om mad — bliver markant dæmpet på behandlingen.

Tre lægemidler bærer det meste af GLP-1-bølgen herhjemme. Wegovy indeholder semaglutid og er godkendt direkte til vægttab. Saxenda indeholder liraglutid og er ligeledes godkendt til vægtregulering, men tages som en daglig injektion frem for en ugentlig. Begge er fra Novo Nordisk.

Det tredje, Mounjaro, indeholder tirzepatid og virker på to hormonsystemer i stedet for ét. Det giver det største vægttab af de godkendte midler. Vil du forstå hele hormongruppen i dybden, har vi en grundig gennemgang af GLP-1 og hvordan det virker, der forklarer fysiologien bag.

En vigtig nuance er Ozempic. Det indeholder samme stof som Wegovy — semaglutid — men er godkendt mod type 2-diabetes, ikke mod overvægt. Den skelnen er ikke bare formel: den afgør, om der kan ydes tilskud, hvilken dosis du får, og om behandlingen overhovedet sker inden for det, lægemidlet er testet og godkendt til. At bruge det til vægttab er off-label og bør kun ske efter en læges grundige vurdering af din samlede situation. Du kan læse mere om den skelnen i vores artikel om Ozempic til vægttab, hvor vi gennemgår forskellen grundigt.

GLP-1-injektionerne fås altså i flere varianter med forskellig styrke og dosering, og det er netop derfor, en læge skal hjælpe med valget. Det rigtige middel afhænger af din vægt, dine følgesygdomme, din tolerance over for bivirkninger og hvor meget du kan og vil betale.

Orlistat: den lovlige håndkøbs-undtagelse

Orlistat er den eneste slankemedicin, du delvist kan købe uden recept i Danmark — men det er også den mest beskedne. I modsætning til GLP-1-midlerne dæmper orlistat ikke appetitten. Det er en lipasehæmmer, der blokerer det fordøjelsesenzym, som nedbryder kostens fedt, så omkring 30 procent af fedtet ikke optages, men i stedet udskilles med afføringen.

Stoffet fås i to styrker. Den høje, orlistat 120 mg, sælges under navnet Xenical og er receptpligtig. Den lave, orlistat 60 mg, sælges som alli og er lovligt håndkøb — faktisk det første receptfrie slankemiddel, der blev godkendt i EU. Det er den centrale undtagelse fra reglen om, at slankemedicin kræver recept.

Effekten er dog langt mindre dramatisk end GLP-1. I de store studier gav orlistat omkring 2,7-2,9 kg ekstra vægttab over et år oven i kost og motion, mens det fireårige XENDOS-studie viste cirka 2,8 kg forskel i forhold til placebo. Det er en reel, men beskeden gevinst — ikke de 10-15 procent, man ser med de bedste injektioner.

Bivirkningerne er karakteristiske og hænger direkte sammen med fedtindtaget. Olieagtig afføring, akut afføringstrang, luft i maven og fedtede pletter er almindelige, især hvis man spiser fedtrigt. På den måde fungerer bivirkningerne nærmest som en indbygget tilskyndelse til at spise mindre fedt.

Hvis du vil have hele billedet af stoffets virkning, dosering og hvem det egner sig til, har vi en dybdegående guide til orlistat som vægttabsmiddel. Den forklarer også, hvorfor det vigtige vitamintilskud ikke må glemmes under behandlingen.

Hvor meget kan man realistisk tabe sig på slankemedicin?

Realistisk set ligger vægttabet på slankemedicin et sted mellem et par kilo og omkring 15 procent af kropsvægten, alt efter hvilket middel der er tale om. Den enorme forskel mellem midlerne er noget af det vigtigste at have med, før man danner sig forventninger.

I toppen ligger Mounjaro. I SURMOUNT-1-studiet gav tirzepatid et gennemsnitligt vægttab på op mod cirka 20-22,5 procent ved den højeste dosis over 72 uger. Det er det største, vi har dokumenteret blandt de godkendte midler herhjemme.

Wegovy er ikke langt efter. I STEP 1-studiet gav semaglutid 2,4 mg et gennemsnitligt vægttab på 14,9 procent over 68 uger, mens placebogruppen kun tabte 2,4 procent. For en person på 100 kg svarer det til omkring 15 kg.

Saxenda er mere beskeden blandt GLP-1-midlerne. I SCALE-studiet gav liraglutid 3,0 mg et vægttab på cirka 8 procent over 56 uger hos ikke-diabetikere, altså markant mindre end de to ovenstående. Til gengæld er den daglige injektion en ældre og mere afprøvet behandling.

I bunden finder vi orlistat med sine cirka 2,5-3 kg ekstra om året. Det understreger pointen: slankemedicin er ikke én ting med én effekt, men en hel skala. Vil du dykke ned i tallene på tværs af alle midlerne, samler vores gennemgang af vægttab med GLP-1 studierne på ét sted.

Bag alle gennemsnit gemmer sig stor individuel spredning. Nogle responderer kraftigt og taber langt mere end gennemsnittet, mens en mindre gruppe oplever begrænset effekt. Ingen seriøs behandler kan love dig et bestemt tal — og enhver, der gør det, bør du holde dig fra.

Er slankemedicin lovligt og sikkert?

Slankemedicin er fuldt lovligt i Danmark, når det udleveres på recept fra en læge og hentes på apoteket — med den ene undtagelse, at lavdosis-orlistat (alli) også fås lovligt i håndkøb. Det, der derimod er ulovligt og farligt, er at købe receptpligtig medicin uden om systemet via udenlandske websites eller det grå marked.

Sikkerheden ved den lovlige vej hviler på, at en læge vurderer, om behandlingen passer til netop dig. Slankemedicin har reelle kontraindikationer og bivirkninger, og dosis skal ofte trappes langsomt op. Den vurdering kan ingen webshop foretage, og den er hele pointen med receptpligten.

GLP-1-midlerne har en velkendt bivirkningsprofil, primært fra mave og tarm — kvalme, diarré, forstoppelse og opkastning, især i opstarten. Sjældnere ses galdesten og i meget sjældne tilfælde betændelse i bugspytkirtlen. En meta-analyse fandt en let forhøjet risiko for galdevejssygdom som en klasseeffekt for GLP-1.

Orlistat har sine helt egne, fedtrelaterede mavebivirkninger og kan nedsætte optaget af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Derfor anbefales et multivitamintilskud taget mindst to timer efter medicinen. Ingen af midlerne er altså bivirkningsfrie, men de er kendte og kan håndteres under lægekontrol.

Det farlige scenarie opstår, når man forsøger at springe lægen over. Produkter købt uden recept på nettet er uregulerede, og du ved hverken, hvad de indeholder, hvilken dosis der er i dem, eller om de overhovedet er ægte. Det er præcis dén tryghed, du betaler for ved at gå den lovlige vej.

De største myter om slankepiller

Myterne om slankepiller er mange, og flere af dem koster folk dyrt. Den mest udbredte er forestillingen om, at der findes en pille, der smelter fedtet væk, mens du fortsætter med at leve præcis som hidtil. Den pille findes ikke — al dokumenteret slankemedicin virker kun som tillæg til ændret kost og mere bevægelse.

En anden sejlivet myte er, at “naturlige” produkter som berberin er en slags naturlig udgave af de receptpligtige midler. Berberin er blevet kaldt “naturens Ozempic” på sociale medier, men evidensen er svag. Meta-analyser peger på et beskedent vægttab på omkring 2 kg — en brøkdel af GLP-1-effekten — og stoffet virker via en helt anden mekanisme.

Myte nummer tre er, at slankemedicin er “snyd” eller et udtryk for manglende viljestyrke. Svær overvægt er en kompleks, biologisk tilstand, hvor kroppen aktivt forsvarer sin vægt. At bruge et veldokumenteret lægemiddel under kontrol er en behandling på linje med medicin mod andre kroniske tilstande — ikke en moralsk fejl.

En fjerde misforståelse er, at de billige kopier fra nettet “er det samme stof til en bedre pris”. Det er en farlig antagelse. Du aner intet om indhold, dosis eller renhed, og den tilsyneladende besparelse kan ende med at koste dyrt på helbredet.

Endelig tror mange, at effekten holder af sig selv, når man stopper. Det gør den sjældent. Studierne viser, at en stor del af vægten ofte vender tilbage efter ophør, hvis man ikke har bygget varige vaner op undervejs. Slankemedicin er et redskab i en længere proces, ikke en kur, der gør arbejdet én gang for alle.

Hvem kan få slankemedicin?

Slankemedicin er godkendt til voksne med fedme, typisk defineret som et BMI på 30 eller derover, eller med et BMI fra 27-28 hvis der samtidig er vægtrelaterede følgesygdomme som forhøjet blodtryk, type 2-diabetes eller søvnapnø. Det er altså en behandling for reel overvægt, ikke for kosmetisk finjustering.

For GLP-1-midlerne kræver det desuden ofte, at kost og motion er forsøgt i en periode først uden tilstrækkelig effekt. Lægen vurderer din samlede situation — vægt, helbred, tidligere forsøg og eventuelle kontraindikationer — før en behandling sættes i gang.

Visse grupper frarådes behandlingen eller skal udvise særlig forsigtighed. Gravide og ammende bør ikke bruge GLP-1, og personer med visse sygdomme i bugspytkirtlen eller en sjælden arvelig kræftform i skjoldbruskkirtlen skal som udgangspunkt undgå dem. Orlistat frarådes blandt andet ved kronisk malabsorption og galdevejsproblemer.

Det er også værd at vide, at der som udgangspunkt ikke er generelt offentligt tilskud til slankemedicin brugt mod overvægt i Danmark. Du betaler altså den fulde apotekspris selv, og det kan løbe op i flere tusind kroner om måneden for GLP-1-injektionerne.

For mænd er der ofte en ekstra dimension. Svær overvægt hænger sammen med lavt testosteron, nedsat libido og rejsningsproblemer, fordi fedtvæv omdanner testosteron til østrogen. Et markant vægttab kan vende den balance, så en del mænd oplever bedre energi og libido som en afledt gevinst — men slankemedicin er ikke en behandling mod de symptomer i sig selv.

En hilsen fra Mark

Sidder du tilbage med spørgsmål?

Jeg har 15 års erfaring med mænds selvforbedring. Skriv til mig hvis du har spørgsmål — jeg svarer altid personligt.

🚀 Skriv til mig

Den lovlige vej til slankemedicin

Den lovlige vej til slankemedicin går gennem en læge. Der findes ingen genvej uden om den vurdering, og det er en bevidst beskyttelse: en behandler skal afgøre, om medicinen passer til dig, og følge op undervejs. Forventer du noget andet, kommer du sandsynligvis i kontakt med ulovlige eller useriøse kilder.

Der er to almindelige indgange. Den ene er din egen praktiserende læge, som kender din sygehistorie og typisk er den billigste vej ind. Den anden er en dansk lægeklinik specialiseret i mænds sundhed, hvor du får en grundig udredning og tæt opfølgning mod et konsultationsgebyr.

Uanset hvilken vej du vælger, hentes selve medicinen på apoteket til samme pris. Det, du betaler ekstra for hos en privat klinik, er rådgivning, opfølgning og service — ikke en billigere pen eller pakke. Det er en vigtig pointe at have med, før du sammenligner tilbud.

Lavdosis-orlistat (alli) er den eneste undtagelse, hvor du lovligt kan gå direkte på apoteket og købe uden recept. Men selv her er det en god idé at tale med en farmaceut eller læge først, særligt hvis du tager anden medicin, da orlistat kan påvirke optaget af blandt andet skjoldbruskkirtelhormon og blodfortyndende medicin.

Vær altid på vagt over for udenlandske sites, der tilbyder receptpligtig slankemedicin “uden recept”. Det er ulovligt, og du aner ikke, hvad du modtager. Den tilsyneladende besparelse er aldrig din sikkerhed værd, og hele risikoen bæres alene af dig.

Hvad koster slankemedicin i Danmark?

Slankemedicin koster i Danmark alt fra et par hundrede kroner til omkring 2.000-4.000 kr. om måneden, alt efter middel og dosis. Der er som udgangspunkt intet generelt offentligt tilskud, når medicinen bruges mod overvægt, så du betaler den fulde apotekspris selv.

GLP-1-injektionerne er de dyreste. Wegovy ligger på cirka 1.284 kr. om måneden under optrapning og op mod cirka 2.360 kr. ved fuld dosis ifølge medicinpriser.dk i 2026. Saxenda koster cirka 2.200-2.500 kr. om måneden ved fuld dosis, og Mounjaro kan ligge endnu højere afhængigt af dosisniveau.

Orlistat er langt billigere. Den receptpligtige 120 mg-version koster cirka 200-220 kr. om måneden, mens håndkøbsversionen alli (60 mg) typisk koster nogle hundrede kroner afhængigt af pakkestørrelse. Det afspejler den mere beskedne effekt — du får, hvad du betaler for, også her.

Alle priser er omtrentlige og gælder juni 2026 — tjek altid medicinpriser.dk for det aktuelle tal, da parallelimport og dosis kan flytte beløbet. Over et helt år løber GLP-1-behandling op i et godt stykke over 25.000 kr., hvilket er værd at regne ind, før du går i gang.

Det er også her, mange overser en pointe: prisen er den samme, uanset om recepten kommer fra egen læge eller en privat klinik. Forskellen ligger udelukkende i konsultationsgebyret, ikke i medicinen selv.

Slankemedicin er et redskab, ikke en kur

Det vigtigste at forstå er, at slankemedicin behandler symptomet — den dæmpede eller blokerede optagelse — frem for at kurere den underliggende tilstand. Overvægt betragtes i dag som kronisk, og derfor kommer vægten ofte tilbage, hvis man stopper uden en plan for at fastholde resultatet.

Dokumentationen er tydelig på dette punkt. I opfølgningsstudier genvinder mange en betydelig del af vægten efter ophør med GLP-1-behandling. Det betyder ikke, at man skal være på medicinen for evigt, men at perioden på behandlingen bør bruges til at opbygge varige vaner.

De mennesker, der får mest ud af slankemedicin, er dem, der kombinerer den med fornuftig kost, mere protein for at bevare muskelmasse, regelmæssig bevægelse og god søvn. Medicinen gør det lettere at spise mindre, men hvad du så vælger at spise, afgør langt hen ad vejen, hvor holdbart resultatet bliver.

Et klassisk problem under hurtigt vægttab er tab af muskelmasse. Når kalorieindtaget falder kraftigt, taber kroppen ikke kun fedt, men også muskler, hvis du ikke gør noget aktivt for at modvirke det. Styrketræning et par gange om ugen kombineret med rigeligt protein er det stærkeste enkeltværktøj her.

Pointen er, at slankemedicin ikke er en kur, der løser problemet én gang for alle, men et stærkt redskab i en længere proces. Går du ind i det med den forståelse, har du langt bedre odds for, at vægttabet både bliver større og holder ved.

Konklusion: slankemedicin i overblik

Slankemedicin dækker over de receptpligtige GLP-1-injektioner Wegovy, Saxenda og Mounjaro, lipasehæmmeren orlistat samt off-label brug af Ozempic — plus den ene lovlige håndkøbsundtagelse, alli. Det er en kategori med stor spredning i både effekt og pris, fra et par kg om året med orlistat til omkring 15 procent eller mere med de bedste injektioner.

Den vigtigste skelnen er mellem ægte, dokumenteret slankemedicin og de utallige “slankepiller”, der sælges frit med store løfter. Ægte vægttabsmedicin er testet, godkendt og næsten altid receptpligtig, mens de frit solgte produkter sjældent har dokumenteret effekt — og i værste fald er direkte farlige, hvis de købes uden om systemet.

Det ansvarlige valg er at gå gennem en læge, holde sig til lovlige kilder, have realistiske forventninger og bruge behandlingsperioden til at bygge varige vaner. Slankemedicin kan være et effektivt redskab mod reel overvægt, men det er hverken gratis, bivirkningsfrit eller en garanti — og det erstatter aldrig en samtale med din egen behandler.

Ofte stillede spørgsmål om slankemedicin

Hvad er slankemedicin? Slankemedicin er lægemidler godkendt til at understøtte vægttab hos mennesker med overvægt eller fedme. I Danmark er det især GLP-1-midlerne Wegovy, Saxenda og Mounjaro samt lipasehæmmeren orlistat. På nær lavdosis-orlistat er det hele receptpligtigt.

Hvilken slankemedicin virker bedst? Mounjaro (tirzepatid) giver det største dokumenterede vægttab på op mod cirka 20-22,5 procent, tæt fulgt af Wegovy med cirka 15 procent. Saxenda giver omkring 8 procent, og orlistat blot et par kg ekstra om året. Hvilket der passer bedst afhænger af din situation og din læges vurdering.

Kan man købe slankemedicin uden recept? Kun ét lovligt produkt — alli (orlistat 60 mg) — fås i håndkøb i Danmark. Al anden egentlig slankemedicin er receptpligtig. Produkter, der sælges som “slankepiller uden recept” på nettet, er enten virkningsløse eller ulovlige og potentielt farlige.

Virker slankepiller fra Matas eller netbutikker? De fleste frit solgte slankepiller og fedtforbrændere har ingen dokumenteret effekt på vægten. De er kosttilskud, ikke godkendt slankemedicin, og må ikke forveksles med de receptpligtige lægemidler, uanset hvad markedsføringen antyder.

Er berberin en naturlig udgave af slankemedicin? Nej. Berberin er blevet kaldt “naturens Ozempic”, men evidensen er svag, og effekten er beskeden — omkring 2 kg i meta-analyser. Det virker via en helt anden mekanisme end GLP-1 og er ikke sammenligneligt med godkendt vægttabsmedicin.

Hvor meget kan man tabe sig på slankemedicin? Det varierer kraftigt: fra et par kg om året med orlistat til omkring 8 procent med Saxenda, cirka 15 procent med Wegovy og op mod 20-22,5 procent med Mounjaro i studierne. Der er stor individuel spredning, og intet tal er garanteret.

Hvad koster slankemedicin om måneden? GLP-1-injektionerne koster cirka 1.300-3.800 kr. om måneden afhængigt af middel og dosis, mens orlistat koster fra omkring 200 kr. Der er som udgangspunkt intet generelt tilskud, når medicinen bruges mod overvægt, så du betaler fuld pris.

Er der tilskud til slankemedicin i Danmark? Nej, der er som udgangspunkt intet generelt offentligt tilskud til slankemedicin brugt mod overvægt. Du betaler den fulde apotekspris selv. Visse diabetesmidler har klausuleret tilskud, men det gælder diabetesbehandling, ikke vægttab.

Hvem kan få slankemedicin? Voksne med fedme (BMI over 30) eller overvægt (BMI fra 27-28) med følgesygdomme, hvor kost og motion ikke har været nok. En læge vurderer din samlede situation. Det er ikke tænkt til kosmetisk vægttab af få kilo.

Er slankemedicin farligt? Brugt korrekt under lægekontrol er godkendt slankemedicin sikker for de fleste, men ikke bivirkningsfri — typisk mavegener i opstarten. Det farlige er at købe receptpligtig medicin uden om systemet, hvor indhold, dosis og renhed er ukendt.

Kommer vægten tilbage, når man stopper? Ofte ja. Studierne viser, at en stor del af vægten genvindes efter ophør, hvis man ikke har bygget varige vaner op undervejs. Derfor er slankemedicin et redskab i en længere proces, ikke en kur, der virker af sig selv bagefter.

Hjælper slankemedicin på testosteron og potens hos mænd? Ikke direkte. Men et markant vægttab kan indirekte forbedre testosteronbalance, libido og kredsløb, fordi overskydende fedt påvirker hormonerne. Konkrete symptomer hører dog hjemme i en selvstændig lægevurdering.

Læs videre

• Vægttabsmedicin i Danmark
• GLP-1 — sådan virker det
• Wegovy guide
• Mounjaro guide
• Orlistat og alli

Kilder

1. Wilding JPH, Batterham RL, Calanna S, et al. “Once-Weekly Semaglutide in Adults with Overweight or Obesity.” N Engl J Med, 2021. PMID: 33567185.
2. Jastreboff AM, Aronne LJ, Ahmad NN, et al. “Tirzepatide Once Weekly for the Treatment of Obesity.” N Engl J Med, 2022. PMID: 35658024.
3. Pi-Sunyer X, Astrup A, Fujioka K, et al. “A Randomized, Controlled Trial of 3.0 mg of Liraglutide in Weight Management.” N Engl J Med, 2015. PMID: 26132939.
4. Torgerson JS, Hauptman J, Boldrin MN, Sjöström L. “XENical in the prevention of diabetes in obese subjects (XENDOS) study.” Diabetes Care, 2004. PMID: 14693982.
5. Rucker D, Padwal R, Li SK, Curioni C. “Long term pharmacotherapy for obesity and overweight: updated meta-analysis.” BMJ, 2007. PMID: 18006966.
6. He L, Wang J, Ping F, et al. “Association of Glucagon-Like Peptide-1 Receptor Agonist Use With Risk of Gallbladder and Biliary Diseases.” JAMA Intern Med, 2022. PMID: 35344001.
7. Medicinpriser.dk — aktuelle priser på slankemedicin. Danmarks Apotekerforening.
8. Lægemiddelstyrelsen — godkendte lægemidler og receptregler i Danmark.