Sukkersyge type 2: sådan stilles diagnosen, og hvad den betyder for mænd

Sukkersyge type 2 er en af de diagnoser, danske mænd oftest får uden at have haft en eneste dag, hvor de følte sig syge. Den bliver ofte fundet ved en blodprøve, der blev taget af en helt anden grund.

Det er ikke, fordi sygdommen er harmløs. Det er, fordi den udvikler sig over år uden symptomer, og fordi de symptomer, der til sidst kommer, er nemme at forklare med noget andet. Træthed, hyppige toiletbesøg om natten, en infektion, der bliver ved med at komme igen.

Denne guide gennemgår, hvad sukkersyge type 2 er, hvordan diagnosen stilles i Danmark, hvad tallene betyder, hvad behandlingen består af, og de to sammenhænge, der rammer mænd særligt: rejsningsproblemer og testosteron.

Hvad er sukkersyge type 2?

Sukkersyge type 2 er en tilstand, hvor kroppen ikke længere kan holde blodsukkeret inden for det normale, fordi cellerne reagerer dårligere på insulin, og fordi bugspytkirtlen ikke kan kompensere nok.

Det er de to dele, der tilsammen udgør sygdommen. Insulinresistensen kommer typisk først og kan være til stede i mange år. Så længe bugspytkirtlen kan skrue op for produktionen, holder blodsukkeret sig pænt, og der er ingenting at måle.

På et tidspunkt kan den ikke følge med længere. Produktionen falder bagud i forhold til behovet, blodsukkeret begynder at stige, og først dér bliver tilstanden synlig på en blodprøve.

Det er en vigtig forskel fra type 1. Ved type 1 ødelægger immunforsvaret de celler, der laver insulin, og produktionen ophører. Ved type 2 er der stadig produktion, ofte rigelig, men den er ikke tilstrækkelig i forhold til modstanden.

Navnet sukkersyge er gammelt og lidt misvisende, fordi det peger på sukker i kosten som årsagen. Kosten spiller ind, men insulinresistens, mavefedt, arv, søvn, stress og fysisk inaktivitet gør det i lige så høj grad.

Sådan stilles diagnosen i Danmark

Der er fire sidestillede kriterier, og det er nok at opfylde ét af dem.

Det hyppigst brugte kriterium i dag er HbA1c, hvor grænsen går ved 48 mmol/mol. Målingen opgør, hvor stor en andel af hæmoglobinet i de røde blodlegemer der har bundet sukker til sig, og fordi et rødt blodlegeme lever nogle måneder, bliver tallet et gennemsnit af de seneste to til tre måneder.

Det andet kriterium er en faste venøs plasmaglukose på 7,0 mmol/l eller derover, altså målt efter mindst otte timer uden mad.

Det tredje er en to-timers værdi på 11,1 mmol/l eller derover efter en sukkerbelastning. Det fjerde er klassiske symptomer kombineret med en ikke-fastende værdi på samme niveau. Hvad de enkelte målinger hver især svarer på, gennemgår vi i vores guide til blodsukker.

Kravet om bekræftelse følger med, uanset hvilket af de fire der er brugt. Lægehåndbogen skriver, at der skal en fornyet måling til, og at den skal foretages med samme test som første gang. Går man fra HbA1c til en glukosemåling, har man skiftet spørgsmål undervejs og kan ikke sammenligne de to svar.

HbA1c blev først indført som diagnostisk kriterium i 2012. Før da byggede diagnosen udelukkende på glukosemålinger, og det kan være værd at vide, hvis du støder på ældre materiale.

HbA1c kan ikke altid bruges til at stille diagnosen. Målingen forudsætter, at de røde blodlegemer lever normalt længe, og Lægehåndbogen nævner alkoholisme, svær jern- og B12-mangel, nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier og blodsygdomme, der påvirker de røde blodlegemers levetid, som eksempler på tilstande, hvor den ikke holder. Samme kilde dæmper det med det samme: før HbA1c påvirkes væsentligt, er tilstandene som regel så udtalte, at de allerede er kendt. I de tilfælde bruges glukosemålingerne i stedet, og det er en af grundene til, at der stadig findes fire kriterier og ikke kun ét.

Feltet lige under: høj risiko

Mellem det normale og diagnosen ligger et felt, som er værd at kende, fordi det er dér, der er mest at gøre.

Lægehåndbogen omtaler HbA1c mellem 42 og 47 mmol/mol som en risikokategori og anbefaler udredning med et års mellemrum, hvis der samtidig er risiko for hjerte-kar-sygdom.

Det er ikke en diagnose, og det er ikke i sig selv en grund til behandling med medicin. Det er en oplysning om, hvor du er på vej hen, hvis intet ændrer sig.

Der er ingen symptomer i det felt. Det er præcis derfor, det er let at parkere. Man har det fint, tallet står på 45, og der går et år, hvor ingenting sker.

Det er også den fase, hvor en indsats betaler sig mest.

Hvem er i risiko?

Der er ikke én enkelt årsag, men en række forhold, der tilsammen flytter risikoen betydeligt.

Arv vægter tungt. Har en forælder eller søskende type 2, er din risiko forhøjet, og det er den type oplysning, der sjældent kommer frem, hvis ingen spørger til den.

Fedt placeret omkring maven betyder mere end vægten i sig selv. Det er tættere knyttet til insulinresistens end fedt på lår og hofter, og to mænd med samme vægt kan derfor have vidt forskellig risiko.

Forhøjet blodtryk og et uheldigt kolesteroltal følges ofte ad med forstyrret sukkeromsætning. Har du fået at vide, at et af de tal skal holdes øje med, hører blodsukkeret naturligt med i samme omgang.

Fysisk inaktivitet tæller selvstændigt, og det handler ikke kun om træning, men også om, hvor mange timer der går i en stol. Søvnmangel og vedvarende stress vejer ikke tungest, men de lægger sig oveni.

Symptomerne, og hvorfor de kommer sent

De klassiske symptomer er hyppig vandladning, tørst, uforklaret vægttab og gentagne infektioner.

Den hyppige vandladning skyldes, at nyrerne begynder at sende overskydende sukker ud med urinen, og sukkeret trækker væske med sig. Tørsten kommer bagefter og er kroppens forsøg på at dække tabet ind, så de to symptomer holder gang i hinanden. Turene på badeværelset om natten er som regel det, mænd lægger mærke til først.

Uforklaret vægttab virker paradoksalt ved en sygdom, mange forbinder med overvægt, men det sker, fordi kroppen ikke kan udnytte glukosen og begynder at nedbryde fedt og muskel i stedet.

Gentagne infektioner er den mest oversete. Svamp, tandkødsbetændelse, hudinfektioner og sår, der er længe om at hele. Det bliver typisk behandlet hver for sig, uden at nogen spørger, hvorfor de bliver ved med at komme.

Problemet med hele listen er, at symptomerne først dukker op, når blodsukkeret har været forhøjet i lang tid. Fraværet af symptomer beviser derfor intet. En måling gør.

Rejsningsproblemer: sammenhængen mænd ikke får at vide

Dette er den mest oversete konsekvens af sukkersyge type 2 hos mænd, og tallene er markante.

En systematisk gennemgang og metaanalyse i Diabetic Medicine fra 2017 samlede 145 studier med 88.577 mænd, gennemsnitsalder knap 56 år. Den samlede forekomst af rejsningsproblemer blandt mænd med diabetes var 52,5 procent efter justering for publikationsbias, med et sikkerhedsinterval fra 48,8 til 56,2.

Forskellen mellem de to diabetestyper var stor: 37,5 procent ved type 1 mod 66,3 procent ved type 2. To ud af tre mænd altså, i netop den gruppe, denne guide handler om.

Årsagen ligger i, at en rejsning kræver to ting på én gang: blodkar, der kan udvide sig, og nervesignaler, der når frem. Vedvarende forhøjet blodsukker slider på begge dele. Arterierne i penis hører til de smalleste i kroppen, og et smalt kar mærker en indsnævring tidligere end et bredt.

Det er en oplysning, der er værd at vende om. Har du fået rejsningsproblemer uden en oplagt forklaring, er en blodsukkermåling en rimelig ting at bede om. Vi har samlet årsagerne i vores gennemgang af rejsningsproblemer.

Sukkersyge type 2 og testosteron

Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem type 2-diabetes og lavt testosteron hos mænd, og den kører begge veje.

Fedtdepotet omkring maven er en stor del af forklaringen. Fedtvæv rummer enzymet aromatase, der laver testosteron om til østrogen, så en del af hormonet forsvinder undervejs, og jo mere der sidder på maven, jo større bliver den andel. Præcis det samme depot driver insulinresistensen, så de to processer udspiller sig i det samme væv.

Den modsatte vej går gennem musklerne. Testosteron er med til at holde muskelmassen oppe, og musklerne er det sted, kroppen kommer af med størstedelen af sit sukker. Skrumper de, er der færre steder at sende glukosen hen, og belastningen på reguleringen stiger.

Tilsammen bliver det en sløjfe, hvor hver ende trækker den anden nedad. Til gengæld kan sløjfen også køre den rigtige vej, hvis man griber ind: vægttab og styrketræning flytter typisk begge dele samtidig. Hvordan man skelner symptomerne på lavt testosteron fra alt det andet, der giver træthed i fyrrerne, gennemgår vi i vores guide til testosteronmangel hos mænd.

Behandlingen: hvad der er dokumenteret

Grundlaget for næsten alt, hvad der siges om forebyggelse, er ét forsøg: Diabetes Prevention Program. 3.234 voksne med høj risiko blev fordelt tilfældigt på tre arme, en med intensiv livsstilsindsats, en med metformin og en med placebo, og de blev fulgt i knap tre år.

Der kom 58 procent færre nye diabetestilfælde i livsstilsgruppen og 31 procent færre i metformingruppen, begge målt mod placebo. Ti år senere var tallene 34 og 18 procent. En del af den dæmpning skyldes, at alle tre grupper i mellemtiden var blevet tilbudt livsstilsprogrammet, så de to forløb nærmede sig hinanden, efter at det oprindelige forsøg sluttede.

Rangordenen er alligevel værd at hæfte sig ved. Livsstilsindsatsen slog tabletten i det samme forsøg, med samme protokol og samme risikoprofil, og med god margin. Og indholdet var ikke eksotisk: vægttab, mere bevægelse og kostændringer, båret af tæt opfølgning.

Metformin er fortsat førstevalg blandt de blodsukkersænkende tabletter ved type 2. Det er velafprøvet og har en veldokumenteret sikkerhedsprofil gennem mange årtier.

Der er dog en bivirkning, der fortjener mere opmærksomhed, end den får. En gennemgang i World Journal of Diabetes fra 2021 beskriver, at metformin er forbundet med øget forekomst af B12-mangel, og at det især er de høje doser taget over lang tid, der påvirker B12-status.

Det er relevant, fordi B12-mangel i sig selv kan give nerveskade i fødderne, som let forveksles med diabetisk nerveskade. Er du i langvarig metformin-behandling og har snurrende fødder, er B12 værd at få målt.

×

Svarer personligt Kontakt Mistanke om lavt testosteron — men lægen afviser dig? Hormoner er komplekse, og din situation er unik. Jeg er ikke læge, men har 15 års erfaring med blodprøver, klinikker og hvad der reelt virker. Skriv, hvis du sidder fast. Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

GLP-1: det, der ændrede behandlingen

GLP-1-baserede lægemidler er de senere år blevet en central del af behandlingen ved type 2, og de virker anderledes end de ældre midler.

GLP-1 er et af tarmens egne signalstoffer, og det sendes ud, når mad passerer. Det sætter flere ting i gang på én gang: mere insulin når blodsukkeret er højt, mindre glukagon, langsommere mavetømning og en dæmpet appetit. Vi gennemgår mekanismen i detaljer i vores guide til hvad GLP-1 er.

Den vigtige egenskab er, at effekten er glukoseafhængig. Insulinfrigivelsen stimuleres, når blodsukkeret er højt, ikke når det er lavt, og derfor giver midlerne i sig selv sjældent lavt blodsukker.

En systematisk gennemgang og metaanalyse i Journal of Clinical Medicine fra 2025 samlede randomiserede forsøg med semaglutid hos voksne med type 2-diabetes og fandt en bedring i betacellefunktionen målt ved HOMA-B, med en ratio på 1,50 mod kontrolgruppen (sikkerhedsinterval 1,25 til 1,80). Forfatterne betegner selv evidenssikkerheden som meget lav, blandt andet fordi forsøgene var open-label, så tallet er en retning og ikke et facit. Baggrunden for at kigge på det er, at type 2 netop er kendetegnet ved tiltagende svigt i betacellerne oven i insulinresistensen.

Det GLP-1-middel, der oftest bruges mod type 2-diabetes i Danmark, gennemgår vi i vores guide til Ozempic. Det er samme aktive stof som det, der er godkendt til vægtbehandling, men med en anden indikation og en anden dosis.

Komplikationer, og hvorfor de betyder mest

Grunden til, at et forhøjet tal tages alvorligt, er ikke tallet i sig selv. Det er det, der sker over årtier.

Komplikationerne deles i to grupper. De mikrovaskulære rammer de små kar i øjnene, nyrerne og nerverne, og det er baggrunden for de rutinemæssige øjenundersøgelser og urinprøver, der følger en diagnose.

De makrovaskulære rammer de store kar og viser sig som iskæmisk hjertesygdom og stroke. Og her står det tal, der er værd at læse langsomt: omkring 60 procent af patienter med type 2-diabetes dør af iskæmisk hjerte-kar-sygdom, anfører Lægehåndbogen.

Det tal er den vigtigste enkeltoplysning i hele denne guide. Sukkersyge type 2 er i praksis lige så meget en hjerte-kar-tilstand som en sukkertilstand, og derfor retter behandlingen sig også mod blodtryk og kolesterol.

Nerveskade i fødderne hører til de hyppigste komplikationer. En omfattende gennemgang i Nature Reviews Disease Primers fra 2019 beskriver neuropati som den mest udbredte komplikation ved diabetes overhovedet, og angiver, at mindst halvdelen af alle med diabetes udvikler den over tid.

Samme gennemgang bemærker noget, der sjældent formidles: blodsukkerkontrol standser effektivt udviklingen af nerveskade ved type 1, mens effekten er mere beskeden ved type 2. Blodsukkeret skal stadig ned, men forventningen til nervernes bedring bør være afdæmpet.

Konklusion

Sukkersyge type 2 udvikler sig over år uden symptomer, og det er derfor, den ofte findes ved en blodprøve taget af en anden grund.

Fire kriterier er sidestillede, og ét af dem er nok: HbA1c fra 48 mmol/mol, fasteglukose fra 7,0 mmol/l, eller 11,1 mmol/l målt enten to timer inde i en sukkerbelastning eller sammen med klassiske symptomer. Bekræftelsen med samme test er ikke til forhandling.

Feltet mellem 42 og 47 mmol/mol er ikke en diagnose, men det er dér, indsatsen betaler sig mest. Forebyggelsesforsøget viste 58 procent færre nye tilfælde med en livsstilsindsats mod 31 procent med metformin over knap tre år, og 34 mod 18 procent set over ti.

For mænd er der to ting, der fortjener særlig opmærksomhed. To ud af tre med type 2 har rejsningsproblemer, og problemerne kan være det første synlige tegn. Og sygdommen hænger sammen med lavt testosteron på en måde, hvor de to trækker hinanden i den forkerte retning.

Ofte stillede spørgsmål om sukkersyge type 2

Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →