Disclaimer: Denne artikel er informativ og udgør ikke medicinsk rådgivning. Depression og alkohol er et alvorligt og følsomt emne, og ingen guide kan erstatte en personlig vurdering. Har du vedvarende nedtrykthed, tanker om ikke at ville leve, eller et alkoholforbrug, du ikke selv kan bremse, så tal med din egen læge. Er der akut fare, ring 112. Du er ikke alene, og der er hjælp at få. Læs den fulde disclaimer →
De fleste mænd, der drikker for at holde tungsindet på afstand, siger det ikke højt. Et par genstande efter arbejde for at slappe af, en flaske mere i weekenden for at glemme, en aften hvor alkoholen er den eneste ting, der får uroen til at lægge sig. Det føles som en løsning, lige indtil man opdager, at det er blevet en del af problemet. Sådan begynder mange historier om depression og alkohol.
Depression og alkohol hænger nemlig sammen begge veje. Alkohol bruges som selvmedicinering mod et lavt humør, men alkohol er samtidig et centralnervedæmpende stof, der på sigt trækker humøret længere ned og kan udløse eller forværre en egentlig depression. Sammenhængen mellem depression og alkohol er en af de mest oversete onde cirkler i mænds mentale sundhed.
Jeg har fulgt mænds sundhed, hormoner og hverdag tæt i mange år, og få emner er så belagt med skam og tavshed som netop depression og alkohol. I denne guide får du hele billedet: hvorfor mænd griber til flasken, hvordan alkohol forværrer depression, hvorfor kombinationen af depression og alkohol er særligt farlig for mænd, og hvornår du bør søge hjælp, sagt lige ud, uden løftede pegefingre.
Depression og alkohol: en tovejs-sammenhæng
Depression og alkohol er to tilstande, der forstærker hinanden. På den ene side bruger mange mænd alkohol til at dæmpe en indre tomhed, uro eller tristhed, en form for selvmedicinering. På den anden side er alkohol i sig selv nedstemmende for centralnervesystemet og kan over tid gøre en let nedtrykthed til en reel depression. Det er den tovejs-mekanisme, der gør depression og alkohol så svær at bryde.
Sammenhængen er veldokumenteret. En stor forskningsgennemgang i tidsskriftet Addiction fandt, at hvis man har den ene tilstand, fordobles risikoen omtrent for også at få den anden, og at der ser ud til at være en egentlig årsagssammenhæng, ikke bare et tilfældigt sammenfald. Med andre ord: depression og alkohol er ikke to adskilte problemer, der bare tilfældigvis optræder sammen. De påvirker hinanden aktivt.
Alkohol har ikke været min måde at håndtere det på
Jeg er aldrig blevet formelt diagnosticeret, men jeg har uden tvivl haft perioder med funktionel depression i forbindelse med at starte og drive mine virksomheder. Alkohol har dog ikke været en del af, hvordan jeg selv håndterede det, så jeg kan ikke tale ind i den kobling med personlig erfaring.
Det, der reelt hjalp mig, var at ændre vaner og mindset, og at tale om det med min kone, som allerede havde mærket, at noget var galt. Ikke at lægge låg på det med noget som helst.
Jeg nævner det, fordi jeg ved fra andre mænd, hvor let alkohol kan blive en genvej, når man har det svært. Denne artikels gennemgang af den onde cirkel er værd at tage alvorligt, selvom det ikke er min egen historie.
For mænd er depression og alkohol en særligt vigtig sammenhæng at forstå, fordi mænds depression ofte ser anderledes ud end det klassiske billede af tristhed og gråd. Hos mænd viser den sig hyppigere som irritabilitet, vrede, rastløshed, tilbagetrækning, og øget alkoholforbrug. Netop derfor bliver depression og alkohol hos mænd tit overset, både af manden selv og af omgivelserne, indtil forbruget er vokset betydeligt. Vil du forstå det fulde billede af mænds tungsind, kan du læse vores guide til depression hos mænd, som denne artikel er en del af.
Resten af guiden handler om at forstå den tovejs-sammenhæng ordentligt: hvorfor alkohol bruges som selvmedicinering, hvordan det forværrer humøret, hvordan den onde cirkel opstår, og hvornår depression og alkohol er blevet et problem, der kræver hjælp udefra.
Alkohol som selvmedicinering ved depression
Det korte svar på, hvorfor mænd med depression drikker, er, at det virker, i starten. Selvmedicinering er den første halvdel af sammenhængen mellem depression og alkohol. Alkohol dæmper aktiviteten i hjernen, tager toppen af uroen og skaber en kortvarig følelse af lettelse. For en mand, der bærer rundt på en tung, ordløs nedtrykthed, kan et par genstande føles som den eneste pause, han får hele dagen. Det er dér, depression og alkohol begynder at flette sig sammen.
Selvmedicinerings-hypotesen blev formuleret af psykiateren Edward Khantzian, der beskrev, hvordan mennesker ikke bare bruger rusmidler for at få et kick, men for at dæmpe smertefulde følelser, de ikke kan håndtere på anden vis. Ved depression og alkohol passer det billede ofte: manden drikker ikke for at feste, men for at bedøve en indre smerte. Set indefra er det en logisk handling, man rækker ud efter det, der lindrer.
Problemet er, at lindringen er kortvarig og bedragerisk. Den ro, alkoholen giver, varer nogle timer, hvorefter humøret typisk falder tilbage, ofte lavere, end det startede. Og fordi hjernen husker, at alkoholen hjalp, melder trangen sig igen næste gang uroen kommer. Sådan bliver alkohol langsomt det foretrukne redskab mod ubehag, og forbruget vokser umærkeligt. Den samme mekanisme kender vi fra andre former for dopamin afhængighed, hvor hjernens belønningssystem lærer at søge den hurtige lettelse frem for den holdbare.
Der er en vigtig nuance her: selvmedicinering forklarer, hvorfor mange begynder at drikke, men den er ikke hele historien om depression og alkohol. Forskningen peger nemlig på, at når først alkoholen er kommet ind i billedet, begynder den selv at trække humøret ned, og dermed forstærke den depression, den skulle dulme. Det bringer os til den anden og mindst lige så vigtige halvdel af sammenhængen.
Hvordan alkohol forværrer og udløser depression
Her ligger det, de fleste ikke ved: alkohol er grundlæggende et depressogent stof. Selvom rusen kortvarigt kan føles opløftende eller afslappende, er alkohol et centralnervedæmpende middel, der påvirker hjernens signalstoffer på en måde, som over tid trækker humøret ned. Ved depression og alkohol er det ikke kun depressionen, der driver drikkeriet, det er i høj grad også drikkeriet, der driver depressionen.
En 25-årig langtidsundersøgelse fra New Zealand testede netop, hvilken vej årsagssammenhængen mellem depression og alkohol løber. Forskerne fandt, at den bedst passende model var én, hvor problemer med alkohol øgede risikoen for depression, ikke omvendt. Det udfordrer den udbredte antagelse om, at folk “bare” drikker, fordi de er deprimerede. Ofte er det alkoholen, der gør en sårbar person deprimeret, eller som holder en eksisterende depression kørende.
Mekanismen bag depression og alkohol er både kemisk og praktisk. Kemisk forstyrrer gentagen alkoholpåvirkning hjernens balance af signalstoffer og stresshormoner, så humørreguleringen bliver dårligere. Praktisk æder alkoholen langsomt de ting, der ellers beskytter mod depression: søvnen bliver dårligere, motionen forsvinder, økonomien og parforholdet lider, og skammen vokser. Hver af de faktorer trækker humøret yderligere ned, og tilsammen skaber de en glidebane, hvor depression og alkohol gør hinanden værre.
Konsekvenserne kan aflæses i behandlingen. En systematisk gennemgang i American Journal of Medicine fandt, at alkoholproblemer hos deprimerede hænger sammen med et værre forløb, dårligere social funktion og højere risiko for selvmord og død. Samtidig, og det er vigtigt, viste gennemgangen, at antidepressiv behandling stadig kan hjælpe, selv når der er et alkoholproblem. Depression og alkohol er altså ikke en håbløs kombination; det kræver bare, at man tager fat i begge dele.
Den onde cirkel mellem depression og alkohol
Når selvmedicinering og alkoholens nedstemmende virkning mødes, opstår en selvforstærkende cirkel. Den er kernen i, hvorfor så mange mænd sidder fast i depression og alkohol i årevis uden at kunne se en vej ud. Cirklen kører nogenlunde sådan her, runde efter runde.
Det begynder med et lavt humør eller en indre uro. Alkoholen tages ind som lindring og giver en kortvarig ro. Men når rusen klinger af, falder humøret tilbage, ofte lavere end før, forstærket af dårlig søvn, tømmermænd og skyldfølelse. Det lavere humør skaber ny trang til lindring, og næste genstand er tættere på end sidst. For hver runde af depression og alkohol bliver forbruget lidt større, humøret lidt lavere, og afstanden til de sunde belønninger lidt længere.
Det tætte ved cirklen er, at hvert enkelt skridt føles fornuftigt i øjeblikket. Man drikker ikke for at få det værre, man drikker for at få det bedre, lige nu. Men fordi lettelsen er kortvarig og prisen langvarig, flytter kombinationen af depression og alkohol manden i den forkerte retning, selv når hensigten er den modsatte. Det er ikke svag vilje; det er en biologisk og psykologisk fælde, som depression og alkohol spænder sammen.
Den gode nyhed, som vi vender tilbage til, er, at cirklen kan brydes hvor som helst på ruten. Man behøver ikke vente på at ramme bunden. Hvert skridt væk fra alkoholen, og hvert skridt mod rigtig hjælp til humøret, svækker cirklen af depression og alkohol og gør det næste skridt lettere.
Alkohol, søvn og depression
En af de vigtigste, og mest oversete, forbindelser i hele billedet af depression og alkohol går gennem søvnen. Mange mænd drikker netop for at falde i søvn, fordi alkohol gør det lettere at slippe dagens tanker og glide ind i søvnen. Og det er rigtigt, at et par genstande forkorter tiden, det tager at falde i søvn. Men det er kun den første halvdel af historien.
En videnskabelig gennemgang af alkoholens effekt på normal søvn viste et tydeligt mønster: alkohol får dig til at falde hurtigere i søvn og giver en mere sammenhængende søvn i første halvdel af natten, men forstyrrer søvnen markant i anden halvdel. Samtidig undertrykker og forsinker alkohol den vigtige drømmesøvn (REM-søvn). Resultatet er en søvn, der føles tung, men er overfladisk og urolig, og som ikke restituerer ordentligt. Netop søvnen er et af de steder, hvor depression og alkohol rammer hårdest.
Den dårlige søvn er ingen bagatel, når det handler om depression og alkohol. Søvnmangel er en af de stærkeste enkeltfaktorer bag lavt humør, irritabilitet og manglende overskud, og dårlig søvn er både et symptom på og en driver af depression. Når alkoholen ødelægger søvnen nat efter nat, fodrer den altså direkte den depression, den skulle holde nede. Sidder du fast i det mønster, er vores guide til søvnproblemer og løsninger et godt sted at forstå, hvad der sker.
Det er også derfor, at mange mænd oplever en tydelig forbedring i humøret nogle uger efter, de skærer alkoholen fra, ofte netop fordi søvnen retter sig. Kroppen får endelig den dybe, restituerende søvn tilbage, og med den kommer overskuddet til at håndtere det, alkoholen tidligere dulmede. I kampen mod depression og alkohol er søvnen tit det første, der bliver bedre, når man bryder cirklen.
Hvorfor rammer depression og alkohol især mænd?
Der er flere grunde til, at depression og alkohol så ofte følges ad netop hos mænd. Den første er statistisk: mænd drikker generelt mere end kvinder, er hyppigere storforbrugere og udvikler oftere en egentlig alkoholforbrugsforstyrrelse. En stor forskningsgennemgang af kønsforskelle i alkoholforbrug bekræftede, at mænd i højere grad end kvinder drikker problematisk og udvikler alkoholrelaterede lidelser. Alene af den grund er mænd mere udsatte for den depressogene virkning, og depression og alkohol rammer dem hårdere.
Den anden grund er kulturel. Mange mænd er opdraget til at klare tingene selv og til ikke at tale om følelser. Når tungsindet melder sig, er alkohol en socialt accepteret og lydløs måde at håndtere det på, man behøver ikke sætte ord på noget eller bede om hjælp. Det gør alkohol til det oplagte redskab for en mand, der ikke har lært andre måder at møde svære følelser på. Ulempen er, at det også holder ham væk fra den hjælp, der faktisk virker mod depression og alkohol.
Den tredje grund er, at mænds depression ofte er svær at genkende. Fordi den viser sig som vrede, rastløshed og øget forbrug snarere end som tydelig tristhed, bliver den let fejltolket, som stress, som en dårlig periode, som “bare” for meget druk. Manden selv opdager sjældent, at der ligger en depression bag forbruget. Vil du lære at genkende tegnene, gennemgår vi dem i detaljer i vores guide til depression symptomer hos mænd.
Endelig spiller biologi og livssituation ind. Lavt testosteron, søvnproblemer, arbejdspres og ensomhed rammer mange midaldrende mænd samtidig, og alkohol bliver limen, der binder det hele sammen. Kombinationen af depression og alkohol hos mænd er derfor sjældent bare et spørgsmål om druk, den er en fysisk, psykisk og social knude, der skal løses samlet.
Depression og alkohol øger risikoen for selvmord
Dette er den alvorligste del af sammenhængen mellem depression og alkohol, og den fortjener at stå helt skarpt. Både depression og alkohol er hver for sig risikofaktorer for selvmord, og tilsammen er de særligt farlige. Det er ikke ment for at skræmme, men fordi det er en risiko, man skal kende, netop for at kunne handle på den i tide.
En forskningsgennemgang af sammenhængen mellem alkohol og selvmordsadfærd viste to ting. For det første er en alkoholforbrugsforstyrrelse en kraftig risikofaktor for selvmordsadfærd på den lange bane. For det andet, og mere akut, øger selve det at være beruset risikoen markant i øjeblikket: alkohol sænker hæmningerne og fremmer selvmordstanker, og risikoen stiger med mængden, man drikker. En beruset, deprimeret mand er derfor i en langt mere sårbar tilstand, end han selv er klar over.
Det er også derfor, at fagfolk anbefaler at vente med at vurdere selvmordsrisiko, til en beruset person er blevet ædru igen, impulserne i rusen afspejler ikke nødvendigvis, hvad personen egentlig vil. Hvis du genkender dig selv i det her, er den vigtigste besked, at rusens mørke tanker ikke er sandheden om dit liv. De er en effekt af depression og alkohol, og de kan behandles.
Akut hjælp, hvis tankerne bliver farlige
Har du tanker om at gøre skade på dig selv eller ikke at ville leve mere, så vent ikke, og vær ikke alene med det.
• Akut fare, ring 112.
• Livslinien: 70 201 201, anonym og gratis, hver dag.
• Vagtlægen: 1813 (Region Hovedstaden) eller din regions lægevagt, hvis du har brug for at tale med en læge nu.
Har du brug for hjælp til alkoholen:
• Alkohollinjen: 80 200 500, anonym, gratis rådgivning.
• Gratis kommunal alkoholbehandling, fortrolig og tilgængelig for alle, du behøver ikke henvisning.
• sundhed.dk giver overblik over dine muligheder for hjælp.
At række ud er ikke svaghed. Det er det stærkeste og klogeste, du kan gøre, for dig selv og for dem omkring dig.
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Kan man drikke alkohol med antidepressiv medicin?
Et af de mest stillede spørgsmål ved depression og alkohol er, om man kan tage sig en genstand, mens man er i behandling med antidepressiv medicin. Det korte, ærlige svar er: det frarådes generelt, og du bør altid tale med din læge om netop din situation og dit præparat.
Der er flere grunde. Alkohol og antidepressiv medicin påvirker begge centralnervesystemet, og kombinationen kan forstærke bivirkninger som døsighed, svimmelhed og sløvhed, noget, der er direkte farligt bag et rat. Ved visse ældre typer antidepressiva kan kombinationen være mere risikabel end ved de nyere. Derfor er det ikke et spørgsmål om depression og alkohol, man skal gætte sig til svaret på selv.
Mindst lige så vigtigt er, at alkohol modarbejder selve behandlingen. Fordi alkohol er nedstemmende og forstyrrer søvn og humør, trækker den i den modsatte retning af det, medicinen skal gøre. Du kan altså opleve, at behandlingen “ikke rigtig virker”, hvis du samtidig drikker regelmæssigt, ikke fordi medicinen er forkert, men fordi alkoholen underminerer den. Ved depression og alkohol er det de to i kombination, der skal håndteres, ikke kun det ene.
Den gode nyhed er, at antidepressiv behandling stadig kan hjælpe, også hos mænd med et alkoholproblem, det viser forskningen tydeligt. Men effekten er størst, når man samtidig får styr på alkoholen. Start altid med en ærlig samtale med din læge om, hvor meget du faktisk drikker; det er den eneste måde, behandlingen af depression og alkohol kan tilrettelægges rigtigt.
Depression efter alkohol og efter alkoholstop
Mange mænd kender følelsen af nedtrykthed dagen efter en drukket aften, den velkendte “hangover-angst” eller søndagsdepression. Det er en reel effekt: når alkoholen forlader kroppen, svinger hjernens signalstoffer og stresssystem tilbage, ofte med et par dages lavt humør, uro og skyldfølelse til følge. For de fleste går det over, men ved depression og alkohol kan det forstærke en underliggende tristhed betydeligt. Det er endnu en måde, depression og alkohol nærer hinanden på.
Et beslægtet og vigtigt fænomen er nedtrykthed efter et egentligt alkoholstop. Når en mand med et større forbrug holder op, kan humøret paradoksalt nok blive værre i en periode, før det bliver bedre. Hjernen har vænnet sig til alkoholens dæmpende virkning og skal finde sin balance igen, og i den periode kan tristhed, uro og søvnbesvær blusse op. Det er en velkendt del af abstinensforløbet, ikke et tegn på, at man har begået en fejl ved at stoppe.
Netop dette er en fælde, mange med depression og alkohol falder i: de stopper, får det midlertidigt værre, tolker det som bevis på, at “alkoholen var det eneste, der hjalp”, og begynder forfra. Sandheden er som regel den modsatte. Det lave humør efter et stop er ofte alkoholens efterveer, ikke dens fravær, og det retter sig typisk over uger, i takt med at søvn og hjernekemi normaliserer sig.
Fordi et alkoholstop ved et større forbrug kan give reelle abstinenser og et ustabilt humør, bør det ikke altid klares alene. Har du drukket meget i lang tid, så tal med din læge om et sikkert forløb. Både depressionen og alkoholforbruget kan følges, mens du drosler ned, så du ikke står alene med depression og alkohol i den svære fase.
Hvornår er dit alkoholforbrug et problem?
Det kan være svært selv at vurdere, hvornår alkohol er gået fra vane til problem, især når man drikker for at holde tungsindet i skak. Ved depression og alkohol sløres grænsen ekstra let. Nogle konkrete pejlemærker er mere brugbare end antallet af genstande alene, fordi det afgørende er, hvilken rolle alkoholen har fået i dit liv.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag, at man for sin sundheds skyld drikker mindst muligt, og at man maksimalt drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Ligger dit forbrug over det, eller kan du mærke, at du bruger alkohol til at regulere dit humør, er det i sig selv værd at tage alvorligt. Men de vigtigste advarselstegn ved depression og alkohol handler mindre om mængde og mere om kontrol.
Tegn på, at alkohol er blevet mere end en vane
Vær særligt opmærksom, hvis du kan genkende flere af disse ved depression og alkohol:
• Du drikker for at dæmpe tristhed, uro eller søvnbesvær.
• Du drikker mere, end du havde tænkt dig, og har svært ved at stoppe.
• Du har forsøgt at skære ned uden held.
• Du drikker alene, om morgenen eller i det skjulte.
• Forbruget går ud over arbejde, søvn, økonomi eller dine nære relationer.
• Du får dårlig samvittighed eller angst dagen efter.
Genkender du flere punkter, betyder det ikke, at du er “alkoholiker” eller har fejlet. Det betyder, at alkohol har fået en rolle, den ikke burde have, og at det er tid til at tale med nogen. Start hos din læge eller ring anonymt til Alkohollinjen på 80 200 500.
Det afgørende ord er kontrol. En vane kan du styre, når du beslutter dig; et problem styrer i høj grad dig. Oplever du gentagne gange, at du drikker, selvom du havde besluttet at lade være, eller at alkoholen er blevet din primære måde at håndtere følelser på, er det signalet om, at depression og alkohol er vokset sammen til noget, der kræver hjælp.
Vejen ud: sådan bryder du cirklen af depression og alkohol
Det vigtigste at vide er, at cirklen kan brydes, og at du ikke behøver at gøre det alene. Ved depression og alkohol er den mest effektive tilgang at tage fat i begge dele på én gang, for hvis man kun behandler depressionen og lader alkoholen stå, eller kun stopper alkoholen uden at få hjælp til humøret, hænger den anden halvdel af cirklen ved.
Første skridt er næsten altid en ærlig samtale med din egen læge. Fortæl om både humøret og forbruget, lægen har hørt det hele før og er der for at hjælpe, ikke for at dømme. Lægen kan vurdere, om der er tale om en depression, om et alkoholforbrug, der skal trappes forsvarligt ned, og hvilken kombination af samtaleterapi, eventuel medicin og alkoholbehandling der passer til dig. Den gratis kommunale alkoholbehandling er fortrolig og kræver ingen henvisning, og den er et stærkt sted at starte, når depression og alkohol skal håndteres samlet.
Ved siden af behandlingen er der meget, du selv kan gøre, og som trækker begge tilstande i den rigtige retning på én gang. Motion er en af de stærkeste: bevægelse løfter humøret, forbedrer søvnen og dæmper trangen. Stabil søvn, gode relationer og en hverdag med indhold beskytter alle mod både depression og tilbagefald. Mange af de samme greb, der hjælper på tungsind uden piller, gennemgår vi i guiden til depression behandling uden medicin, og de virker lige så godt som en del af arbejdet med depression og alkohol.
Endelig er det værd at se ærligt på, hvad alkoholen egentlig dulmede. Bag et stort forbrug ligger der ofte vedvarende pres, uro eller ubearbejdede problemer, som skal håndteres, for at forandringen kan holde over tid. Ligger der meget stress under dit forbrug, kan det gøre en stor forskel at arbejde med selve belastningen frem for kun at bekæmpe symptomet, og vores guide til stress og stresshåndtering er et godt sted at starte. At bryde depression og alkohol handler i sidste ende ikke om ren viljestyrke, men om at give dig selv den rette hjælp og de rette vaner.
Konklusion: depression og alkohol skal løses samlet
Depression og alkohol er en tovejs-sammenhæng. Alkohol bruges som selvmedicinering mod et lavt humør, men er samtidig et dæmpende stof, der forværrer og kan udløse depression, og de to nærer hinanden i en ond cirkel, der kan køre i årevis. Forstår man den mekanisme, falder meget på plads: den kortvarige lettelse fra alkoholen er ægte, men prisen er en dybere og mere fastlåst nedtrykthed.
For mænd er sammenhængen mellem depression og alkohol særligt vigtig. Mænd drikker mere, taler mindre om følelser og har en depression, der ofte skjuler sig som vrede og forbrug frem for tydelig tristhed. Det gør depression og alkohol hos mænd let at overse, og farligt, fordi kombinationen øger risikoen for dårlig søvn, forværret humør og i værste fald selvmordstanker. Netop derfor er det så vigtigt at tage begge dele alvorligt tidligt.
Den gode nyhed er, at cirklen kan brydes, og at hjælpen virker. Antidepressiv behandling hjælper, alkoholforbrug kan trappes ned med støtte, og de sunde vaner, søvn, motion, relationer, heler begge tilstande på én gang. At komme fri af depression og alkohol kræver bare, at man tager det første skridt og beder om hjælp. Har du det virkelig skidt eller tanker om ikke at ville leve, så vent ikke: ring 112 eller Livslinien på 70 201 201. Du er ikke alene, og det kan blive bedre.
Ofte stillede spørgsmål om depression og alkohol
Kilder
- Boden JM, Fergusson DM. "Alcohol and depression." Addiction, 2011. PMID: 21382111.
- Fergusson DM, Boden JM, Horwood LJ. "Tests of causal links between alcohol abuse or dependence and major depression." Arch Gen Psychiatry, 2009. PMID: 19255375.
- Lai HM, Cleary M, Sitharthan T, Hunt GE. "Prevalence of comorbid substance use, anxiety and mood disorders in epidemiological surveys, 1990-2014: A systematic review and meta-analysis." Drug Alcohol Depend, 2015. PMID: 26072219.
- Khantzian EJ. "The self-medication hypothesis of substance use disorders: a reconsideration and recent applications." Harv Rev Psychiatry, 1997. PMID: 9385000.
- Sullivan LE, Fiellin DA, O'Connor PG. "The prevalence and impact of alcohol problems in major depression: a systematic review." Am J Med, 2005. PMID: 15808128.
- Ebrahim IO, Shapiro CM, Williams AJ, Fenwick PB. "Alcohol and sleep I: effects on normal sleep." Alcohol Clin Exp Res, 2013. PMID: 23347102.
- Conner KR, Bagge CL. "Suicidal Behavior: Links Between Alcohol Use Disorder and Acute Use of Alcohol." Alcohol Res, 2019. PMID: 31649836.
- Erol A, Karpyak VM. "Sex and gender-related differences in alcohol use and its consequences: Contemporary knowledge and future research considerations." Drug Alcohol Depend, 2015. PMID: 26371405.
- Alkohol og dit helbred, Sundhedsstyrelsen (genstandsgrænser: maks. 10 om ugen, maks. 4 samme dag).
- Depression, Patienthåndbogen, sundhed.dk.
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret