Disclaimer: Artiklen er en generel gennemgang af årsager og behandling af søvnproblemer og erstatter ikke en lægelig vurdering — særligt hvis du har symptomer på søvnapnø, depression eller mistanke om hormonelle årsager, som artiklen selv anbefaler at få undersøgt med blodprøver. Sovemedicin nævnt i teksten er receptpligtig og bør kun bruges kortvarigt og efter aftale med læge. Læs den fulde disclaimer →
Søvnproblemer betyder, at du har svært ved at falde i søvn, vågner om natten eller står op uden at være udhvilet, og at det går ud over din dag. I den seneste nationale sundhedsprofil svarede 12,9 % af de danske mænd, at de inden for de seneste 14 dage havde været meget generet af det [1]. Når problemet er blevet vedvarende, er det ikke sovepiller, der virker bedst, men kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed, forkortet CBT-I.
Dårlig søvn rammer mere end humøret. Den kan trække ned i koncentration og immunforsvar, og for mænd er der en løbende debat om, hvordan søvn og testosteron hænger sammen. Her får du årsagerne, det, der er dokumenteret at virke, hvad der gælder i Danmark, og hvad der er nyt i 2026.
Årsagerne du overser, og hvad der faktisk virker mod dårlig søvn.
Jeg kender perioderne, hvor søvnen ryger, når arbejdet fylder, og i de perioder har søvnen været det første, der gik i stykker. Hvordan stress viser sig hos mig, skriver jeg om i erfaringsboksen længere nede.
Hvad er søvnproblemer?
Søvnproblemer dækker over tre ting, der ofte følges ad: du har svært ved at falde i søvn, du vågner i løbet af natten og kommer ikke i søvn igen, eller du sover mange timer uden at føle dig udhvilet. Det afgørende er, at det går ud over din dag. En enkelt dårlig nat efter en sen aften er ikke et søvnproblem.
Lægehåndbogen skelner mellem akut og kronisk insomni. Akut insomni varer under tre måneder. Kronisk betyder, at du har søvnbesvær mindst tre dage om ugen i tre måneder, at det påvirker din dag, og at du har mindst ét af tre kendetegn: du bruger over 30 minutter på at falde i søvn, du har svært ved at sove igennem, eller du vågner tidligt efter under seks timers søvn [2].
Der findes ingen blodprøve, der kan afgøre diagnosen. Lægen går efter din beskrivelse, ofte suppleret med en søvndagbog.
Søvnproblemerne kommer i tre hovedformer:
- Indsovningsproblemer: Du ligger vågen i over 30 minutter, selv om du er træt. Det hænger tæt sammen med bekymringer og overtænkning.
- Gennemsovningsproblemer: Du falder fint i søvn, men vågner om natten eller for tidligt og kan ikke sove videre. Alkohol, stress og søvnapnø er almindelige bagvedliggende forklaringer.
- Ikke-restituerende søvn: Du sover timerne, men vågner uden at føle dig udhvilet. Det er klassisk ved søvnapnø og ved dårlig søvnkvalitet i det hele taget.
De tre former overlapper, og mange har mere end én på samme tid.
Hvor mange har søvnproblemer?
Det afhænger af, hvordan du tæller. I Den Nationale Sundhedsprofil 2025, med svar fra over 135.000 danskere over 16 år, sagde 16,3 % af de voksne, at de inden for de seneste 14 dage havde været meget generet af søvnproblemer. I 2010 var tallet 10,2 %. For mænd er det 12,9 % og for kvinder 19,6 % [1].

Tallene viser dem, der er meget generet. Tæller du alle med mindst ét symptom, ligger det langt højere. En gennemgang af mere end 50 befolkningsundersøgelser fandt, at omkring en tredjedel af voksne har mindst ét symptom på insomni, at 9 til 15 % har symptomer med følger om dagen, og at omkring 6 % opfylder kriterierne for diagnosen. Insomni var hyppigere hos kvinder end hos mænd, og symptomerne blev hyppigere med alderen [3].

Den danske undersøgelse viser også, at søvnproblemer følger livssituationen. Blandt dem med folkeskole som højeste uddannelse var 21,2 % meget generet, mod 11,6 % blandt dem med en lang videregående uddannelse. Blandt førtidspensionister var tallet 38,8 %, og blandt beskæftigede 14,2 %.
Jeg tror, mange mænd slår det hen som travlhed og kører videre. Jeg kender det fra mig selv: når jeg havde meget at gøre, kørte jeg bare videre og lagde først mærke til søvnen, da den var blevet et problem. Det er sjældent det første, du går til lægen med, og derfor bliver det ofte ved i årevis.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.
Otte almindelige årsager til søvnproblemer hos mænd
Søvnproblemer har sjældent én årsag. Her er de otte, der oftest er med i spillet hos mænd.
Stress og kortisol
Stress holder kroppen i alarmberedskab. Kortisol, kroppens stresshormon, skal normalt være højest om morgenen og lavt om natten. Er du presset, kan det ligge højere end det plejer, så du er træt, men kroppen ikke vil slippe. Det typiske mønster er, at du falder i søvn af udmattelse og vågner i de små timer med hjernen i gang.
At kortisol er forklaringen på netop klokken tre, er svært at bevise, men stress og bekymringer holder hjernen vågen. Læs mere om, hvordan kortisol og søvn hænger sammen.
Uregelmæssige sengetider og dårlige vaner
Søvnhygiejne er de vaner, der enten understøtter eller saboterer din søvn. Uregelmæssige sengetider hører til de værste synder. Kroppen har et indre ur, døgnrytmen, som kræver ensartethed. Går du i seng klokken to fredag og klokken ti søndag, er uret forvirret mandag morgen.
Alkohol
Alkohol er et af de mest misforståede stoffer, når det gælder søvn. Det gør det lettere at falde i søvn, men det giver mere afbrudt søvn i anden halvdel af natten. En gennemgang af forsøg med raske frivillige fandt, at alkohol uanset mængde forkortede tiden, før man faldt i søvn, og gav mere uro i søvnens sidste halvdel.
REM-søvnen kom senere og blev samlet set mindre ved moderate og høje mængder [4]. Derfor er rådet i Patienthåndbogen enkelt: undgå alkohol, før du skal i seng.
Søvnapnø, der ikke er opdaget
Ved søvnapnø stopper vejrtrækningen i korte perioder under søvn, i 10 sekunder eller længere, nogle gange over et minut, og kroppen vækkes lidt for at starte igen. Du husker det ikke. Din partner hører snorken og så stilheden. Lægehåndbogen anslår, at 10 til 20 % af mænd mellem 30 og 60 år har obstruktiv søvnapnø, mod 5 til 9 % af kvinderne.
Overvægt, alkohol og sovemidler gør det værre, og blandt symptomerne hos mænd nævnes nedsat libido og nedsat erektionsevne [5]. Mange går rundt i årevis med en søvnapnø, de ikke ved, de har. Hvad der kan gøres ved den, kommer jeg til i afsnittet om nyt i 2026.
Lavt testosteron
Søvn og testosteron er forbundet, men sammenhængen er mere uklar, end den ofte fremstilles. Hvordan lavt testosteron mærkes, og hvad der er dokumenteret om retningen af sammenhængen, gennemgår jeg i et eget afsnit.
Skærm sent om aftenen
Telefonen, tabletten og fjernsynet holder hjernen i gang lige dér, hvor den skal slippe, og blåt lys fra skærme kan desuden hæmme kroppens melatonin. Patienthåndbogen anbefaler at læse i en papirbog frem for på en e-bog, en tablet eller en mobiltelefon før søvn, og at undgå arbejdsopgaver og mails de sidste timer før sengetid [6]. Min holdning er, at det er indholdet mere end lyset, der holder dig vågen: mails, nyheder og diskussioner giver hjernen noget at tygge på.
Smerter og fysisk ubehag
Kroniske smerter i ryg, led eller hoved er en hyppig og overset årsag til afbrudt søvn. Smerten holder nervesystemet vågent og gør det sværere at komme ned i dyb søvn. Her hjælper det kun at behandle selve smerten.
Medicin som bivirkning
Nogle lægemidler kan forstyrre søvnen, blandt andet SSRI-antidepressiva, betablokkere, binyrebarkhormon (kortikosteroider) og nogle andre blodtryksmidler. Startede dine søvnproblemer samtidig med en ny medicin, så spørg lægen, om den kan være årsagen, før du selv gør noget.
Min erfaring med søvn
Jeg er selvstændig og far til to små børn, og der har altid været rigeligt at tage fat på. Hos mig viser stress sig ikke som hovedpine eller mavesmerter, men som kort lunte over for familien, mens jeg kører videre. I de perioder sover jeg dårligere og ligger oftere og tænker på dagen, der kommer.
Det, der flyttede mest for mig, var meditation og at få styr på vejrtrækningen. Først bagefter kunne jeg se, hvor galt det stod til, og i dag bruger jeg vejrtrækningen som varsling for, hvornår jeg er tæt på kanten. Koldt vand i ansigtet hver morgen er en fast rutine, og i perioder har jeg været i koldt vand ved vinterbadning.
Om aftenen tager jeg magnesium, helst glycinat, en til to timer før sengetid. For mig var søvnen bedre fra uge to, men jeg tager også testosteron, væksthormon og andre ting, så sammen med alt det andet kan jeg ikke sige, hvad der gør hvad.
For mig er søvnen det første, jeg ville rette, før jeg gik i gang med noget andet i mit helbred.
Symptomer på søvnproblemer: hvad kroppen fortæller dig
Søvnproblemer viser sig ikke kun som træthed. Her er de almindelige symptomer, hvad de kan skyldes, og hvornår du bør reagere:
| Symptom | Hvad det kan skyldes | Hvornår du bør reagere |
|---|---|---|
| Svært ved at falde i søvn | Stress, bekymringer, koffein, skærm, uregelmæssige tider | Når du bruger over 30 minutter på det flere nætter om ugen |
| Vågner om natten | Stress, alkohol, søvnapnø, natlig vandladning | Når det sker flere gange om ugen i flere uger |
| Vågner for tidligt og kan ikke sove igen | Depression, stress | Når du samtidig er nedtrykt eller har mistet lysten til ting |
| Sover nok, men er træt | Søvnapnø, dårlig søvnkvalitet, andre sygdomme | Når du er træt hver dag, selv efter fulde nætter |
| Snorker kraftigt | Mulig søvnapnø | Når nogen har set dig holde vejret under søvn |
| Mareridt eller urolig søvn | Stress, alkohol, medicin, psykisk belastning | Når det kommer igen og igen |
| Svært ved at holde sig vågen om dagen | Søvnmangel, søvnapnø, andre søvnsygdomme | Når du falder i søvn, mens du kører bil |
Et enkelt symptom er sjældent alarmerende. Et mønster af flere symptomer over tid er et tegn på, at noget skal undersøges.
Hvad sker der i kroppen, når du ikke sover nok?
Søvnmangel er mere end træthed. Det er en belastning, der slår igennem i næsten alle kroppens systemer.
Forsvaret mod infektioner kan blive dårligere, og det passer med, at mange oftere bliver syge i stressede perioder. I et amerikansk forsøg, hvor 164 voksne fik forkølelsesvirus i næsen, var der omkring fire gange så stor risiko for at blive forkølet blandt dem, der sov under seks timer, som blandt dem, der sov mere end syv.
Kroppen kan også blive dårligere til at tage sukker ud af blodet, og du får mere lyst til kulhydrater. Sulthormonet ghrelin stiger, mæthedshormonet leptin falder, og kombinationen giver mere appetit og mindre følelse af at være mæt. Det er en af grundene til, at kronisk søvnmangel hænger sammen med vægtøgning.
Kortisol kan også blive ved med at ligge højt, og højt kortisol kan gøre det sværere at falde til ro om aftenen.
Hjernen betaler også. Reaktionstid, beslutninger og hukommelse bliver dårligere, og du bliver mere irritabel og mindre tålmodig. Søvnforskere beskriver, at selv én nat med for lidt søvn kan gøre følelsesreaktionerne stærkere og mere impulsive, og at kronisk søvnmangel hænger sammen med social tilbagetrækning og ensomhed. Det mærker din partner og dine børn ofte før dig selv.
Over tid kan dårlig søvn slide på både humør og selvtillid, fordi du møder dagen med mindre overskud til at håndtere modgang, og fordi du begynder at tvivle på dig selv. Jeg har skrevet mere om, hvordan det hænger sammen, i min gennemgang af selvtillid og selvværd.
Søvnstadier og søvnproblemer: hvad der går galt om natten
Søvn er ikke bare bevidstløshed. Det er en struktureret proces, der kommer i cyklusser på omkring 90 minutter, med lette stadier, dyb søvn og REM-søvn.
De første cyklusser indeholder mest dyb søvn, hvor kroppen reparerer sig, og væksthormon frigives. De sidste cyklusser indeholder mere REM-søvn, hvor hjernen bearbejder minder og følelser. Mange søvnproblemer rammer netop de dele, der er vigtigst:
- Alkohol udskyder og mindsker REM-søvnen, og du mister noget af den søvn, der betyder mest for humør og hukommelse.
- Stress og smerter kan gøre søvnen lettere, så du kommer sværere ned i dyb søvn.
- Søvnapnø bryder begge dele op, fordi hvert stop i vejrtrækningen trækker dig op i lettere søvn eller helt vågen.
Derfor kan du sove syv timer og stadig mangle søvn: timerne er der, men opbygningen af natten er ødelagt. Læs mere om REM-søvn og dyb søvn i mine guides.
Søvn og testosteron: hvad forskningen faktisk viser
Testosteron følger en daglig rytme med de højeste værdier om morgenen, og det er en del af grunden til, at søvn og testosteron ofte nævnes sammen.
Det stærkeste forsøg er lille og kort. Ti raske unge mænd, i gennemsnit 24 år, sov først tre nætter med ti timer i sengen og derefter otte nætter med fem timer. Efter den uge med for lidt søvn var deres testosteron i dagtimerne 10 til 15 % lavere. Forfatterne sammenlignede med 1 til 2 % om året ved normal aldring; større opgørelser finder et langsommere fald.
Mændene følte sig også mindre energiske i den uge. Forsøget var en lille gruppe, der var nem at få fat i, og det kan ikke sige noget om, hvad der sker efter måneder eller år [7].
Det betyder, at flere nætter med meget lidt søvn kan sænke testosteron midlertidigt. Det betyder ikke, at en gennemsnitlig dårlig nat gør dig til en mand med testosteronmangel. Og det betyder ikke, at søvn er den eneste årsag, når testosteron er lavt. Fedme, alder, alkohol og sygdomme betyder også noget, og det gør de ofte i samme omgang.
Jeg er selv i testosteronbehandling, så jeg kan ikke bruge min egen søvn som eksempel på, hvad søvn gør ved testosteron. Hvis du har symptomer på lavt testosteron og samtidig sover dårligt, er rækkefølgen efter min mening: få styr på søvnen, og få derefter målt testosteron om morgenen, ikke omvendt. Det samme gælder, hvis søvnen er normal, og du stadig mangler drive.
Hvordan en testosteronbehandling kan se ud, står i min gennemgang af TRT. Blodprøven bør tages om morgenen og gentages, før en diagnose stilles.
Mange omtaler sammenhængen som en ond cirkel, og jeg forstår hvorfor: Lavt testosteron beskrives ofte sammen med lettere søvn, flere opvågninger og mere træthed, og dårlig søvn kan på sin side trække testosteron ned. Konsekvenserne af lavt testosteron kender mange mænd: lavere lyst, mindre muskelmasse, mere kropsfedt, mindre energi og dårligere humør. Mange sætter det på alderen, og min holdning er, at søvnen oftere er en del af forklaringen, end man tror.
Den onde cirkel er bredt omtalt, men store datasæt har ikke kunnet bekræfte den, så tag den som en mulig forklaring og ikke som et faktum. Det kan aldrig skade at rette begge dele: bedre søvn og en ordentlig blodprøve.
Den nyeste store analyse står i afsnittet om nyt i 2026 længere nede.
Hvad hjælper mod søvnproblemer?
Der er mange myter om søvnmidler. Her er, hvad forsøg og retningslinjer faktisk siger.
Kognitiv adfærdsterapi for søvn (CBT-I)
CBT-I er førstevalg ved kronisk søvnløshed, både i Lægehåndbogen og i den europæiske retningslinje fra 2023, som anbefaler den til voksne i alle aldre, enten med en terapeut eller digitalt. Medicin kommer først ind, når CBT-I ikke er nok [8]. Lægehåndbogen fraråder medicinsk behandling af kronisk insomni, blandt andet fordi der udvikles tolerance og effekten kun er kortvarig.
Gennemgangen af 87 forsøg med mindst én del af CBT-I, i alt 3.724 behandlede og 2.579 ikke behandlede, viste en stor effekt på søvnløshed målt med et almindeligt spørgeskema, og en tydelig effekt på, hvor længe man ligger vågen, både ved indsovning og i løbet af natten. Den mindste effekt var på selve søvntiden: efter CBT-I føler de fleste sig mere udhvilede, men sover ikke meget flere timer.
Forløb med en terapeut og mindst fire sessioner virkede bedre end selvhjælp og kortere forløb. Effekten var ens hos yngre og ældre, hos dem med og uden anden sygdom og hos dem med og uden sovemedicin [9].

CBT-I består af flere dele: stimuluskontrol, søvnrestriktion, døgnrytmekonsolidering, kognitiv terapi og søvnhygiejne. Et forløb strækker sig typisk over flere uger, op til to til tre måneder.
Motion
Motion hjælper på søvnen, men effekten er mere beskeden, end mange tror. En gennemgang af 66 studier fandt, at regelmæssig motion giver små forbedringer i søvntid og søvneffektivitet, små til middelstore forbedringer i tiden til at falde i søvn og en middelstor forbedring af, hvor god søvnen opleves. Effekten afhang af blandt andet tidspunkt på dagen, varighed og hvor godt folk holdt fast, men ikke af, om træningen var hård [10].
Mange anbefaler rask gang 30 til 45 minutter om dagen som en nem start, fordi det ikke kræver intensiv træning. Hård træning tæt på sengetid kan for nogle virke modsat. Det passer med Patienthåndbogens råd om cirka 30 minutters motion i løbet af dagen, men ikke de sidste timer før sengetid. Den europæiske retningslinje betragter motion som et supplement til CBT-I og ikke en erstatning for den.
Søvnhygiejne
Søvnhygiejne alene er sjældent nok til at behandle kroniske søvnproblemer, men det er fundamentet. Uden regelmæssige tider og en rolig aften virker resten dårligere. I det norske forsøg, jeg omtaler under nyt i 2026, gik det mindre godt for dem, der kun fik et ark med søvnhygiejneråd, end for dem, der fik en selvhjælpsbog med CBT-I.
Sovemedicin og antihistaminer
Sovemidler som zopiclon og zolpidem, og tidligere benzodiazepiner, virker hurtigt men kortvarigt og kan give tolerance og afhængighed. De må kun bruges i begrænset tid. Antihistaminer giver træthed, men ikke en god søvn. Lægehåndbogen skriver 1 til 2 uger, og Patienthåndbogen højst 2 uger. Den europæiske retningslinje tillader op til 4 uger, men fraråder antihistaminer som sovemiddel. Sovemidler må ikke bruges, hvis du har søvnapnø. Har du taget sovemedicin i længere tid, så stop ikke selv brat, men få en plan for nedtrapning.
| Behandling | Hvad forsøgene viser | Hvad retningslinjerne siger |
|---|---|---|
| CBT-I | Stor effekt på søvnløshed, holder ved | Førstevalg ved kronisk insomni |
| Motion | Små til middelstore forbedringer | Supplement til CBT-I |
| Søvnhygiejne | Hjælper lidt, sjældent nok alene | Grundlag for al behandling |
| Melatonin | Cirka 7 minutter hurtigere indsovning | Receptpligtig i Danmark, ikke et sovemiddel |
| Sovemedicin (zopiclon, zolpidem) | Virker kort, giver tolerance | Højst 1 til 2 uger i Danmark |
| Antihistaminer | Giver træthed, ikke god søvn | Anbefales ikke som sovemiddel |
| Alkohol | Hurtigere indsovning, dårligere søvn | Undgå før sengetid |
Søvnhygiejne: den praktiske protokol for mænd
Søvnhygiejne er enkel at beskrive og svær at holde, fordi mange af de ting, man gør for at slappe af, modarbejder søvnen. Her er de tiltag, der har mest at sige.
Faste tider, også i weekenden
Det vigtigste enkelte tiltag er at stå op på samme tid hver dag, uanset hvornår du gik i seng. Patienthåndbogens råd er netop at stå op på samme tid hver morgen, og at gå i seng først, når du er søvnig. Din døgnrytme retter sig efter din opstandstid. Flytter du den med mere end en time i weekenden, får du social jetlag, og mandag morgen bliver sværere end nødvendigt.
Soveværelset som sovezone
Soveværelset skal sige søvn, ikke arbejde og ikke underholdning. Det skal være køligt (mange anbefaler omkring 16 til 19 grader), mørkt og stille. Lægehåndbogen anbefaler, at sengen kun bruges til søvn og sex, og at tv, mobil og arbejde holdes ude af soveværelset. Telefonen på natbordet er ikke farlig, men den er en indbygget invitation til at kigge, og den holder hjernen på vagt.
Dagslys og mørke
Morgenlys er kroppens stærkeste signal om, at dagen er begyndt. Gå udenfor inden for den første time efter, at du er stået op, selv på en gråvejrsdag, for det giver et stærkere signal end lyset indendørs. En tommelfingerregel er 10 til 15 minutters dagslys. Dæmp lyset om aftenen, og vælg varm belysning frem for kold.
Blåt lys fra skærme kan hæmme kroppens melatonin, så mange anbefaler at skære skærmene væk de sidste cirka 90 minutter før sengetid. Den europæiske retningslinje nævner lysterapi som et supplement til CBT-I.
Koffein
Koffein bliver længe i kroppen, med en halveringstid på typisk 5 til 7 timer. En kop kaffe klokken 14 betyder derfor en halv kop i kroppen klokken 19 til 21, og mange med søvnproblemer sætter en deadline klokken 13 til 14. I et forsøg tog raske voksne 400 mg koffein, svarende til cirka fire kopper kaffe, enten ved sengetid, tre timer før eller seks timer før.
Selv seks timer før sengetid forstyrrede søvnen og forkortede søvntiden i forhold til placebo [11]. Forfatterne anbefaler mindst seks timer uden koffein før sengetid, så min sidste kop ligger sidst på eftermiddagen.
Aftenritualet
Kroppen er ikke en kontakt, du kan slukke. Den har brug for en overgang fra aktiv til rolig. 30 til 60 minutters nedtrapning med et varmt bad, strækøvelser, en bog på papir eller en kort gåtur er ikke luksus, men et signal til kroppen. Patienthåndbogen anbefaler netop et varmt bad inden sengetid og at læse i en bog på papir.
| Tidspunkt | Handling | Hvorfor |
|---|---|---|
| Morgen | Stå op til fast tid, gå ud i dagslys | Justerer døgnrytmen |
| Senest kl. 13-14 | Sidste kop kaffe (tommelfingerregel) | Undgår sen koffeineffekt |
| Eftermiddag | Motion i løbet af dagen | Hjælper søvnen, men ikke for tæt på sengetid |
| Kl. 20-21 | Dæmp lyset, undgå mails og arbejde | Understøtter kroppens melatonin |
| Cirka 90 minutter før søvn | Ingen skærme | Melatonin uhindret |
| Sidste time før søvn | Varmt bad, papirbog | Overgang fra aktiv til rolig |
| Sengetid | Fast tidspunkt, cirka en halv time frem eller tilbage | Undgår at ligge vågen i sengen |
Kosttilskud og naturlige midler mod søvnproblemer
Kosttilskud er ikke en erstatning for en fast døgnrytme og gode vaner, men nogle har en vis evidens som støtte. Her er, hvad der gælder i Danmark.
Magnesium
Magnesium indgår i over 300 af kroppens enzymreaktioner og i reguleringen af GABA, det signalstof, der hjælper hjernen med at slappe af, og det er grunden til, at mange nævner det til aftenen. Glycinat (og ofte malat) nævnes som former, der optages godt og er milde for maven, mens oxid og citrat oftere giver løs mave.
Jeg tager mit en til to timer før sengetid. Beviserne for søvn er svage. En gennemgang af forsøg med magnesium mod søvnløshed hos ældre fandt kun tre små forsøg med 151 deltagere. Indsovningen var 17 minutter hurtigere end med placebo, men alle forsøg havde høj eller middel risiko for fejl, og kvaliteten af beviserne var lav til meget lav [12].
Jeg bruger selv magnesium om aftenen. Min dosis er mere end de officielle anbefalinger, jeg byggede den op over tid, og du bør starte lavt og tale med din læge. EFSA’s øvre grænse for magnesium i tilskud er 250 mg om dagen. Læs mere om magnesium glycinat og dosering, før du begynder.
Melatonin
Melatonin er kroppens signal om, at det er nat. Det er ikke et sovemiddel, og Lægehåndbogen beskriver det som et middel til at flytte døgnrytmen og ikke som en pille, der slår dig ud. Det vigtigste at vide i Danmark er, at melatonin er receptpligtig [13]. Det betyder, at du skal have en recept fra en læge for at få det udleveret på et dansk apotek.
Mange nævner, at lave doser er nok, og at høje doser i udenlandske tilskud i teorien kan forstyrre døgnrytmen i stedet for at hjælpe. Det er ikke vist i de forsøg, jeg omtaler her, og dosis aftaler du med lægen.
En gennemgang af 19 forsøg med 1.683 deltagere fandt, at melatonin forkortede indsovningstiden med cirka 7 minutter. Effekten var beskeden, men den forsvandt ikke ved længere tids brug [14]. Den europæiske retningslinje anbefaler kun melatonin med forlænget frigivelse, og kun til personer over 55 år i op til tre måneder. Melatonin med hurtig frigivelse anbefales ikke.
Det er en smal ramme, og den passer dårligt med at tage melatonin år efter år. Melatonin er mest relevant, når problemet er et forskudt ur, fx ved jetlag eller skiftearbejde. Jeg skriver mere om det under særlige omstændigheder længere nede.
Ashwagandha
Ashwagandha er en ayurvedisk plante, som man tit hører om i forbindelse med stress. En gennemgang af fem forsøg med 400 deltagere fandt en lille til moderat bedring af søvnen, mest hos dem med søvnløshed og ved mindst 600 mg om dagen i mindst otte uger [15]. Men det er ikke noget, du lovligt kan købe i Danmark.
Fødevarestyrelsen skriver, at planten er ulovlig at sælge som fødevare her, fordi en risikovurdering fra DTU fandt negative effekter på kønshormoner og reproduktion for både mænd og kvinder og mulig påvirkning af stofskifte, immunsystem og nervesystem [16]. Mange nævner ashwagandha som et adaptogen mod stress og højt kortisol, og derfor dukker den op i søvndebatten.
Gennemgangen her målte søvn og angst, ikke kortisol, så kortisol-forklaringen er noget, mange siger, og ikke noget jeg kan dokumentere. Min holdning er, at det er en grund til at holde sig fra importerede tilskud med ashwagandha.
L-theanin og baldrian
L-theanin er en aminosyre fra grøn te. Mange nævner, at den fremmer alfabølger i hjernen, en tilstand af afslappet opmærksomhed, og at den kan dæmpe uro uden at gøre dig sløv, så den bruges både om dagen og før sengetid. Mange angiver doser omkring 100 til 200 mg inden sengetid. Baldrian er en plante, der traditionelt bruges som afslappende middel, ofte i doser på 300 til 600 mg før sengetid.
Forsøgene bag begge er få og små, og den europæiske retningslinje anbefaler ikke plantebaserede midler mod søvnløshed. Jeg ser dem som relativt lavrisiko at prøve for de fleste, men de kommer efter CBT-I og søvnrytmen, og du skal ikke forvente et mirakel.
| Middel | Hvad forsøgene viser | Status i Danmark |
|---|---|---|
| Magnesium | Muligvis lidt hurtigere indsovning hos ældre, lav evidens | Frit tilgængeligt; EFSA: højst 250 mg om dagen fra tilskud |
| Melatonin | Cirka 7 minutter hurtigere indsovning | Receptpligtig |
| Ashwagandha | Lille bedring af søvn i små forsøg | Ulovlig at sælge som fødevare |
| L-theanin | Få og små forsøg | Kosttilskud |
| Baldrian | Svag dokumentation | Kosttilskud |

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.
Hvornår er søvnproblemer alvorlige nok til at søge hjælp?
Søg læge, når søvnproblemerne har stået på i tre måneder og påvirker din hverdag, eller når de kommer sammen med andre symptomer. Det er den grænse, Lægehåndbogen bruger for kronisk insomni.
Søg også læge ved:
- Mistanke om søvnapnø: Du snorker kraftigt, vågner med hovedpine, din partner har set dig holde vejret, eller du er konstant træt trods fulde nætter.
- Tegn på depression: Tidlig morgenvågning, håbløshed og tristhed sammen med søvnproblemer. Læs mere i min gennemgang af depression hos mænd.
- Mistanke om hormonel årsag: Konstant træthed sammen med lav libido, vægtøgning og nedsat muskelmasse bør føre til blodprøver, herunder testosteron, stofskifte og eventuelt kortisol.
Hvornår skal du kontakte en læge
Du har haft søvnproblemer i over tre måneder, og det påvirker din dag.
Du har symptomer på søvnapnø: kraftig snorken, stop i vejrtrækningen set af din partner, træthed om morgenen trods en hel nat.
Du har symptomer på depression sammen med søvnproblemer: vedvarende tristhed, håbløshed og manglende interesse.
Du tager sovemedicin dagligt i mere end 1 til 2 uger. Afhængighed kan opstå, og nedtrapningen bør ske sammen med lægen.
Sådan får du hjælp til søvnproblemer i Danmark
Her er den vej, jeg ville følge, hvis jeg skulle hjælpe mig selv eller en ven.
Start med to ugers søvndagbog. Lægehåndbogen bruger den som supplement til samtalen med lægen. Skriv, hvornår du gik i seng, hvornår du faldt i søvn, hvor mange gange du vågnede, hvornår du stod op, og hvordan du har det om dagen. Skriv også, hvad du drak, og hvornår du trænede.
Gå derefter til din egen læge. Tag dagbogen med, og spørg om disse ting:
- Kan der være en bagvedliggende årsag, fx søvnapnø, depression, smerter eller bivirkninger fra medicin?
- Skal jeg have taget blodprøver, herunder stofskifte og testosteron om morgenen?
- Findes der CBT-I i min region, hos en psykolog eller digitalt?
- Hvis jeg får sovemedicin: Hvor længe må jeg tage den, og hvordan trapper jeg ned?
Er der mistanke om søvnapnø, kan lægen henvise til en søvnregistrering, ofte hjemme med et lille apparat. Lægehåndbogen anbefaler en polysomnografi kun, hvis der er mistanke om andre søvnsygdomme end insomni. Er der mistanke om insomni, er der som udgangspunkt ikke brug for flere undersøgelser.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte, så start med det, du kan gøre i dag: fast opstandstid, ingen kaffe sent på dagen og ingen alkohol før sengetid. Det koster ingenting.
Søvnproblemer hos mænd over 40: hvad er anderledes?
Mænd over 40 oplever søvnproblemer anderledes end yngre, og årsagerne er delvist biologiske. Det er let at affærdige søvnproblemer som en del af alderen, men oftest er det en kombination af flere ting, der kan påvirkes.
Testosteron falder langsomt med alderen, men faldet er sjældent så stort, som mange tror. Sammen med mere stress, mere ansvar og dårligere vaner kan det alligevel påvirke søvnen. Mandlig overgangsalder (andropause) er omdiskuteret som diagnose, men mange mænd beskriver reelt faldende drive og dårligere søvn i 40erne og 50erne. Hvad der er normalt, og hvornår det er for lavt, står i min gennemgang af den mandlige overgangsalder.
Alder, vægt og stress lægger sig oven i hinanden, så det sjældent er én ting, der ødelægger søvnen. Derfor giver det mening at tage dem ét ad gangen og tjekke dem af i en fast rækkefølge: først vaner og alkohol, så vægt og motion, så søvnapnø, og til sidst hormoner og medicin. Det er den rækkefølge, der koster mindst tid og penge, og den sparer dig for at gå til lægen med en lang liste af gæt i stedet for en kort liste af observationer.
Prostata er en overset årsag til afbrudt søvn hos mænd over 50. Hyppig natlig vandladning, nykturi, er en af de mest almindelige grunde til at vågne, og den bør undersøges hos din læge.
Søvnapnø bliver hyppigere med alderen og med vægten. Symptomerne er subtile, og nattens opvågninger føles som normal søvn. Det kræver en søvnregistrering at afsløre det.
Hvad der virker for mænd over 40:
- Får du ikke det ud af vaner og alkohol, du håbede, så få taget blodprøver med stofskifte og testosteron om morgenen, fordi en hormonel årsag ikke løses med søvnhygiejne alene.
- Skær ned på alkohol, især om aftenen. Mange oplever, at alkohol rammer søvnen hårdere med alderen, fordi kroppen nedbryder det langsommere: et glas vin om aftenen kan mærkes mere hos en 50-årig end hos en 30-årig.
- Styrketræning ser ud til at hjælpe søvnen hos ældre mænd, og mange peger på, at det sker via testosteron og insulinfølsomhed. Det er en forklaring og ikke noget, der er vist her.
- Bevæg dig regelmæssigt. Jeg træner selv styrketræning og noget cardio, og jeg mener, at fast træning i hverdagen giver mere end enkelte hårde pas.
Afbrudt søvn: hvorfor du vågner, og hvordan du stopper det
Afbrudt søvn er særligt belastende, fordi det forhindrer de lange sammenhængende cyklusser, der skal til for dyb søvn og REM-søvn. Du kan ligge i sengen i otte timer og stadig have et stort søvnunderskud.
Almindelige årsager:
- Søvnapnø, hvor vejrtrækningsstop vækker kroppen uden at du husker det.
- Natlig vandladning, der kan skyldes prostata, diabetes, for meget væske sent om aftenen eller vanddrivende medicin.
- Dårlig søvnhygiejne: et for varmt soveværelse, støj fra trafik eller partner, lys fra elektronik.
- Kortisol og stress. Mange vågner midt om natten i perioder med meget pres, og kortisol om natten er en af de mulige forklaringer.
Hvad hjælper konkret:
Søvnrestriktion er en af de vigtigste dele af CBT-I mod afbrudt søvn. I Lægehåndbogen begrænser man den tid, du er i sengen, til et vindue på cirka seks timer, hvis det er det, du faktisk sover, og udvider vinduet gradvist, til du når 7 til 8 timer. Det er ubehageligt i de første uger og bør ske sammen med en terapeut eller læge, fordi du kan blive meget træt i en periode.
Stimuluskontrol betyder, at sengen kun bruges til søvn og sex. Falder du ikke i søvn inden for cirka 15 til 20 minutter, står du op og laver noget roligt i et andet rum, til du bliver søvnig. På den måde lærer hjernen igen, at seng og søvn hører sammen.
Søvnrytme: sådan nulstiller du dit biologiske ur
En forstyrret søvnrytme er en af de hyppigste bagvedliggende årsager til søvnproblemer, og en af dem, der er nemmest at rette, hvis du er konsekvent.
Dit indre ur styrer, hvornår du danner melatonin, hvornår kortisol stiger, og hvornår kropstemperaturen falder. Uret indstilles især af lys og af, hvornår du er aktiv. Morgenlys er det stærkeste signal, og fysisk aktivitet er det næststærkeste.
Sådan nulstiller du den:
- Vælg en fast opstandstid, og hold den i mindst to uger, uanset hvornår du gik i seng, og uanset om det er weekend.
- Gå udenfor inden for den første time efter, at du er stået op. Dagslys, selv på en gråvejrsdag, er et meget stærkere signal end indendørs lys.
- Dæmp lyset fra tidlig aften. Brug varmt eller rødligt lys, og skær ned på skærmtid.
- Hold sengetiden inden for en halv time fra dag til dag, også i weekenden. Sociale aftener er vigtige, men social jetlag har en pris i søvnkvaliteten mandag og tirsdag.
- Spis dit hovedmåltid tidligt, og undgå tunge måltider lige før sengetid, fordi en mave i gang kan holde dig vågen.
Stressreduktion som søvnintervention: konkrete teknikker
Stress er en af de hyppigste årsager til søvnproblemer, og det er ofte det mest effektive sted at sætte ind. Men “tag det roligt” er ingen vejledning. Her er, hvad jeg selv bruger, og hvad der er forsøg bag.
Skriv huskelisten ned
Overtænkning om aftenen er et typisk mønster ved stress. Hjernen bearbejder bekymringer, lige når du prøver at sove. I et søvnlaboratorieforsøg med 57 raske unge faldt de, der brugte fem minutter før sengetid på at skrive en meget konkret huskeliste til de næste dage, hurtigere i søvn end dem, der skrev om, hvad de havde nået. Jo mere detaljeret listen var, jo hurtigere faldt de i søvn [17]. Det lyder for simpelt til at virke, men det koster fem minutter.
Vejrtrækning og meditation
Rolig vejrtrækning er min egen vej. Det er min erfaring og ikke et forsøgsresultat: når jeg tager mig tid til det om aftenen, bliver kroppen stille hurtigere, end hvis jeg ligger og tænker. Du kan læse mere om, hvordan vagusnerven og søvn hænger sammen.
Et enkelt greb er det fysiologiske suk: to hurtige indåndinger gennem næsen efterfulgt af en lang udånding. Roligere udåndinger er det, jeg vender tilbage til, når dagen har været lang, fordi de giver kroppen et enkelt signal om, at der ikke er fare på færde, og fordi jeg kan gøre det i sengen uden udstyr.
Det kræver ingen forberedelse, og du kan prøve det allerede i aften. Giv det en uge, og skriv i din søvndagbog, om du falder hurtigere i søvn, og om du vågner færre gange. Så har du dit eget svar i stedet for mit. Vil du gå dybere i, hvordan stresshormonet påvirker dig, så står det i min guide til at sænke kortisol i hverdagen.
Progressiv muskelafslapning
Systematisk spænding og afslapning af muskelgrupper fra fødderne og op mod ansigtet. Det tager 15 til 20 minutter og er ikke glamourøst, men mange bruger det som en del af CBT-I.
Mindre nyhedsstrøm om aftenen
Nyheder, konflikter på sociale medier og intense film aktiverer nervesystemet. Hjernen skelner dårligt mellem en reel trussel og en overskrift om en trussel. Det er ikke en politisk pointe, men et praktisk råd, og det er et af de hurtigste at prøve.
Søvnmangel og arbejdspræstation: hvad du faktisk mister
Søvnmangel er den mest accepterede selvpålagte nedsættelse af arbejdsevnen. “Jeg sov kun fem timer” siges tit som en medalje. Det burde det ikke.
I et forsøg med 39 deltagere sammenlignede forskerne sløvhed efter søvnmangel med alkohol. Efter 17 til 19 timer uden søvn var præstationen i nogle opgaver lige så dårlig som ved en promille på 0,5, som er den danske grænse for bilkørsel. Reaktionshastigheden var i nogle tests op til 50 % langsommere. Efter længere tid uden søvn nåede præstationen niveauet ved 1 promille [18].
Flere ting falder samtidig:
- Reaktionstid er det første, der går. Få tager søvnmangel bag rattet lige så alvorligt som en øl.
- Vurdering og beslutninger bliver dårligere, uden at du selv mærker det. Du føler dig i stand til at tage gode beslutninger, mens evnen objektivt er forringet.
- Kreativitet og problemløsning kan lide, når REM-søvnen forkortes.
- Følelsesmæssig regulering bliver svagere, så du bliver mere irritabel og mindre empatisk. Det rammer både relationer og lederevner.
Søvnproblemer og kronisk sygdom: hvad forskningen siger
Dårlig søvn er ikke bare et symptom. Den er også en risikofaktor. En gennemgang af 16 store opfølgningsstudier med i alt 1.382.999 deltagere og 112.566 dødsfald fandt, at kort søvn var forbundet med 12 % højere risiko for at dø i opfølgningsperioden, og at også meget lang søvn var forbundet med højere risiko [19]. Forbindelsen kan ikke bevise, at kort søvn forårsager det, men den er stabil på tværs af mange undersøgelser.
Hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk og hjerteflimmer ser ud til at være hyppigere ved kroniske søvnproblemer, og søvnmangel hænger også sammen med dårligere sukkerstofskifte og vægtøgning. Mekanismerne er sandsynligvis øget aktivering af nervesystemet, inflammation og stofskifteforstyrrelser. Søvnproblemer er også et af de hyppigste symptomer på depression, men kroniske søvnproblemer kan også selv være med til at udløse depression. I store opfølgninger har mennesker med insomni cirka dobbelt så stor risiko for senere at udvikle depression. Årsag og virkning er svære at adskille, og begge dele skal behandles.
Det er ikke skræmmestatistik for sin egen skyld, men motivation. Søvn er ikke luksus. Det er vedligehold.
Søvnproblemer under særlige omstændigheder
Skifteholdsarbejde
Skifteholdsarbejde er en af de sværeste situationer for søvnen, fordi kroppen er indrettet til at sove om natten, og de, der arbejder om natten, sover typisk kortere og dårligere end dagarbejdere. Det, der hjælper, er mørklægningsgardiner, at planlægge søvn som en fast aftale, at undgå koffein de sidste timer før den planlagte søvn og at holde sin søvnrytme så ens som muligt på tværs af vagtplanen. Melatonin kan hjælpe med at flytte tidspunktet, men husk, at den er receptpligtig i Danmark.
Rejser og jetlag
Jetlag opstår, når dit indre ur er ude af takt med lokal tid. Du kan begynde at flytte din søvntid mod destinationens tidszone nogle dage før afrejse, og når du ankommer, skal du søge dagslys så tidligt som muligt, fordi lyset er det hurtigste signal til uret. Undgå at mørklægge dig om morgenen, selv om du er træt, for det forsinker tilpasningen.
Sundhed.dk beskriver, at melatonin ved jetlag kan tages ved sengetid på rejsemålet, og at startdosis er 2 mg om dagen. Det er receptpligtig medicin, og den er ikke godkendt til jetlag.
Når du holder op med alkohol
Mange oplever, at søvnen i en periode bliver værre, når de skærer ned på alkohol. Hjernen er vant til, at alkohol dæmper, og skal genfinde sin egen regulering. Det går ofte over i løbet af uger, men har du drukket meget og dagligt, så tal med lægen, før du stopper brat, fordi abstinenser kan være farlige.
Søvnregistrering: forstå din egen søvn
Du kan ikke rette det, du ikke kan måle. Søvndagbogen er det første skridt. Lægehåndbogen bruger to uger som standard. Skriv hver morgen:
- Hvornår gik du i seng?
- Hvornår faldt du i søvn (estimat)?
- Hvor mange gange vågnede du, og hvor længe var du vågen?
- Hvornår vågnede du for sidste gang, og hvornår stod du op?
- Hvordan vurderer du søvnen på en skala fra 1 til 10?
- Hvad drak du, hvor meget kaffe fik du, hvornår trænede du, og hvor stresset var du?
To ugers dagbog viser mønstre, du ikke kan se på én nat, og den hjælper lægen eller en terapeut til at finde årsagen.
Wearables og søvntrackere kan supplere dagbogen med data om søvnstadier, puls og restitution. De ligner det, den europæiske retningslinje kalder aktigrafi, og den anbefaler ikke metoden som rutine ved udredning af insomni [8]. Jeg bruger selv en søvntracker til at se tendenser over tid, ikke som sandheden om en enkelt nat.
Nyt i 2026: hvad den nyeste forskning ændrer
Jeg har gennemgået ny forskning om søvn i oktober 2026. Fire ting ændrer, hvad jeg ville sige til en mand, der sover dårligt.
Er søvn og testosteron en ond cirkel?
Man hører tit om en ond cirkel, hvor dårlig søvn sænker testosteron, og lavt testosteron forringer søvnen. En stor analyse fra 2026 udfordrer det. Forskerne brugte svar fra 11.566 deltagere i den amerikanske sundhedsundersøgelse NHANES og kombinerede dem med genetiske data (Mendelian randomisering), som kan sige noget om årsag og virkning. Hos mænd var højere testosteron forbundet med kortere søvn, og de genetiske data støttede, at højere testosteron kan forkorte søvnen.
Omvendt fandt analysen ingen tegn på, at søvnens længde eller for lidt søvn sænker testosteron i hele gruppen [20].
Min læsning: det udelukker ikke, at flere nætter med fem timers søvn midlertidigt sænker testosteron, som det lille forsøg viste. Den genetiske metode undersøger de små forskelle i søvn, man har hele livet, ikke en uge med voldsomt afkortet søvn. Men det betyder, at du ikke skal tro på cirklen som en automatisk sandhed. Jeg ville ikke forvente, at bedre søvn alene løfter et testosteron, der er lavt af andre grunde, og søvnproblemer er ikke i sig selv et bevis på lavt testosteron. Det er en god grund til at få en blodprøve i stedet for at gætte.
Søvnapnø og vægttab
Hos mænd med overvægt og søvnapnø er vægten en af de få ting, du selv kan flytte. I et forsøg fra 2026 med 89 mænd med overvægt eller fedme og moderat til svær søvnapnø fik 40 mænd et otteugers forløb med vægttab og livsstilsændringer, og 49 fik sædvanlig behandling. Testosteron var højere i gruppen med forløbet, med en forskel på 77,6 ng/dl efter otte uger og 90,4 ng/dl efter seks måneder, svarende til cirka 2,7 og 3,1 nmol/l. Forfatterne kalder de seksuelle resultater undersøgende, fordi spørgeskemaet ikke måler rejsning eller sexlyst direkte [21].
Den medicinske del er ældre end 2026, men stadig vigtig. I to store forsøg med voksne med moderat til svær søvnapnø og fedme faldt antallet af vejrtrækningsstop pr. time i det første forsøg med 25,3 på tirzepatid mod 5,3 på placebo efter 52 uger. Forsøget var betalt af producenten Eli Lilly. Ud over færre vejrtrækningsstop faldt også vægt, iltmangel i søvnen, betændelsesmarkøren hsCRP og det øvre blodtryk [22].
Det er et markant resultat, men det kommer fra forsøg, som producenten selv har betalt, og deltagerne havde et gennemsnitligt BMI på omkring 39. Producenten bad det europæiske lægemiddelagentur om at give lægemidlet en særskilt indikation for søvnapnø. Agenturet afsluttede sin vurdering i december 2024. Svaret var nej, men det lod forsøgenes data indgå i produktinformationen, så lægerne kan se dem, fordi brugen allerede er dækket af indikationen for vægtbehandling [23].
Det betyder i praksis, at midlet i EU gives som vægtbehandling til dem, der opfylder kravene, og at effekten på søvnapnø er en gevinst ved siden af. CPAP er stadig førstevalg ved moderat til svær søvnapnø, og jeg skriver mere om selve præparatet, prisen og reglerne i min gennemgang af Mounjaro.

Melatonin og hjertet
I efteråret 2025 vakte en stor opgørelse fra elektroniske patientjournaler opsigt, fordi den fandt en risiko for hjertesvigt ved langvarig brug af melatonin hos voksne med søvnløshed. En ny analyse fra 2026 kiggede på et andet amerikansk datasæt og fandt ingen sikker sammenhæng mellem nylig brug af melatonin og hjertesygdom eller hjertesvigt. Forfatterne understreger, at begge typer data er udsat for, at det oftest er de med de værste søvnproblemer og humørproblemer, der tager melatonin, så ingen af dem kan sige, om melatonin skader eller beskytter [24].
Konsekvensen for dig er ikke at gå i panik, men at behandle årsagen til søvnproblemet frem for at tage melatonin år efter år.
En selvhjælpsbog kan trappe sovepiller ned
I et norsk forsøg offentliggjort i 2025 fik patienter, der havde fået recept på zopiclon eller zolpidem, enten et ark med søvnhygiejneråd eller en selvhjælpsbog baseret på CBT-I. 125 gennemførte opfølgningen efter fire til fem måneder. I gruppen med bogen faldt andelen, der brugte sovepiller dagligt, fra 25,4 til 18,6 %, mens den steg fra 21,2 til 22,7 % i gruppen med rådene.
Angst faldt også med bogen, fra 32,1 til 23,2 % [25]. Det er et lille forsøg uden en gruppe, der ingenting fik, men det støtter, at CBT-I i bogform er en lavtærskelmulighed, når man vil væk fra sovepiller.
Min vurdering: det jeg ville gøre først
Min holdning er, at de fleste mænd med søvnproblemer skal starte med de kedelige ting, ikke med tilskud og apparater. Fast opstandstid, dagslys om morgenen, mindre alkohol og kaffe sent på dagen og en skriftlig huskeliste før sengetid. Virker det ikke efter nogle uger, så gå til lægen med en søvndagbog, og bed om CBT-I.
Jeg ville være skeptisk over for alt, der lover at fikse søvnen på én nat: høje doser melatonin, importerede plantemidler og apps, der lover bedre søvn uden at ændre dine vaner. Og jeg ville tage snorken og træthed om dagen alvorligt, fordi søvnapnø er både almindelig og behandlelig.
Konklusion
Søvnproblemer er almindelige, og de bliver ofte ved, fordi mænd venter. I Danmark er det 12,9 % af mændene, der er meget generet af dem. CBT-I er førstevalg, når problemet har varet i tre måneder, og sovemedicin bruges kun kort. Alkohol, koffein, skærm og uregelmæssige tider er de nemmeste årsager at rette. Søvnapnø, depression og medicin er de, der oftest bliver overset.
Den nye forskning gør to ting: den gør sammenhængen mellem søvn og testosteron mere uklar, end den ser ud i en simpel cirkel, og den gør det tydeligt, at vægt og søvnapnø hænger tæt sammen hos mange mænd. Har du spørgsmål, så skriv til mig på info@betterman.dk.
Ofte stillede spørgsmål om søvnproblemer hos mænd
De mest almindelige er indsovningsproblemer, opvågninger om natten og søvn, der ikke føles udhvilende. Ifølge Lægehåndbogen har 10 til 20 % af mændene mellem 30 og 60 år søvnapnø, og mange ved det ikke.
Lægehåndbogen kalder det kronisk insomni, når du har søvnbesvær mindst tre dage om ugen i tre måneder, og det påvirker din dag. Har det varet kortere, er det akut insomni.
Start med en fast opstandstid hver dag, dagslys om morgenen, ingen kaffe sent på dagen og ingen alkohol før sengetid. Vedvarende problemer kræver CBT-I, som tager flere uger.
Det er ikke vist. Et lille forsøg viste, at fem timers søvn i otte nætter sænkede testosteron i dagtimerne med 10 til 15 %. En stor analyse fra 2026 fandt det omvendte: højere testosteron hang sammen med kortere søvn hos mænd. En morgenblodprøve viser, om dit testosteron er lavt.
Sovemidler som zopiclon og zolpidem er ikke farlige i kort tid, men de giver tolerance og kan give afhængighed. Lægehåndbogen anbefaler højst 1 til 2 uger, og de må ikke bruges ved søvnapnø. Stop ikke selv brat efter længere tids brug.
CBT-I er kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed. Den består af blandt andet søvnrestriktion, stimuluskontrol og søvnhygiejne. I en gennemgang af 87 forsøg havde den en stor effekt på søvnløshed, og effekten var størst ved forløb med en terapeut og mindst fire sessioner.
Kun lidt. Melatonin forkortede indsovningen med cirka 7 minutter i en gennemgang af 19 forsøg. Den er receptpligtig i Danmark, og den europæiske retningslinje anbefaler kun melatonin med forlænget frigivelse til personer over 55 år i op til tre måneder.
Stress holder nervesystemet og hjernen i alarmberedskab, så du har sværere ved at falde i søvn og sover lettere. Behandling af søvnen uden at tage fat på stressen virker sjældent godt.
Ja, men effekten er beskeden. En gennemgang af 66 studier fandt små til middelstore forbedringer ved regelmæssig motion. Undgå træning de sidste timer før sengetid.
Opvågninger i de små timer kan skyldes stress og bekymringer, alkohol om aftenen, natlig vandladning eller søvnapnø. Hvis det sker flere gange om ugen i flere uger, så tal med din læge.
Søvnen bliver ofte lettere og mere afbrudt med alderen, men behovet for søvn forsvinder ikke. Søvnproblemer er ikke en uundgåelig del af at blive ældre.
Søvnapnø er en tilstand, hvor vejrtrækningen stopper kortvarigt under søvn. Det splitter søvnen op. CPAP-maske er førstevalg ved moderat til svær søvnapnø, og udredningen sker via din læge. Søg hjælp, hvis din partner har set dig holde vejret.
Kilder
- SDU, Statens Institut for Folkesundhed. Ugens tal, uge 17 2026: Flere danskere sover dårligt (Den Nationale Sundhedsprofil 2025).
- Søvnløshed. Lægehåndbogen på sundhed.dk, opdateret 17.01.2025.
- Ohayon MM. Epidemiology of insomnia: what we know and what we still need to learn. Sleep Medicine Reviews 2002. PMID 12531146.
- Ebrahim IO, Shapiro CM et al. Alcohol and sleep I: effects on normal sleep. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 2013. PMID 23347102.
- Obstruktiv søvnapnø. Lægehåndbogen på sundhed.dk, opdateret 17.01.2025.
- Gode råd til en bedre søvn. Patienthåndbogen på sundhed.dk, opdateret 10.09.2025.
- Leproult R, Van Cauter E. Effect of 1 week of sleep restriction on testosterone levels in young healthy men. JAMA 2011. PMID 21632481.
- Riemann D, Espie CA et al. The European Insomnia Guideline: an update on the diagnosis and treatment of insomnia 2023. Journal of Sleep Research 2023. PMID 38016484.
- van Straten A et al. Cognitive and behavioral therapies in the treatment of insomnia: a meta-analysis. Sleep Medicine Reviews 2018. PMID 28392168.
- Kredlow MA et al. The effects of physical activity on sleep: a meta-analytic review. Journal of Behavioral Medicine 2015. PMID 25596964.
- Drake C, Roehrs T et al. Caffeine effects on sleep taken 0, 3, or 6 hours before going to bed. Journal of Clinical Sleep Medicine 2013. PMID 24235903.
- Mah J, Pitre T. Oral magnesium supplementation for insomnia in older adults: a systematic review and meta-analysis. BMC Complementary Medicine and Therapies 2021. PMID 33865376.
- Jetlag. Patienthåndbogen på sundhed.dk, opdateret 04.04.2025.
- Ferracioli-Oda E, Qawasmi A, Bloch MH. Meta-analysis: melatonin for the treatment of primary sleep disorders. PLoS One 2013. PMID 23691095.
- Cheah KL, Norhayati MN et al. Effect of ashwagandha (Withania somnifera) extract on sleep: a systematic review and meta-analysis. PLoS One 2021. PMID 34559859.
- Ashwagandha i kosttilskud og drikkevarer. Fødevarestyrelsen.
- Scullin MK et al. The effects of bedtime writing on difficulty falling asleep: a polysomnographic study comparing to-do lists and completed activity lists. Journal of Experimental Psychology: General 2018. PMID 29058942.
- Williamson AM, Feyer AM. Moderate sleep deprivation produces impairments in cognitive and motor performance equivalent to legally prescribed levels of alcohol intoxication. Occupational and Environmental Medicine 2000. PMID 10984335.
- Cappuccio FP et al. Sleep duration and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Sleep 2010. PMID 20469800.
- Zhu X et al. Opposing causal effects of testosterone on sleep in males and females: evidence from a large cohort and bidirectional Mendelian randomization. Steroids 2026. PMID 42218926.
- Herrera-Quintana L et al. Impact of an interdisciplinary weight loss and lifestyle intervention on testosterone and sexual activity in men with obesity and obstructive sleep apnea: secondary analyses of the INTERAPNEA randomized trial. Maturitas 2026. PMID 42456328.
- Malhotra A, Grunstein RR et al. Tirzepatide for the treatment of obstructive sleep apnea and obesity. New England Journal of Medicine 2024. PMID 38912654.
- Outcome of assessment on use of Mounjaro in treatment of obstructive sleep apnoea. European Medicines Agency, 13 December 2024.
- Khan B, Lima BB. Melatonin and cardiovascular risk: an NHANES reality check after recent heart failure concerns. Open Heart 2026. PMID 42167796.
- Bjorvatn B et al. A randomized controlled trial comparing sleep hygiene advice with a self-help book focusing on cognitive behavioral therapy for insomnia: a study among patients with prescribed hypnotics from the GP. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2025. PMID 40577556.
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Siden er opdateret med danske tal fra 2025, nye fund fra 2026 om søvn, testosteron og søvnapnø og en klarere gennemgang af, hvad der virker mod dårlig søvn, plus råd om magnesium, melatonin, urter, soveværelse, lys og koffein.
Du kan nu læse om, hvordan søvnmangel også påvirker det sociale og følelsesmæssige liv, ikke kun krop og hjerne.
Spørgsmålene nederst i artiklen har nu fulde svar.
Øverst i artiklen står nu de vigtigste forbehold for netop dette emne, så du kender dem inden du læser videre.
Artiklen starter nu med et kort svar på hovedspørgsmålet, så du får det vigtigste med det samme.
Artikel publiceret










