Krillolie vs fiskeolie og levertran: EPA, DHA og A-vitamin

Krillolie vs fiskeolie handler om, hvor mange milligram EPA og DHA du får pr. kapsel, og hvad der følger med i olien. Krillolie kommer fra antarktisk krill, et lille krebsdyr, fiskeolie fra fisk og levertran fra torskens lever. De tre blandes ofte sammen, men de er ikke ens: levertran som råvare rummer ifølge Frida mere A-vitamin i en spiseskefuld end EFSA’s øvre grænse for hele dagen, mens færdige tran-produkter kan være justeret, så etiketten afgør.

Vi har læst de direkte sammenligninger af de to olier, EFSA’s vurdering af krillolie, Frida-tallene for torskelevertran og de danske og europæiske kilder om A-vitamin. Forsøgene er ikke enige om, om krill optages bedre. Krillolie rummer i de produkter, vi har set, en mindre andel EPA og DHA pr. gram olie end fiskeolien i Ulven-forsøget, og levertran er det eneste af de tre, hvor A-vitaminet i flasken kan blive et problem.

Artiklen har en sammenligningstabel, en oversigt over de otte forsøg, et skema over A-vitamin pr. dosis levertran og et regneeksempel med opdigtede priser. Det brede overblik over stoffet findes i vores guide til fiskeolie. Er du gravid, ammer, giver til et barn, tager blodfortyndende medicin eller har skaldyrsallergi, er det din læge, der skal vurdere valget.

Krillolie vs fiskeolie: hvad er der i kapslen?

En krillolie rummer mindre EPA og DHA pr. gram olie end fiskeolien i det største sammenlignende forsøg: 18 til 29 procent mod 48 procent (Ulven og kolleger). Til gengæld sidder en større del af fedtsyrerne i fosfolipider, og olien indeholder astaxanthin. Det er de to egenskaber, der adskiller krillolie fra fiskeolie i sammensætningen, og begge varierer meget mellem produkter.

EFSA vurderede i 2009 et krillolie-ekstrakt fra Euphausia superba og gengav ansøgerens analyser. Ekstraktet havde 38 til 50 gram fosfolipider pr. 100 g, EPA 15 til 19 gram og DHA 7 til 16 gram pr. 100 g, og hovedparten af fedtsyrerne sad i fosfolipiderne. I tre partier lå EPA og DHA samlet på 27 til 29 procent af olien (EFSA 2009).

Kapslerne i forsøgene ligger lavere. I Ulven-forsøget rummede en krillolie-kapsel på 500 mg olie 90,5 mg EPA og DHA, altså 18 procent, mens tre fiskeolie-kapsler på i alt 1,8 g gav 864 mg, altså 48 procent (Ulven 2011). En krillolie i Stonehouse-forsøget indeholdt 0,15 g EPA og 0,07 g DHA pr. gram olie, altså 22 procent, og 73 procent af de to fedtsyrer var bundet til fosfolipider (Stonehouse 2022).

Det har to konsekvenser. Ikke al EPA og DHA i krillolie er fosfolipid-bundet, og i en analyse af ét krillolie-produkt var 22 procent af EPA og 21 procent af DHA frie fedtsyrer (Schuchardt 2011). Og for at få 1 g EPA og DHA skal du bruge ca. 5,5 g krillolie ved 18 procent, ca. 4,5 g ved 22 procent og ca. 2,1 g af en fiskeolie med 48 procent. Det er vores regnestykke.

Tabellen bygger på enkelte produkter og enkelte analyser, ikke på hele markedet. En analyse af 47 amerikanske fiske-, krill- og algeolie-produkter fandt, at mere end 70 procent ikke indeholdt den EPA og DHA, der stod på etiketten, og at EPA lå mellem 82 og 455 mg pr. gram olie for fisk og krill samlet (Kleiner 2015). Etiketten er derfor udgangspunktet, ikke garantien, og vi går videre med det i artiklen om fiskeolie kvalitet.

Krillolie har mere EPA end DHA: i EFSA’s tre partier ca. 1,5 til 1,6 til 1 (17,2 mod 11,3 g pr. 100 g i det første) og i Stonehouse-produktet ca. 2 til 1. Det adskiller den ikke fra fiskeolie, for en koncentreret fiskeolie med betegnelsen 18/12 (typisk 18 procent EPA og 12 procent DHA) har samme forhold på 1,5 til 1. Hvad forholdet betyder, og hvor lidt der er belæg for at vælge efter det, står i artiklen om EPA vs DHA.

Astaxanthin er et karotenoid, som EFSA nævner som en bestanddel i krillolie. EFSA gengav ansøgerens målinger på 154 til 163 mg forestret astaxanthin pr. 100 g olie i ekstraktet. I Ramprasath 2013 leverede tre gram krillolie 1,8 mg astaxanthin dagligt, og i Stonehouse-forsøget angives 0,45 mg dagligt ved 4 g krillolie (0,11 mg pr. gram). Indholdet varierer altså mere end en faktor 10 mellem produkterne, og vi har ikke fundet et forsøg, der isolerer virkningen af astaxanthin fra krillolie på sygdom.

Krillolie indeholder desuden lidt A-vitamin. EFSA gengav 260 til 337 IE pr. gram olie i tre partier, og med omregningen 1 IE retinol = 0,3 µg svarer det til 78 til 101 µg pr. gram. Specifikationen tillader 100 til 450 IE pr. gram, altså 30 til 135 µg, så spændet er større end de tre partier viser. Det er lavere end Fridas 300 µg pr. gram for levertran som råvare, og tallene er fra 2009.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

Optages krillolie bedre end fiskeolie? De otte forsøg

Det er ikke afgjort. Af otte direkte sammenligninger, vi har læst, fandt tre højere niveauer med krillolie, fire fandt ingen signifikant forskel, og ét, Maki 2009, gav ikke en direkte test i sit abstract. Syv af de otte har en tilknytning til branchen gennem finansiering, ansatte forfattere eller konsulentarbejde, og kun Loukil 2026 har hverken industrifinansiering eller industritilknyttede forfattere. Vosskötter angiver ingen interessekonflikter i fuldteksten, men Calanus AS finansierede delvist og leverede kapslerne.

Resultaterne passer med sponsorernes interesser, men otte forsøg kan ikke bevise skævhed, og det uafhængige Loukil-forsøg fandt også krill bedre. Forsøgene med krillfirma-tilknytning fandt krill bedre (Ramprasath med Enzymotec, Köhler med Olympic Seafood) eller lige så god ved lavere dosis (Ulven, Aker BioMarine), og Maki (også delvist støttet af Aker) fandt begge olier over kontrol. Fiskeolie-firmaet DSM fandt ens niveauer, Calanus AS fandt alle tre olier ens, og det forsøg, der ikke angiver interessekonflikter (Loukil), fandt krill ca. 1,5 gange højere.

Metoden betyder meget. Nichols og kolleger kaldte Ramprasath-konklusionen ubegrundet og misvisende, fordi den fiskeolie, der blev brugt, havde 32 procent linolsyre og et omega-6-til-omega-3-forhold over 1, og altså ikke lignede en typisk fiskeolie (Nichols 2014). Yurko-Mauro matchede i stedet dosis af både EPA og DHA og fandt ens niveauer i røde blodlegemer.

Köhler-forsøget har en pointe, der ofte forsvinder: de fandt, at krillmel (der også har fosfolipid-bundne fedtsyrer) ikke blev optaget bedre end fiskeolie. Forfatterne skriver, at det taler imod, at fosfolipider i sig selv optages bedre end triglycerider, og at variationen mellem personerne var stor. Ramprasath 2015 (tre af fem forfattere fra Enzymotec) fandt desuden, at krillolie med højt fosfolipid-indhold gav højere EPA og DHA i røde blodlegemer end krillolie med lavt indhold, men det høje indhold hævede også total- og LDL-kolesterol i forhold til kontrol.

En netværksmetaanalyse af 26 studier fra 2003 til 2023 fandt, at krillolie optages bedre end fiskeolie ved doser under 2.000 mg. Forfatterne skriver selv, at fund om andre mål skal tolkes forsigtigt på grund af høj heterogenitet og begrænset statistisk signifikans, og de erklærer ingen interessekonflikter (Pham 2024).

Fælles for alle otte er, at de måler koncentrationer i blodet over dage til uger. De fortæller, hvor meget EPA og DHA der kommer ind i cirkulationen, ikke om det gør en forskel for hjerte, hjerne eller led. Og hvis krill optages 51 procent bedre, som Köhlers enkeltdosis-tal antyder (89,08 mod 59,15), må en krillolie højst koste ca. 1,5 gange fiskeoliens pris pr. gram for at være det bedste køb pr. optaget gram. Det regnestykke ser vi på i afsnittet om pris.

Krillolie vs fiskeolie og helbred: hvad er vist, og hvad mangler?

I krillolie vs fiskeolie er den kliniske evidens tynd. Blandt de forsøg og gennemgange, vi har set, sammenligner ingen de to olier på hjerteanfald, slagtilfælde eller dødelighed. Få, små kliniske forsøg har sammenlignet dem direkte på andre mål (depression, tørre øjne, PMS, blodfedt), og for krillolie alene findes forsøg på blodfedt, smerte og hud. De peger i samme retning som for omega-3 i det hele taget: små effekter, afhængige af dosis.

En netværksmetaanalyse af 64 forsøg fandt, at krillolie sænkede triglycerider i forhold til kontrol (vægtet gennemsnitsforskel minus 23,3 mg/dL), men at forskellen til fiskeolie ikke var signifikant: minus 4,07 (minus 15,22 til 7,08) for triglycerider og 3,01 (minus 5,49 til 11,51) for LDL. Ét gram omega-3 sænkede den mediane triglycerid med 8,97 mg/dL i fiskeolie og 9,84 mg/dL i krillolie, og forfatterne konkluderede, at effekten afhænger af mængden af omega-3 (Kim 2020).

Huang og kolleger samlede 14 forsøg med 1.458 deltagere. Krillolie sænkede total- og LDL-kolesterol og triglycerider, men ikke blodtryk, blodsukker, kropssammensætning eller inflammationsmarkører, og fordelene sås i forsøg med under otte ugers varighed og et BMI under 28. Forfatterne skriver, at fremtidige forsøg bør undersøge sammenhængen med hjerte-kar-hændelser og dødelighed (Huang 2023).

En ældre analyse af syv forsøg med 662 deltagere fandt et fald i LDL på 15,5 mg/dL og i triglycerider på 14,0 mg/dL og en stigning i HDL på 6,65 mg/dL (Ursoniu 2017). Tallene peger ikke ens: Ramprasath 2015 fandt stigende LDL med et højfosfolipid-produkt, og Kim 2020 fandt ingen nettoforskel på LDL mellem krill og fiskeolie.

En lægemiddelkandidat udvundet af krillolie (CaPre) blev afprøvet med 4 g dagligt hos 520 patienter med triglycerider på 500 til 1.500 mg/dL. Efter 12 uger var triglycerider sænket 26,0 procent mod 15,1 procent på placebo, en forskel på 10,9 procentpoint, og LDL steg ikke signifikant. Forsøget er gennemført for firmaet bag præparatet, Acasti Pharma: tre af forfatterne har tilknytning dertil (to ejer aktier eller aktieoptioner, en var driftsdirektør og har patent på præparatet), og flere er konsulenter (Mozaffarian 2022). Det er en anden dosis og en anden type produkt end kosttilskud, og præparatet var en kandidat, ikke et godkendt lægemiddel.

Et pilotforsøg med fosfolipid-bundet omega-3 (825 mg dagligt) mod standard omega-3 (903 mg) hos 44 personer med let til moderat forhøjede triglycerider fandt ingen signifikant forskel på triglycerider eller omega-3-indeks efter 12 uger (Urina-Triana 2026). Produktet var ikke navngivet som krillolie i abstractet.

Smerte er det bedst undersøgte kliniske mål for krillolie alene, og forsøgene er uenige. Det største, Laslett 2024 (JAMA), gav 262 personer med knæartrose 2 g krillolie dagligt i 24 uger og fandt ingen forskel fra placebo på smerte (forskel minus 0,3; konfidensinterval minus 6,9 til 6,4), uden industritilknytning i forfatternes oplysninger. Et andet forsøg fandt en lille bedring: 235 personer med let til moderat knæartrose fik 4 g krillolie (0,60 g EPA og 0,28 g DHA) eller placebo i seks måneder. Smertescoren på en skala fra 0 til 100 forbedredes 5,18 point mere med krill (konfidensinterval minus 10,0 til minus 0,32, P = 0,04), og forfatterne beskriver forbedringen som beskeden. Forsøget var støttet af det firma, der sælger tilskuddet (Stonehouse 2022). Et pilotforsøg med 40 ældre og 4 g krillolie (1.288 mg EPA og DHA) i 12 uger var lavet til at måle gennemførlighed, og forfatterne kalder smertetallene tendenser (Tamargo 2026).

Direkte sammenligninger er få og små. Ved depression fik 57 voksne fik krillolie (520 mg EPA og DHA), fiskeolie (600 mg) eller placebo i otte uger, og HDRS-scoren faldt i begge grupper mod placebo, uden tegn på, at den ene var bedre (Açik 2025). Ved tørre øjne randomiserede Deinema 2017 60 personer til krillolie (945 mg EPA og 510 mg DHA), fiskeolie (1.000 mg EPA og 500 mg DHA) eller placebo i 90 dage: begge olier sænkede tåreosmolariteten, og kun krillolien forbedrede symptomscoren (OSDI) i forhold til placebo. Ved præmenstruelt syndrom fandt Sampalis 2003 hos 70 kvinder med et krillolie-produkt fra krillfirmaet Neptune, at krill klarede sig bedre end fiskeolie. Til huden findes to pilotforsøg med 1 og 2 g krillolie, men de er finansieret af producenten, og forfattere er ansat der (Handeland 2024).

Sammenfattet viser evidensen, at krillolie hæver omega-3 og sænker triglycerider ligesom fiskeolie, og at ingen har vist, at en af dem giver færre hjerte-kar-hændelser.

Skaldyrsallergi, blodfortyndende og andre forbehold ved krillolie

Skaldyrsallergi er den første grund til at vælge fiskeolie frem for krillolie: krillolie er ikke for dig, hvis du er allergisk over for skaldyr, medmindre din læge har sagt ja. Krill er et krebsdyr, og EFSA skrev i 2009, at alle produkter med det vurderede krillolie-ekstrakt skal mærkes “indeholder krebsdyr og fisk”. Ekstraktet indeholdt 0,8 til 3,0 g rest-protein pr. 100 g, uden at proteinets art var belyst. Ansøgerens ELISA for krebsdyrs-tropomyosin var negativ i tre oliepartier, og en PCR fandt ikke krebsdyr-DNA, men EFSA kaldte analyserne uafklarende og støttede derfor mærkningen.

Patienthåndbogen på sundhed.dk (opdateret 18. januar 2024) opregner rejer, hummere, jomfruhummere, krebs og krabber og skriver, at man kan være allergisk over for både leddyr og bløddyr eller kun én af grupperne. Krill nævnes ikke på siden. Vang og kolleger fandt med western blot et protein, foreløbigt identificeret som tropomyosin, skaldyrenes hovedallergen, i kommercielle krillolie-produkter, men ikke i olie fra Calanus finmarchicus, og de skriver, at deres ekstraktionsmetode ikke var optimal (Vang 2013). Vi har ikke fundet et forsøg, der har målt allergiske reaktioner på krillolie hos personer med skaldyrsallergi.

Blodfortyndende er det andet spørgsmål. EFSA gengav i 2009 ansøgerens forslag om en advarsel på alle produkter: personer med koagulationsforstyrrelser, på blodfortyndende eller anden medicin bør tale med lægen og lade sig teste, før de tager kosttilskud. Den største undersøgelse, vi har fundet med krillolie, er retrospektiv: 573 patienter i langvarig warfarinbehandling, 145 på fiske- eller krillolie, uden signifikant forskel i tid i terapeutisk område eller i blødning (Pryce 2016).

Retrospektive data kan ikke bevise, at der ikke er en interaktion, og forsøget skiller ikke krillolie fra fiskeolie. Alle blodfortyndende midler, kasuistikkerne og operationsråd står i artiklen om fiskeolie og blodfortyndende medicin, og de gælder også krillolie, indtil noget andet er vist.

I EFSA’s gennemgang indgik 25 raske, der tog 6 g krillolie dagligt i to måneder, og 120 patienter, der tog op til 3 g i 12 uger (Bunea 2004, hvor en fiskeolie-arm også indgik og krillolien fra Neptune klarede sig bedre på triglycerider og LDL). Af de 25 udgik tre (én på grund af kendt saltintolerans, to på grund af fedtet ansigtshud), og hos de øvrige 22 blev ingen bivirkninger rapporteret; det samme gjaldt de 120 patienter. Maki 2009 rapporterede heller ikke bivirkningsforskelle efter fire uger på 2 g. Bivirkninger og doser for omega-3 i det hele taget gennemgår vi i artiklen om fiskeolie bivirkninger.

EFSA har vurderet, at supplerende indtag af EPA og DHA sammen op til ca. 5 g dagligt ikke giver anledning til sikkerhedsbekymringer for voksne (EFSA 2012). Det gælder EPA og DHA som stof, ikke en bestemt kapsel, og krillolie har en lavere andel: 5 g EPA og DHA svarer til ca. 28 g krillolie ved 18 procent.

Bæredygtighed: hvad vi kan og ikke kan sige om krillfiskeri

Om krillolie vs fiskeolie er mest bæredygtig, kan vi ikke afgøre. Vi kan sige, at forskere efterlyser ændret forvaltning af krillfiskeriet. Vi har kun læst én kilde, og den er ikke en sammenligning.

Meyer og kolleger skriver i PNAS 2025, at antarktisk krill er den centrale byttedyrart i Sydhavets fødenet, og at fiskeriet er det største og hurtigst voksende i regionen. Klimaforandringer truer krill og dets rovdyr, og de nuværende fangstgrænser tager ikke højde for klimavariation. I 2024 kunne CCAMLR, som forvalter fiskeriet, ikke forny sine rumlige fangstgrænser. Forfatterne foreslår en ny forvaltningsmodel og skriver, at et fald i krill ville få følger for rovdyrene.

En af de 19 forfattere er fra en brancheforening for krillfiskeri, og artiklen erklærer ingen interessekonflikter. Vi har ikke gennemgået MSC-certificeringen af krillfiskeriet og heller ikke bæredygtigheden af fiskeolie. Siger en producent, at produktet er bæredygtigt, er det en påstand fra en sælger, og en certificering er en tredjepartsmærkning, der betales af fiskeriet, ikke et bevis.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

Levertran: hvor meget A-vitamin og D-vitamin er der i en teske?

Levertran som råvare, uden at A-vitaminet er reduceret, indeholder ifølge Frida 30.000 µg retinol og 250 µg D-vitamin pr. 100 g, og en teskefuld (5 g) giver dermed ca. 1.500 µg retinol og 12,5 µg D-vitamin. EFSA’s øvre grænse for A-vitamin fra kost og tilskud er 3.000 µg retinolækvivalenter om dagen for voksne, så én teskefuld er halvdelen, og en spiseskefuld (14 g, 4.200 µg) er 140 procent.

Fridas post “Torsk, levertran” beskrives som levertran fra lever af vild torsk fra Indre danske farvande, Nordsøen og Nordatlanten, bygger på fire prøver og er senest opdateret 7. april 2026. En anden post, “Levertran (Sej)”, har 60.000 µg retinol og 500 µg D-vitamin pr. 100 g, og en teskefuld når dermed op på 3.000 µg, hele EFSA-grænsen. Fridas tal er råvaretal og ikke indholdet i et bestemt produkt.

Færdige produkter kan ligge langt lavere. Et eksempel på en udbredt nordisk tran angiver ifølge producenten 250 µg A-vitamin, 10 µg D-vitamin og 1.150 til 1.800 mg omega-3 pr. 5 ml, og producenten oplyser 0,4 g EPA og 0,6 g DHA pr. teskefuld, altså ca. 1,0 g EPA og DHA. Det er ca. 250 µg retinol pr. gram EPA og DHA, mod Fridas ca. 1.600 for råvaren, og en teskefuld (5 ml) er ca. 8 procent af EFSA’s grænse. Etiketten på dit produkt afgør, ikke Frida.

Forskellen mellem råvare og produkt viser, hvorfor du skal regne A-vitamin pr. gram EPA og DHA: tallet fortæller, hvor meget retinol der følger med hvert gram omega-3. Torskelevertran som råvare rummer 18,8 g EPA og DHA pr. 100 g (9,06 g EPA og 9,76 g DHA i Frida), så du får ca. 1.594 µg retinol for hvert gram EPA og DHA. Tager du levertran for omega-3’en, er det altså mængden af omega-3, der bestemmer, hvor meget retinol du får.

Regnetallene er ikke doseringsråd. 0,25 g er EFSA’s tilstrækkelige indtag af EPA og DHA for voksne, 1 g er en rund enhed, og tabellen viser kun, at 2 g EPA og DHA fra levertran som råvare giver mere retinol end EFSA’s grænse, før du har spist andet med A-vitamin. Det gælder ikke et produkt med reduceret A-vitamin.

A-vitamin lægges oven i hinanden. Frida angiver 3.950 µg retinol pr. 100 g leverpostej, altså ca. 790 µg i en skive på 20 g, og en multivitamin kan ligge oveni. EFSA skriver, at europæiske befolkninger sandsynligvis ikke overskrider grænsen, hvis lever og indmad spises højst en gang om måneden, og det viser, hvor hurtigt et par ekstra kilder til A-vitamin kan komme over grænsen.

Fødevarestyrelsens vejledning om kosttilskud angiver som højeste vejledende mængde pr. anbefalet daglig dosis 2.284 µg retinolækvivalenter for voksne og 97 µg D-vitamin. Én spiseskefuld levertran som råvare er altså over styrelsens værdi for A-vitamin. D-vitamin er ikke problemet: 12,5 µg pr. teskefuld er langt under EFSA’s øvre grænse på 100 µg (EFSA 2023), men over de 5 til 10 µg, som styrelsen anbefaler i vinterhalvåret. Ligger du allerede på et D-vitamin-tilskud, står grænserne i vores artikel om D-vitamin overdosis.

Levertran, gravide og børn: hvad myndighederne skriver

Fødevarestyrelsen fraråder gravide levertran: “Lever, levertran og paté kan indeholde store mængder retinol (en form for A-vitamin), som kan skade barnet.” Patienthåndbogen på sundhed.dk (opdateret 15. marts 2024) skriver, at A-vitamin er et depotvitamin, som ophobes i kroppen, og at det ufødte barn er særligt følsomt for store mængder.

EFSA nåede i 2024 frem til at bevare den øvre grænse på 3.000 µg for alle voksne, også gravide, og valgte fosterskader som den kritiske effekt. Panelet skriver samtidig, at kvinder, der planlægger graviditet eller er gravide, bør undgå leverprodukter. Danske kilder nævner levertran ved navn, EFSA nævner leverprodukter, og de peger i samme retning: undgå.

Til børn er grænsen lavere, fordi den er skaleret efter kropsvægt. EFSA’s øvre grænse for A-vitamin går fra 600 µg retinolækvivalenter for spædbørn på 4 til 11 måneder til 2.600 µg for 15 til 17-årige. En teskefuld levertran som råvare (1.500 µg) er mere end det dobbelte af spædbørnsgrænsen, og selv etiketeksemplets 250 µg er 42 procent af den. Fødevarestyrelsens vejledende maksimum for kosttilskud er 176 µg for 1 til 2-årige og 778 µg for 3 til 10-årige.

Det er ikke et råd om at give børn en mindre dosis. Børn har brug for D-vitamin (styrelsen anbefaler 10 µg dagligt fra 2 uger til 4 år), og en teskefuld levertran som råvare indeholder mere end det (12,5 µg), men med langt mere A-vitamin, end styrelsens vejledende værdier tillader. Vil du give et barn omega-3, er det et spørgsmål til barnets læge, og til gravide gennemgår vi almindelig fiskeolie i artiklen om fiskeolie gravid.

Pris pr. gram EPA og DHA: krillolie, fiskeolie og levertran i et regneeksempel

Pris pr. gram EPA og DHA slår pris pr. kapsel, fordi kapslerne rummer meget forskellige mængder. Det gælder ikke mindst, når du vil sammenligne krillolie og fiskeolie. Tallene herunder er opdigtede og viser kun regnemetoden. De er ikke priser på rigtige produkter, og du skal indsætte tallene fra din egen etiket. Vi bruger 0,25 g EPA og DHA om dagen som regneenhed, fordi det er EFSA’s tilstrækkelige indtag for voksne. Det er et regnetal og ikke en anbefaling.

Metoden til at sammenligne krillolie vs fiskeolie er den samme som i artiklen om bedste fiskeolie: mg EPA og DHA pr. kapsel gange antal kapsler, divideret med 1.000, og prisen divideret med det tal. Krillolie A har 90 mg pr. kapsel som Ulven-produktet, krillolie B 220 mg som Stonehouse-produktet (1 g olie), og levertran regnes ud fra Fridas 18,8 procent. Tran med etiket regnes ud fra eksemplet med ca. 1 g EPA og DHA pr. 5 ml.

Fiskeolien er billigst blandt kapslerne, og krillolie A er ti gange så dyr pr. gram. Levertran er billigst af alle, og det er den forskel, der frister. Men samme 0,25 g EPA og DHA fra levertran som råvare giver ca. 400 µg retinol dagligt hele året, og ved 1 g stiger det til ca. 1.600 µg. Med etiketeksemplet er det 63 og 250 µg. Forskellen ligger i, hvor meget A-vitamin der er i flasken, ikke i prisen.

Regnestykket antager, at et milligram EPA og DHA gør det samme, uanset hvor det kommer fra. Hvis krill blev optaget 51 procent bedre, som i Köhler-forsøgets enkeltdosis, ville krillolie A koste 22 kr. pr. optaget gram, stadig over seks gange fiskeoliens 3,3. Krillolie B ville være 9 kr., stadig næsten tre gange. Det er vores regnestykke, og forsøgene er ikke enige om, at forskellen findes.

Hvem bør vælge krillolie, fiskeolie eller levertran?

Uden særlige forhold er almindelig fiskeolie i krillolie vs fiskeolie det valg med den højeste koncentration af EPA og DHA og flest forsøg bag sig. Krillolie er et rimeligt alternativ, hvis du kan lide kapslerne, ikke har skaldyrsallergi og accepterer at betale mere pr. gram. Levertran er kun et valg, hvis du ikke er gravid, ikke giver det til børn og har læst A-vitamin-mængden på etiketten og lagt den sammen med dine øvrige tilskud.

Tre spørgsmål skiller de tre fra hinanden. Har du skaldyrsallergi, er krillolie ude, medmindre din læge siger andet. Er du gravid eller planlægger graviditet, er levertran ude. Tager du blodfortyndende medicin, skal alle tre gennemgås med lægen, fordi vi ikke har et forsøg, der skiller krillolie eller levertran fra fiskeolie.

Det, vi ikke kan sige, er, at krillolies eventuelt bedre optagelse retfærdiggør en højere pris, at astaxanthin gør en mærkbar forskel, eller at nogen af de tre forebygger sygdom. De forsøg, der findes på høje doser og sygdom, gælder receptpræparater og fiskeolie, og de er samlet i den overordnede guide til fiskeolie. Tjeklisten herunder samler de spørgsmål, du kan stille etiketten.

Konklusion: krillolie har ikke vist sig bedre, og levertran er en A-vitamin-sag

Krillolie vs fiskeolie er ikke afgjort på optagelsen: tre af otte forsøg og en netværksmetaanalyse peger på højere niveauer med krill, især ved lave doser, mens fire forsøg ikke finder en signifikant forskel, og næsten alle har tilknytning til branchen. På sygdom har få, små forsøg sammenlignet dem direkte: depression uden forskel, tørre øjne, PMS og blodfedt med bedre resultater for krill, de to sidste med krillfirmaet Neptunes produkt. Der er intet på hjerte-kar-hændelser, og forsøgene på knæsmerter er uenige. Pr. gram olie giver krill mindre EPA og DHA, så prisen pr. gram afgør købet. Astaxanthin og fosfolipider er reelle egenskaber, men der er ikke vist en effekt af dem på helbredet.

Levertran er et andet produkt end de to øvrige. Levertran som råvare giver ifølge Frida ca. 1.500 µg retinol pr. teskefuld og mere end EFSA’s øvre grænse på 3.000 µg pr. spiseskefuld, og en tran-etiket kan angive langt mindre. Etiketten afgør, og gravide skal undgå levertran, mens børns grænser er lavere. Vil du have omega-3 uden A-vitamin-regnskabet, kan et almindeligt fiskeolie-produkt give den.

Vælg efter etiketten, regn i gram EPA og DHA, og tal med lægen, hvis du har en af de tilstande, der står i boksen ovenfor.

Ofte stillede spørgsmål om krillolie vs fiskeolie

Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →