D vitamin sæd: det danske forsøg og fire metaanalyser

Lavt d vitamin og dårlig sæd hænger sammen, men tilskud har ikke vist sig at hjælpe. Mænd med lavt d vitamin har i flere studier dårligere bevægelighed i sædcellerne, men i det største forsøg, hvor 307 danske mænd fik d vitamin og calcium eller placebo (en tablet uden virkestof) i 150 dage, ændrede sædkvaliteten sig ikke. De fire samlede analyser af tilskud giver to forskellige svar, og ingen af dem har vist, at tilskud gør en graviditet mere sandsynlig.

Det brede overblik over stoffet står i min guide til d vitamin. Her handler det kun om sæden: hvad forskerne har fundet i laboratoriet, hvad der ses hos mænd med forskellige blodprøver, hvad forsøgene med tilskud målte, og hvornår en blodprøve overhovedet giver mening. Testosteron har sin egen artikel, så hormonerne kommer kun med, når de siger noget om testiklerne.

Min holdning er enkel. Er du målt lav, så få rettet op på det, for d vitamin har andre opgaver i kroppen end sæden. Men køb ikke d vitamin i håb om bedre sædtal. Det er ikke dokumenteret, og de doser, forsøgene brugte, er ikke noget, du skal kopiere.

Overblik over det, der er undersøgt

Evidensen peger to veje. Lavt d vitamin hænger i flere tværsnit sammen med dårligere bevægelighed i sædcellerne, men når mænd får tilskud, er resultaterne blandede, og den mest forsigtige samlede analyse fandt ingen forbedring. Tabellen sorterer det efter, hvor tæt hver type studie kommer på at kunne vise en virkning.

Hvad andre kosttilskud viser for sæd, står i artiklen om kosttilskud og sædkvalitet.

Efter Lægehåndbogens grænser ligger 38 nmol/L i intervallet 25 til 50 nmol/L, som kaldes insufficiens (let mangel), mens mangel er under 25. Læger og laboratorier bruger ikke altid de samme ord, og grænserne er konventioner. Du kan læse mere om dem i afsnittet om måling længere nede.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.

Hvorfor tanken er rimelig: d vitamin i testikler og sædceller

Spørgsmålet om d vitamin og sæd er ikke taget ud af den blå luft, for både testikler og sædceller har receptorer for hormonet. Det er vist i laboratoriet og hos dyr, ikke som en virkning af tilskud hos mænd.

Forskere på Rigshospitalet satte aktivt d vitamin til sædceller fra 40 mænd i reagensglas. Calciumindholdet i cellerne steg, sædcellerne blev mere bevægelige, og akrosomreaktionen, hvor sædcellen åbner sig, så den kan trænge ind i ægget, gik i gang [1]. I baggrunden til samme studie skriver forfatterne, at mus uden receptoren og gnavere med d vitamin-mangel har nedsat fertilitet, lavt sædtal og få bevægelige sædceller.

Calcium går igen i det meste af forskningen. Sædceller bruger calcium til at bevæge sig og til at befrugte, og d vitamin hjælper kroppen med at holde calcium på et passende niveau i blodet. Calcium var også med i det danske forsøg, og det gør resultaterne sværere at tolke, som du kan se nedenfor.

Tre forbehold hører med. Laboratorieforsøgene brugte det aktive hormon og ikke det tilskud, du kan købe, og d vitamin i blodet er ikke det samme som hormonet inde i en sædcelle. Det meste af laboratorieforskningen kommer fra den samme gruppe på Rigshospitalet, som også stod bag det største forsøg. Og at en receptor findes, betyder ikke, at mere vitamin giver mere effekt, hvis niveauet i forvejen er tilstrækkeligt. Det er min læsning og ikke noget, studierne har vist.

Observationsstudier: hvem har lavt niveau og dårligere sæd?

Observationsstudierne er uenige. I en gruppe på 300 danske mænd, i mænd fra fertilitetsklinikker og i en stor gruppe unge danske mænd hang lavt d vitamin sammen med dårligere sæd, mens et studie af unge, raske mænd ikke fandt noget sikkert. Ingen af dem kan vise, at vitaminet er årsagen.

Hvorfor en sammenhæng ikke er en effekt

Tre ting gør tværsnittene svære at tolke. For det første er studierne forskellige: nogle undersøger raske unge mænd med få mangler, andre mænd på fertilitetsklinikker, og grænsen for mangel varierer. De amerikanske forfattere skriver selv, at studierne er præget af forskelle i opbygning, deltagere og grænseværdier og af forstyrrende faktorer som alder, sol og vægt.

For det andet er et tværsnit et øjebliksbillede. Sæd varierer fra prøve til prøve, og d vitamin svinger med årstiden. For det tredje kan en mand med dårlig sæd have andre forhold, der trækker både sæd og d vitamin ned, for eksempel overvægt eller lidt tid udendørs. De grundlæggende tal og de mere jordnære faktorer bag sæden står i min artikel om sædkvalitet.

Nyt i 2026: calcium kommer i fokus

Det nyeste kommer fra den samme gruppe på Rigshospitalet, som nu har set på calcium. I en undersøgelse af 1.230 mænd, der var henvist til fertilitetsudredning, hang tre ting sammen med dårligere sæd: for lidt calcium i blodet, forhøjet parathyroideahormon (PTH, som styrer calciumniveauet) og d vitamin under 25 nmol/L [5]. Mænd med d vitamin under 25 nmol/L havde lavere andel bevægelige og fremadgående sædceller end mænd over 50. De, der havde alle tre afvigelser, havde dårligere bevægelighed, sædtal og andel normalt formede sædceller end mænd med normale tal.

Det er endnu et tværsnit, og forfatterne skriver selv, at der skal forsøg til, før man ved, om det hjælper at rette tallene. Men pointen er brugbar: i det danske forsøg fik mændene calcium sammen med d vitamin, så forsøget kan ikke sige, hvad vitaminet gjorde alene. Der er ikke kommet nye placebokontrollerede forsøg med d vitamin som tilskud til mænds sæd i 2025 og 2026 ud over opfølgninger på det danske forsøg. Den store undersøgelse af unge danske mænd og den seneste samlede analyse står i tabellen ovenfor og i afsnittet om metaanalyser.

D vitamin og sæd: hvad skete der, da mænd fik tilskud?

Forsøgene med d vitamin og sæd peger ikke samme vej. Det største, det danske, fandt ingen ændring i sædkvaliteten. Små iranske forsøg fandt bedre bevægelighed i ét og ingen forskel i et andet, og små før-og-efter-studier uden kontrolgruppe har rapporteret bedre bevægelighed. Forskelle i mænd og metode kan forklare noget af uenigheden, men jeg kan ikke afgøre, hvor meget.

Det danske forsøg: 307 mænd og 150 dage

Mænd med nedsat sædkvalitet, som var henvist til udredning, og som havde d vitamin på højst 50 nmol/L, blev fordelt tilfældigt til en engangsdosis på 300.000 IE d3-vitamin og derefter 1.400 IE og 500 mg calcium hver dag i 150 dage, eller til placebo [6]. Tabletterne kom fra Ferrosan/Pfizer, og forsøget var støttet af blandt andre Rigshospitalet og Novo Nordisk Fonden. Første artikel om forsøget nævner 330 inkluderede mænd, mens de senere artikler taler om 307 fordelt tilfældigt, 151 på d vitamin og 156 på placebo.

Fra dag 1 til dag 150 steg d vitamin i blodet hos dem, der fik tilskud, fra i gennemsnit 46 til 89 nmol/L, og hos placebogruppen fra 45 til 51. 269 af de 307 mænd gennemførte [7]. Ved første screening var gennemsnittet 35, men det var steget til 45 på dag 1, uden at nogen havde fået behandling. En enkelt måling kan altså flytte sig meget.

Efter 150 dage var sædparametrene uændrede. Spontane graviditeter var 7,3 mod 2,4 procent, men forskellen kan være tilfældig (usikkerheden går fra minus 0,6 til 10,5 procentpoint). I en undergruppe med få sædceller var andelen med et levendefødt barn 35,6 mod 18,3 procent. Inhibin B, et hormon fra testiklernes støtteceller, var højere hos mænd med mangel, der fik d vitamin, end hos mænd med mangel på placebo (193 mod 143 pg/ml), mens stigningen i sædkoncentration ikke var sikker.

Forfatterne skriver selv, at fundene om fødsel og inhibin B kan have klinisk betydning, men at andre skal bekræfte dem. Jeg læser undergruppefundene som en hypotese: de kommer fra en mindre gruppe, undergrupper giver let tilfældige udslag, og den nederste grænse for forskellen i fødsler er kun 1,6 procentpoint. Calcium blev givet sammen med d vitamin, så en virkning ikke kan tilskrives vitaminet alene. Der var ingen alvorlige bivirkninger i tilskudsgruppen.

Mindre forsøg og før-og-efter-studier

Det bedste af de små forsøg er iransk, tredobbeltblindet og registreret [8]. 86 mænd med dårlig bevægelighed og d vitamin under 75 nmol/L fik 4.000 IE om dagen eller placebo i tre måneder. Samlet bevægelighed steg 5,1 procentpoint i tilskudsgruppen og faldt 1,4 i placebogruppen, og fremadgående bevægelighed steg 8,8 mod et fald på 0,9. Sædvolumen, sædtal og form var uændrede. Forsøget var støttet af et universitet og oplyser ingen interessekonflikter.

Det gør forskellen til det danske forsøg svær at forklare. Begge forsøg løftede d vitamin til 81 til 89 nmol/L i behandlingsgruppen, men gav forskellige svar. Mulige forklaringer er forskellige mænd (kun dårlig bevægelighed mod bred infertilitet), forskellige doseringer, calcium i det ene forsøg og tilfældigheder. Jeg kan ikke afgøre, hvad der betyder mest.

Ud over det findes en håndfuld små studier uden kontrolgruppe, og et par iranske forsøg uden forskel. De uden kontrolgruppe kan ikke skille en virkning fra tid, årstid og tilfældig bedring: mænd, der er målt dårligt, ligger ofte bedre ved næste prøve, uanset hvad de får. De viser, at tallene kan flytte sig, ikke at vitaminet gjorde det. Metaanalyserne nedenfor har dem med.

Fire metaanalyser, to svar

En metaanalyse lægger flere forsøg sammen til ét tal. De fire, der findes om d vitamin og sæd, giver to svar, fordi de samler forskellige forsøg. Den mest forsigtige, som kun medtog placebokontrollerede forsøg på mindst 12 uger, fandt ingen forbedring. De tre andre fandt små forbedringer, især i bevægelighed.

Forskellen skyldes blandt andet, hvilke forsøg der er med. Den første analyse medtog også forsøg på 72 dage, mens den mest forsigtige krævede mindst 12 uger og derfor ikke har det korteste forsøg. Analyserne har heller ikke de samme deltagertal for de samme forsøg: et iransk forsøg tæller 62 mænd i den nyeste og 72 i den første. Analysen af 6 studier lægger ændringer fra før til efter behandlingen sammen og oplyser ikke tydeligt, om de er sammenlignet med kontrolgrupper.

Hvorfor den nyeste analyses tal skal læses med forbehold

Den nyeste og bredeste analyse har ingen finansiering og ser mest imponerende ud, men den tæller det danske forsøg to gange: sædparametrene fra den første artikel og hormonerne fra en senere [13]. Den blander desuden forsøg med studier uden kontrolgruppe, og ét lille studie uden kontrolgruppe vejer 82 procent af resultatet for sædkoncentration. Den forsigtige analyse har kun fire forsøg med d vitamin og lav sikkerhed, men kræver til gengæld placebo og mindst 12 ugers behandling.

Testikelfunktion: hormoner, inhibin B og AMH i det danske forsøg

Forsøget fandt ingen forskel i kønshormoner mellem grupperne. Kun hos mænd, der stadig lå på højst 50 nmol/L, da behandlingen begyndte, var forholdet mellem testosteron og LH (det hormon, der får testiklerne til at lave testosteron) højere med tilskud, 4,2 mod 3,7, og det er et undergruppefund og ikke et hovedresultat [13]. Forfatterne tolker det som tegn på, at de celler i testiklerne, der danner testosteron, har brug for tilstrækkeligt d vitamin. Hos mænd med mangel under 25 nmol/L var forskellen større, men ikke sikker, fordi så få mænd havde så lave værdier.

Den seneste metaanalyse fandt en stigning i testosteron på 0,28 nmol/L, som forfatterne selv skriver ligger under en foreslået klinisk betydende forskel på 1,7 nmol/L. Hvad d vitamin gør ved testosteron hos almindelige mænd, gennemgår jeg i artiklen om d vitamin og testosteron.

Testosteron er dog ikke det eneste, forskerne målte i forsøget. Et andet mål flyttede sig ikke: AMH, et hormon fra støtteceller i testiklerne, var uændret. Hos infertile mænd hang lavt AMH sammen med dårligere sæd, men d vitamin ændrede ikke på det [7]. I tværsnittene ser hormonerne også anderledes ud ved lavt niveau: i den store gruppe unge danske mænd hang lavt d vitamin sammen med højere østradiol, lavere SHBG og lavere FSH, og jo lavere niveau, jo større udslag. Det er sammenhænge og ikke virkninger af tilskud.

Hvad tallene betyder: WHO-grænser og procentpoint

Udslagene i studierne af d vitamin og sæd er små i forhold til WHO’s nedre referencegrænser [14]. Grænserne er ikke en skillelinje mellem frugtbar og ufrugtbar. Det er den værdi, som de 5 procent af mændene med lavest tal lå under, blandt mænd hvis partner blev gravid inden for et år.

Forfatterne til den nyeste analyse [11] skriver, at deres 6,96 procentpoint for fremadgående bevægelighed overstiger en foreslået mindste betydende forskel på 5 procentpoint. Men tallet hviler på en blanding af studier med og uden kontrolgruppe, og den forsigtige analyse landede på 0,55. En forskel på 5 procentpoint er heller ikke 5 procent: 5 procentpoint oven på en base på 30 procent er knap 17 procent (min udregning).

Tidsrammen betyder også noget. Det tager cirka 64 til 74 dage at danne en sædcelle, skriver de samme forfattere. Forsøgene målte efter 2 til 6 måneder, det danske efter 150 dage. En enkelt prøve siger desuden ikke det hele, fordi sæd varierer fra prøve til prøve.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.

Hvornår bør du have målt dit d vitamin?

Ikke for sædens skyld. Lægehåndbogen anbefaler ikke at screene for d vitamin, og nedsat sædkvalitet står ikke på listen over grunde til at måle. Måling hører til ved mistanke om svær mangel, hos risikogrupper og ved visse sygdomme, og lægen kan vurdere, om den giver mening, hvis sædanalysen er dårlig.

Lægehåndbogens grænser for d vitamin i blodet (25(OH)D) er: under 12 nmol/L svær mangel, 12 til 25 mangel, 25 til 50 insufficiens og over 50 nmol/L tilstrækkeligt for de fleste. Referenceintervallet på 50 til 160 nmol/L (Aarhus Universitetshospital) er bestemt i sensommeren, og værdierne er væsentligt lavere efter vinteren, især i marts og april. Fødevarestyrelsen skriver, at danskerne typisk har den laveste status om foråret, så samme mand kan få forskellige tal i løbet af året.

Pas på ordet mangel i studierne. Flere af dem bruger Endocrine Societys grænse på 20 ng/mL, svarende til cirka 50 nmol/L, som mangel, mens Lægehåndbogen kalder 25 til 50 nmol/L for insufficiens. Det danske forsøg tog mænd med højst 50 nmol/L.

Lægehåndbogens side om sædanalyse skriver, at der som regel er indikation for udredning af par, der har forsøgt at få barn i mindst et år uden held, men at tidspunktet afgøres ud fra en individuel vurdering. Den første undersøgelse af manden er en sædanalyse. Er den dårlig, kan lægen se på de øvrige årsager og vurdere, om en måling af d vitamin giver mening.

I praksis gør du sådan: tag først sædanalysen, tal med lægen, og få kun målt d vitamin, hvis der er mistanke om mangel, eller hvis du tilhører en risikogruppe. 25(OH)D har en halveringstid på cirka tre uger, og Lægehåndbogen skriver, at kontrol tidligst bør ske efter tre måneder. Skal to målinger sammenlignes, så tag dem i samme årstid. Mere om selve prøven står i artiklen om d vitamin blodprøve.

Dosis i forsøgene og hvorfor du ikke skal kopiere dem

Forsøgene brugte alt fra 400 IE om dagen til 60.000 IE om ugen (cirka 8.600 IE om dagen) og en engangsdosis på 300.000 IE. Det er forsøgsdoser givet under tilsyn og ingen anbefaling. De officielle danske råd er 5 til 10 µg (200 til 400 IE) om dagen fra oktober til april for alle voksne, 10 µg hele året for gravide, ammende, personer med mørk hud eller tildækkende tøj og dem, der sjældent kommer udendørs, og 20 µg sammen med 800 til 1.000 mg calcium hele året for personer over 70 år, i plejebolig eller med øget risiko for knogleskørhed. EFSA har fastsat en øvre grænse på 100 µg (4.000 IE) om dagen for voksne, regnet fra mad og tilskud samlet [15].

Flere af de højeste doser ligger i gennemsnit over EFSA’s grænse, og det iranske forsøg ligger præcis på den. Den forsigtige analyse skriver, at de høje startdoser og ugentlige doser lå over grænsen, men at de ifølge de studier, den henviser til, er fundet sikre og effektive til at behandle insufficiens. Engangsdosen på 300.000 IE svarer til 7.500 µg, 75 gange EFSA’s daglige grænse, men den blev givet én gang. Den nyeste analyse fandt, at doser over 4.000 IE om dagen ikke gav ekstra gevinst, men det er en undergruppe og ikke et forsøg.

Det danske forsøg gav 500 mg calcium sammen med d vitamin, og calcium alene er ikke testet. Det bør du have i baghovedet, hvis du overvejer kalktilskud. Dosering i hverdagen og i forhold til de officielle råd har jeg gennemgået i d vitamin dosis.

Realistiske forventninger til, hvad tilskud kan

D vitamin er ikke en genvej til bedre sæd. Du skal ikke forvente, at et tilskud ændrer dine sædtal, hvis dit d vitamin allerede er tilstrækkeligt, og slet ikke, at det gør en graviditet mere sandsynlig. Det største placebokontrollerede forsøg fandt ingen ændring i sædparametrene, og de samlede analyser har ikke påvist en virkning på graviditet eller fødsel.

• Forvent ikke en virkning, hvis dit niveau er normalt. Forsøgene tog mænd med lavt niveau eller nedsat sæd. Placebokontrollerede forsøg hos raske mænd med normal sæd mangler.
• Forvent ikke hurtigt resultat. En sædcelle dannes over cirka 64 til 74 dage, og forsøgene målte efter 2 til 6 måneder.
• Forvent ikke, at et undergruppefund gælder dig. Forskellen i fødsler i det danske forsøg gjaldt mænd med få sædceller, og forfatterne bad selv om bekræftelse.
• Forvent ikke en sikker virkning på graviditet. Den nyeste analyse fandt for levendefødsel en relativ risiko på 0,91 i to studier med 183 mænd, og det er et nulfund, der lige så godt kan være tilfældigt.
• Forvent ikke, at tilskud løser årsagen. Åreknude i pungen, hormonforstyrrelser, rygning og alkohol er sager for læge og livsstil, som du kan læse om i artiklen om at forbedre sædkvalitet.

Den forsigtige analyse fandt ingen overbevisende evidens for, at nogen kosttilskud virker mod mandlig infertilitet. Zink og folinsyre samt blandinger med mindst tre stoffer forbedrede sædkoncentrationen, men intet tilskud virkede på graviditet eller levendefødsel.

Er du målt lav, er der grund til at rette op uanset din sæd, fordi d vitamin ifølge Lægehåndbogen er vigtigt for blandt andet knoglestofskiftet og immunsystemet. Men det er behandling af en mangel og ikke af sæden, og forsøgene har ikke vist noget for sæd. Hvad en mangel er, og hvordan den opdages, står i d vitamin mangel.

Konklusion: sammenhængen er tydelig, effekten af tilskud er ikke bevist

Dårligere bevægelighed i sædcellerne ses i flere studier hos mænd med lavt d vitamin, og både testikler og sædceller har receptorer for hormonet. Men i det største placebokontrollerede forsøg, med 307 danske mænd, ændrede d vitamin og calcium ikke sædparametrene, selv om d vitamin i blodet steg fra 46 til 89 nmol/L. Små forsøg i Iran fandt bedre bevægelighed i ét og ingen forskel i et andet, og metaanalyserne er uenige: den mest forsigtige fandt ingen forbedring, mens tre andre fandt små gevinster. Den nyeste hviler delvis på studier uden kontrolgruppe og tæller de samme danske mænd to gange.

Samlet er d vitamin og sæd et felt, hvor der ikke er belæg for at love noget. Er du målt lav, er det grund nok til at rette op, men ikke til at forvente bedre sæd, og en sikker virkning af tilskud på graviditet eller fødsel er ikke påvist. Tag en sædanalyse først, tal med lægen, hold dig til de officielle råd for din gruppe (5 til 10 µg om vinteren, 10 µg hele året for risikogrupper, 20 µg med calcium for ældre og dem med risiko for knogleskørhed) og under EFSA’s øvre grænse på 100 µg, og søg læge efter et år uden graviditet.

Ofte stillede spørgsmål om d vitamin og sæd

Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →