Kontakt
Forside › Søvn › Melatonin

Melatonin: virkning og evidens, indikation for indikation

Melatonin er et hormon fra koglekirtlen, der signalerer, at det er nat, og ikke et klassisk sovemiddel. I en metaanalyse fra 2013 forkortede det indsovningen med omkring 7 minutter (15 forsøg), og effekten ser ud til at være større ved forskudt døgnrytme, men evidensen er blandet. I Danmark er melatonin receptpligtig medicin.

Disclaimer: Denne artikel er generel information om melatonin og erstatter ikke lægens vurdering. Melatonin er receptpligtig medicin i Danmark. Tal med din læge, før du bruger det, hvis du er gravid eller ammer, tager anden medicin (fx fluvoxamin, sovemedicin eller blodfortyndende medicin) eller har en autoimmun sygdom, krampetendens eller diabetes. Søvnproblemer i mere end tre måneder, kraftig snorken eller dagtræthed bør undersøges hos din læge. Læs den fulde disclaimer →

Melatonin er et hormon, som koglekirtlen i hjernen danner, når det bliver mørkt. Det fortæller kroppen, hvad klokken er, og det er derfor ikke et sovemiddel i klassisk forstand. Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver det som et døgnrytmeregulerende stof og ikke som en sovepille.

Som tablet er effekten på søvnen lille. I en metaanalyse fra 2013 af 19 forsøg med primære søvnforstyrrelser faldt indsovningstiden med omkring 7 minutter (i de 15 forsøg, der målte den), og den samlede søvntid steg med omkring 8 minutter (13 forsøg, men ikke signifikant i random effects-modellen). Gevinsten ser ud til at være større, når problemet er et ur, der går forkert, men evidensen er blandet også dér: jetlag, natarbejde og en døgnrytme, der ligger for sent.

I Danmark er det receptpligtig medicin, og stoffet må ikke tilsættes kosttilskud. Her får du evidensen indikation for indikation, hvad melatonin gør i kroppen, hvem der bør holde sig fra det, og en beslutningsguide til, hvornår det giver mening, og hvornår du skal til lægen. Er det søvnen generelt, der driller, så start med min guide til søvnproblemer.

i KORT SVAR Melatonin, det vigtigste på 60 sekunder
Hvad er melatonin, og virker det som et sovemiddel?
Melatonin er et hormon fra koglekirtlen, der signalerer, at det er nat. Patienthåndbogen kalder det ikke et sovemiddel, men et døgnrytmeregulerende stof. I en metaanalyse af 19 forsøg med 1.683 deltagere forkortede melatonin indsovningen med 7,06 minutter (konfidensinterval 4,37 til 9,75; de 15 forsøg, der målte indsovning) og forlængede søvnen med 8,25 minutter (1,74 til 14,75; 13 forsøg; ikke signifikant i random effects-modellen) sammenlignet med placebo.
Hvornår giver melatonin mest mening?
Mest, når døgnrytmen er forskudt, men evidensen er blandet. Ved jetlag fandt 9 af 10 forsøg i et Cochrane-review fra 2002 mindre jetlag, mens en metaanalyse fra 2006 af indsovningstid ikke fandt signifikant effekt i jetlag-subgruppen (3 forsøg, -4,7 minutter). Ved forsinket søvnfase kom søvnen 0,67 time tidligere, og ved natarbejde blev dagsøvnen i gennemsnit 24 minutter længere (lav evidenskvalitet). Ved kronisk søvnløshed hos voksne er kognitiv adfærdsterapi førstevalg, og den amerikanske søvnmedicinske guideline foreslår, at man ikke bruger melatonin (svag anbefaling).
Hvad er lovstatus i Danmark?
Melatonin er receptpligtig medicin. Præparaterne er godkendt til korttidsbehandling af søvnløshed hos personer over 55 år, kortvarig behandling af jetlag hos voksne og søvnløshed hos børn og unge med bestemte diagnoser. Ifølge Lægemiddelstyrelsen (29. august 2025) må melatonin ikke tilsættes kosttilskud.
Hvem bør tale med lægen først?
Gravide og ammende bør ikke bruge melatonin, fordi data er utilstrækkelige. Fluvoxamin og melatonin bør ikke kombineres, og alkohol, sovemedicin, blodfortyndende medicin, autoimmune sygdomme og krampetendens kræver en vurdering. Har du sovet dårligt i mere end 3 måneder, er næste skridt lægen og ikke en tablet.

Hvad er melatonin, og hvad gør det i kroppen?

Melatonin dannes i koglekirtlen, en lille kirtel dybt i hjernen, og udskilles, når dagslyset forsvinder. Det er kroppens indre ur, der styrer udskillelsen. Det slår ikke hjernen fra. Det fortæller resten af kroppen, at det er nat.

Lys kan forstyrre rytmen. Patienthåndbogen skriver, at lys efter mørkets frembrud kan forsinke udskillelsen, og at især blåt lys fra skærme og LED påvirker den. Hvordan uret indstilles af morgenlys, faste tider og aktivitet, har jeg samlet i artiklen om søvnrytme.

Alderen spiller også ind. Børn udskiller meget melatonin, og mængden falder gradvist med alderen, ifølge Patienthåndbogen. En gennemgang fra Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, i iPRAKSIS (2020) bruger det aldersbetingede fald som forklaring på, at der i de studier, som ligger til grund for Circadins godkendelse, kun kunne påvises effekt hos personer over 55 år med primær søvnløshed.

Min egen erfaring med melatonin

Mit kortisol var for højt, og det blev normaliseret over cirka tre måneder med vejrtrækning, bedre søvn og melatonin.

Det er tre ting på én gang. Min historie kan derfor ikke fortælle dig, hvad melatonin gør alene. Det kan kun forsøg, og dem gennemgår jeg i resten af artiklen.

Melatonin: kroppens signal om nat
Kilde: Patienthåndbogen og Lægehåndbogen (sundhed.dk), Cochrane-review om jetlag (PMID 12076414)

Er melatonin et søvnhormon?

Det kaldes det ofte, og navnet skjuler det vigtigste. Lægehåndbogens side om søvnløshed beskriver stoffet som et døgnrytmekonsoliderende middel og ikke som et sovemiddel. Et klassisk sovemiddel som zolpidem eller et benzodiazepin dæmper hjernens aktivitet. Melatonin flytter eller markerer tidspunktet, selv om Circadins produktresumé også skriver, at det associeres med en hypnotisk og søvnfremmende virkning.

Forskellen har en praktisk konsekvens: tidspunktet for indtagelsen betyder noget. Cochrane-reviewet om jetlag skriver, at melatonin taget på det forkerte tidspunkt, tidligt på dagen, kan give søvnighed og forsinke tilpasningen til lokal tid. Tabletter kan også give døsighed i sig selv, og Lægehåndbogen anbefaler forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

Mark Petersen
Svarer personligt Kontakt Vågner du kl. 3 nat efter nat? Det er sjældent tilfældigt. Kortisol, alkohol, stress — der er som regel en årsag. Skriv til mig med dit mønster, så hjælper jeg dig med at finde den.

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.

Hvor stor er effekten? Evidensen indikation for indikation

Effekten afhænger af, hvad melatonin bruges til. Den er lille eller ikke påvist ved almindelig søvnløshed hos voksne, varierende ved forskudt døgnrytme, og målt i minutter størst hos børn med udviklingsforstyrrelser, hvor evidensen til gengæld er svagere. Ingen af tallene herunder kan lægges sammen, fordi forsøgene måler forskellige grupper på forskellige måder.

Hvor meget hurtigere falder man i søvn med melatonin? Forskel mod placebo i minutter
Kilde: Ferracioli-Oda 2013, van Geijlswijk 2010, Abdelgadir 2018 og Liira 2014 (PubMed)
IndikationHvad forsøgene viserKvalitet og forbeholdDansk status
Primære søvnforstyrrelser, voksne og børn19 forsøg, 1.683 deltagere. Indsovning 7,06 minutter kortere (4,37 til 9,75; 15 forsøg), søvntid 8,25 minutter længere (1,74 til 14,75; 13 forsøg; ikke signifikant i random effects-modellen)Beskeden effekt, som ikke forsvandt ved længere brugDepot er godkendt til korttidsbehandling over 55 år
Jetlag9 af 10 forsøg: mindre jetlag efter flyvning over fem eller flere tidszoner. Metaanalyse 2006 af indsovningstid: jetlag-subgruppen (3 forsøg) -4,7 minutter, ikke signifikant (-12,6 til 3,1)Cochrane-review fra 2002, målt som oplevet jetlag og døgnrytmemål. Evidensen peger forskelligtGodkendt til kortvarig behandling hos voksne
NatarbejdeDagsøvn 24 minutter længere (9,8 til 38,9; 7 forsøg, 263 deltagere), natsøvn 17 minutter længere (3,71 til 30,22; 3 forsøg, 234 deltagere), indsovning uændretLav evidenskvalitetIkke blandt de godkendte indikationer
Forsinket søvnfase9 forsøg: søvnstart 0,67 time tidligere (0,45 til 0,89), melatoninrytmen 1,18 time tidligere (0,89 til 1,48)Små forsøg, søvntid uændretIkke blandt de godkendte indikationer
Børn med udviklingsforstyrrelser13 forsøg, 682 børn: søvn 48,26 minutter længere (36,78 til 59,73), indsovning 28,97 minutter kortere (-39,78 til -18,17)Heterogene forsøg, begrænset kvalitetGodkendt til bestemte diagnoser
DemensCochrane 2020: 5 forsøg, 222 deltagere, op til 10 mg: lille eller ingen effekt. Metaanalyse 2025: 10 forsøg, 516 deltagere, søvn 12,4 minutter længere (8,1 til 16,7)Lav sikkerhed, resultaterne peger forskelligtIkke blandt de godkendte indikationer
Hvor meget længere sover man med melatonin? Forskel mod placebo i minutter
Kilde: Ferracioli-Oda 2013, Liira 2014, Abdelgadir 2018, van Geijlswijk 2010 og McCleery 2020 (PubMed)

Læs tallene med tre forbehold. For det første er flere af forsøgene små og gamle, og Cochrane-reviewet om jetlag er fra 2002. For det andet falder indsovningstiden også i placebogrupper: i et af forsøgene bag Circadin faldt den 12,9 minutter med placebo. Det er derfor forskellen til placebo, der tæller, ikke tallet i sig selv. For det tredje siger en gennemsnitlig forskel ikke noget om, hvor mange der får en forskel, de selv kan mærke. Syv minutter i gennemsnit kan dække over, at nogle får meget og de fleste intet.

American Academy of Sleep Medicine nævner selv tre grunde til, at evidensen for lægemidler mod søvnløshed typisk vurderes lavere: finansieringskilden bag de fleste lægemiddelforsøg med risiko for publikationsbias, det lille antal forsøg pr. stof og forskelle mellem forsøgene. Det gælder også her.

Om finansiering: Metaanalysen af Ferracioli-Oda og kolleger var finansieret af blandt andet amerikanske NIH-midler, den brasilianske forskningsfond CNPq og to Eli Lilly-støttede stipendier til Bloch. Forfatterne skriver, at finansieringskilderne ikke havde nogen rolle. De Crescenzo-netværksanalysen er finansieret af NIHR Oxford Health Biomedical Research Centre, førsteforfatteren er ansat i Boehringer Ingelheim, flere har fået honorarer fra blandt andet Angelini Pharma, og Lundbeck leverede medicin til et melatoninforsøg ved mani, som en af forfatterne har fået støtte til. Choi-reviewet oplyser ingen interessekonflikter, Liira-reviewet ingen kendte, Abdelgadir-reviewet ingen erklærede, og McCleery-reviewet ingen hos nogen af de to forfattere.

Søvnløshed hos voksne: hvad forsøg og retningslinjer siger

Melatonin er ikke førstevalg ved langvarig søvnløshed. Lægehåndbogen definerer kronisk insomni som søvnbesvær i mere end 3 måneder og skriver, at den behandles med kognitiv adfærdsterapi og at medicinsk behandling frarådes. Lægemidler bruges kun ved akut insomni og kun i en begrænset periode.

Den europæiske insomni-retningslinje fra 2023 anbefaler også kognitiv adfærdsterapi som førstevalg ved kronisk søvnløshed hos voksne i alle aldre (styrke A). Når den ikke er nok, kan medicin tilbydes (styrke A). Depotpræparater kan bruges i op til 3 måneder hos patienter på 55 år og derover (styrke B). Melatonin med hurtig frigivelse anbefales ikke ved søvnløshed (styrke A).

Den amerikanske guideline fra American Academy of Sleep Medicine (Sateia og kolleger, 2017) går et skridt videre. Den foreslår, at man ikke bruger melatonin mod indsovnings- eller gennemsovningsbesvær hos voksne med kronisk søvnløshed. Anbefalingen er svag, og guidelinen understreger, at en svag anbefaling ikke betyder, at noget er uden effekt. En svag anbefaling afspejler ifølge guidelinen en lavere grad af sikkerhed om resultatet.

De nyere gennemgange peger i forskellig retning. De Crescenzo og kolleger (Lancet, 2022) sammenlignede lægemidler mod søvnløshed hos voksne i en netværksmetaanalyse af 154 dobbeltblindede forsøg med 44.089 deltagere. Benzodiazepiner, eszopiclon, zolpidem og zopiclon virkede bedre end melatonin, og forfatterne skriver, at melatonin, ramelteon og ikke-godkendte lægemidler ikke viste overordnede væsentlige fordele. Choi og kolleger (2022) fandt 24 forsøg ved kronisk søvnløshed og skriver, at melatonin hos voksne uden anden sygdom ikke var signifikant effektivt på indsovningstid, samlet søvntid eller søvneffektivitet, men at det så ud til at virke hos børn og unge. Ved samtidig sygdom fandt de en signifikant effekt på indsovning, men kun i ét voksenstudie.

Maruani og kolleger (2023) fandt det modsatte for en bestemt form: 22 studier af melatonin og ramelteon, hvor 925 deltagere fik melatonin og de fleste melatoninstudier undersøgte depotmelatonin. Sammenlignet med placebo forkortede depotmelatonin indsovningen med 6,30 minutter subjektivt og 5,05 minutter objektivt, en lille til middelstor effekt. Forskellige søgninger og afgrænsninger giver altså forskellige svar. Det er en grund til at holde forventningerne nede.

Ferracioli-Oda og kolleger fandt i deres metaregression, at længere forsøg og højere doser gav større effekt på indsovningstid og samlet søvntid. Hvad det betyder for dosis, hører til i dosisartiklen nedenfor. Cochrane-reviewet om jetlag skrev, at doser over 5 mg ikke så ud til at virke bedre.

Fra 55 år: depotpræparaterne mod søvnløshed

Circadin er et depotpræparat med 2 mg melatonin. Ifølge produktresuméet er det indiceret til monoterapi ved korttidsbehandling af primær søvnløshed med dårlig søvnkvalitet hos patienter på 55 år eller derover. Tallene herunder stammer fra produktresuméet, der er skrevet til godkendelsen. Indehaveren af markedsføringstilladelsen er RAD Neurim Pharmaceuticals EEC SARL.

I et søvnlaboratorieforsøg med tre ugers behandling blev indsovningstiden forkortet med 9 minutter i forhold til placebo. I et forsøg med ambulante patienter var andelen med klinisk effekt på både søvnkvalitet og morgenårvågenhed 47 procent med Circadin mod 27 procent med placebo. I et andet forsøg var tallene 26 mod 15 procent, og indsovningstiden faldt 24,3 minutter med Circadin og 12,9 minutter med placebo. Forskellen er altså omkring 11 minutter (min udregning).

Et forsøg med 600 deltagere varede op til 6 måneder. Fordelen fra de første 3 uger holdt til 3 måneder, men ikke ved den planlagte hovedanalyse efter 6 måneder. Ved 3 måneder var der omkring 10 procent flere, der havde effekt, i Circadin-gruppen. Det passer med den europæiske retningslinjes grænse på 3 måneder.

Gennemgangen fra 2020 skriver, at forsøgene bag godkendelsen kun kunne vise en moderat virkning hos patienter over 55 år, og at der ikke kunne påvises effekt hos personer under 55. EU-myndighederne valgte at godkende præparatet alligevel, fordi de vurderede, at de beskedne risici kunne opvejes af fordelene i forhold til mere bivirkningstunge sovemidler.

Min vurdering: Det er en ærlig beskrivelse af et middel, der hjælper en mindre del af en bestemt aldersgruppe lidt. Gennemgangen skriver, at der ikke kunne påvises effekt hos personer under 55 år, og en 35-årig, der ligger vågen, hører til dem.

Vil du læse om ting, der kan hjælpe søvnen uden recept, så se min gennemgang af magnesium til søvn.

Melatonin mod jetlag

Jetlag er den anvendelse, hvor et Cochrane-review fandt effekt i 9 af 10 forsøg, men evidensen er ikke entydig. Cochrane-reviewet fra 2002 (Herxheimer og Petrie) inkluderede 10 forsøg, og 9 af dem fandt, at melatonin taget tæt på målsengetiden på rejsemålet (kl. 22 til midnat) reducerede jetlag efter flyvning over fem eller flere tidszoner. Ifølge reviewet er NNT 2, altså at man behandler 2 for at én får en effekt.

Reviewet fandt også, at daglige doser mellem 0,5 og 5 mg var lige effektive, bortset fra at man faldt hurtigere i søvn og sov bedre efter 5 mg end efter 0,5 mg. Doser over 5 mg så ikke ud til at være mere effektive. Depottabletten med 2 mg virkede relativt dårligt, hvilket forfatterne tolkede som et tegn på, at en kortvarig højere top i blodet virker bedre.

Effekten ventes at være større, jo flere tidszoner man krydser, og mindre ved flyvning mod vest. Forekomsten af andre bivirkninger var lav. Kasuistikker pegede på, at personer med epilepsi og personer i behandling med warfarin kunne tage skade af melatonin.

Der er grund til at læse tallene kritisk. Reviewet er fra 2002, og forsøgene er endnu ældre.

En metaanalyse fra 2006 (Buscemi og kolleger) målte indsovningstid i stedet for oplevet jetlag. Samlet for ni forsøg med 427 deltagere ifølge abstractet (tre om jetlag, fem om skiftearbejde og ét om søvnmangel) var der ingen effekt (forskel -1,0 minut, -2,3 til 0,3).

I jetlag-subgruppen på tre forsøg var forskellen -4,7 minutter (-12,6 til 3,1), ikke signifikant. Cochrane-forsøgene målte oplevet jetlag og beslægtede mål som velbefindende, træthed og søvn eller indikatorer for døgnrytmen. Patienthåndbogen skriver, at det kan tage 8 til 10 dage at stille om efter en flyvning over flere tidszoner, og at det taget på bestemte tidspunkter kan forkorte den tid. Min læsning er, at melatonin ved jetlag er et spørgsmål om timing og ikke om at slå sig selv ud.

I Danmark er kortvarig behandling af jetlag hos voksne en godkendt indikation for melatonin i almindelige tabletter, ifølge Lægehåndbogens produktside (set 19. november 2026). Præparatet er receptpligtigt. Lægehåndbogens klinikside om jetlag (opdateret 29. april 2025) skriver, at melatonin sandsynligvis bør være den foretrukne (fysiologiske) behandling, at startdosis er 2 mg, og at der ikke er evidens for yderligere effekt over 5 mg. Konkrete doseringer og tidsplaner hører ikke hjemme her, men i dosisartiklen nedenfor.

Natarbejde og skiftehold: omkring 24 minutter mere dagsøvn

Ved natarbejde kan melatonin forlænge den søvn, man får efter vagten, med omkring 24 minutter, men ser ikke ud til at forkorte indsovningen. Det er konklusionen på Cochrane-reviewet fra 2014 af lægemidler mod søvnighed og søvnproblemer ved skiftearbejde (Liira og kolleger), som inkluderede 15 placebokontrollerede forsøg med 718 deltagere. Ni af forsøgene undersøgte melatonin.

Melatonin (1 til 10 mg) efter nattevagten kunne øge dagsøvnen med i gennemsnit 24 minutter (9,8 til 38,9; 7 forsøg, 263 deltagere) og natsøvnen med 17 minutter (3,71 til 30,22; 3 forsøg, 234 deltagere). Indsovningstiden var den samme som med placebo (forskel 0,37 minutter, 5 forsøg, 74 deltagere). Der var ingen dosis-responssammenhæng. Forfatterne vurderede evidensen som lav.

American Academy of Sleep Medicines guideline fra 2026 (Wright og kolleger) foreslår betinget, at voksne med skifteholdssøvnforstyrrelse bruger melatonin frem for intet ved søvnforstyrrelse efter nattevagten (meget lav sikkerhed) og ved overgangen til nattesøvn (lav sikkerhed). Guidelinen noterer, at melatonin midlertidigt kan øge søvnigheden og forringe den kognitive præstation.

Patienthåndbogen skriver, at melatonin kan forsøges ved døgnrytmeforstyrrelser hos skiftearbejdere, men indikationen står ikke blandt dem, Lægehåndbogens to melatoninsider angiver, så brug er off-label, og lægen har ansvaret for den.

Mit råd til en natarbejder er at begynde med søvnplanen og ikke med tabletten. Mørkt soveværelse, fast sovetid efter vagten og styr på koffein står i min gennemgang af søvnproblemer. Omkring 24 minutters ekstra dagsøvn er pænt, men det er ikke en løsning på en vagtplan, der kører imod kroppen.

Forsinket søvnfase: når uret går for sent

Forsinket søvnfase betyder, at den indre døgnrytme ligger så sent, at man ikke kan falde i søvn på et almindeligt tidspunkt. Her bruges melatonin som tidssignal, og effekten viser sig som en tidligere søvnstart og ikke som mere søvn.

Van Geijlswijk og kolleger lavede i 2010 en metaanalyse af randomiserede forsøg, hvor melatonin blev sammenlignet med placebo. Fem forsøg omfattede 91 voksne, og fire omfattede 226 børn. Behandlingen fremrykkede den endogene melatoninrytme med 1,18 timer (0,89 til 1,48) og tidspunktet for søvnstart med 0,67 time (0,45 til 0,89). Indsovningstiden blev 23,27 minutter kortere (4,83 til 41,72). Opvågningstidspunkt og samlet søvntid ændrede sig ikke signifikant.

Nuancen er, at melatonin flytter søvnen tidligere, men ikke forlænger den. American Academy of Sleep Medicines guideline fra 2015 (Auger og kolleger) anbefaler strategisk timet melatonin ved forsinket søvnfase hos voksne (svag anbefaling).

Forsinket søvnfase er ikke en godkendt indikation i Danmark. Det betyder, at en læge skal vurdere, om det i det hele taget er den rigtige diagnose, og om tabletterne er det rigtige middel. En sen døgnrytme kan også hænge sammen med lys efter mørkets frembrud, som ifølge Patienthåndbogen kan forsinke udskillelsen af hormonet, eller med natarbejde.

Børn og unge: stor effekt i minutter, men lægens område

Hos børn med udviklingsforstyrrelser er effekten målt i minutter større end hos voksne, men evidensen er mere usikker. Abdelgadir og kolleger samlede i 2018 13 randomiserede forsøg med 682 børn med neuroudviklingsforstyrrelser. I ni forsøg (541 børn) steg den samlede søvntid med 48,26 minutter (36,78 til 59,73). I elleve forsøg (581 børn) faldt indsovningstiden med 28,97 minutter (-39,78 til -18,17). Antallet af opvågninger om natten ændrede sig ikke. Der blev ikke rapporteret lægemiddelrelaterede alvorlige bivirkninger, men forfatterne vurderer evidensen som begrænset på grund af forskelle mellem forsøgene.

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefaling fra november 2022 bygger på to danske analyser (Edemann-Callesen og kolleger, 2023). Hos børn og unge på 5 til 20 år med kronisk søvnløshed uden kendt årsag fandt den ene analyse 8 forsøg med 419 deltagere: søvntiden var 30,33 minutter længere (18,96 til 41,70) og indsovningen 18,03 minutter kortere (-26,61 til -9,44), målt i søvndagbøger. Der var ingen andre gavnlige effekter, og flere oplevede ikke-alvorlige bivirkninger (relativ risiko 3,44, 1,25 til 9,42). Sikkerheden i evidensen var meget lav for søvnkvalitet, og forfatterne skriver, at melatonin aldrig bør være førstevalg. Forfatterne er tilknyttet Sundhedsstyrelsen, som også finansierede arbejdet, og en af dem har tidligere modtaget honorarer fra blandt andre AGB pharma og Takeda.

Ugeskrift for Læger opsummerer anbefalingen for både børn og unge uden kendt årsag og med anden sygdom som 20 til 50 minutters længere søvn og 15 til 28 minutters kortere indsovning, med ingen eller kun lille effekt på søvnkvalitet og funktionsniveau. Anbefalingens egen tekst bygger på færre forsøg pr. udfald og giver lidt andre tal (omkring 32 og 15 minutter hos børn uden kendt årsag), så tallene afhænger af, hvilken opgørelse man læser. Samme artikel skriver, at søvnhygiejniske tiltag skal være afprøvet i mindst 4 uger, før man går videre.

Patienthåndbogen er mere reserveret om ADHD og autisme og skriver, at dokumentationen er meget svag. Sundhedsstyrelsen anbefaler ifølge Ugeskrift for Læger, at melatonin kan overvejes ved ADHD og autisme, hvis søvnhygiejniske indsatser ikke har haft tilstrækkelig effekt. De to udsagn er ikke en modsigelse, men to niveauer af forsigtighed: det kan overvejes, men der er ikke megen evidens.

Et pædiatrisk forsøg med 125 deltagere, som er beskrevet i Circadins produktresumé (som Neurim står bag), viste, at bivirkninger blev rapporteret af 85 procent i melatoningruppen og 77 procent i placebogruppen. Forstyrrelser i nervesystemet, hovedsageligt søvnighed og hovedpine, var mere hyppige i melatoningruppen (42 mod 23 procent).

Børn skal ikke have melatonin uden en læge, der kender barnet. Præparaterne er godkendt til bestemte diagnoser, og Lægehåndbogens side om depotpræparaterne skriver, at der mangler erfaring med behandling i mere end 2 år hos børn. Jeg giver ingen doser her. Det hører hjemme hos lægen.

Demens og andre brugsområder

Ved demens er evidensen blandet. Cochrane-reviewet fra 2020 (McCleery og Sharpley) om medicin mod søvnforstyrrelser ved demens fandt fem forsøg med melatonin og 222 deltagere. Kun to forsøg gav data, der kunne bruges i metaanalysen. Doser op til 10 mg havde ifølge reviewet lille eller ingen effekt over 8 til 10 uger hos personer med Alzheimers sygdom og søvnforstyrrelser (total søvntid om natten: forskel 10,68 minutter, -16,22 til 37,59; 2 forsøg, 184 deltagere). Der blev ikke set alvorlige bivirkninger.

En nyere metaanalyse fra 2025 (Mdluli og kolleger) tog et bredere udsnit: 10 forsøg med 516 personer på 65 år og derover med let kognitiv svækkelse eller demens. Her steg den samlede søvntid med 12,4 minutter (8,1 til 16,7), kognitionstesten MMSE steg 1,8 point (0,9 til 2,7), og neuropsykiatriske symptomer faldt lidt. Forfatterne kalder forbedringerne beskedne og ikke endegyldige, og forsøgene var meget forskellige (I2 på 72 procent for søvntid). To gennemgange, to svar, og forfatterne bag begge efterlyser bedre forsøg. American Academy of Sleep Medicines guideline fra 2015 anbefaler imod melatonin til ældre med demens (svag anbefaling).

Det er også fristende at kæde hormonet sammen med nervesystemet. Om vagusnerven styrer melatonin hos mennesker, er ikke veletableret, og det har jeg skrevet om i vagusnerven og søvn.

Mark Petersen
Svarer personligt Kontakt Vågner du kl. 3 nat efter nat? Det er sjældent tilfældigt. Kortisol, alkohol, stress — der er som regel en årsag. Skriv til mig med dit mønster, så hjælper jeg dig med at finde den.

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.

Hvornår virker melatonin, og hvor længe?

Almindelige melatonintabletter virker efter cirka 50 minutter, mens depottabletter først virker efter 45 minutter til 2 timer uden mad, ifølge iPRAKSIS-gennemgangen. Mad forsinker optagelsen: i Circadins produktresumé indtræder den højeste koncentration efter 3 timer, når tabletten tages efter et måltid, mod 45 minutter uden mad.

Melatonin forsvinder hurtigt igen. Biotilgængeligheden er ifølge produktresuméet omkring 15 procent, fordi leveren nedbryder størstedelen ved første passage. Halveringstiden er 3,5 til 4 timer, og udskillelsen er fuldført inden for 12 timer.

Variationen mellem personer er stor. Produktresuméet oplyser, at den højeste koncentration er 3 til 4 gange højere hos kvinder end hos mænd, og at der er set op til 5 gange forskel mellem personer af samme køn. Forskellen mellem kønnene gav dog ikke forskelle i virkning.

Det forklarer, hvorfor forsøg med samme dosis kan se ud til at give meget forskellige resultater, og hvorfor en tabletstyrke på pakken ikke fortæller hele historien. Hvilke doser forsøgene har brugt, hvad der er officielt anbefalet, og hvornår på dagen det tages, har sin egen artikel nedenfor.

Hvem bør undgå det, eller tale med lægen først?

Gravide og ammende bør ikke bruge melatonin. Lægehåndbogen skriver for begge grupper, at præparatet ikke bør anvendes, fordi data er utilstrækkelige. Dyreforsøg viser ifølge Circadins produktresumé ikke skadelige virkninger for graviditet, men der foreligger ikke kliniske data.

Flere lægemidler ændrer, hvordan melatonin virker, og kræver en vurdering:

  • Fluvoxamin (et antidepressivum) hæmmer nedbrydningen så kraftigt, at melatoninniveauet bliver omkring 17 gange højere, og kombinationen bør undgås, ifølge både Lægehåndbogen og produktresuméet.
  • Benzodiazepiner og lignende sovemedicin: Lægehåndbogen skriver, at melatonin kan forstærke den sederende virkning. I et forsøg beskrevet i produktresuméet gav kombinationen med zolpidem en forringet opmærksomhed, hukommelse og koordination en time efter dosering, sammenlignet med zolpidem alene.
  • Alkohol: bør ikke indtages sammen med melatonin, fordi den søvnregulerende effekt nedsættes.
  • Calciumantagonister som nifedipin: effekten kan blive nedsat.
  • Warfarin og DOAK: blodfortyndingen kan blive påvirket.

Sygdomme, der kræver en vurdering: autoimmune sygdomme (begrænset erfaring og sporadiske rapporter om forværring, og Circadins produktresumé fraråder brug), diabetes og nedsat glukosetolerance (tabletterne bør tages med afstand til måltider, og Lægehåndbogen angiver mindst 2 timer) og krampetendens (øget hyppighed af krampeanfald er set, men sammenhængen er usikker). Circadin bør ikke bruges ved nedsat leverfunktion.

Kørsel er et eget punkt. Præparaterne kan give døsighed, og iPRAKSIS-gennemgangen noterer, at de er mærket med rød advarselstrekant, så der bør tages stilling til kørsel. Hvilke bivirkninger der ellers er beskrevet, og hvor ofte, tager jeg op i bivirkningsartiklen nedenfor.

Det her skal du ikke gøre selv

Kombiner ikke melatonin med fluvoxamin, og tag det ikke sammen med alkohol, sovemedicin eller blodfortyndende medicin uden at tale med din læge eller dit apotek først.

Giv ikke børn melatonin på eget initiativ, og brug det ikke, hvis du er gravid eller ammer.

Snorker du kraftigt, har du vejrtrækningspauser, eller falder du i søvn i passive situationer, så få søvnen undersøgt, før du prøver tabletter. Kør ikke bil, hvis du er døsig.

Dansk lovstatus: det korte overblik

Melatonin er receptpligtig medicin i Danmark. Alle de melatoninpræparater, der står på Lægehåndbogens to produktlister (set 19. november 2026), er markeret som udleveringsgruppe A. iPRAKSIS-gennemgangen fra november 2020 forklarer, hvad gruppen betyder: lægemidlet må kun udleveres én gang efter samme recept, og lægen skal lave en ny recept hver gang.

Præparaterne er godkendt til få indikationer. Ifølge Lægehåndbogen drejer det sig om korttidsbehandling af søvnløshed hos patienter over 55 år (depot), kortvarig behandling af jetlag hos voksne (tabletter), søvnløshed hos børn og unge på 2 til 18 år med autismespektrumforstyrrelse og/eller neurogenetiske lidelser (depot) og søvnløshed hos børn og unge på 6 til 17 år med ADHD, når søvnhygiejnen ikke har været nok. Alt andet er off-label.

Kosttilskud er et andet spor. Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen analyserede i 2025 i alt 24 kosttilskud til søvnregulering og fandt ingen udeklarerede lægemiddelstoffer. Lægemiddelstyrelsen beskrev i den forbindelse melatonin som et stof, der “normalt findes i receptpligtige lægemidler og som ikke må tilsættes kosttilskud” (29. august 2025).

Hvad der gælder, hvis du selv tager melatonin med hjem fra et andet land, og hvad forskellen på apotek, udlandet og kosttilskud er, har fået sin egen artikel. Her nøjes jeg med status. Jeg sælger og anbefaler ikke noget produkt.

Beslutningsguide: giver melatonin mening for dig?

Svaret afhænger af, hvorfor du sover dårligt. Tabellen sætter situationer ved siden af det, som evidensen og de danske retningslinjer siger. Den er ikke en recept, og alle tabletter her kræver en læge.

Skal du overveje melatonin? Seks situationer
Kilde: Lægehåndbogen (sundhed.dk), Cochrane-reviews og metaanalyse (PMID 12076414, 25113164, 16473858)
Din situationGiver melatonin mening?Det kommer først
Jetlag efter flyvning over flere tidszoner, især mod østMåske: Cochrane 2002 fandt mindre jetlag i 9 af 10 forsøg, men en metaanalyse fra 2006 fandt ingen signifikant effekt på indsovningstid i jetlag-subgruppen. Lægen skal udskrive recepten.Tal med lægen i god tid før afrejsen
NatarbejdeMåske: omkring 24 minutter længere dagsøvn i gennemsnit, lav evidenskvalitetEn fast plan for søvnen efter vagten og et mørkt soveværelse
Du falder først i søvn langt ud på natten og kan ikke komme opKan flytte søvnen tidligere, men er off-labelUdredning, så andre årsager er udelukket
Søvnbesvær i under 3 måneder efter en belastningSjældent nødvendigt. Lægehåndbogen bruger kun medicin kortvarigt ved akut insomniSøvnvaner og tid
Søvnbesvær i mere end 3 måneder, mere end 3 nætter om ugenIkke førstevalg. Kognitiv adfærdsterapi er det.Egen læge
Du er over 55 og sover dårligtKun depotpræparater er godkendt mod søvnløshed hos voksne, og effekten er beskedenEgen læge
Snorken, vejrtrækningspauser og dagtræthedNej, ikke før søvnapnø er undersøgtSøvnundersøgelse via egen læge
Barn eller ungKun efter lægens vurdering og efter mindst 4 ugers søvnhygiejneBørnelæge eller egen læge
Gravid eller ammendeBør ikke anvendesEgen læge

Går du til lægen med en melatoninrecept i tankerne, er der seks spørgsmål, som er værd at stille. Svarene bygger på de danske opslagsværker og produktresuméerne:

  • Hvilken indikation står der på recepten? iPRAKSIS-gennemgangen forklarer, at den påførte indikation skal passe til det valgte præparats godkendelse, og at lægen ved brug uden for godkendelsen har det fulde ansvar.
  • Depot eller almindelig tablet, og hvorfor? Ifølge den europæiske retningslinje kan depotmelatonin bruges i op til 3 måneder hos patienter på 55 år eller derover (styrke B), mens melatonin med hurtig frigivelse ikke anbefales ved søvnløshed (styrke A). Til jetlag er det de almindelige tabletter, der er godkendt.
  • Hvor længe, og hvornår skal det evalueres? Lægehåndbogen beskriver kortvarig behandling, og den europæiske grænse er 3 måneder.
  • Passer det til min øvrige medicin? Fluvoxamin, sovemedicin, blodfortyndende medicin og calciumantagonister er eksemplerne ovenfor.
  • Hvad er planen, hvis det ikke virker? Ved kronisk søvnløshed er svaret kognitiv adfærdsterapi.
  • Må jeg køre bil? Præparaterne er mærket med advarselstrekant, og der bør tages stilling til kørsel.

Hvornår skal du til lægen? Lægehåndbogen definerer kronisk søvnløshed som søvnbesvær i mere end 3 måneder, mere end 3 gange om ugen. Ved mistanke om andre søvnsygdomme skal patienten henvises til den relevante afdeling. Håndbogen nævner søvnapnø, periodiske benbevægelser i søvne og narkolepsi.

Hvis du har kraftig snorken og er træt om dagen, så læs først søvnapnø hos mænd. Lægehåndbogens side om søvnløshed nævner søvnapnø blandt de søvnsygdomme, man skal henvises til udredning for. Det er en diagnose, der stilles ved en søvnundersøgelse, og ikke noget en tablet kan afklare.

De fem næste spørgsmål: håndkøb, dosis, bivirkninger, børn og gummies

Hvert af de næste spørgsmål har fået sin egen artikel. Her er det korte resumé af hver.

Håndkøb, recept og køb i udlandet

Hvad der er lovligt, receptpligtigt eller kosttilskud i Danmark, og hvad der gælder ved køb i udlandet, står i melatonin håndkøb. Lægemidlerne er receptpligtige, og stoffet må ikke tilsættes kosttilskud. Artiklen går i dybden med forskellen på apotek, udenlandsk køb og kosttilskud, med hvornår der kræves recept, og med hvad præparater som Circadin og Slenyto er godkendt til. Den er skrevet som oplysning om reglerne og ikke som en vejledning i at skaffe det. Jeg sælger intet og anbefaler intet produkt, og det gælder alle fem artikler.

Dosis: hvor meget og hvornår

Hvad forsøgene siger om lave og høje doser, om tidspunktet og om varighed, samler jeg i melatonin dosis. Dér står også de officielle doseringer fra Lægehåndbogen og produktresuméerne og doser og timing ved jetlag og skiftehold. Ferracioli-Oda og kolleger fandt, at højere doser og længere varighed gav større effekt på indsovningen, og Cochrane-reviewet om jetlag skrev, at doser over 5 mg ikke så ud til at virke bedre. Tidspunktet betyder mere, end de fleste tror, og en dosis på det forkerte tidspunkt kan give søvnighed og forsinke tilpasningen.

Bivirkninger og sikkerhed

Hyppige og sjældne bivirkninger, afhængighed, langtidsbrug, interaktioner, graviditet og kørsel er samlet i melatonin bivirkninger. iPRAKSIS-gennemgangen beskriver få, milde bivirkninger ved kortvarig brug, men skriver også, at dokumentationen for længerevarende brug er utilstrækkelig. Buscemi og kolleger fandt ved kortvarig brug, højst tre måneder, ingen tegn på bivirkninger i 17 forsøg med 651 deltagere. Lægehåndbogen deler bivirkningerne op i ikke almindelige (0,1 til 1 procent), sjældne (0,01 til 0,1 procent) og ukendt hyppighed, og den opdeling gennemgår jeg dér. Diskussionen om langtidsbrug og hjertesvigt hører også til dér.

Børn og unge

Hvornår stoffet er relevant hos børn, hvad der er godkendt, og hvorfor søvnhygiejnen kommer først, står i melatonin børn. Artiklen dækker ADHD, autisme og søvnforstyrrelser og viser, hvad Sundhedsstyrelsens anbefaling siger, og hvorfor en tablet aldrig bør være det første, man prøver hos et barn. Præparaterne er godkendt til bestemte diagnoser, og alt andet er off-label. Ugeskrift for Læger skriver, at behandling hos børn skal revurderes efter 14 dage og igen efter tre måneder. Jeg vil ikke have, at nogen køber det til et barn uden at have talt med en læge.

Gummies, spray, depot og dråber

Forskellen på tabletter, gummies, spray, depot og dråber og hvad den betyder for dosis, lovstatus og evidens, er emnet i melatonin gummies. Cochrane-forfatterne skrev allerede i 2002, at rutinemæssig farmaceutisk kvalitetskontrol af melatoninprodukter må indføres. Fordi stoffet ikke må tilsættes kosttilskud i Danmark, er lovlighed et lige så vigtigt spørgsmål som dosis, og artiklen tager begge.

Konklusion

Melatonin er et tidssignal og ikke et klassisk sovemiddel. Det passer til evidensen: lille eller ikke påvist effekt ved almindelig søvnløshed, blandet ved jetlag og demens, tydeligere ved forsinket søvnfase og begrænset men målbar ved natarbejde og hos børn med udviklingsforstyrrelser. I Danmark er det receptpligtig medicin, og det må ikke tilsættes kosttilskud.

Min vurdering er, at melatonin er et nyttigt værktøj til et smalt problem og et svagt værktøj til et bredt. Er dit problem et ur, der går forkert, så er det værd at tale med lægen om. Er dit problem, at du har sovet dårligt i måneder, er svaret oftere kognitiv adfærdsterapi og en gennemgang af, om noget andet holder dig vågen, som anden sygdom, psykisk belastning eller alkohol, der ifølge iPRAKSIS-gennemgangen kan udløse sekundær søvnløshed, end endnu en tablet.

Min egen historie viser kun, at melatonin var én af flere ting. Mit råd er at bruge det som del af en plan, aftalt med en læge, der kender din medicinliste.

Ofte stillede spørgsmål om melatonin

Melatonin er et hormon, som koglekirtlen i hjernen danner og udskiller, når dagslyset forsvinder. Det er kroppens indre ur, der styrer udskillelsen. Som lægemiddel er det en tablet, som i Danmark kun fås på recept.

Melatonin virker som et tidssignal. Det fortæller kroppen, at det er nat, og kan flytte døgnrytmen. Det slår ikke hjernen fra som et klassisk sovemiddel. Patienthåndbogen skriver, at det ikke er et sovemiddel, men et døgnrytmeregulerende stof.

Melatonin kaldes ofte søvnhormonet, men Patienthåndbogen og Lægehåndbogen beskriver det som døgnrytmeregulerende (Patienthåndbogen) eller døgnrytmekonsoliderende (Lægehåndbogen) og ikke som et sovemiddel. Tidspunktet for indtagelsen betyder noget for effekten, og tabletter kan give døsighed.

Almindelige tabletter virker efter cirka 50 minutter, og depottabletter efter 45 minutter til 2 timer uden mad ifølge iPRAKSIS-gennemgangen. Mad forsinker optagelsen. Halveringstiden er 3,5 til 4 timer ifølge Circadins produktresumé.

I en metaanalyse fra 2013 af 19 forsøg med primære søvnforstyrrelser faldt indsovningstiden med 7,06 minutter (15 forsøg) og søvntiden steg med 8,25 minutter (13 forsøg; ikke signifikant i random effects-modellen) sammenlignet med placebo. Nyere metaanalyser af voksne med søvnløshed peger på alt fra en lille effekt til ingen effekt. Effekten er større ved forsinket søvnfase (indsovning 23,27 minutter kortere) og hos børn med udviklingsforstyrrelser (28,97 minutter), men evidensen er svagere.

I et Cochrane-review fra 2002 fandt 9 af 10 forsøg mindre jetlag efter flyvning over fem eller flere tidszoner, når melatonin blev taget tæt på målsengetiden på rejsemålet, men en metaanalyse fra 2006, der målte indsovningstid, fandt ingen signifikant effekt i jetlag-subgruppen (3 forsøg). Tidspunktet har stor betydning: forkert tidspunkt kan give søvnighed og forsinke tilpasningen. Kortvarig behandling af jetlag hos voksne er en godkendt indikation i Danmark.

Melatoninpræparaterne på Lægehåndbogens produktlister er alle receptpligtige, og ifølge Lægemiddelstyrelsen må melatonin ikke tilsættes kosttilskud.

Gravide og ammende bør ikke bruge melatonin, fordi data er utilstrækkelige. Fluvoxamin bør ikke kombineres med det. Alkohol, sovemedicin, blodfortyndende medicin, calciumantagonister, autoimmune sygdomme, diabetes og krampetendens kræver en vurdering hos lægen.

Ved kortvarig brug er der ifølge iPRAKSIS-gennemgangen kun beskrevet få, milde bivirkninger som døsighed, hovedpine, svimmelhed, desorientering og kvalme. Gennemgangen skriver, at melatonin ikke har samme bivirkningsbyrde eller afhængighedspotentiale som benzodiazepiner. Et 6 måneder langt forsøg i Circadins produktresumé fandt ingen abstinenssymptomer eller rebound-søvnløshed. Gennemgangen skriver også, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for hverken effekt eller sikkerhed ved længerevarende brug, men at de foreliggende studier ikke har vist tegn til en skadelig virkning.

Kun efter en læges vurdering. Præparaterne er godkendt til bestemte diagnoser hos børn og unge, og alt andet er off-label. Søvnhygiejniske tiltag skal ifølge Ugeskrift for Læger være afprøvet i mindst 4 uger først. Giv ikke børn melatonin på eget initiativ.

Det bør man ikke gøre uden at tale med lægen. Alkohol nedsætter den søvnregulerende effekt, og stoffet kan forstærke den sederende virkning af benzodiazepiner. I et forsøg gav melatonin sammen med zolpidem forringet opmærksomhed, hukommelse og koordination.

Har du sovet dårligt i mere end 3 måneder, mere end 3 nætter om ugen, er det kronisk søvnløshed, og Lægehåndbogen anbefaler kognitiv adfærdsterapi. Kraftig snorken med dagtræthed eller vejrtrækningspauser bør undersøges for søvnapnø, før du prøver tabletter.

Kilder

  1. Ferracioli-Oda E, Qawasmi A, Bloch MH. "Meta-analysis: melatonin for the treatment of primary sleep disorders." PLoS One, 2013. PMID: 23691095.
  2. Liira J, Verbeek JH, Costa G, Driscoll TR, Sallinen M, Isotalo LK, Ruotsalainen JH. "Pharmacological interventions for sleepiness and sleep disturbances caused by shift work." Cochrane Database Syst Rev, 2014. PMID: 25113164.
  3. van Geijlswijk IM, Korzilius HP, Smits MG. "The use of exogenous melatonin in delayed sleep phase disorder: a meta-analysis." Sleep, 2010. PMID: 21120122.
  4. Abdelgadir IS, Gordon MA, Akobeng AK. "Melatonin for the management of sleep problems in children with neurodevelopmental disorders: a systematic review and meta-analysis." Arch Dis Child, 2018. PMID: 29720494.
  5. McCleery J, Sharpley AL. "Pharmacotherapies for sleep disturbances in dementia." Cochrane Database Syst Rev, 2020. PMID: 33189083.
  6. Herxheimer A, Petrie KJ. "Melatonin for the prevention and treatment of jet lag." Cochrane Database Syst Rev, 2002. PMID: 12076414.
  7. Riemann D, Espie CA, Altena E, et al. "The European Insomnia Guideline: An update on the diagnosis and treatment of insomnia 2023." J Sleep Res, 2023. PMID: 38016484.
  8. Sateia MJ, Buysse DJ, Krystal AD, Neubauer DN, Heald JL. "Clinical Practice Guideline for the Pharmacologic Treatment of Chronic Insomnia in Adults: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline." J Clin Sleep Med, 2017. PMID: 27998379.
  9. De Crescenzo F, D'Alò GL, Ostinelli EG, et al. "Comparative effects of pharmacological interventions for the acute and long-term management of insomnia disorder in adults: a systematic review and network meta-analysis." Lancet, 2022. PMID: 35843245.
  10. Choi K, Lee YJ, Park S, Je NK, Suh HS. "Efficacy of melatonin for chronic insomnia: Systematic reviews and meta-analyses." Sleep Med Rev, 2022. PMID: 36179487.
  11. Maruani J, Reynaud E, Chambe J, Palagini L, Bourgin P, Geoffroy PA. "Efficacy of melatonin and ramelteon for the acute and long-term management of insomnia disorder in adults: A systematic review and meta-analysis." J Sleep Res, 2023. PMID: 37434463.
  12. Edemann-Callesen H, Andersen HK, Ussing A, et al. "Use of melatonin in children and adolescents with idiopathic chronic insomnia: a systematic review, meta-analysis, and clinical recommendation." EClinicalMedicine, 2023. PMID: 37457117.
  13. Buscemi N, Vandermeer B, Hooton N, et al. "Efficacy and safety of exogenous melatonin for secondary sleep disorders and sleep disorders accompanying sleep restriction: meta-analysis." BMJ, 2006. PMID: 16473858.
  14. Auger RR, Burgess HJ, Emens JS, Deriy LV, Thomas SM, Sharkey KM. "Clinical Practice Guideline for the Treatment of Intrinsic Circadian Rhythm Sleep-Wake Disorders: An Update for 2015: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline." J Clin Sleep Med, 2015. PMID: 26414986.
  15. Wright KP, Abbott SM, Ashbrook L, et al. "Management of shift work disorder: an American Academy of Sleep Medicine clinical practice guideline." J Clin Sleep Med, 2026. PMID: 42925456.
  16. Patienthåndbogen, sundhed.dk. Melatonin (opdateret 7. januar 2025; Ovesen J og Bojer D).
  17. Lægehåndbogen, sundhed.dk. Melatonin, depottabletter (DLI-medicin, set 19. november 2026).
  18. Lægehåndbogen, sundhed.dk. Melatonin, tabletter og oral opløsning (DLI-medicin, set 19. november 2026).
  19. Lægehåndbogen, sundhed.dk. Søvnløshed (opdateret 17. januar 2025).
  20. Lægehåndbogen, sundhed.dk. Jetlag (opdateret 29. april 2025).
  21. Circadin 2 mg depottabletter. Produktresumé, Det Europæiske Lægemiddelagentur (dansk version).
  22. Skovbjerg BK. "Melatonin, et overblik." iPRAKSIS, november 2020, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
  23. Modvig J, Sørensen A, Debes NM. "Søvnforstyrrelser hos børn og unge med neurologiske og psykiatriske lidelser." Ugeskr Læger, 2023;185:V02230068.
  24. Lægemiddelstyrelsen. "Ny undersøgelse: Kosttilskud til søvnregulering indeholder ingen udeklarerede lægemiddelstoffer." 29. august 2025.
  25. Mdluli NT, Banda KJ, Chang YC. "Melatonin for sleep and cognitive outcomes in older adults with cognitive impairment: a meta-analysis of randomised controlled trials." Age Ageing, 2025. PMID: 41240058.

Opdateringshistorik

Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.

Artikel publiceret

Mark Petersen
Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →
Nyhedsbrev

Få mine bedste guides direkte i indbakken

Ingen spam, kun det jeg selv har testet. Ca. 1 mail om ugen.