Kontakt
Forside › Søvn › Søvnapnø maskine

Søvnapnø maskine: CPAP, maske, tryk og hvad den ikke kan

En søvnapnø maskine, CPAP, blæser luft med et overtryk på cirka 4 til 20 hPa gennem en maske og holder svælget åbent under søvn. Du får den efter en søvnregistrering og en henvisning til et sygehus eller en klinik med aftale med Danske Regioner, og jeg har ikke kunnet finde en officiel dansk pris.

Disclaimer: Denne artikel er generel information om CPAP-behandling ved søvnapnø og erstatter ikke vejledning fra din søvnklinik eller læge. Valg af maske, indstilling af tryk og ændringer i behandlingen aftales med klinikken. Er du træt bag rattet, så stop og kontakt din læge. Læs den fulde disclaimer →

En søvnapnø maskine er en luftpumpe, der blæser luft med et lille overtryk gennem en slange og en maske, så svælget holder sig åbent, mens du sover. Fagligt hedder den CPAP. Ifølge Lægehåndbogen er den førstevalg ved obstruktiv søvnapnø, og i Danmark får du den via et sygehus eller en klinik med aftale med Danske Regioner, efter at en søvnundersøgelse har vist, at du har søvnapnø.

Jeg har ikke selv brugt en CPAP. Den maskine, jeg har sovet med, var en hjemmetest, og den fandt ingenting. Ordet søvnapnø maskine bruges nemlig om to forskellige apparater: det, der måler, og det, der behandler. Her handler det om det sidste, og jeg bygger på danske patientinformationer, Cochrane-reviews, guidelines og de store forsøg, ikke på min egen erfaring med at sove med en maske.

Du får svar på, hvordan du får maskinen, hvad trykket og masken betyder, hvilke problemer der kan opstå, hvor meget man faktisk bruger den, og hvad den ikke kan. Er du ikke sikker på, om du overhovedet har søvnapnø, så start med min guide til søvnapnø hos mænd.

i KORT SVAR Søvnapnø maskine, det vigtigste på 60 sekunder
Hvad er en søvnapnø maskine, og hvordan får jeg en?
En søvnapnø maskine, CPAP, blæser luft med et overtryk på cirka 4 til 20 hPa gennem en maske og holder svælget åbent under søvn. Du får den efter en søvnregistrering, der viser søvnapnø, og en henvisning til et sygehus eller en klinik med aftale med Danske Regioner.
Hvor meget skal jeg bruge den?
Den gængse grænse for regelmæssig brug er mindst 4 timer pr. nat på mindst 70 procent af nætterne. Den kommer fra en definition i et forsøg fra 1993 og er en konvention. I SAVE-forsøget brugte deltagerne maskinen 3,3 timer pr. nat i gennemsnit. Patienthåndbogen råder til at sove med masken hele natten.
Hvad hjælper søvnapnø maskinen på, og hvad gør den ikke?
Den sænker AHI og mindsker snorken og søvnigheden, og guidelines peger også på lavere blodtryk. I SAVE-forsøget forebyggede den ikke hjerte-kar-hændelser (HR 1,10, 95 % konfidensinterval 0,91 til 1,32) hos patienter med kendt hjerte- eller hjernekarsygdom.
Hvad koster en søvnapnø maskine?
Jeg har ikke kunnet finde en officiel dansk pris eller prisliste, så jeg skriver ikke et beløb. En patientpjece fra Aalborg Universitetshospital beskriver, at apparatet udlånes af Det Centrale Hjælpemiddeldepot i perioder på 2 år og nævner ingen egenbetaling. Spørg din søvnklinik, før du køber noget.

Hvad gør en søvnapnø maskine?

En søvnapnø maskine holder luftvejen åben med et let, konstant overtryk. Ifølge Patienthåndbogen sender apparatet luft med et tryk på 4 til 20 cm vand gennem en slange til en maske, og overtrykket forhindrer, at svælget falder sammen, når du trækker vejret ind. Målet er frie luftveje, normal vejrtrækning og uforstyrret søvn.

Maskinen står ved siden af sengen og kan ifølge Patienthåndbogen stort set ikke høres. Snorken ophører, som håndbogen kalder en positiv bivirkning. På den målbare side faldt AHI i CPAP-gruppen i SAVE-forsøget (McEvoy og kolleger, 2016) fra 29,0 til 3,7 hændelser pr. time.

Effekten holder, mens maskinen er på. Patienthåndbogen skriver, at man bør sove med masken hele natten, og derfor handler det meste af denne artikel om at få maskinen til at blive på ansigtet.

To maskiner med samme navn

Mange siger “den der maskine” om både testen og behandlingen. Hjemmetesten måler din vejrtrækning en eller flere nætter og behandler ingenting. CPAP behandler, men stiller ikke selv diagnosen. Den amerikanske søvnmedicinske forening AASM skriver i sin guideline fra 2019 (Patil og kolleger), at behandling med positivt luftvejstryk skal bygge på en diagnose stillet med objektiv søvntest.

Vejen til en søvnapnø maskine begynder derfor med en måling og ikke med et køb. Hvordan målingen foregår, og hvad den kan afgøre, har jeg samlet i artiklen om søvnapnø test.

Jeg har aldrig brugt en CPAP

Jeg er blevet testet for søvnapnø med en hjemmetest-maskine, og testen fandt ingenting, så jeg har ikke fået konstateret søvnapnø.

Jeg snorkede meget. Jeg prøvede næsepatch, sovestillingspuder og en bideskinne, og nogle af tingene hjalp lidt. Det, der virkede, var at træne vejrtrækning gennem næsen.

Det gælder snorken og er ingen behandling af søvnapnø. Hvordan det føles at sove med en maske hver nat, kan jeg ikke fortælle dig. Det kan søvnklinikkens personale og dem, der bruger maskinen.

Sådan får du en søvnapnø maskine i Danmark

Du får en søvnapnø maskine efter en søvnregistrering, der viser søvnapnø, og en henvisning til et offentligt sygehus eller en privat klinik med aftale med Danske Regioner. Patienthåndbogen beskriver det sådan. Som regel er første stop din egen læge, men du kan også gå direkte til en praktiserende øre-næse-halslæge.

Når diagnosen er stillet, er opstarten af maskinen et forløb og ikke et enkelt møde. På Aalborg Universitetshospital instruerer en sygeplejerske dig og indstiller apparatet, så det passer til dig, og Patienthåndbogen skriver, at tilpasningen af masken kræver grundig instruktion fra personalet på søvnapnøklinikken. AASM-guidelinen giver en stærk anbefaling om undervisning ved opstart, og den accepterer to veje til den første indstilling hos voksne uden betydelige følgesygdomme: et selvjusterende apparat derhjemme eller en tryktitrering på laboratorium.

Lån fra et hjælpemiddeldepot

Hvordan maskinen leveres, kender jeg kun fra ét sted. Aalborg Universitetshospitals patientpjece beskriver, at Det Centrale Hjælpemiddeldepot udlåner apparatet, så længe du har behov for det, i perioder på 2 år ad gangen. Hvert andet år kommer et brev, og bruger du stadig apparatet, melder du det til depotet. Filtre, slange og ny maske af samme type, som du bruger nu, bestiller du også dér.

Det er en regional ordning, og jeg har ikke fundet en tilsvarende beskrivelse for de øvrige regioner. Spørg din søvnklinik, hvordan det foregår hos dig, og hvem du ringer til, når en slange går i stykker.

Mark Petersen
Svarer personligt Kontakt Vågner du kl. 3 nat efter nat? Det er sjældent tilfældigt. Kortisol, alkohol, stress — der er som regel en årsag. Skriv til mig med dit mønster, så hjælper jeg dig med at finde den.

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.

Søvnapnø maskine pris: det jeg kan og ikke kan sige

Jeg har ikke kunnet finde en officiel, dansk prisliste for en søvnapnø maskine, og derfor skriver jeg ikke et beløb. Et beløb uden kilde ville være gætværk.

Det, jeg kan dokumentere, er ordningen på ét sygehus. Aalborg-pjecen beskriver et udlån via hjælpemiddeldepotet og nævner ingen egenbetaling, men den skriver heller ikke udtrykkeligt, at udlånet er gratis. Jeg ved derfor ikke, om der opkræves noget i din region.

Den 19. november 2026 søgte jeg efter danske priser på privat køb. Jeg fandt kun tilbehør og udenlandske sider, ingen dansk pris på selve maskinen, jeg ville stole på.

Min vurdering er, at du ikke skal købe et apparat, før du kender dit AHI og har talt med klinikken om tryk og maske. Ifølge AASM skal behandlingen bygge på en objektiv diagnose og følges op med fejlfinding og kontrol af brugsdata. Jeg tvivler på, at en webshop leverer det.

Tryk og indstilling: fast, selvjusterende og andre apparater

Trykket på en CPAP-maskine ligger mellem 4 og 20 hPa, og både et fast og et selvjusterende apparat er et fuldt acceptabelt valg. Lægehåndbogen skriver, at apparatet blæser med et overtryk på mindst 4 og højst 20 cm vand, cirka 4 til 20 hPa, og at det kan bedømme pladsforholdene i svælget og øge trykket ved tegn på tranghed.

Patienthåndbogen beskriver, at apparatet starter aftenen med et lavt tryk svarende til 4 cm vand. Synes du, det blæser for kraftigt, kan du slukke og starte forfra med det lave begyndelsestryk, og man vænner sig gradvist til det tryk, man har brug for. Pjecen fra Aalborg tilføjer, at apparatet øger trykket af sig selv, når det registrerer apnøer, og at du er velbehandlet, hvis AHI er under 5.

Der er ingen grund til at gå i panik, hvis dit AHI en enkelt nat ligger over 5. Pjecen skriver, at det er helt i orden nogle få dage.

Fast tryk mod selvjusterende

Cochrane-reviewet fra 2019 (Kennedy og kolleger) sammenlignede selvjusterende og fast CPAP i 36 studier med 2.135 deltagere, de fleste nydiagnosticerede og søvnige i dagtimerne (Epworth-score 13), med et gennemsnitligt AHI fra 22 til 59 på tværs af studierne. Med et selvjusterende apparat brugte folk maskinen sandsynligvis 13 minutter længere pr. nat efter cirka seks uger (forskel 0,21 timer, 95 % konfidensinterval 0,11 til 0,31; 31 studier med 1.452 deltagere; moderat evidenssikkerhed). Gennemsnittet med fast tryk var cirka fem timer pr. nat.

Forskellene var små. Søvnigheden faldt 0,44 point mere på Epworth-skalaen med det selvjusterende apparat, AHI var 0,48 hændelser pr. time højere, og forfatterne skriver, at effekten på søvnighed ikke er klinisk meningsfuld. AASM anbefaler kraftigt, at man bruger enten CPAP eller selvjusterende apparat til den løbende behandling.

ApparatHvad det gørHvad kilderne siger
Fast CPAPÉt indstillet tryk gennem nattenStandardvalget; ligeværdigt med det selvjusterende ifølge AASM
Selvjusterende CPAPJusterer trykket løbende inden for en ramme13 minutters længere brug pr. nat i Cochrane-reviewet; små forskelle ellers
To-niveau (bilevel)Højere tryk ved indånding, lavere ved udåndingAASM foreslår CPAP eller selvjusterende frem for bilevel som rutinebehandling

Odense Universitetshospitals patientinformation fra juni 2026 nævner desuden ASV, som kan være relevant ved centrale apnøer, og NIV, der giver ét tryk ved udånding og et højere ved indånding. Det er lægen, ikke dig, der vælger mellem apparaterne. Men det er godt at vide, at et selvjusterende apparat ikke er en dårligere eller bedre maskine end et med fast tryk. Evidensen viser små forskelle.

Søvnapnø maske: typer, pasform og lækage

En søvnapnø maske kan dække kun næsen eller både næse og mund, eller den kan være næsepuder, som sidder ved næseborene. Patienthåndbogen nævner masker over næsen alene og over næse og mund. Valget af søvnapnø maske afgør både komfort og effekt, og to gennemgange tyder på, at masker på næsen og næsepuder har en fordel i studierne.

Chen og kolleger (2022) lavede en netværksmeta-analyse af 29 artikler med 6.378 deltagere. Både masker på næsen og næsepuder var forbundet med lavere AHI, lavere tryk og højere brug end masker over næse og mund. Masker på næsen kom bedst ud på AHI og brug, næsepuder gav det laveste tryk. AASM-gennemgangen fra 2019 peger i samme retning: masker på næsen var forbundet med bedre brug og lidt større fald i AHI.

De to analyser kan bygge delvist på de samme studier, så jeg tæller dem ikke som uafhængige bekræftelser.

Hvorfor mundlukning betyder noget

En maske på næsen fungerer dårligere, hvis munden står åben. Pjecen fra Aalborg skriver, at luften ellers blæser ud gennem munden, at det kan være ubehageligt, og at behandlingen ikke virker, som den skal. Kroppen vænner sig efterhånden til at holde munden lukket, og tilvænningen kan tage fra få dage op til uger.

Min tolkning er, at en maske over næse og mund kan være det rigtige valg, hvis næsen er tillukket, eller du ikke kan holde munden lukket. Det er ikke en konklusion fra netværksmeta-analysen, og klinikken afgør det.

Pasform og lækage

En søvnapnø maske skal sidde, så den hverken efterlader mærker i ansigtet eller lader luften suse ud ved siden af. Aalborg-pjecen skriver, at lidt luft ved siden af masken er i orden, bare den ikke blæser i øjnene. Patienthåndbogen er enig: mindre lækage har ingen betydning for effekten, mens større lækage kan give flabren, og lækage over næseryggen kan give smerte, irritation og røde øjne.

Mange apparater viser selv, om masken er tæt. På det apparat, pjecen beskriver, betyder en grøn smiley, at masken er tæt, og en rød, at den skal justeres. Er den rød efter 7 til 14 dage, kan du ringe til afdelingen. Det er en bedre rettesnor end at stramme remmene, til du får tryksår.

Bivirkninger og problemer med CPAP-masken

De problemer, de danske kilder nævner, er lækage, en for stram maske, tør eller tilstoppet næse, klaustrofobi og søvnbesvær. Patienthåndbogen og Aalborg-pjecen giver konkrete råd til hver. Cochrane-reviewet fra 2019 kunne ikke sammenligne bivirkninger mellem apparattyper, fordi de ni studier, der målte nasal tilstopning, tør mund, tryktolerance og maskelækage, brugte forskellige skalaer (meget lav evidenssikkerhed).

ProblemHvad Patienthåndbogen og Aalborg-pjecen sigerHvad du kan gøre
Lækage ved maskenLille lækage betyder ikke noget for effekten; større lækage kan flabre og blæse i øjneneJuster masken; er smileyen stadig rød efter 7 til 14 dage, ring til klinikken
For stram maskeRødme, irritation og tryksårLøsn remmene lidt; tilpasning kræver grundig instruktion
Tør næse og mundAlle apparater har indbygget fugter; føler du dig tør, kan du skrue op for fugtenJustér fugteren; får du fugt i masken, skru ned
Slim, nysen og tilstoppet næseOverfølsomhed kan give slimdannelse, nysen og tilstoppet næseSaltvandsnæseskyl, optimering af medicin (næsespray og tabletter) og rådgivning om fugterindstillingen
KlaustrofobiEn helmaske over næse og mund kan være svær at vænne sig til; mindre masker findesFå hjælp fra personalet på søvnapnøklinikken
For kraftigt trykNogle vågner, fordi maskinen blæser hårdtSluk og start forfra på det lave begyndelsestryk
SøvnbesværMan fortsætter CPAPKognitiv adfærdsbehandling og søvnbegrænsning

Fugteren fortjener et ord for sig. AASM-gennemgangen fra 2019 skriver, at opvarmet fugtning mod ingen fugtning reducerer nogle af CPAP’s bivirkninger. Cochrane-reviewet fra 2019 kunne ikke vurdere, om fugtere eller trykændringer gør, at folk bruger maskinen mere, fordi evidensen for andre tiltag end selvjusterende CPAP var for tynd.

Jeg har ikke fundet luftsynke (aerofagi) omtalt på de sider, jeg har læst: Patienthåndbogens CPAP-side, Lægehåndbogens side om obstruktiv søvnapnø og Aalborg-pjecen. Derfor skriver jeg ikke om det. Har du oppustethed om morgenen, så sig det til klinikken.

Ligger du vågen og kan ikke falde i søvn med maskinen på, er det et søvnproblem ud over apnøen. Patienthåndbogen anbefaler at fortsætte maskinen og tilføje kognitiv adfærdsbehandling. Hvad den indebærer, og hvad der ellers kan hjælpe, står i artiklen kan ikke sove om natten.

Hvor meget bruger man en søvnapnø maskine, og hvor meget skal man?

Den gængse grænse for brug af CPAP er mindst 4 timer pr. nat på mindst 70 procent af nætterne. Kribbs og kolleger (1993) definerede regelmæssig brug sådan i et forsøg, hvor de målte brugen med en skjult monitor i maskinen hos 35 patienter. Kun 16 af de 35 opfyldte kravet, mens 60 procent selv sagde, at de brugte maskinen hver nat.

Det er et lille og gammelt forsøg, og jeg bruger det ikke til at sige, hvor mange der bruger maskinen i dag. Pointen er, at man selv overvurderer: patienternes egne tal lå i gennemsnit 69 minutter over det målte.

Selvrapporteret brug mod målt regelmæssig brug af CPAP
Kilde: Kribbs NB et al. Objective measurement of patterns of nasal CPAP use by patients with obstructive sleep apnea. Am Rev Respir Dis 1993. PMID: 8466125

Fire timer er en konvention

Weaver og Grunstein (2008) skriver i deres gennemgang, at hvis man definerer adhærens som mere end 4 timers brug pr. nat, er 46 til 83 procent af patienterne rapporteret som ikke-adhærente. De skriver også, at brug i mere end 6 timer formentlig mindsker søvnighed, bedrer dagligt funktionsniveau og normaliserer hukommelsen. Beslutningen om at tage maskinen til sig falder ifølge dem i de første dage.

Selv med samme grænse spænder studierne fra 46 til 83 procent, og flytter man grænsen, flytter tallet sig med. Det er et spænd, ikke en facitliste.

Gennemsnitlig brug af CPAP pr. nat i tre undersøgelser
Kilde: McEvoy 2016 (PMID 27571048), Kennedy 2019 (PMID 31792939), Kribbs 1993 (PMID 8466125)

Det der hjælper folk til at bruge den

Den første måned betyder noget. Kribbs fandt, at hyppighed og varighed i den første måned forudsagde brugen i den tredje måned. AASM-guidelinen anbefaler kraftigt undervisning ved opstart og foreslår adfærdsmæssige og fejlfindende indsatser samt fjernovervågning i den første periode. Reviewet bag guidelinen fandt en klinisk betydende bedring af brugen med undervisning, adfærdsindsats, fejlfinding og telemonitorering.

Min vurdering er, at fire timer med maskinen er en bundgrænse og ikke et mål. Patienthåndbogen siger, at man bør sove med masken hele natten, og det er dét, jeg ville sigte efter.

Hvad bliver bedre med en søvnapnø maskine

Det, der bedst er påvist ved CPAP, er mindre søvnighed, lavere AHI, bedre livskvalitet og lavere blodtryk, og snorken ophører, mens maskinen er på. AASM-gennemgangen fra 2019 sammenfatter det som en klinisk betydende reduktion i sygdommens sværhedsgrad, søvnighed og blodtryk samt bedre søvnrelateret livskvalitet. Den nævner også færre trafikulykker, men jeg har ikke set de enkelte ulykkesstudier.

I SAVE-forsøget reducerede CPAP snorken og søvnigheden og forbedrede livskvalitet og humør, selvom de fleste deltagere havde minimal søvnighed fra start.

Hvem har mest gavn

Den europæiske guideline fra oktober 2026 (Testelmans og kolleger, for ERS og ESRS) anbefaler stærkt CPAP til patienter med udtalt dagsøvnighed. Generelt foreslår den CPAP på grund af gavnlig effekt på søvnighed, andre patientrapporterede forhold og blodtryk, men det er en betinget anbefaling. Hos patienter uden udtalt dagsøvnighed foreslår den enten CPAP eller ingen behandling, og det samme gælder atrieflimren (for at mindske tilbagefald) og forstyrret glukosestofskifte (for at bedre blodsukkeret).

Jeg har kun læst guidelinens abstract, ikke fuldteksten, så detaljerne om hver delgruppe kender jeg ikke. Sammenhængen er alligevel tydelig: jo mere du mærker søvnapnøen, jo stærkere er argumentet for maskinen.

Mark Petersen
Svarer personligt Kontakt Vågner du kl. 3 nat efter nat? Det er sjældent tilfældigt. Kortisol, alkohol, stress — der er som regel en årsag. Skriv til mig med dit mønster, så hjælper jeg dig med at finde den.

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.

Hvad en søvnapnø maskine ikke ændrer

CPAP forebyggede ikke hjerte-kar-hændelser i SAVE-forsøget, og det er den vigtigste modvægt til de store forventninger. McEvoy og kolleger fulgte 2.717 patienter med moderat til svær søvnapnø og kendt hjerte- eller hjernekarsygdom i gennemsnit 3,7 år. En hjerte-kar-hændelse ramte 17,0 procent med CPAP og 15,4 procent uden (HR 1,10; 95 % konfidensinterval 0,91 til 1,32).

Patienthåndbogen skriver, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes gradvist forsvinder med behandling, og Lægehåndbogen nævner 2 til 3 års livsforlængelse. Jeg ved ikke, hvad de to udsagn bygger på. SAVE kunne ikke vise nogen effekt på noget enkeltstående hjerte-kar-endepunkt, så på hjerte-kar-siden peger håndbøgerne og forsøget ikke samme vej. Et delstudie af SAVE med 888 deltagere (Loffler og kolleger, 2020) fandt heller ingen effekt på blodsukker eller risikoen for at få diabetes, efter en median opfølgning på 4,3 år.

Der er forbehold, før du skriver SAVE af. Brugen var 3,3 timer pr. nat, de fleste havde minimal søvnighed, og alle havde allerede en hjerte-kar-sygdom. Forsøget blev betalt af NHMRC og andre. Ifølge registreringen på ClinicalTrials.gov (NCT00738179) var Philips Respironics, ResMed og Fisher and Paykel Healthcare, der alle laver CPAP-udstyr, med som samarbejdspartnere. Finansieringsafsnittet i fuldteksten har jeg ikke kunnet læse. Resultatet var ingen signifikant effekt på de hjerte-kar-endepunkter, der blev målt.

Testosteron og rejsning

Hvad CPAP gør ved testosteron og rejsning, har jeg gennemgået i guiden til søvnapnø hos mænd, så det gentager jeg ikke. Ingen af delene er et sikkert løfte fra maskinen. Er rejsningen dit egentlige problem, så læs om rejsningsproblemer og få den vurderet for sig.

Rengøring og vedligehold af CPAP-udstyret

Masken og fugteren på CPAP-maskinen skal tørres eller tømmes dagligt, og det meste af udstyret vaskes en gang om ugen med neutral opvaskesæbe. Aalborg-pjecen siger det sådan: tør masken af hver morgen, vask den en gang om ugen, skyl grundigt og tør. Hyppig rengøring forlænger ifølge pjecen maskens levetid væsentligt.

Brug aldrig sprit, opløsningsmidler eller rengøringsmidler med klor, skriver pjecen, og masken tåler hverken vaske- eller opvaskemaskine. Slangen skal hænge i fuld længde, så alt vandet løber ud. Der må ikke være vand i slangen, når du kobler den til apparatet.

Rengøring af CPAP-udstyret ugentligt og dagligt
Kilde: Aalborg Universitetshospital, patientpjece HOOA11-150, 19. juli 2019

Fugteren tømmes dagligt. Du må bruge vand fra hanen, men vil du undgå kalk, kan du bruge demineraliseret vand, og kalk kan fjernes med en blanding af 1 del eddike til 10 dele vand. Filteret skiftes hver 3. til 6. måned, eller før hvis apparatet begynder at lugte, og apparatet skal ikke stå på gulvet, fordi der så kommer for meget støv i filteret.

Pjecen er skrevet til et bestemt apparat, og producentens vejledning til dit eget gælder først. Rådene er hospitalets egne, og pjecen henviser ikke til et forsøg.

Opfølgning og kontrol

Lægehåndbogen anbefaler årlige kontroller, men praksis varierer. På Aalborg Universitetshospital er der kontrol efter cirka 1 måned og 1 år, og derefter kun hvis du selv kontakter afdelingen, eller andet er aftalt. Spørg, hvordan det er hos dig.

AASM-guidelinen kalder opfølgning nødvendig: der skal foregå fejlfinding og kontrol af objektive effekt- og brugsdata efter opstart og under behandlingen. Det er dér, apparatets søvnrapport kommer ind. Pjecen forklarer, at den viser brugstimer, antal nætter med mere end 4 timers brug, AHI, lækage og maskeforsegling.

Husk at tage både apparat og maske med til kontrol, ellers kan klinikken ikke hjælpe dig. Vågner du igen og igen om natten, selv med maskinen på, er afbrudt søvn værd at undersøge sammen med klinikken, for apnøen er ikke altid hele forklaringen.

Rejse, indlæggelse og operation med CPAP-maskinen

Tag maskinen med som ekstra håndbagage i kabinen, og få en engelsk erklæring med fra klinikken. Aalborg-pjecen forklarer, at apparatet ikke tåler stød, slag og tryk i lastrummet, og at du skal have en erklæring på engelsk, der beskriver, hvad du har med. Klinikken udleverer den.

Rejser du til udlandet, skal du have en adapter til stikkontakten. Vil du bruge maskinen på batteri i bil, båd eller campingvogn, kræver det en adapter, som du selv skal købe, og et batteri, hvis du overnatter i det fri.

Bliver du indlagt, skal du tage maskinen og masken med. Skal du opereres i fuld bedøvelse, skal anæstesilægen vide, at du bruger CPAP. Under en indlæggelse skal personalet kunne tilslutte ilt til maskinen, og det kræver en særlig connector, som klinikken kan udlevere. Alle disse råd er fra Aalborg-pjecen og kan afvige lidt fra region til region.

Kan du ikke tåle maskinen? Det kan du gøre først

Ring til klinikken, før du giver op. Problemet kan ligge i masken, fugteren eller trykket og ikke i selve behandlingen, og guidelinen tilråder fejlfinding og telemonitorering i den første periode. Weaver og Grunstein skriver, at beslutningen om at tage maskinen til sig falder i de første dage, så det er dér, hjælpen gør mest.

Aalborg-pjecen skriver, at tilvænning til masken kan tage lang tid, og foreslår at prøve masken i dagtimerne i 5 til 10 minutter uden luft på slangen og først derefter tilføje luften. Giv ikke op, men bliv ved med at øve, skriver den. Odense Universitetshospitals pjece henviser til Dansk Søvnapnø Forening, hvis du vil have mere viden.

Hvis det stadig ikke går

Lægehåndbogen lister tandskinne, positionstræner, vægtreduktion og kirurgi som behandlingsmuligheder ved søvnapnø. Den skriver ikke, at de er et trin to efter CPAP, så rækkefølgen aftaler du med lægen. Håndbogen skriver også, at tandskinne ikke er tilskudsberettiget, og at langt færre derfor behandles med den end for eksempel i Sverige.

Tandskinnen er den, flest spørger til. Hvad den kan og ikke kan, og hvordan du får en lavet, står i artiklen om snorkeskinne.

Min egen erfaring med at træne vejrtrækning gennem næsen gælder snorken, ikke søvnapnø. Den erstatter ikke en maskine, hvis du har fået søvnapnø, og jeg ville aldrig bruge den som begrundelse for at lade være med at få målt, hvordan din nattesøvn faktisk ser ud. Kun en måling kan fortælle dig, om du har søvnapnø, og kun en klinik kan afgøre, hvilken behandling der passer til dig.

Søvnregistreringen kan vise, at apnøerne mest sker, når du ligger på ryggen. Er det dit billede, kan en positionstræner være en mulighed ved let til moderat søvnapnø, og det har jeg samlet i artiklen om søvnapnø sovestilling.

Det her skal du ikke gøre selv

Er du træt bag rattet, så stop. Patienthåndbogen advarer om, at ubehandlet søvnapnø øger risikoen for at falde i søvn under bilkørsel og ved arbejde med maskiner.

Stop ikke med maskinen, fordi den er besværlig, uden at ringe til klinikken først. AASM-gennemgangen fandt, at undervisning, fejlfinding og telemonitorering forbedrer brugen.

Brug ikke en maskine mod snorken uden en diagnose. AASM skriver, at behandlingen skal bygge på en objektiv søvntest.

Min vurdering: det her ville jeg spørge klinikken om

Først ville jeg høre, hvilket tryk og hvilken type apparat jeg har fået, og hvorfor. Dernæst, hvilken maske jeg bruger, hvordan jeg får en anden, hvis den ikke passer, og hvad jeg gør, hvis den lækker. Til sidst, hvornår jeg skal til første kontrol, og om klinikken kan se mine brugsdata. Skal du bagefter forbedre søvnen generelt, ligger overblikket i min guide til søvnproblemer.

Jeg ville ikke forvente, at maskinen løser alt. Den er førstevalg ved søvnapnø, og guidelines anbefaler den stærkest til dem, der mærker søvnapnøen. Men den forebygger ikke nødvendigvis hjertesygdom, og den virker kun, når du bruger den.

Konklusion

En søvnapnø maskine er en CPAP, der holder svælget åbent med let luft under tryk (4 til 20 hPa). Den kommer via sygehus eller klinik efter en måling, og en officiel dansk pris har jeg ikke fundet. På Aalborg Universitetshospital udlåner Det Centrale Hjælpemiddeldepot apparatet, men jeg ved ikke, hvordan det foregår i din region.

Det, der afgør, om maskinen hjælper, er, om du bruger den. Fire timer pr. nat er en konvention, SAVE-forsøget havde 3,3 timer, og de første dage og uger tæller mest. De problemer, kilderne nævner, handler om maske, lækage og fugt, og klinikkens personale kan hjælpe med dem.

CPAP sænker AHI, mindsker snorken og søvnigheden og kan sænke blodtrykket. Den forebyggede ikke hjerte-kar-hændelser i SAVE. Jeg har selv aldrig brugt en, så det her er det, kilderne siger, ikke min nat med maskinen.

Ofte stillede spørgsmål om søvnapnø maskine

En søvnapnø maskine, CPAP, er en luftpumpe, der blæser luft med et lille overtryk på cirka 4 til 20 hPa gennem en slange og en maske, så svælget holder sig åbent under søvn. Lægehåndbogen kalder den førstevalg ved obstruktiv søvnapnø.

Du får den efter en søvnregistrering, der viser søvnapnø, og en henvisning til et offentligt sygehus eller en privat klinik med aftale med Danske Regioner, skriver Patienthåndbogen. Ifølge Patienthåndbogen kræver tilpasning af masken grundig instruktion fra personalet.

Jeg har ikke kunnet finde en officiel dansk pris, så jeg skriver ikke et beløb. En patientpjece fra Aalborg Universitetshospital beskriver, at apparatet udlånes af Det Centrale Hjælpemiddeldepot i perioder på 2 år, og den nævner ingen egenbetaling. Spørg din søvnklinik.

Den gængse grænse er mindst 4 timer pr. nat på mindst 70 procent af nætterne, en definition fra Kribbs og kolleger i 1993. Patienthåndbogen siger, at man bør sove med masken hele natten, og Weaver og Grunstein skriver, at brug over 6 timer formentlig mindsker søvnigheden.

Et fast apparat giver ét indstillet tryk, et selvjusterende justerer trykket løbende. Cochrane-reviewet fra 2019 fandt, at folk sandsynligvis brugte det selvjusterende 13 minutter længere pr. nat, og at forskellene ellers var små. AASM anbefaler begge til den løbende behandling.

Det afgør klinikken sammen med dig. I en netværksmeta-analyse fra 2022 var masker på næsen og næsepuder forbundet med lavere AHI, lavere tryk og højere brug end masker over næse og mund. En maske på næsen virker dårligere, hvis munden står åben. Kan du ikke holde den lukket, så sig det til klinikken.

Lidt lækage har ifølge Patienthåndbogen ingen betydning for effekten. Større lækage kan dog give flabren, og luft over næseryggen kan give røde øjne. Juster masken uden at stramme for hårdt. På det apparat, Aalborg-pjecen beskriver, betyder en rød smiley ved maskeforsegling, at masken skal justeres, og hvis den stadig er rød efter 7 til 14 dage, kan du ringe til afdelingen.

Patienthåndbogen nævner lækage, rødme og tryksår fra en for stram maske, klaustrofobi, tør eller tilstoppet næse og søvnbesvær. Der findes råd til hver, blandt andet fugter, saltvandsnæseskyl og hjælp fra personalet. Cochrane kunne ikke sammenligne bivirkninger mellem apparattyper.

Ifølge Aalborg Universitetshospitals pjece tørres masken af hver morgen, og maske, hovedbånd, slange og fugter vaskes en gang om ugen. Fugteren tømmes dagligt, og filteret skiftes hver 3. til 6. måned. Producentens vejledning til dit eget apparat gælder først.

Ja, som ekstra håndbagage i kabinen. Aalborg-pjecen skriver, at apparatet ikke tåler stød, slag og tryk i lastrummet, og at du skal have en engelsk erklæring med fra klinikken. Husk en adapter til stikkontakten i udlandet.

Det kunne SAVE-forsøget ikke vise. Hos 2.717 patienter med søvnapnø og kendt hjerte- eller hjernekarsygdom fik 17,0 procent med CPAP og 15,4 procent uden en hjerte-kar-hændelse (HR 1,10; 95 % konfidensinterval 0,91 til 1,32). Brugen var 3,3 timer pr. nat, og de fleste havde minimal søvnighed. Et delstudie med 888 deltagere fandt heller ingen effekt på blodsukker eller risikoen for at få diabetes.

Ring til klinikken, før du stopper. Fejlfinding, undervisning og opfølgning bedrer brugen, og problemet kan ligge i masken eller fugten. Hjælper det ikke, nævner Lægehåndbogen tandskinne, positionstræner, vægtreduktion og kirurgi som andre muligheder, som du aftaler med lægen.

Kilder

  1. Patienthåndbogen. "CPAP". Forfatter Jan Ovesen. Opdateret 7. januar 2025. sundhed.dk.
  2. Patienthåndbogen. "Obstruktiv søvnapnø syndrom". Opdateret 17. januar 2025. sundhed.dk.
  3. Lægehåndbogen. "Obstruktiv søvnapnø" (ØNH). Opdateret 17. januar 2025. sundhed.dk.
  4. Aalborg Universitetshospital, Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling. "Sådan bruger du CPAP-apparat". Patientpjece HOOA11-150, 19. juli 2019.
  5. McEvoy RD, Antic NA, Heeley E, et al. "CPAP for Prevention of Cardiovascular Events in Obstructive Sleep Apnea." N Engl J Med, 2016. PMID: 27571048.
  6. Patil SP, Ayappa IA, Caples SM, Kimoff RJ, Patel SR, Harrod CG. "Treatment of Adult Obstructive Sleep Apnea with Positive Airway Pressure: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline." J Clin Sleep Med, 2019. PMID: 30736887.
  7. Patil SP, Ayappa IA, Caples SM, Kimoff RJ, Patel SR, Harrod CG. "Treatment of Adult Obstructive Sleep Apnea With Positive Airway Pressure: An American Academy of Sleep Medicine Systematic Review, Meta-Analysis, and GRADE Assessment." J Clin Sleep Med, 2019. PMID: 30736888.
  8. Kennedy B, Lasserson TJ, Wozniak DR, Smith I. "Pressure modification or humidification for improving usage of continuous positive airway pressure machines in adults with obstructive sleep apnoea." Cochrane Database Syst Rev, 2019. PMID: 31792939.
  9. Chen LY, Chen YH, Hu SW, Lin MT, Lee PL, Chiang AA, Tu YK. "In search of a better CPAP interface: A network meta-analysis comparing nasal masks, nasal pillows and oronasal masks." J Sleep Res, 2022. PMID: 35821391.
  10. Kribbs NB, Pack AI, Kline LR, et al. "Objective measurement of patterns of nasal CPAP use by patients with obstructive sleep apnea." Am Rev Respir Dis, 1993. PMID: 8466125.
  11. Weaver TE, Grunstein RR. "Adherence to continuous positive airway pressure therapy: the challenge to effective treatment." Proc Am Thorac Soc, 2008. PMID: 18250209.
  12. Testelmans D, Schwarz EI, Anttalainen U, et al. "ERS/ESRS clinical practice guideline for continuous positive airway pressure for the treatment of adult obstructive sleep apnoea." Eur Respir J, 2026. PMID: 42860272.
  13. Odense Universitetshospital, Respirationscenter Syd. "Søvnapnø". Patientinformation, 29. juni 2026.
  14. ClinicalTrials.gov. "Sleep Apnea Cardiovascular Endpoints (SAVE) Study." NCT00738179.
  15. Loffler KA, Heeley E, Freed R, et al. "Continuous Positive Airway Pressure Treatment, Glycemia, and Diabetes Risk in Obstructive Sleep Apnea and Comorbid Cardiovascular Disease." Diabetes Care, 2020. PMID: 32291275.

Opdateringshistorik

Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.

Artikel publiceret

Mark Petersen
Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →
Nyhedsbrev

Få mine bedste guides direkte i indbakken

Ingen spam, kun det jeg selv har testet. Ca. 1 mail om ugen.