Disclaimer: Denne artikel er generel information om søvnapnø og snorken og erstatter ikke en søvnundersøgelse eller en vurdering hos din læge. Har du kraftig snorken, vejrtrækningspauser, dagtræthed eller falder i søvn i passive situationer, bør du kontakte din læge. Behandling med CPAP, tandskinne, operation eller medicin aftales med lægen. Læs den fulde disclaimer →
Søvnapnø er gentagne stop i vejrtrækningen, mens du sover. Ved den hyppigste form, obstruktiv søvnapnø, falder svælget sammen under søvn, vejrtrækningen standser eller bliver for svag, og søvnen afbrydes kortvarigt, så luftvejen åbner sig igen. Du husker det ikke, men din partner hører snorken og så stilheden.
Det rammer mænd oftere end kvinder. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk har 10 til 20 procent af mænd mellem 30 og 60 år obstruktiv søvnapnø, mod 5 til 9 procent af kvinderne. Snorken er ofte det første tegn, men de fleste, der snorker, har ikke søvnapnø. Det kan kun en søvnundersøgelse afgøre.
Jeg snorkede selv meget og er blevet testet med en hjemmetest-maskine. Der blev ikke fundet noget. Her får du forskellen på snorken og søvnapnø, hvordan udredningen foregår i Danmark, hvad der virker, og hvad søvnapnø gør ved testosteron, rejsning og natlig vandladning. Er det søvnen generelt, der driller, så start med min guide til søvnproblemer.
Hvad er søvnapnø, og hvor mange mænd rammer det?
Søvnapnø betyder, at vejrtrækningen standser eller bliver kraftigt reduceret under søvn. Lægehåndbogen definerer en apnø som et ophør af vejrtrækningen i mindst 10 sekunder. En hypopnø er en reduktion af vejrtrækningen i mindst 10 sekunder, der får iltmætningen til at falde med mindst 3 procent.
Alvorligheden måles med AHI, apnø-hypopnø-indekset: antal apnøer og hypopnøer pr. time søvn. Under 5 er normalt. Fra 5 til 14 er mildt, fra 15 til 29 er moderat, og 30 eller derover er alvorligt.
To ord bliver ofte blandet sammen. Søvnapnø er målingen: der er gentagne stop i vejrtrækningen. Søvnapnøsyndrom er målingen plus generne, især udtalt træthed og søvnighed om dagen. Du kan altså have et målbart AHI uden at mærke meget, og det er en af grundene til, at mange går i årevis uden en diagnose.
Hvor mange mænd er ramt? Det danske tal er 10 til 20 procent af mænd i alderen 30 til 60 år. En amerikansk modelberegning bygget på Wisconsin Sleep Cohort viser de moderate og svære tilfælde mere skarpt. Peppard og kolleger (2013) anslog, at 10 procent af mænd mellem 30 og 49 år og 17 procent af mænd mellem 50 og 70 år har et AHI på 15 eller mere. For kvinder var tallene 3 og 9 procent.

Samme arbejde viste, at forekomsten er steget: de relative stigninger lå mellem 14 og 55 procent over to årtier, afhængigt af gruppen, og forfatterne begrunder opdateringen med fedmeepidemien. Tallene er beregninger for USA og kan ikke overføres 1 til 1 til Danmark, men forskellen mellem mænd og kvinder går igen i de danske opslagsværker.
Hvorfor flere mænd? Lægehåndbogen og Patienthåndbogen giver ingen forklaring på kønsforskellen, men begge peger på pladsen i de øvre luftveje og på vægten som årsager til søvnapnø. Cochrane-reviewet om mund- og svælgøvelser (Rueda og kolleger, 2020) noterer, at de klassiske symptomer som snorken mest opleves af mænd, mens kvinder oftere beskriver uspecifik træthed, søvnbesvær og morgenhovedpine.
Min læsning er, at noget af forskellen kan skyldes, at søvnapnø overses hos kvinder. Det er min tolkning og ikke en konklusion fra reviewet.
Min egen test og min snorken
Jeg er blevet testet for søvnapnø med en hjemmetest-maskine. Testen fandt ingen søvnapnø.
Jeg snorkede meget. Jeg prøvede næsepatch, sovestillingspuder og en bideskinne, og nogle af tingene hjalp lidt. Det, der virkede, var at træne vejrtrækning gennem næsen.
Vejrtrækningen er ikke nyt for mig. Da stress var på sit værste, var det meditation og styr på vejrtrækningen, der vendte det, og i dag er min vejrtrækning mit varslingssystem for, hvornår jeg er tæt på kanten.
Det her gælder snorken. Søvnapnø er en diagnose, der stilles ved en søvnundersøgelse.
Snorken eller apnø: sådan skelner du
Snorken og søvnapnø er ikke det samme, men de hører til i samme spektrum. Snorken er lyden af blødt væv i svælget, der vibrerer, når musklerne slapper af under søvn, og pladsen bliver mindre. Ved søvnapnø bliver det så trangt, at vejrtrækningen helt eller delvist går i stå. Lægehåndbogen skriver, at nogle snorkere ender dér.
Snorken er meget almindeligt blandt mænd. Ifølge Lægehåndbogens side om snorken (opdateret juni 2026) snorker omtrent halvdelen af alle voksne mænd, og 10 til 20 procent gør det hver nat. Forekomsten stiger frem mod 60-årsalderen og følger overvægt. Let til moderat snorken regnes som et normalfænomen, men den kan give sociale gener og belaste parforholdet.
Det, der gør forskellen, er ikke lydstyrken. Det er det, der følger med. Lægehåndbogen beskriver, at du bør tænke på søvnapnø, når du vågner flere gange om natten, når en samlever beskriver snorken med vejrtrækningspauser eller gentagne opvågninger, når du er træt i dagtimerne eller falder i søvn i passive situationer, eller når du er overvægtig med en kort eller kraftig hals.

| Snorken uden søvnapnø | Søvnapnø | |
|---|---|---|
| Vejrtrækning | Snorken uden pauser | Ofte uregelmæssig snorken med pauser og opvågninger med kvælningsfornemmelse |
| Dagen efter | Ingen udtalt dagtræthed | Træthed, morgenhovedpine, dårlig koncentration |
| Hvem opdager det | Partneren hører snorken | Partneren hører pauserne, du mærker trætheden |
| Hvor almindeligt | Omtrent halvdelen af voksne mænd | 10 til 20 procent af mænd mellem 30 og 60 år |
| Undersøgelse | Rådgivning, evt. ØNH-vurdering | Søvnregistrering (CRM eller PSG) |
| Første indsats | Sovestilling, vægt, alkohol | CPAP, tandskinne eller andet efter vurdering |
Spørgeskemaer kan hjælpe lægen med at spørge ind til de rigtige ting, men de kan ikke stille diagnosen. Lægehåndbogen skriver, at der ikke findes blodprøver, spørgeskemaer eller kliniske parametre med diagnostisk værdi. Den amerikanske søvnmedicinske guideline fra Kapur og kolleger (2017) siger det samme i en stærk anbefaling: brug ikke spørgeskemaer eller beregningsmodeller til at diagnosticere søvnapnø uden en søvnregistrering.
Lægehåndbogen har et praktisk trick: bed din samlever om at notere vejrtrækningspauser, hvor mange og hvor lange, eller optag søvnen på mobilvideo. Det giver lægen mere at arbejde med end dit eget skøn.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.
Søvnapnø symptomer hos mænd: det du mærker, og det din partner hører
Symptomerne på søvnapnø er ofte uspecifikke, og den enkelte har sjældent dem alle. Patienthåndbogen understreger, at mange ikke forbinder symptomerne med sygdom, og at det i nogle tilfælde kun er partneren, der opdager natsymptomerne. Det er heller ikke en pludselig forandring. Sygdommen udvikler sig over år, og man vænner sig til det.
Om natten er det typiske uregelmæssig snorken, urolig søvn, nattesved, toiletbesøg og opvågninger med åndenød eller hjertebanken. Om dagen er det, at du ikke er udhvilet, morgenhovedpine, dårligt humør, kort lunte, nedsat koncentration og hukommelse og træthed, især i monotone situationer som bilkørsel og møder.
Lægehåndbogen nævner nedsat libido og, hos mænd, nedsat erektionsevne. Mange knytter dem aldrig til søvnen. Det er også to af de typiske tegn ved lavt testosteron, og det er en god grund til, at en mand med både snorken og seksuelle problemer får undersøgt søvnen, før han leder efter forklaringen et andet sted. Jeg kommer ind på testosteron og rejsning i egne afsnit nedenfor.
Patienthåndbogen peger på en pointe, der overrasker mange: der er ingen sammenhæng mellem sværhedsgraden af søvnapnø og graden af træthed. Du kan have en svær søvnapnø og kun føle dig lidt sløj, og omvendt. Det er et argument for at stole på målingen og ikke på følelsen.
Mange forveksler søvnapnø med andre søvnproblemer. Lægehåndbogen nævner uro i benene og dårlig søvnhygiejne blandt de tilstande, der skal holdes ude fra hinanden. Ligger du vågen og kan ikke falde i søvn, er det sjældent søvnapnø. Vågner du derimod igen og igen og føler dig knust om morgenen, er afbrudt søvn den bedste indgang, og søvnapnø er en af de årsager, man skal spørge til.
Hvorfor får man søvnapnø? Årsager og arv
Man får søvnapnø, fordi der under søvn er for lidt plads i de øvre luftveje, og musklerne i svælget slapper så meget af, at luftvejen klapper sammen. Patienthåndbogen forklarer det som anatomi: små knogler, for eksempel en lille underkæbe, eller fyldigt blødt væv som store mandler eller en stor tunge.
Lægehåndbogen lister de kendte risikofaktorer: overvægt, små kæbeknogler, forstørrede mandler eller polypper, slimhindehævelser fra for eksempel allergi og en skæv næseskillevæg. Risikoen stiger med alder og vægt. Alkohol og sovemidler forværrer tilstanden, fordi de sænker muskelspændingen i svælget. Rygning nævnes i håndbogen om snorken som en disponerende faktor, blandt andet fordi den øger tendensen til tillukket næse.
Er det arveligt? Delvist, ser det ud til. Redline og kolleger (1995) undersøgte 91 familier og fandt, at søvnforstyrret vejrtrækning var mere udbredt blandt slægtninge til patienter med diagnosticeret søvnapnø (21 procent) end blandt naboer uden kendt søvnapnø (12 procent).
Forfatterne skriver, at ophobningen i familierne ikke blev forklaret af vægt eller halsomfang alene, men studiet kan ikke skille arv fra fælles vaner. Det, der sandsynligvis går i arv, er kæbens og svælgets form, men det er min læsning og ikke en konklusion fra studiet.
Patienthåndbogen siger det kort: sygdommen skyldes anatomiske forhold og kan derfor ikke helt undgås. Vægtøgning kan forværre forholdene. Det er både skidt og godt. Du kan ikke vælge din kæbe, men du kan påvirke vægt, alkohol og sovestilling.
Stress og kortisol er ikke en årsag til søvnapnø, men de påvirker, hvor godt du i det hele taget sover. Hvordan det hænger sammen, har jeg samlet i kortisol og søvn.
Udredning af søvnapnø i Danmark: fra egen læge til hjemmetest
Udredningen starter hos egen læge. Lægehåndbogen skriver, at man ved mistanke om søvnapnø henviser til enten en søvnklinik eller til en praktiserende øre-næse-halslæge, der har udstyr til en søvnregistrering. Det kan også være et offentligt sygehus, hvor ansvaret er fordelt forskelligt fra region til region, oftest hos lungemedicinske eller ØNH-afdelinger.
Selve undersøgelsen hedder CRM, kardiorespiratorisk monitorering. Det er et ambulant apparat, du sover med i din egen seng. Det registrerer luftstrømmen gennem næse og mund, vejrtrækningsbevægelser fra brystkasse og mave, iltmætning og puls samt din position. Ofte indgår også en lydmåling af snorken.
Den mere omfattende udgave hedder PSG, polysomnografi. Den måler desuden hjernebølger, øjenbevægelser og muskelspænding, så man kan se søvnstadierne. Tidligere krævede den en indlæggelse, men der findes nu udstyr, der kan bruges ambulant. Indikationen er ofte mistanke om flere samtidige søvnsygdomme eller en anden søvnsygdom end obstruktiv søvnapnø.
| Hjemmetest (CRM) | Søvnlaboratorium (PSG) | |
|---|---|---|
| Hvad måles | Luftstrøm, vejrtrækning, ilt, puls, position, evt. lyd | Det samme plus hjernebølger, øjne og muskelspænding |
| Hvor | Typisk i egen seng | Søvnlaboratorium eller udvidet ambulant udstyr |
| Passer til | Ukomplicerede tilfælde med mistanke om moderat til svær søvnapnø | Komplicerede tilfælde og uklare resultater |
| Efter et negativt resultat | Kan føre til en PSG, hvis mistanken består | Kan gentages, hvis mistanken består |
Rollefordelingen følger den amerikanske guideline. Kapur og kolleger (2017) anbefaler en PSG eller en hjemmetest med teknisk velegnet udstyr til voksne uden komplicerende sygdom og med tegn på moderat til svær søvnapnø. Hos patienter med betydelig hjerte-lungesygdom, muskelsvaghed, mistanke om for lav ventilation, kronisk opioidbrug, tidligere apopleksi eller svær insomni anbefales PSG i stedet. Er en enkelt hjemmetest negativ, ufuldstændig eller teknisk utilstrækkelig, anbefales en PSG.
Min egen test var en hjemmetest-maskine, og der blev ikke fundet noget. Lægehåndbogen advarer om en praktisk fælde: første nats effekt. Måleudstyret kan forstyrre søvnen, så du sover mere overfladisk end normalt, og så er resultatet ikke repræsentativt og må gøres om. Nogle gange måles over flere nætter.

Ventetiden er den danske flaskehals. Lægehåndbogen skriver, at mange ØNH-speciallæger har flere måneders ventetid på en CRM, og at ventetidsgarantien ikke gælder hos speciallæger, men gælder ved offentlige sygehuse. Ved henvisning til et offentligt sygehus kan du vælge at blive viderehenvist til et privat sygehus eller en klinik. Under ventetiden råder håndbogen til at sove med hævet hovedgærde eller i sideleje og at undgå bilkørsel ved træthed.
Resultatet er et AHI-tal og en graduering. Registreringen viser også, hvor længe iltmætningen har været under 90 procent, og om apnøerne mest sker i rygleje. Det sidste kan afgøre, om sovestilling er en brugbar behandling for dig.
Konsekvenser: blodtryk, hjerte og trafik
Ubehandlet søvnapnø hænger sammen med forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Lægehåndbogen nævner desuden slagtilfælde, ulykker og komplikationer ved bedøvelse, og den anbefaler at udelukke søvnapnø ved nydiagnosticeret forhøjet blodtryk eller diabetes.
Den bedste enkeltkilde på blodtryk er Wisconsin Sleep Cohort. Peppard og kolleger (2000) fulgte 709 deltagere i fire år og fandt en dosis-respons-sammenhæng, uafhængig af blandt andet BMI, hals- og taljemål, alder, køn, alkohol og rygning. Sammenlignet med et AHI på nul var odds ratio for forhøjet blodtryk fire år senere 1,42 ved et AHI på 0,1 til 4,9, 2,03 ved 5,0 til 14,9 og 2,89 ved 15 eller mere (95 % konfidensinterval 1,46 til 5,64).
Det er en sammenhæng og ikke et bevis for årsag, og forfatterne skriver selv, at tallene tyder på en risikofaktor. Snorker du og har et blodtryk, der ikke vil ned, ville jeg få søvnen undersøgt.
Hvad så med behandlingen? Her bliver billedet mere nuanceret, end mange regner med. Lægehåndbogen skriver, at CPAP giver bedre livskvalitet og to til tre års livsforlængelse. Men i SAVE-forsøget (McEvoy og kolleger, 2016) blev 2.717 patienter med moderat til svær søvnapnø og kendt hjerte- eller karsygdom fulgt i gennemsnit 3,7 år. Hjertedød, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller indlæggelse for blandt andet hjertesvigt forekom hos 17,0 procent med CPAP og 15,4 procent uden (HR 1,10; 95 % konfidensinterval 0,91 til 1,32).
Forsøget fandt altså ingen forebyggende effekt på hjerte-kar-hændelser. CPAP reducerede dog snorken og dagtrætheden og forbedrede livskvalitet og humør. Deltagerne brugte i gennemsnit CPAP i 3,3 timer pr. nat, og det er et af de forbehold, der knytter sig til forsøget.
Trafikken er det mest håndgribelige. Patienthåndbogen advarer om, at ubehandlet søvnapnø øger risikoen for søvnanfald, for eksempel under bilkørsel, og at ubehandlede patienter lever nogle år kortere end behandlede. Er du træt bag rattet, er det ikke et personligt svaghedstegn. Det er en grund til at stoppe op og få søvnen undersøgt.
Søvnapnø og testosteron: hvad der faktisk er belæg for
Søvnapnø og lavt testosteron giver mange af de samme symptomer, og de rammer de samme mænd: midaldrende og ofte overvægtige. Det gør sammenhængen svær at tyde. Kort fortalt er lavt testosteron mere almindeligt ved søvnapnø, men CPAP gav ingen signifikant ændring i testosteron, og vægttab ser ud til at have mere at sige end selve åndedrætsstoppene. Symptomerne kan du sammenligne med listen i lavt testosteron symptomer.
Barrett-Connor og kolleger (2008) målte testosteron hos 1.312 mænd på 65 år eller derover og sammenlignede med en nats søvnmåling 3,4 år senere. Lavere testosteron hang sammen med dårligere søvneffektivitet, flere opvågninger, mindre dyb søvn og et højere AHI. Men sammenhængene svækkedes eller forsvandt, når der blev justeret for BMI eller taljemål. Forfatterne konkluderer, at sammenhængen i høj grad forklares af fedme.
Hvis åndedrætsstoppene selv sænkede testosteron, burde CPAP hæve det. Det ser det ikke ud til. Cignarelli og kolleger (2019) gennemgik 10 kohortestudier og 2 randomiserede forsøg med i alt 388 mænd. CPAP-brug var ikke forbundet med en signifikant ændring i total testosteron (forskel 1,08 med 95 % konfidensinterval -0,48 til 2,64; enhed ikke oplyst i abstractet) eller de øvrige hormoner.
Forfatterne konkluderer, at resultaterne ikke understøtter en direkte vekselvirkning mellem søvnapnø og testosteron, og at man bør overveje andre strategier end CPAP ved lavt testosteron hos søvnapnøpatienter. Det modsiger en sætning, der går igen mange steder: at CPAP i mange tilfælde normaliserer testosteron. Min vurdering er, at den sætning ikke holder, når man ser på de samlede data.
Hvad virker så? En analyse fra 2026 af forsøget INTERAPNEA (Herrera-Quintana og kolleger) omfattede 89 mænd med overvægt eller fedme og moderat til svær søvnapnø, fordelt på sædvanlig behandling (49 mænd) eller et otteugers program med vægttab og livsstilsændringer (40 mænd). Forskellen mellem grupperne i testosteron var cirka 2,7 nmol/L (77,6 ng/dL) efter otte uger og cirka 3,1 nmol/L (90,4 ng/dL) efter seks måneder, til fordel for programgruppen.
Konfidensintervallerne er brede (cirka 0,15 til 5,2 og 0,41 til 5,9 nmol/L), og forfatterne kalder de seksuelle scorer eksplorative, fordi spørgeskemaet ikke måler rejsning eller sexlyst direkte. Pointen er, at vægt og søvn skal løses samlet. Hvordan du ellers kan øge testosteron uden medicin, har jeg samlet i naturligt at øge testosteron.
Der er også en omvendt retning, som mange overser. Hoyos og kolleger (2012) gav 67 svært overvægtige mænd med svær søvnapnø enten testosteronundecanoat (1.000 mg som indsprøjtning ved uge 0, 6 og 12) eller placebo i 18 uger, begge grupper på kaloriereduceret kost.
Ved uge 7 var iltmætningen dårligere med testosteron. Iltfaldsindekset (ODI) steg 10,3 hændelser pr. time mere end med placebo (95 % konfidensinterval 0,8 til 19,8), og tiden med iltmætning under 90 procent steg 6,1 procentpoint mere. Ved uge 18 var der ingen signifikant forskel. Forfatterne konkluderer, at behandlingen let og forbigående forværrer den søvnforstyrrede vejrtrækning.
Forsøget gælder overvægtige mænd med svær søvnapnø og ikke alle mænd. Men det er nok til, at jeg vil sige det her til enhver, der overvejer testosteronbehandling og snorker kraftigt eller er træt om dagen: få søvnen undersøgt først. En ubehandlet søvnapnø kan gøre dit testosteronbillede svært at tolke.
Rejsningsproblemer og CPAP: hvad Cochrane-reviewet siger
Lægehåndbogen nævner nedsat erektionsevne som et symptom på søvnapnø hos mænd. Spørgsmålet er, om det hjælper på rejsningen at behandle søvnapnøen. Svaret er, at det ikke er afklaret, og at det ikke skyldes, at ingen har prøvet.
Barbosa og kolleger (Cochrane, 2021) søgte efter randomiserede forsøg, hvor trykbehandling som CPAP blev brugt til mænd med både søvnapnø og rejsningsproblemer. De fandt seks forsøg med i alt 315 mænd, alle med CPAP, og alle med betydelig risiko for bias. Ingen af forsøgene målte, om rejsningsproblemet forsvandt, så forfatterne brugte spørgeskemascorer i stedet.
Resultatet af CPAP mod ingen CPAP var usikkert. Efter 4 uger var forskellen på IIEF-5 7,50 point (95 % konfidensinterval 4,05 til 10,95), men det bygger på ét forsøg med 27 deltagere. Efter 12 uger var forskellen på erektionsdomænet 2,50 point (konfidensinterval -1,10 til 6,10, altså ikke signifikant), fra ét forsøg med 57 deltagere. Begge resultater har meget lav evidenssikkerhed.
Sammenligningen med sildenafil er mere interessant. Efter 12 uger kunne sildenafil let forbedre erektionsfunktionen mere end CPAP (erektionsdomænet var 4,78 point bedre med sildenafil, 95 % konfidensinterval 2,58 til 6,98; 3 forsøg, 152 deltagere, lav evidenssikkerhed). En af forfatterne har modtaget honorar fra CPAP-producenten ResMed Brazil for konsulentarbejde inden for sundhedsøkonomi. Det er en oplysning, du bør have med.
Det betyder ikke, at CPAP er værdiløs for en mand med rejsningsproblemer. Det betyder, at ingen kan love, at maskinen fikser dem. Min vurdering er, at man bør gøre begge dele, hvis begge dele er relevante: få søvnen undersøgt og få rejsningen vurderet. Hvad der ellers kan ligge bag, og hvordan du håndterer det, står i min artikel om rejsningsproblemer.
Natlig vandladning: når vejrtrækningen er skurken
Lægehåndbogen lister nykturi, altså at vågne for at tisse om natten, blandt de natlige symptomer på søvnapnø. Mange mænd tænker straks på prostata. Det er også en mulig forklaring, men hvis du både snorker og vågner for at tisse, så hold begge muligheder åbne.
Det praktiske er enkelt. Vågner du to gange eller mere og samtidig snorker kraftigt, er træt om dagen eller har en partner, der har set pauser i vejrtrækningen, så bed om en søvnregistrering sammen med prostata-vurderingen. Mekanismen bag har jeg gennemgået i artiklen om natlig vandladning, så den gentager jeg ikke her.
Det, jeg vil tilføje, er at gøre begge dele samtidig. En mand, der får behandlet prostataen uden at få tjekket vejrtrækningen, risikerer at stå med en forbedret blære og en uændret nattesøvn.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.
Behandling af søvnapnø: CPAP, tandskinne, vægt og operation
Behandlingen afhænger af sværhedsgrad og dine forhold. Lægehåndbogen peger på CPAP som førstevalg, tandskinne og positionstræner ved let til moderat søvnapnø, vægttab og operation, når der er en tydelig anatomisk forhindring. Målet er at normalisere den natlige vejrtrækning.
| Behandling | Hvem er den til | Det siger kilderne |
|---|---|---|
| CPAP | Førstevalg ved moderat til svær søvnapnø | AHI faldt fra 29,0 til 3,7 i SAVE-forsøget |
| Tandskinne | Let til moderat søvnapnø, især i rygleje, og ved CPAP-intolerance | Skræddersyet af tandlæge; ingen offentlig støtte i Danmark |
| Positionstræning | Søvnapnø, der mest forekommer i rygleje | Sænker AHI, men mindre end CPAP |
| Vægttab | Alle med overvægt | Mindre AHI; fordelen blev mindre over 10 år i Sleep AHEAD |
| Operation | Tydelige obstruktioner (septum, mandler) | Kræver forudgående vurdering; ældre ganekirurgi gav skuffende resultater |
| Nervestimulation | CPAP-intolerante i udvalgte tilfælde | Eksperimentel ifølge Lægehåndbogen; uden kontrolgruppe i STAR |
CPAP, den klassiske maskine
CPAP er en luftpumpe, der blæser luft gennem en slange til en maske over næsen eller over næse og mund. Trykket er lavt, fra cirka 4 til 20 hPa, og holder svælget åbent. Apparatet kan registrere trangheden og øge trykket, når der er brug for det. Patienthåndbogen skriver, at CPAP fås efter henvisning til offentlige sygehuse eller private klinikker, der har aftale med Danske Regioner.
Når der er søvnapnø, virker CPAP på det tal, den er lavet til. I SAVE faldt AHI i CPAP-gruppen fra 29,0 til 3,7 hændelser pr. time. Udfordringen er brugen. Lægehåndbogen anbefaler tæt opfølgning i starten og årlige kontroller bagefter, og deltagerne i SAVE brugte CPAP i gennemsnit 3,3 timer pr. nat.
Tandskinne
En tandskinne holder underkæben let fremme under søvn, så der bliver mere plads bag tungen. Den er en mulighed ved let til moderat søvnapnø og for dem, der ikke kan tåle CPAP. Den amerikanske søvnmedicinske forening og AADSM, en forening for tandlæger inden for søvnmedicin (Ramar og kolleger, 2015), foreslår, at en tandlæge laver en tilpasset, justerbar skinne og ikke en færdig model, og at behandlingen følges op med tandlægekontrol og en ny søvnregistrering.
I Danmark er tandskinne ikke tilskudsberettiget. Lægehåndbogen noterer, at langt færre patienter derfor behandles med den end i for eksempel Sverige. Håndbogen anbefaler også, at behandlingen kontrolleres med en CRM for at dokumentere, at den virker.
Positionstræning og sovestilling
Hos mange er apnøerne mest udtalte i rygleje, og det kan en CRM vise. Er det tilfældet, kan en positionstræner, et lille apparat der signalerer, når du ligger på ryggen, bruges ved let til moderat søvnapnø, ifølge Lægehåndbogen. Den tilføjer, at man efter nogle uger lærer at vende sig på siden.
Cochrane-reviewet om positionsbehandling (Srijithesh og kolleger, 2019) med otte forsøg og 323 deltagere fandt, at positionsbehandling sænkede AHI med 7,38 hændelser pr. time sammenlignet med ingen behandling (95 % konfidensinterval -10,06 til -4,70, lav evidenssikkerhed). CPAP sænkede AHI 6,4 hændelser pr. time mere end positionsbehandling (konfidensinterval 3,00 til 9,79). I ét studie var den selvrapporterede brug 2,5 timer pr. nat højere med positionsbehandling end med CPAP. Alle studier var korte.
Vægttab, inklusive medicin
Overvægt er den risikofaktor, du selv kan flytte mest. I Sleep AHEAD-forsøget (Kuna og kolleger, 2021) blev 264 voksne med overvægt, type 2-diabetes og søvnapnø randomiseret til intensiv livsstilsindsats eller diabetesundervisning. AHI var 9,7, 8,0 og 7,9 hændelser pr. time lavere i livsstilsgruppen efter 1, 2 og 4 år.
Efter 10 år, hvor 134 af de 264 blev målt igen, var forskellen 4,0 hændelser pr. time og ikke længere signifikant (p = 0,109). Remission efter 10 år var 34,4 procent i livsstilsgruppen mod 22,2 procent i kontrolgruppen.

Lektien er, at vægttab virker, men at effekten skal holdes ved lige. Lægehåndbogen tilføjer, at det er meget svært at tabe sig med ubehandlet søvnapnø, og at CPAP kan gøre vægttabet lettere, fordi de appetitregulerende hormoner normaliseres, og overskuddet vender tilbage.
Medicin er kommet til. I SURMOUNT-OSA (Malhotra og kolleger, NEJM 2024) fik voksne med moderat til svær søvnapnø og fedme, BMI omkring 39, tirzepatid eller placebo i 52 uger i to forsøg. Hos dem uden CPAP faldt AHI 25,3 hændelser pr. time med tirzepatid og 5,3 med placebo (forskel 20,0; konfidensinterval 14,2 til 25,8). Hos dem, der brugte CPAP, var tallene 29,3 mod 5,5 (forskel 23,8). Forsøget blev betalt af producenten Eli Lilly.
Det europæiske lægemiddelagentur meddelte 13. december 2024, at der ikke skulle gives en særskilt indikation for søvnapnø, fordi brugen allerede er dækket af indikationen for vægtkontrol. Forsøgenes data blev i stedet optaget i produktinformationen, og agenturet vurderede, at tirzepatid (Mounjaro) forbedrer obstruktiv søvnapnø hos voksne med fedme. Valget af behandling hører hjemme hos din læge.
Operation og nervestimulation
Tydelige hindringer kan opereres, fortæller Lægehåndbogen: skæv næseskillevæg, forstørrede næsemuslinger eller forstørrede mandler. Tidligere tiders operationer på den bløde gane gav skuffende resultater, hvor cirka 50 procent ikke fik bedre søvnapnø. I dag vurderes egnetheden ved en undersøgelse i bedøvelse, DISE, hvor man kan se, hvor luftvejen klapper sammen.
Nervestimulation er en implanteret pacemaker til tungens nerve. I STAR-forsøget (Strollo og kolleger, 2014) blev apparatet indopereret hos 126 deltagere, som havde svært ved at acceptere CPAP, 83 procent af dem mænd, og gennemsnitligt BMI var 28,4. Median-AHI faldt 68 procent, fra 29,3 til 9,0 hændelser pr. time efter 12 måneder.
Det var en ukontrolleret kohorte betalt af producenten Inspire Medical Systems. I en kort randomiseret fase, hvor stimulationen blev afbrudt hos 23 deltagere, steg AHI til 25,8 (mod 7,6 ved 12 måneder), mens den holdt sig på 8,9 (mod 7,2 ved 12 måneder) hos de 23, der fortsatte.
I Danmark omtaler Lægehåndbogens snorkeside (opdateret juni 2026) metoden som eksperimentel, og håndbogens behandlingsoversigt for søvnapnø nævner den ikke. Kan du ikke tåle CPAP, kan du spørge søvnklinikken, hvad der findes.
Hvad der kan hjælpe mod snorken
De første råd mod snorken er sideleje, vægttab og ingen alkohol eller sovemedicin før sengetid. Det er gratis, har lav risiko og er det samme, som lægen ville foreslå. Afsnittet er til dig, der snorker, og som ikke har søvnapnø, eller ikke ved det endnu. Jeg undlader at pege på bestemte produkter. Evidensen er blandet, og i flere kategorier er den tynd.
Sovestilling
De fleste snorker mindre, når de ligger på siden, skriver Lægehåndbogen. Det er den billigste forandring, der findes. Ligger du på ryggen, falder tungen og det bløde væv lettere tilbage i svælget. Jeg ville begynde her: sov på siden med en pude, der holder nakken i linje, og bed din partner om at se, om snorken falder.
Er det rygleje, der er problemet, kan et lille apparat eller en rygsæk hjælpe dig med at blive på siden. Er det søvnapnø, der ligger bag og ikke bare snorken, skal det måles, før du stoler på det, som beskrevet ovenfor.
Vægt og alkohol
Overvægt hænger sammen med både snorken og søvnapnø. Lægehåndbogen peger på fire første råd mod snorken uden kendt årsag: vægttab ved overvægt, ingen alkohol før sengetid, ingen sovemedicin eller sederende midler og ændret sovestilling. Alkohol og sovetabletter får svælgets muskler til at slappe af, og snorken forværres også, når man er i søvnunderskud.
Ved BMI over 30 foreslår Lægehåndbogens anden snorkeside (oktober 2024) at overveje medicinsk behandling. Det er en samtale for lægen. Er det din partner, der ikke kan sove, imens du arbejder på din snorken, kan du læse om ørepropper til søvn. Det løser ikke snorken, men det hjælper den, der ligger ved siden af.
Næsen og næsetræning
Jeg snorkede meget, og det, der virkede for mig, var at træne vejrtrækning gennem næsen. Det gør jeg ikke til en opskrift. Jeg har ingen kontrolgruppe, så min erfaring kan ikke vise, hvad der ellers ville være sket.
Hvad siger forskningen? Courtney (2020) gennemgik 14 studier af forskellige former for åndedrætstræning ved søvnapnø, blandt andet Buteyko-metoden, indåndingsmodstandstræning og mavevejrtrækning. Forfatteren konkluderer, at åndedrætstræning og vedvarende træning i vejrtrækningskontrol som sang og blæseinstrumenter måske kan hjælpe, især for personer med små anatomiske afvigelser og vejrtrækningsproblemer i dagtimerne. Mekanismer og valg af patienter skal undersøges.
Et kontrolleret forsøg, der tester netop træning af næsevejrtrækning mod snorken, er ikke fundet i søgninger i PubMed, Europe PMC og ClinicalTrials.gov den 19. november 2026 (snorken kombineret med næsevejrtrækning, Buteyko og åndedrætstræning). De registrerede forsøg, der kommer tættest på, tester mund- og svælgtræning (NCT06330116) og åndedrætsøvelser med modstand ved søvnapnø (NCT07301710), og ingen af dem har resultater i registret endnu. Det betyder ikke, at næsetræning ikke virker. Det betyder, at min erfaring ikke kan oversættes til et løfte.
Det nærmeste publicerede data er et forsøg af Ieto og kolleger (2015). Ifølge Healios gengivelse brugte kontrolgruppen på 20 personer næsestrips om natten, skyllede næsen med saltvand tre gange dagligt og lavede dybe vejrtrækningsøvelser gennem næsen, mens de sad ned. Gruppens snorken ændrede sig ikke signifikant. Gruppen var lille, og forsøget var ikke lavet til at teste næsetræning, men det taler ikke for metoden. Det ændrer ikke på, hvad der virkede for mig, men det er en grund til at tage min erfaring for det, den er.
Næsen kan også være en del af problemet. Lægehåndbogen noterer, at en tillukket næse, for eksempel fra allergi, polypper eller en skæv skillevæg, kan forværre snorken og bør vurderes af en ØNH-læge. Færdige produkter fra apotek eller internettet, herunder plastre og bøjler til næsen, kan ifølge Lægehåndbogens øvrige side om snorken (opdateret oktober 2024) ikke anbefales.
Et lille forsøg gør billedet mere nuanceret. Ioerger og kolleger (2024) sammenlignede i et pilotforsøg med 50 par en tandskinne med en kombination af ekstern næseåbner, næseskylning med saltvand og mometason, mundtape og sideliggende stilling i fire uger. Sovepartnerne bedømte snorken som meget eller betydeligt forbedret hos 91 procent af dem, der brugte skinnen (21 af 23), og 58 procent af dem, der brugte kombinationen (11 af 19).
Begge reducerede altså snorken, men tandskinnen virkede bedst. Forsøget var lille og kort, og det kan ikke siges, hvilken del af kombinationen der gjorde forskellen.
Mundtape
Det er blevet populært på sociale medier at lukke munden med tape om natten. Fangmeyer og kolleger (2025) gennemgik litteraturen. Af 177 fundne studier opfyldte 9 kriterierne, og de var meget forskellige. To studier fandt forbedring i søvnapnømål, et studie uden søvnapnø fandt mindre snorken ved tape kombineret med andre tiltag, og et studie ved astma fandt ingen fordel.
Forfatterne konkluderer, at der er ringe enighed, og at der er brug for forskning af høj kvalitet. Det er for tyndt til, at jeg vil anbefale noget. Har du mistanke om søvnapnø, ville jeg få den afklaret, før du lukker munden med tape.
Mund- og svælgøvelser
Myofunktionel terapi er øvelser for mund, tunge og svælg. Det er noget andet end den næsevejrtrækning, jeg selv har trænet, selvom de ofte præsenteres sammen. Cochrane-reviewet af Rueda og kolleger (2020) fandt ni randomiserede forsøg med 347 deltagere og forsøgsperioder på to til fire måneder.
Sammenlignet med sham-terapi reducerede øvelserne sandsynligvis søvnigheden (Epworth-score -4,52 point; moderat evidenssikkerhed) og kunne reducere AHI med 13,2 hændelser pr. time (to studier, 82 deltagere, lav evidenssikkerhed). De reducerede sandsynligvis den oplevede snorke-intensitet lidt (1,9 point; ét studie med 51 deltagere), mens effekten på snorke-hyppigheden var meget usikker og kunne være lille eller ingen.
Sammenlignet med CPAP gav øvelserne en højere AHI (9,6 hændelser pr. time mere; ét studie med 54 deltagere). Forfatterne skriver, at sikkerheden i evidensen går fra moderat til meget lav, mest fordi bedømmerne ikke var blindede, og fordi der var for få deltagere og manglende data. En af forfatterne har modtaget honorar fra Smiths Medical til foredrag. Rimelig konklusion: det er lavrisiko, det kan hjælpe, og det erstatter ikke CPAP.
Ieto og kolleger (2015) lavede et randomiseret forsøg med 39 patienter med primær snorken eller mild til moderat søvnapnø. Efter tre måneder med daglige svælgøvelser var den objektivt målte snorken faldet signifikant (99,5 til 48,2 snorkelyde over 36 dB i timen, p = 0,017). Kontrolgruppen ændrede sig ikke signifikant. Hvad den gruppe lavede, kan du læse i afsnittet om næsen ovenfor.
Tandskinne mod snorken
For ren snorken uden søvnapnø anbefaler den amerikanske søvnmedicinske forening og AADSM, en forening for tandlæger inden for søvnmedicin (Ramar og kolleger, 2015), at søvnlæger giver tandskinne til voksne, der selv beder om behandling. Lægehåndbogen skriver, at skinnen kan bruges ved primær snorken og ved let til moderat søvnapnø hos udvalgte patienter, og at effekten ofte er bedst, når snorken er positionsafhængig.
Skinnen skal laves af en tandlæge og ikke købes færdig. Den kræver et godt tandsæt. En del patienter har svært ved at sove med den, og nogle spytter den ud i søvne. Det er tandlægen, der afgør, om du er egnet. Jeg har selv prøvet en bideskinne blandt flere hjælpemidler. Det, der virkede for mig, var at træne vejrtrækning gennem næsen.
CPAP via lægen, hvis det viser sig at være søvnapnø
CPAP er ikke en snorkebehandling. Men hvis snorken viser sig at høre til en moderat til svær søvnapnø, er det her, du ender. Den kommer via søvnklinik, sygehus eller en klinik med aftale med regionen. Du skal ikke selv købe en maskine, før du ved, hvad dit AHI er, og hvilket tryk du har brug for.
Det her skal du ikke gøre selv
Snorker du kraftigt og har vejrtrækningspauser, dagtræthed eller falder i søvn i passive situationer, så få en søvnregistrering, før du prøver hjemmeløsninger. Undgå bilkørsel, når du er træt.
Undgå alkohol og sovemedicin tæt på sengetid, hvis du snorker. De sænker muskelspændingen i svælget og kan forværre både snorken og søvnapnø.
Træner du vejrtrækning, så gør det siddende eller liggende. Jeg besvimede og slog hul i hovedet, da jeg stod og lavede Wim Hof-vejrtrækning. Aldrig i vand, bag rattet eller stående.
Min vurdering: det her ville jeg gøre først
Er du en mand, der snorker uden dagtræthed, så begynd med de gratis ting: sov på siden, skær ned på alkohol og sovemidler, få vægten i den rigtige retning, og få en ØNH-læge til at se på næsen, hvis den er tillukket. Det er også her, jeg ville lede.
Har du derimod træthed om dagen, blodtryk der ikke vil ned, rejsningsproblemer, lavt testosteron på papiret eller toiletbesøg om natten sammen med snorken, så få søvnen målt. En hjemmetest er et ukompliceret trin, og resultatet fortæller dig, hvilken vej du skal gå. Min test viste intet.
Jeg ville aldrig bruge åndedrætstræning, mundtape eller en færdig skinne som erstatning for en undersøgelse, hvis jeg havde tegn på søvnapnø. De tiltag er interessante, og nogle har et vist belæg, men de svarer ikke på spørgsmålet, om du har søvnapnø. Det gør kun en måling.
Intet kosttilskud behandler søvnapnø, og Lægehåndbogens behandlingsliste indeholder ingen. Om magnesium og almindelig søvn kan du læse i artiklen om magnesium til søvn.
Konklusion
Søvnapnø er almindeligt hos mænd og overses ofte, men snorken er ikke automatisk søvnapnø. Det, der adskiller dem, er vejrtrækningspauserne, trætheden og målingen. En søvnregistrering via egen læge, en søvnklinik eller en ØNH-læge er den eneste måde at få svaret på.
Er det søvnapnø, er CPAP det bedst dokumenterede første trin ved moderat til svær form, og tandskinne og positionstræning er relevante ved den lettere, og vægttab ved overvægt. CPAP gav ingen signifikant ændring i testosteron i meta-analysen og har usikker effekt på rejsningen. Derfor ville jeg gøre vægt, søvn og alkohol rigtigt og ikke vente på, at maskinen retter hormonerne.
Viser målingen ingen søvnapnø, som hos mig, er snorken et mindre og mere håndterbart problem. Jeg er kommet den til livs ved at træne vejrtrækning gennem næsen. Forskningen bag næsetræning er tynd, så tag det som en idé og ikke som en plan, og få søvnen undersøgt, hvis der er det mindste, der peger på apnø.
Ofte stillede spørgsmål om søvnapnø
Søvnapnø er gentagne stop eller kraftige fald i vejrtrækningen under søvn. Ved den hyppigste form, obstruktiv søvnapnø, falder svælget sammen, og søvnen afbrydes kortvarigt, så du kan trække vejret igen. Alvorligheden måles med AHI, antal apnøer og hypopnøer pr. time: 5 til 14 er mildt, 15 til 29 moderat og 30 eller derover alvorligt.
Ubehandlet søvnapnø hænger sammen med forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og ulykker, ifølge Lægehåndbogen. Patienthåndbogen advarer om søvnanfald bag rattet. Det er en sammenhæng og ikke et bevis for årsag, og i det store SAVE-forsøg forebyggede CPAP ikke hjertehændelser, men det forbedrede træthed, humør og snorken.
Delvist, ser det ud til. Et amerikansk familiestudie fandt søvnforstyrret vejrtrækning hos 21 procent af slægtninge til patienter mod 12 procent hos naboer uden kendt søvnapnø. Ophobningen blev ikke forklaret af vægt eller halsomfang alene, men studiet kan ikke skille arv fra fælles vaner. Hvad der går i arv, er ikke afklaret. Mit bud er kæbens og svælgets form.
Fordi der under søvn er for lidt plads i svælget, og musklerne slapper så meget af, at luftvejen klapper sammen. Risikofaktorer er overvægt, små kæbeknogler, store mandler, skæv næseskillevæg, alder, alkohol og sovemidler. Sygdommen skyldes anatomiske forhold og kan derfor ikke helt undgås.
Nej. Omtrent halvdelen af voksne mænd snorker, og let til moderat snorken regnes som et normalfænomen. Søvnapnø mistænkes, når snorken kommer sammen med dagtræthed, observerede vejrtrækningspauser eller opvågninger med kvælningsfornemmelse. Det afgøres kun med en søvnregistrering.
Egen læge henviser til en søvnklinik eller en praktiserende ØNH-læge med udstyr til CRM, en hjemmetest, hvor luftstrøm, vejrtrækning, ilt, puls og position måles i din egen seng. Ved komplicerede tilfælde bruges PSG, som også måler hjernebølger. Blodprøver og spørgeskemaer kan ikke stille diagnosen.
Højlydt, uregelmæssig snorken med pauser, urolig søvn, nattesved, toiletbesøg og morgenhovedpine er typiske. Om dagen er det træthed, dårlig koncentration og humørpåvirkning. Lægehåndbogen nævner også nedsat libido og, hos mænd, nedsat erektionsevne. Ofte er det partneren, der opdager det først.
Lavt testosteron ses oftere ved søvnapnø, men det forklares i høj grad af overvægt. I en meta-analyse af 12 studier med 388 patienter gav CPAP ingen signifikant ændring i total testosteron. En analyse fra 2026 af et forsøg fandt højere testosteron end i kontrolgruppen efter et program med vægttab og livsstilsændringer hos mænd med søvnapnø og overvægt.
Lægehåndbogen nævner nedsat erektionsevne som symptom. Om CPAP forbedrer rejsningen, er uvist: et Cochrane-review af seks forsøg med 315 mænd fandt meget usikker evidens, og sildenafil kunne forbedre erektionsfunktionen lidt mere end CPAP efter 12 uger.
CPAP er førstevalg ved moderat til svær søvnapnø: en luftpumpe, der blæser luft med et lavt tryk gennem en maske, så svælget holdes åbent. Den fås via sygehus eller klinik med aftale med Danske Regioner. Tandskinne, positionstræner, vægttab og operation er andre muligheder efter vurdering.
Begge kan hjælpe ved let til moderat søvnapnø. Tandskinnen skal laves af en tandlæge og er ikke tilskudsberettiget. Positionsbehandling sænkede AHI med 7,4 hændelser pr. time i Cochrane-reviewet, men CPAP sænkede det mere. Ved ren snorken er sovestilling og tandskinne blandt de tiltag, der bedst er belyst.
Kilder
- Peppard PE, Young T, Barnet JH, Palta M, Hagen EW, Hla KM. "Increased prevalence of sleep-disordered breathing in adults." Am J Epidemiol, 2013. PMID: 23589584.
- Kapur VK, Auckley DH, Chowdhuri S, et al. "Clinical Practice Guideline for Diagnostic Testing for Adult Obstructive Sleep Apnea: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline." J Clin Sleep Med, 2017. PMID: 28162150.
- Peppard PE, Young T, Palta M, Skatrud J. "Prospective study of the association between sleep-disordered breathing and hypertension." N Engl J Med, 2000. PMID: 10805822.
- McEvoy RD, Antic NA, Heeley E, et al. "CPAP for Prevention of Cardiovascular Events in Obstructive Sleep Apnea." N Engl J Med, 2016. PMID: 27571048.
- Cignarelli A, Castellana M, Castellana G, et al. "Effects of CPAP on Testosterone Levels in Patients With Obstructive Sleep Apnea: A Meta-Analysis Study." Front Endocrinol, 2019. PMID: 31496991.
- Barbosa FT, Silva MP, Fontes LES, Pachito DV, Melnik T, Riera R. "Non-invasive positive airway pressure therapy for improving erectile dysfunction in men with obstructive sleep apnoea." Cochrane Database Syst Rev, 2021. PMID: 34555186.
- Barrett-Connor E, Dam TT, Stone K, et al. "The association of testosterone levels with overall sleep quality, sleep architecture, and sleep-disordered breathing." J Clin Endocrinol Metab, 2008. PMID: 18413429.
- Hoyos CM, Killick R, Yee BJ, Grunstein RR, Liu PY. "Effects of testosterone therapy on sleep and breathing in obese men with severe obstructive sleep apnoea: a randomized placebo-controlled trial." Clin Endocrinol (Oxf), 2012. PMID: 22512435.
- Herrera-Quintana L, Vázquez-Lorente H, Ruiz JR, Amaro-Gahete FJ, Carneiro-Barrera A. "Impact of an interdisciplinary weight loss and lifestyle intervention on testosterone and scores for sexual activity on the FOSQ in men with obesity and obstructive sleep apnea: secondary analyses of data from the INTERAPNEA randomized trial." Maturitas, 2026. PMID: 42456328.
- Rueda JR, Mugueta-Aguinaga I, Vilaró J, Rueda-Etxebarria M. "Myofunctional therapy (oropharyngeal exercises) for obstructive sleep apnoea." Cochrane Database Syst Rev, 2020. PMID: 33141943.
- Courtney R. "Breathing retraining in sleep apnoea: a review of approaches and potential mechanisms." Sleep Breath, 2020. PMID: 31940122.
- Fangmeyer SK, Badger CD, Thakkar PG. "Nocturnal mouth-taping and social media: A scoping review of the evidence." Am J Otolaryngol, 2025. PMID: 39662104.
- Ioerger P, Afshari A, Hentati F, et al. "Mandibular Advancement vs Combined Airway and Positional Therapy for Snoring: A Randomized Clinical Trial." JAMA Otolaryngol Head Neck Surg, 2024. PMID: 38780959.
- Ramar K, Dort LC, Katz SG, et al. "Clinical Practice Guideline for the Treatment of Obstructive Sleep Apnea and Snoring with Oral Appliance Therapy: An Update for 2015." J Clin Sleep Med, 2015. PMID: 26094920.
- Srijithesh PR, Aghoram R, Goel A, Dhanya J. "Positional therapy for obstructive sleep apnoea." Cochrane Database Syst Rev, 2019. PMID: 31041813.
- Redline S, Tishler PV, Tosteson TD, et al. "The familial aggregation of obstructive sleep apnea." Am J Respir Crit Care Med, 1995. PMID: 7881656.
- Kuna ST, Reboussin DM, Strotmeyer ES, et al. "Effects of Weight Loss on Obstructive Sleep Apnea Severity. Ten-Year Results of the Sleep AHEAD Study." Am J Respir Crit Care Med, 2021. PMID: 32721163.
- Malhotra A, Grunstein RR, Fietze I, et al. "Tirzepatide for the Treatment of Obstructive Sleep Apnea and Obesity." N Engl J Med, 2024. PMID: 38912654.
- Strollo PJ Jr, Soose RJ, Maurer JT, et al. "Upper-airway stimulation for obstructive sleep apnea." N Engl J Med, 2014. PMID: 24401051.
- Lægehåndbogen. "Obstruktiv søvnapnø" (ØNH). Opdateret 17. januar 2025. sundhed.dk.
- Lægehåndbogen. "Snorken". Opdateret 18. juni 2026. sundhed.dk.
- Lægehåndbogen. "Snorken" (tilstande og sygdomme). Opdateret 22. oktober 2024. sundhed.dk.
- Patienthåndbogen. "Obstruktiv søvnapnø syndrom". Opdateret 17. januar 2025. sundhed.dk.
- European Medicines Agency. "Outcome of assessment on use of Mounjaro in treatment of obstructive sleep apnoea." EMA/576853/2024, 13. december 2024.
- Ieto V, Kayamori F, Montes MI, et al. "Effects of Oropharyngeal Exercises on Snoring: A Randomized Trial." Chest, 2015. PMID: 25950418. Kontrolgruppens indhold er gengivet efter Healio, 14. maj 2015. og Healio, 14. maj 2015
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret




