Kreatin bivirkninger: hvad forsøgene viser om vægt, mave, kramper og nyrer

Kreatin er et af de mest undersøgte kosttilskud, men kreatin bivirkninger er stadig et emne, hvor rygter fylder mere end tal. Det, der er godt dokumenteret, er en lille vægtstigning, mest vand, og mavegener, især når en stor dosis tages på én gang. For kramper, dehydrering, leverpåvirkning og hårtab har de kontrollerede undersøgelser, vi har set på, ikke fundet belæg, men mange af dem er små og korte.

Denne artikel sorterer kreatin bivirkninger efter, hvor solidt de er belagt: først dem, der er målt, så dem, der er påstået, og til sidst det, ingen har undersøgt ordentligt. Det brede overblik over stoffet, hvad det gør, og hvem der har gavn, står i vores guide til kreatin. Her handler det kun om, hvad der kan gå galt, og hvor sikker viden er.

Mange af de store sikkerhedsgennemgange er skrevet af forskere med tilknytning til kreatinbranchen. Vi skriver det, hvor det gælder, og beskriver forsøgene selv, så du kan vurdere tallene. Artiklen anbefaler ingen produkter og ingen dosis. Tallene kommer fra forsøg med overvejende raske, unge og trænede deltagere og kan ikke afgøre, hvad der er rigtigt for dig.

Kreatin bivirkninger: oversigt sorteret efter evidens

Kun to kreatin bivirkninger er godt belagt: en lille vægtstigning, mest vand, og mavegener, der følger størrelsen på den enkelte dosis. Resten, fra kramper og dehydrering til lever og hår, er i de kontrollerede forsøg ikke påvist, bortset fra to ting: kreatinin i blodprøven stiger, og trykket i underbenets muskelrum steg i et randomiseret forsøg. Dertil kommer enkelte beskrevne tilfælde af nyre-, lever- og muskelskade. Men “ikke påvist” er ikke det samme som “udelukket”, når forsøgene er små og varer uger til måneder. Tabellen sorterer kreatin bivirkninger efter, hvor solidt de er belagt, og resten af artiklen gennemgår hver linje.

Kolonnen “Status” er vores egen vurdering og ikke en GRADE-vurdering. Den bygger på forsøg, hvor de fleste varede få uger, og hvor deltagerne oftest var unge og raske.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

Hvordan bivirkninger måles, og hvorfor tallene spænder så vidt

To tal fra samme stof viser, hvorfor det er svært: i en opgørelse af 685 forsøg var andelen med bivirkninger 4,60 % på kreatin og 4,21 % på placebo, mens 17 % mod 4 % angav en bivirkning i et forsøg, der spurgte alle deltagere direkte. Forskellen skyldes sandsynligvis, hvordan kreatin bivirkninger samles ind, og ikke at det ene tal er forkert.

Opgørelsen (Kreider og kolleger, 2025) samlede, hvad 685 publicerede forsøg havde skrevet om bivirkninger: 13.452 deltagere på placebo i 652 forsøg og 12.839 på kreatin i 685. Næsten alle brugte kreatin monohydrat, i gennemsnit 0,166 g/kg dagligt, cirka 12,5 gram om dagen, altså langt over de 3 til 5 gram, som er rammen for vedligehold. Der var cirka 20 deltagere pr. gruppe (12.839 fordelt på 685 forsøg giver 18,7), de var omkring 30 år, og forsøgene varede 64,7 dage.

I 13,7 % af kreatinforsøgene og 13,2 % af placeboforsøgene blev der rapporteret bivirkninger (p = 0,776). Det samlede mønster for de 49 undersøgte bivirkninger skilte sig ikke sikkert ud (p = 0,340).

Forfatterne skriver selv, at nogle forsøg ikke angav detaljer, og at andre kun nævnte bivirkninger i kreatingruppen, hvilket ville blæse tallet op. Kreider er formand for det videnskabelige rådgivende panel hos Alzchem, som fremstiller kreatinmonohydrat, og medforfatteren Bonilla sidder i Alzchems panel “Creatine for Health”. Opgørelsen viser, hvad forsøgsartiklerne nævner. Den viser ikke, hvad deltagerne ikke blev spurgt om.

Sandkühler og kolleger (2023) spurgte alle deltagere. De 123 deltagere fik både 5 gram kreatin og placebo, hver i seks uger, og skrev bivirkninger ned i fritekst på testdagen. På kreatin angav 17 % en bivirkning og på placebo 4 % (risikoratio 4,25). Fordøjelsesbesvær stod for 6 % mod 2 %, vægtstigning for 3 % mod 0 %, og én deltager nævnte kramper på kreatin mod ingen på placebo. Ingen stoppede på grund af en bivirkning. Forsøget havde ingen interessekonflikter.

Blindingen var ikke perfekt. Af de sidste 73 deltagere gættede 43 (59 %) rigtigt, hvad de havde fået, blandt andet fordi pulverne ikke opløstes ens. Når deltagerne kan gætte, kan det farve, hvad de skriver ned. Begge tal er derfor brugbare, men de svarer på hvert sit spørgsmål: opgørelsen på, om alvorlige problemer dukker op i litteraturen, forsøget på, hvor mange der mærker noget småt.

Hos kvinder er billedet undersøgt for sig. En metaanalyse (de Guingand og kolleger, 2020) fandt 29 forsøg med kvinder, der registrerede bivirkninger, i alt 951 deltagere, med doser fra 1 til 30 gram og varighed fra 4 dage til 365 dage. Der var ingen dødsfald eller alvorlige bivirkninger.

Den samlede risikoratio for bivirkninger var 1,24 (0,51 til 2,98) og for mavebivirkninger 1,09 (0,53 til 2,24), altså ingen sikker forskel, men intervallerne er brede, så en markant stigning kan ikke udelukkes. Forfatterne havde ingen interessekonflikter.

Af 656 fundne forsøg var kun 58 (9 %) rene kvindeforsøg, og mere findes i kreatin til kvinder.

Gonzalez og kolleger (2026) sammenlignede dosis og varighed på tværs af 684 randomiserede forsøg og fandt ikke et ensartet mønster, hvor flere bivirkninger fulgte højere dosis eller længere forsøg.

Forfatterne har tydelig tilknytning til branchen: Kreider er formand for Alzchems panel, Candow sidder i rådgivende paneler hos Alzchem, Create og Iovate, og Forbes er rådgiver for Bear Balanced, som sælger kreatin. Det er samme forskergruppe og næsten samme datasæt som Kreiders opgørelse (684 mod 685 forsøg, og Kreider, Gonzalez, Hines og Gil går igen), så det er ikke en uafhængig bekræftelse.

Analysen sammenligner forsøg med hinanden. Den udelukker ikke, at deltagerne inden for ét forsøg får flere mavegener af en stor enkeltdosis, som afsnittet om maven viser.

Vægtstigning og væske: den bedst belagte bivirkning

Vægtstigningen er den bedst belagte af kreatin bivirkninger: en lille stigning i de første uger, og den er mest vand. ISSN skriver i sit holdningspapir fra 2017, at loading i de første studier gav en kortvarig væskeophobning på omkring 0,5 til 1 liter, og at vægtstigning er den bivirkning, der konsekvent er rapporteret. Syv af papirets ti forfattere oplyser tilknytning til kosttilskudsbranchen, og det blev finansieret af Council for Responsible Nutrition.

Powers og kolleger (2003) målte det selv. 32 styrketrænende (16 mænd og 16 kvinder) blev fordelt tilfældigt på kreatin (25 gram om dagen i 7 dage og derefter 5 gram i 21 dage) eller sukker som placebo. På kreatin steg både kropsvægt og total kropsvand, mens kropsvandet kun steg lidt på placebo. Vandet flyttede sig ikke mellem væv. I Sandkühlers forsøg angav 3 % vægtstigning på 5 gram dagligt i seks uger mod 0 % på placebo.

Dosis ser ud til at spille ind. I et forsøg af Rawson og kolleger (2011) fik 10 raske kreatin (0,03 g/kg dagligt, cirka 2,3 gram) og 10 placebo i seks uger, og der var ingen sikker ændring i kropsvægt eller total kropsvand i nogen af grupperne. Sammenlignet med loading-forsøgene peger det på, at udslaget afhænger af dosis. Men to små forsøg med forskellige deltagere kan ikke bevise det.

Metaanalysen af kvinder (de Guingand) fandt ingen sikker forskel i vægtændring mellem kreatin og placebo. En del af den gevinst i mager kropsmasse, som metaanalyserne viser, er vand, og mager kropsmasse er ikke det samme som muskel. Hvad vægtstigningen betyder for fedt, muskler og tal på vægten, gennemgår vi i kreatin og vægt. Stiger vægten, er det i forsøgene mest vand og ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt.

Mave og tarm: størrelsen på den enkelte dosis betyder mest

Mavegener, især diarré, er de kreatin bivirkninger, der tydeligst følger dosis. I et 28 dages forsøg rapporterede 55,6 % af spillerne diarré af en enkelt dosis på 10 gram, mod 28,6 % af 2 gange 5 gram og 35 % på placebo. Forskellen mellem 10 gram på én gang og både de to 5-grams doser og placebo var statistisk sikker. Forskellen mellem 2 gange 5 gram og placebo var det ikke.

Det er Ostojic og Ahmetovic (2008), som fulgte 59 professionelle fodboldspillere i en dobbeltblind opdeling i tre tilfældige grupper. På tværs af grupperne var de hyppigste klager diarré (39,0 %), utilpas mave (23,8 %) og opstød (16,9 %).

Bemærk de 35 % på placebo. Spørgeskemaer fanger også mavegener, der opstår uden kreatin, så ikke al diarré i kreatingruppen skyldes stoffet. Forfatterne skriver, at 10 gram fordelt på to doser ikke gav grund til at frygte tarmen, men at risikoen for diarré kan stige ved 10 gram på én gang.

Andre kilder peger samme vej, men svagere. I Sandkühlers forsøg angav 6 % fordøjelsesbesvær på 5 gram mod 2 % på placebo. Otte placebokontrollerede forsøg i metaanalysen af kvinder rapporterede mavesymptomer: 32 tilfælde i kreatingrupperne og 19 i placebogrupperne, ikke statistisk sikkert forskelligt. Fire forsøg nævnte mavegener som årsag til at stoppe, med fem på kreatin og seks på placebo. Kun ét forsøg (Chilibeck) fandt en sikker forskel, da mavegener og kramper blev lagt sammen, men ikke i det samlede antal bivirkninger.

I Kreiders opgørelse havde en lidt større andel af forsøgene mavegener i kreatingrupperne (4,9 % mod 4,3 %, forfatterne angiver p under 0,001, selv om procenterne svarer til cirka 34 af 685 mod 28 af 652 forsøg). Tæller man deltagerne, var det 5,51 % mod 4,05 % uden sikker forskel (p = 0,820). Longobardi og kolleger (2025) skriver, at mavebesvær ses hos nogle, især ved høje doser, og at det er dosisafhængigt og ikke rammer alle. To af forfatterne har fået støtte af Alzchem, og Gualano har siddet i dets rådgivende panel.

Det betyder to ting i praksis. Skal en dosis være stor, er det i Ostojics forsøg bedre at dele den end at tage den på én gang. Og en loading-fase på ca. 20 gram dagligt er ikke nødvendig: Hultman og kolleger (1996) fandt, at 3 gram dagligt nåede samme muskelniveau på omkring 28 dage, og Antonio og kolleger (2021) konkluderer, at man ikke behøver lade op. Alle 11 forfattere bag den gennemgang har interessekonflikter, og fem sidder i Alzchems panel.

Ingen af de to råd er testet som behandling af mavegener. Dosis gennemgås i kreatin dosering.

Kramper, dehydrering og varme: hvad forsøgene viser

Kramper og dehydrering hører til de mest omtalte kreatin bivirkninger, men de kontrollerede undersøgelser har ikke fundet dem, heller ikke ved træning i varme. Bekymringen bygger på, at kreatin binder vand i musklerne. Ifølge Dalbo og kolleger (2008) rådede American College of Sports Medicine i 2000 folk, der både styrer deres vægt og træner hårdt eller i varme miljøer, til at undgå kreatin.

Lopez og kolleger (2009) gennemgik 95 artikler og valgte ti kontrollerede forsøg (7 til 10 point ud af 10 på PEDro-skalaen). De konkluderer, at intet understøtter, at kreatin hæmmer kroppens varmeafgivelse eller væskebalance ved de anbefalede doser. Dalbo og kolleger skriver, at der er lidt evidens for en ekstra risiko i varme. PubMed-posterne har ingen oplysning om interessekonflikter for nogen af de to, men Kerksick, medforfatter på Dalbo, har senere fået honorar af Alzchem (Jagim og Kerksick, 2021).

Greenwood og kolleger (2003) fulgte tre sæsoner af amerikansk collegefodbold i et åbent forsøg, hvor spillerne selv valgte kreatin (15,75 gram i 5 dage og derefter cirka 5 gram dagligt) eller et tilskud uden. Mellem 34 og 56 % af spillerne tog kreatin.

Af de behandlede tilfælde af kramper var 37 af 96 (39 %) hos kreatinbrugere, og for varme og dehydrering 8 af 28 (36 %), altså lavere end eller i takt med andelen af spillere. Forsøget var ikke randomiseret, og Kreider er medforfatter.

Helt entydigt er billedet ikke. Kreiders opgørelse fandt kramper eller muskelsmerter i 2,9 % af forsøgene på kreatin mod 0,9 % på placebo (p = 0,008), men ikke, når deltagerne blev talt: 0,52 % mod 0,07 % (p = 0,085). Det er et svagt signal og ikke et bevis. I Sandkühlers forsøg nævnte én deltager kramper på kreatin og ingen på placebo, og tørst blev nævnt af én i hver gruppe.

Tryk i underbenets muskelrum

Et andet spor handler om tryk i muskelrummet. Schroeder og kolleger (2001) gav 14 unge mænd kreatin eller placebo i 34 dage (0,3 g/kg i 6 dage og derefter 0,03 g/kg i 28 dage) og målte trykket i underbenets forreste muskelrum i hvile og efter 20 minutters løb. Trykket var 76 % højere i hvile efter seks dage på kreatin og forblev højere efter 34 dage. Forfatterne kaldte det unormalt forhøjet.

Hile og kolleger (2006) gav 11 mænd 21,6 gram dagligt eller placebo i 7 dage i et crossover-forsøg og målte trykket under udtørring og varme. Ændringen var større på kreatin, men forbigående, og den gav ingen symptomer. Begge forsøg målte tryk og ikke sygdom.

Men der er beskrevet enkelte tilfælde. Robinson (2000) beskrev akut kompartmentsyndrom i lårets forside og rabdomyolyse hos en vægtløfter, der tog højdosis-kreatin. Blandt andet er der også en løber, der udviklede kronisk anstrengelsesudløst kompartmentsyndrom efter brug af kreatin (Bruneau og kolleger, 2025), og en mand med akut kompartmentsyndrom i underbenet, der brugte kreatin, kokain og trænede hårdt (Robles og kolleger, 2022). Case reports kan ikke vise årsag eller hyppighed, og det andet tilfælde havde flere mulige årsager.

Nyrer, lever og blodprøver: kort

Nyrerne fylder meget, når man taler om kreatin bivirkninger. Kreatin hæver kreatinin i blodprøven, men forsøgene tyder ikke på nyreskade hos raske. En metaanalyse af randomiserede forsøg (Tsiaras og kolleger, 2026) fandt serumkreatinin 0,13 mg/dL højere (ca. 11,5 µmol/L; 0,07 til 0,18 mg/dL), uden forskel i urinstof og uden sikker ændring i eGFR: i otte forsøg var den 5,20 mL/min/1,73 m² lavere (-15,00 til 4,60). Forfatterne skriver, at der mangler forsøg på mere end et år.

Stiger dit kreatinin, mens du tager tilskuddet, er det ikke nødvendigvis nyreskade, men lægen skal vide, at du tager det. Enkelte tilfælde af akut nyreskade er dog beskrevet hos unge mænd. En 17-årig fik cast-nefropati efter seks dages loading i høj dosis, og både cystatin C og kreatinin steg (Filler og kolleger, 2025). En 18-årig fik akut tubulær nekrose efter loading med 20 gram dagligt i fem dage og derefter 1 gram dagligt, som forfatterne kalder anbefalet dosis, og kom sig 25 dage efter stop (Taner og kolleger, 2011).

En 24-årig, der tog flere tilskud, fik akut interstitiel nefritis (Thorsteinsdottir og kolleger, 2006). En collegefodboldspiller fik rabdomyolyse og akut nyresvigt efter en knæoperation. Han havde taget op til 10 gram kreatin dagligt i seks uger (Sheth og kolleger, 2006). En 16-årig med svær hypothyreose fik nyreskade og rabdomyolyse (Abdulsalam og kolleger, 2026). Ældre beskrivelser findes i Lancet (Pritchard og Kalra, 1998, en 25-årig med kendt nyresygdom i ciclosporinbehandling, ifølge en gennemgang 15 g dagligt i en uge og derefter 2 g) og New England Journal of Medicine (Koshy og kolleger, 1999, en rask 20-årig med interstitiel nefritis efter ifølge gennemgangen 20 g dagligt i fire uger).

Case reports kan hverken vise årsag eller hyppighed, og flere havde andre mulige årsager som sygdom, dehydrering, operation eller andre tilskud. Men de betyder, at vi ikke kan skrive, at alvorlige nyretilfælde kun ses ved høj dosis. Resten af nyrehistorien, også om blodprøver, står i kreatin og nyrerne.

Kreider og kolleger (2003) fulgte 98 fodboldspillere i 21 måneder i et åbent forsøg: 44 uden kreatin og 54 på kreatin, fordelt på 12, 25 og 17 efter, hvor længe de tog det. Panelet omfattede muskel- og leverenzymer, og der var ingen sikker forskel i de 54 kvantitative markører (p = 0,51).

Schilling og kolleger (2001) sammenlignede retrospektivt 7 atleter uden kreatin med 19, der havde taget det i 0,8 til 4 år (i gennemsnit 9,7 gram dagligt i vedligeholdelse). Kun to værdier skilte sig ud (kreatinin og totalt protein), og alle gennemsnit lå inden for normalområdet.

Begge undersøgelser er små og ikke randomiserede, og de sammenligner atleter med atleter. Enkelte tilfælde af leverskade er beskrevet: en rask 27-årig fik kolestatisk leverskade efter 8 til 9 måneders kreatin og 4 ugers valleprotein, og det kan ikke afgøres, hvilket tilskud der var skyld (Whitt og kolleger, 2008).

I vores søgning i PubMed fandt vi ikke afsluttede forsøg med kreatin hos mennesker med kendt leversygdom. Søgningen er ikke udtømmende.

Hårtab: hvad der er målt

Hårtab er en af de kreatin bivirkninger, der nævnes ofte, men der er ikke påvist en sammenhæng. Myten stammer fra ét hormonstudie og ikke fra forsøg med hår. van der Merwe og kolleger (2009) gav 20 rugbyspillere kreatin i et crossover-forsøg (25 gram i 7 dage og derefter 5 gram i 14 dage), og DHT steg med 56 % efter loading og var 40 % over udgangspunktet efter vedligeholdelsen. Hår blev ikke målt.

Lak og kolleger (2025) rekrutterede 45 styrketrænende mænd på 18 til 40 år. Seks trak sig før start, og 39 blev randomiseret til 5 gram kreatin (20) eller 5 gram maltodextrin (19) dagligt i 12 uger. 38 gennemførte og blev analyseret. Der var ingen forskel mellem grupperne i DHT, forholdet mellem DHT og testosteron eller i hårdensitet, hårtykkelse og antal hårsække. Tre af de 12 forfattere oplyser tilknytning til selskaber, der sælger kreatin eller andre kosttilskud. Forsøget er lille og kort, så det afgør ikke langtidseffekten hos mænd med arvelig tendens.

Hele gennemgangen står i kreatin og hårtab.

×

Svarer personligt Kontakt Sidder du med et spørgsmål, du helst vil have svar på i dag? Jeg har brugt 15 år på mænds sundhed og selvforbedring. Skriv til mig — jeg læser og svarer personligt, som regel inden for et par timer.

Skriv til Mark →

Navn Email

Din besked

← Tilbage Send min besked →

Tak for din besked!
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.

Koffein, alkohol og medicin: hvad der er undersøgt

Koffein sammen med kreatin har i forsøgene ikke givet et tydeligt skadesignal, men evidensen peger i flere retninger, og enkelte fund giver anledning til forsigtighed. Spørgsmålet handler mest om præstation og ikke om kreatin bivirkninger, men det er det, læsere oftest spørger om, så her er tallene.

To systematiske oversigter med ti forsøg hver fandt det samme mønster. Elosegui og kolleger (2022) fandt, at koffein dagligt under loading dæmpede kreatins virkning i to forsøg, ingen interaktion i tre og synergi i ét, mens en enkelt koffeindosis efter loading ikke forstyrrede. Marinho og kolleger (2023) fandt, at koffein før en test efter loading gav ekstra effekt i tre af fem forsøg, men at koffein under loading kun gav ekstra effekt i ét af fem.

Hespel og kolleger (2002) forklarer mekanismen: hos ti mænd forlængede koffein musklens afspændingstid med cirka 10 %, og det overstyrede kreatins forkortelse på cirka 5 %. Vandenberghe og kolleger (1996) sammenlignede hos ni mænd placebo, kreatin (0,5 g/kg dagligt) og kreatin plus koffein (5 mg/kg dagligt) i seks dage. Begge kreatingrupper hævede musklens fosfokreatin med 4 til 6 %, og drejningsmomentet steg 10 til 23 % på kreatin alene, men ikke på kreatin plus koffein.

Vanakoski og kolleger (1998) fandt hos syv trænede i et crossover-forsøg, at hverken kreatin, koffein eller begge dele forbedrede præstationen, så forsøget kunne efter vores vurdering ikke teste dæmpningen. Doherty og kolleger (2002) gav 14 trænede mænd 0,3 g/kg kreatin i seks dage og derefter koffein (5 mg/kg) eller placebo før en løbetest til udmattelse. Tiden til udmattelse var 222 sekunder med koffein mod 198 med placebo.

Lee og kolleger (2011) gav 12 aktive mænd kreatin i fem dage (0,3 g/kg dagligt), og i et crossover fik de derefter koffein (6 mg/kg) eller placebo før seks sprints. Koffein efter kreatin gav højere gennemsnits- og maksimal effekt i sprint 1 og 2 end kreatin med placebo, og puls, laktat og glukose steg med koffein i de fleste sprints.

Til bivirkninger hører to fund. I et forsøg med 54 aktive mænd, der fik kreatin alene, kreatin plus 300 mg koffein, kreatin plus kaffe med 303 mg koffein eller placebo i fem dage, fik fire mild mavegene på kreatin plus koffein, og ingen i de andre grupper (Trexler og kolleger, 2016). I en analyse af 1.549 personer med Parkinsons sygdom fra et fase 3-forsøg med kreatin var højere koffeinindtag forbundet med hurtigere progression, men kun hos dem, der tog kreatin (Simon og kolleger, 2015). Det er en sammenhæng i en patientgruppe og kan ikke overføres til raske.

Doserne i de små forsøg var 5 til 7 mg koffein pr. kg, altså 400 til 560 mg for en mand på 80 kg. Trexler og Smith-Ryan (2015) kalder forskningen sparsom og skriver, at en farmakokinetisk interaktion er usandsynlig. Forsøgene siger ikke, hvad mindre mængder koffein gør.

Kreatin og alkohol er ikke undersøgt hos mennesker, så vidt vi kan se. Søgningen er ikke udtømmende.

Vi fandt kun dyrestudier (mus og rotte). I to musestudier fra samme forskergruppe forværrede kreatin i foderet (1 %) hos mus, der fik alkohol, leverskaden, fedtophobningen og stigningen i leverenzymet ALAT (Marinello og kolleger, 2019 og 2022). Hos mus med fedtlever fra fedtrig kost uden alkohol beskyttede det derimod. I et rotteforsøg forebyggede kreatin ikke alkoholisk fedtlever (Ganesan og kolleger, 2016). Dyrefund kan ikke overføres direkte til mennesker, men de er grunden til, at vi ikke skriver, at kombinationen er uden betydning.

Der findes kontrollerede forsøg med kreatin hos patienter, der tog fast medicin, men de er bygget til at måle effekt på sygdommen og ikke til at afdække interaktioner. I et forsøg tilføjede Lyoo og kolleger (2012) 5 gram kreatin (25 kvinder) eller placebo (27) til escitalopram mod depression i otte uger. 32,0 % mod 18,5 % stoppede før tid, og der var 36 mod 45 bivirkningshændelser, uden sikker forskel mellem grupperne ifølge forfatterne.

I et forsøg hos 35 patienter med bipolar depression, der tog fast medicin, fik 17 6 gram kreatin dagligt og 18 placebo i seks uger, og to på kreatin skiftede tidligt til hypomani eller mani (Toniolo og kolleger, 2018). Begge forsøg er små. Ostojic (2026) fandt i en gennemgang ingen kontrollerede humane studier, der direkte undersøgte interaktioner mellem kreatin og receptpligtig medicin, og interaktionsdatabaser klassificerer signalerne som små eller teoretiske, primært via nyrernes udskillelse. Forfatteren skriver, at fraværet af dokumentation ikke betyder, at interaktioner ikke kan opstå, og han har selv tilknytning til kreatinvirksomheder og patenter. Et enkelt tilfælde beskriver akut nyresvigt og laktatacidose hos en patient, der tog kreatin og metformin samtidig (Saidi og Mani, 2010). Tager du fast medicin, især mod depression, diabetes eller bipolar lidelse, så spørg lægen eller apoteket, før du begynder.

Hvem bør spørge lægen, før de tager kreatin?

Kreatin bivirkninger er dårligst belyst hos dem, der har en sygdom. Tal derfor med en læge først, hvis du har nyresygdom, en muskelsygdom, leversygdom eller drikker meget, tager fast medicin eller har bipolar lidelse, er gravid eller ammer, eller hvis tilskuddet er til en person under 18 år. Listen følger de steder, hvor forsøgene holder op.

• Nyresygdom. Longobardi og kolleger (2025) skriver, at undersøgelser konsekvent ikke viser nyreskade hos raske, men at der bør udvises forsigtighed ved kendt nyresygdom og graviditet, fordi evidensen mangler. Et tilfælde fra 1998 beskriver en forværring af nyrefunktionen hos en 25-årig med kendt nyresygdom i ciclosporinbehandling (Pritchard og Kalra).
• Muskelsygdom. Cochrane-gennemgangen af kreatin ved muskelsygdomme (Kley og kolleger, 2013) omfattede 14 forsøg med 364 deltagere. Ved muskeldystrofi gav det 8,47 % mere styrke (3,55 til 13,38) i seks forsøg med 192 deltagere. I tre crossover-forsøg med 33 deltagere med metaboliske muskelsygdomme var der ingen sikker styrkeforskel, og i ét forsøg ved McArdles sygdom forværrede høj dosis den daglige funktion og gav mere muskelsmerte. Alle tre forfattere har selv deltaget i kreatinforsøg, og en af dem har siddet i et rådgivende panel hos en sportsernæringsvirksomhed (2001 til 2005).
• Lever og alkohol. Vi fandt ingen forsøg hos mennesker med leversygdom. Enkelte tilfælde af leverskade hos raske er beskrevet, og to musestudier viste mere leverskade med alkohol, mens et rotteforsøg ikke så beskyttelse.
• Fast medicin og bipolar lidelse. Der er ingen forsøg bygget til at afdække interaktioner. I et forsøg ved bipolar depression skiftede to af 17 på kreatin til hypomani eller mani. I et forsøg ved depression var der ingen sikker forskel i frafald eller bivirkninger. Spørg lægen eller apoteket.
• Graviditet og amning. En Cochrane-gennemgang af kreatin til gravide som beskyttelse af fosterets hjerne (Dickinson og kolleger, 2014) fandt ingen randomiserede forsøg ved søgning til 30. november 2014. Sikkerheden for gravide og ammende er derfor ikke belyst i den gennemgang.
• Under 18 år. Et lille review af fem studier af unge idrætsudøvere, fysisk aktive unge og unge med sygdom (Rubinchuk og kolleger, 2026) fandt ingen konsistente kortsigtede signaler i nyre, lever eller kardiometaboliske mål, men efterlyser længere opfølgning. ISSN finder det acceptabelt for unge, der træner seriøst under opsyn, ifølge Jagim og Kerksick (2021), som fik honorar af Alzchem for gennemgangen. De beskrevne tilfælde af nyreskade hos en 16-, 17- og 18-årig er en grund til at spørge lægen. Se kreatin til børn og unge.
• Blodprøver. Fortæl lægen, at du tager kreatin, før kreatinin og eGFR fortolkes.

Et enkelt tilfælde viser, hvorfor lægen bør spørge til tilskud. En 23-årig mand kom med kraftig muskelsmerte, svaghed, feber og mørkebrun urin efter over fire timers styrketræning og tog flere tilskud, blandt andet 5 gram kreatin. Kreatinkinase var over 120.000 U/L, ASAT 1.275 og ALAT 337, og han blev behandlet med intravenøs væske og kom sig uden akut nyreskade (Chowaniec og kolleger, 2026).

Tilfældet kan ikke vise, at kreatin var årsagen, men kraftig muskelsmerte med mørk urin efter meget hård træning skal vurderes hurtigt, uanset om du tager tilskud.

Konklusion: to bivirkninger er godt belagt, resten er svagere

Blandt de kreatin bivirkninger, der nævnes, er to godt belagt: en lille vægtstigning, mest vand, og mavegener, der følger den enkelte dosis. Mavegenerne er tydeligst ved store enkeltdoser, men selv på 5 gram dagligt angav 6 % mavebesvær i et forsøg mod 2 % på placebo. Kramper, dehydrering, lever og hårtab er ikke påvist i kontrollerede forsøg (kreatinin og muskelrumstryk er undtagelser), men forsøgene er mange steder små og korte, og enkelte alvorlige tilfælde er beskrevet, blandt andet akut nyreskade hos unge mænd, i ét tilfælde også ved en almindelig loading-dosis.

Tallene peger forskelligt, alt efter hvordan bivirkninger indsamles. Opgørelsen af 685 forsøg fandt næsten ingen forskel på kreatin og placebo, mens et forsøg med direkte spørgsmål fandt, at cirka hver sjette mærkede noget. Begge kan være rigtige. Flere af de største opgørelser er skrevet af forskere med bånd til branchen, og derfor har vi beskrevet forsøgene og ikke kun konklusionerne.

ISSN regner med 3 til 5 gram om dagen, men sikkerhedsforsøgene brugte i gennemsnit langt mere, cirka 12,5 gram om dagen i opgørelsen af 685 forsøg. Det er ikke en individuel anbefaling. Ostojics forsøg peger på at dele store doser, og loading er ikke nødvendig for effekten. Er du i en af grupperne ovenfor, eller får du symptomer, du ikke kan forklare, så tal med lægen. Og husk, at “ikke påvist” i små forsøg på uger til måneder ikke er en garanti for alle og for evigt.

Ofte stillede spørgsmål om kreatin bivirkninger

Svarer personligt Om forfatteren Mark Petersen Stifter & ejer af betterman. 15 års personlig erfaring med mænds selvforbedring — ingen bullshit, ingen quick fixes. Læs mere om Mark →