Disclaimer: Det her er information og ikke medicinsk rådgivning. Magnesium er et mineral og et kosttilskud, og jeg anbefaler ingen produkter. Doserne i forsøgene og grænserne her (EFSA's øvre grænse på 250 mg magnesium om dagen fra tilskud og Fødevarestyrelsens vejledende maksimale værdi på 238 mg pr. daglig dosis) er forsøgenes og myndighedernes tal og ikke en individuel anbefaling, og de gælder elementært magnesium (mg magnesium); g eller mg efterfulgt af et salt, fx magnesiumoxid, er saltets vægt. Dosis i min erfaringsboks (begge doser er elementært magnesium) ligger langt over grænsen for tilskud og er ikke en anbefaling. Har du nedsat nyrefunktion, tager du fast medicin (fx vanddrivende medicin, syrehæmmere, bisfosfonater eller visse antibiotika), er du gravid eller ammer, eller vil du give magnesium til et barn, skal du aftale brugen med din læge. Er dine kramper nye, hyppige eller kraftige, skal en læge vurdere dem, før du selv behandler dem. Får du vedvarende diarré, usædvanlig træthed, muskelsvaghed eller lavt blodtryk efter start, skal du stoppe og kontakte din læge. Læs den fulde disclaimer →
Magnesium ser ikke ud til at virke bedre end placebo mod natlige lægkramper hos voksne og ældre, hvis man holder sig til de bedste forsøg. Cochrane-oversigten om magnesium mod kramper fandt kun 0,18 færre kramper om ugen på tilskud end på snydepiller, og det er så lidt, at det lige så godt kan være tilfældigt [1]. Et nyt finsk forsøg med 250 mg magnesium kom til samme resultat. I graviditeten er forsøg og oversigter uenige, og til kramper efter træning findes der ingen forsøg, der kan svare.
Det er ikke det, de fleste vil høre om magnesium kramper, og jeg oplever selv færre kramper, når jeg tager magnesium. Men det er netop pointen: en oplevelse er ikke et forsøg. Her får du typerne af kramper hver for sig, hvad forsøgene viser, hvem der har betalt for dem, hvad der er prøvet i stedet, og hvor grænsen for tilskud går. Det brede overblik over mineralet står i guiden om magnesium.
Magnesium kramper: hvad bygger løftet på?
Tanken er enkel: magnesium indgår i signalerne mellem nerver og muskler, så for lidt kunne give kramper, og et tilskud kunne fjerne dem. For de fleste former for kramper har forsøgene ikke bekræftet den tanke. En lægeartikel om natlige lægkramper skriver, at de sandsynligvis skyldes muskeltræthed og påvirkede nerver og ikke forstyrrelser i kroppens salte [2].
Søgningen på magnesium kramper dækker heller ikke én lidelse. Natlige lægkramper hos voksne, kramper under og efter træning, kramper i graviditeten og uro i benene har hver deres forskning, så jeg tager dem hver for sig. Kramper, der er nye, hyppige eller kraftige, bør en læge vurdere.
Min egen erfaring med magnesium og kramper
Jeg tager magnesium to gange om dagen: 600 til 800 mg elementært magnesium om aftenen (standardform) og 400 mg elementært magnesium som L-treonat midt på dagen, samlet over 1.000 mg elementært dagligt. Det er mere end de officielle anbefalinger, jeg byggede op over tid, start lavt og tal med din læge.
Det, jeg mærkede først, var musklerne: afslapning efter 3 til 4 dage. Jeg oplevede også færre kramper. Den fysiske afslapning overraskede mig: ikke som en sovepille, mere som om kroppen får lov til at slappe af.
Af de former, jeg har prøvet, er det glycinat, jeg mærker mest på afslapning og søvn. Mavemæssigt fik jeg kun en lidt løsere mave de første par dage, og det forsvandt af sig selv.
Sammen med alt det andet kan jeg ikke sige, hvad der gør hvad. Det er min oplevelse og ingen anbefaling.
Boksen nævner færre kramper uden at sige, hvilken slags. Jeg tager samtidig andre midler, så oplevelsen kan hverken bekræfte eller afkræfte forsøgene nedenfor. Dosis i boksen ligger langt over loftet for tilskud, og hvorfor det er et problem, står i afsnittet om sikkerhed.
Placebogrupperne er grunden til, at en oplevelse af færre kramper er svær at tolke. I et forsøg med 94 voksne [3] faldt antallet af natlige kramper med 3,41 om ugen på magnesium og med 3,03 på placebo. Forfatterne kalder faldet sandsynligvis en placeboeffekt og mener, at den kan forklare, hvorfor magnesium bruges så meget mod natlige kramper.


Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Magnesium kramper hos voksne og ældre: ingen sikker effekt mod natlige kramper
Cochrane-oversigten gennemgik 11 forsøg med 735 deltagere, hvoraf fem forsøg handlede om kramper uden kendt årsag hos mest ældre. Forskellen mod placebo var 0,18 færre kramper om ugen, med usikkerhed fra 0,84 færre til 0,49 flere, og andelen med mindst en fjerdedel færre kramper var den samme på tilskud og placebo. Cochrane-forfatterne anser det for usandsynligt, at tilskud forebygger kramper hos ældre på en måde, der betyder noget. Forsøgene hos voksne brugte 200 til 520 mg magnesium om dagen i fire til seks uger.
Det samme mønster ses i de enkelte forsøg. Et crossover-forsøg fandt ingen forskel, og forfatterne forklarer, at alle blev bedre over tid uanset behandling: naturlig udvikling, tilfældig udsvingning mod gennemsnittet og en ægte placeboeffekt. Et andet gav 300 mg magnesium som citrat i seks uger og fandt en tendens til færre kramper, men også en forskel mellem de to perioder, som gør tallet usikkert. Et tredje gav magnesium direkte i blodet i fem dage for at omgå tarmen og fandt 2,4 færre kramper om ugen mod 1,7 på placebo, uden sikker forskel.
| Forsøg | Deltagere | Magnesium om dagen | Fund på kramper |
|---|---|---|---|
| Crossover-forsøg | 45 voksne | 200 mg | Ingen forskel, alle blev bedre over tid |
| Crossover-forsøg | 46 voksne | 300 mg som citrat, 6 uger pr. periode | Tendens til færre, men usikkert |
| Forsøg med drop | 46 ældre | 486 mg som sulfat i blodet, 5 dage | 2,4 mod 1,7 færre kramper om ugen, ingen sikker forskel |
| Placebokontrolleret forsøg | 94 voksne | 520 mg, 4 uger | 3,41 mod 3,03 færre om ugen |
| Ukrainsk forsøg | 184 voksne | 226 mg magnesiumoxid (saltets vægt), 60 dage | 3,4 mod 2,6 færre, betalt af producenten |
| Finsk forsøg | 121 voksne på 50 til 85 år | 250 mg, 4 uger | 0,20 færre end placebo, ingen sikker forskel |
Det nyeste forsøg: støttestrømper, magnesium og placebo
Det nyeste forsøg delte 121 personer på 50 til 85 år med mindst to kramper om ugen i tre grupper: knæhøje støttestrømper, 250 mg magnesium om dagen eller placebo, i fire uger [4]. Forskellen mellem magnesium og placebo var 0,20 færre kramper om ugen, og usikkerheden spændte fra 1,49 færre til 1,09 flere, så der er ingen sikker effekt. Strømperne gjorde derimod en forskel: 1,43 færre kramper om ugen end placebo. Forsøget var dog kun delvist blindet, for en støttestrømpe kan ikke skjules.
Dosis var 250 mg magnesium om dagen. Forfatterne kalder tilskuddet “magnesium hydrochloride”, men saltnavnet passer ikke med mængden ifølge min udregning, så jeg kender ikke det præcise salt. Forsøget er betalt af en finsk lægefond, som ikke havde en rolle i det.
Forsøget efter Cochranes søgning, der fandt en forskel
Et ukrainsk forsøg satte 184 voksne på 226 mg magnesiumoxid (saltets vægt) eller placebo før sengetid i 60 dage [5]. Antallet af kramper faldt i begge grupper, men mere på magnesium, 3,4 mod 2,6, og kramperne varede kortere. Søvnkvaliteten blev også bedre på magnesium. Det er det eneste forsøg efter Cochranes søgning, der fandt en forskel.
Forsøget er støttet af en ubegrænset forskningsbevilling fra producenten, som også fremstillede tilskuddet, og det blev først registreret, efter at det var gennemført. Samme producent, Naveh Pharma i Israel, støttede forsøget med 94 voksne, som ikke fandt nogen forskel, dog med et beslægtet produkt. Forfatterne erklærer ingen konflikter, men jeg ville tage fundet med forbehold.
Hvad befolkningsdata siger
Et schweizisk befolkningsstudie fulgte folk i tre runder med 3.887, 1.916 og 1.561 deltagere [6]. De, der tog magnesiumtilskud, havde oftere natlige kramper eller uro i benene, og de, der tog tilskud ved første måling, fik oftere natlige kramper senere. Forskerne konkluderer, at tilskud ikke forebyggede natlige kramper.
Et sådant fund kan ikke vise, at tilskud giver kramper. En mulig forklaring er, at dem med tendens til kramper oftere vælger at tage tilskud, men det er mit gæt, og forfatterne skriver det ikke i deres resumé.
Magnesium kramper efter træning: der findes ingen forsøg
Søger du på magnesium kramper efter træning, finder du ikke noget forsøg, der viser, at tilskud virker. Cochrane skriver, at oversigten ikke fandt nogen randomiserede forsøg med magnesium mod træningskramper. Heller ikke uden for Cochrane findes der forsøg med magnesiumtilskud, hvor kramper efter træning er hovedmålet.
Blodprøver fra løbere taler heller ikke for, at kramperne skyldes for lidt magnesium. En ny metaanalyse samlede 9 studier med 11.274 deltagere og fandt, at kun tre af 36 undersøgte sammenhænge var sikre [7]. Tidligere kramper gav omkring 4,4 gange højere odds for nye kramper, og magnesium og kalium i blodet var højere efter løbet hos dem med kramper. Evidensen var moderat for kalium og begrænset for magnesium.
I et lille forsøg med 10 mænd, der løb i varme, mindskede en elektrolytdrik med natrium, kalium og lidt magnesium krampetilbøjeligheden mere end kildevand. Det siger noget om natrium og væske og ikke om magnesium alene, og producenten Otsuka betalte for forsøget og leverede drikken. Det udelukker ikke, at magnesium kan spille en rolle for den enkelte, men det støtter ikke tanken om, at kramper efter løb skyldes for lidt magnesium.
Magnesium kramper i graviditet: forsøg og oversigter peger forskelligt
Søger du på magnesium kramper i graviditet, er billedet delt, og jeg kan ikke sige, om tilskud virker. Cochrane-oversigten om benkramper i graviditet samlede otte små forsøg med forskellige midler og 576 kvinder [8]. Resultaterne for magnesium var uens og af lav eller meget lav sikkerhed. I ét forsøg med 69 kvinder var det mere sandsynligt at være uden kramper efter behandling, mens andre fund viste lille eller ingen forskel.
Cochrane-oversigten om magnesium mod kramper vurderede fem forsøg med 408 gravide som modstridende og med høj risiko for bias, mens den om graviditet vurderede risikoen som lav eller uklar. Forsøgene har ikke samme udfald:
- Et forsøg med 73 gravide (ca. 366 mg i 21 dage) fandt mindre krampebesvær på magnesium end på placebo.
- Et forsøg med 86 gravide (300 mg som bisglycinat i fire uger) rapporterer, at 86,0 % mod 60,5 % fik mindst halvt så mange kramper. Tallene er omstridte: Cochrane skriver, at det typiske antal kramper om ugen steg i begge grupper, med 1 flere på magnesium og 3 flere på placebo, og at det er svært at forene med den rapporterede nedgang [1].
- Et forsøg med 45 gravide (ca. 360 mg i to uger) fandt ingen sikker forskel.
- Et forsøg med 132 gravide i første trimester (300 mg som citrat i fire uger) fandt heller ingen forskel: 18 af 66 mod 21 af 66 fik færre kramper [9].
- Cochrane omtaler desuden to åbne forsøg med 120 og 84 gravide. Det ene sammenlignede ikke med placebo, og for 30 af de 120 mangler der data. Cochrane kunne ikke bruge dem i en samlet analyse.
Forsøget med 132 gravide er en delanalyse af et større forsøg og kaldes i titlen observationelt, men deltagerne blev lodtrukket 1 til 1. Det forsøg med bisglycinat, hvor tallene er omstridte, sammenlignede ikke med andre former. Mere om formen står i artiklen om magnesiumglycinat.
To metaanalyser, to svar
Metaanalyser lægger flere forsøg sammen for at få et skarpere svar, men her giver de ikke samme svar, og begge bygger på meget få og små forsøg. Den ene samlede fire forsøg med 332 gravide, fandt ingen færre kramper (0,47 færre om ugen, med usikkerhed fra 1,14 færre til 0,20 flere) og konkluderede, at magnesium gennem munden ikke er effektivt [10]. Det vil sige, at forskellen i gennemsnit ikke kunne skelnes fra tilfældighed, og at man ikke kan love en gavn ud fra dette tal. Den anden samlede fire forsøg med ca. 364 kvinder og fandt, at magnesium gav 35 % større chance for færre kramper [11].
Jeg stoler mindre på den sidste, fordi dens tal for et af forsøgene ikke passer med forsøget selv: tabellen gengiver det som 73 deltagere, hvor både hyppighed og styrke faldt, mens forsøget selv beskriver 45 lodtrukne og ingen sikker forskel.
Sikkerhed og råd i graviditeten
En stor Cochrane-oversigt om magnesium i graviditeten, bredere end kramper, samlede 10 forsøg med 9.090 kvinder og konkluderede, at der ikke er nok evidens af høj kvalitet for, at tilskud gavner [12]. Et sekundært fund var en mulig øget risiko for, at spædbarnet døde før udskrivelse (2,2 gange højere, usikkerhed fra 1,02 til 4,75 gange; fire forsøg, 5.373 spædbørn). Ét forsøg stod for over 70 % af dødsfaldene, og forsøgets forfattere forklarede dem med misdannelser og to tvillingepar. Oversigten skriver, at fundet skal tolkes forsigtigt, og at der uden de misdannelsesrelaterede dødsfald ikke var øget risiko.
Er du gravid og har kramper, skal lægen eller jordemoderen kende det, før du tager et tilskud. Jeg giver ingen dosis til gravide. Doserne i forsøgene lå på 300 til 802 mg magnesium og dermed over EFSA’s grænse for tilskud, og de er forsøgenes tal og ikke et råd.
Uro i benene er ikke det samme som kramper
Søger du på magnesium kramper, støder du også på uro i benene (restless legs), som er en anden tilstand, og som lægen skal skelne fra kramper. Forsøgene med magnesium mod uro i benene er få og små, og de er for svage til at sige noget sikkert, så jeg går ikke i dybden her. Søvn og uro i benene hænger tæt sammen. Hvad forsøgene siger om søvn, står i artiklen om magnesium søvn.
Hvad der er prøvet i stedet: udstrækning, støttestrømper og lægens gennemgang
Støttestrømper og udstrækning har givet færre kramper end kontrolgruppen i enkelte forsøg, men begge dele er svagt belagt. Strømperne hviler på ét delvist blindet forsøg, og fire deltagere stoppede dem på grund af bivirkninger. For udstrækning kalder lægeartiklen evidensen begrænset: nogle forsøg fandt færre kramper efter udstrækning af læg og baglår hver aften, andre ingen sikker forskel.
Kinin er et lægemiddel, men lægeartiklen skriver, at det ikke længere anbefales mod benkramper, og om det skal bruges, er en beslutning for lægen. Nogle lægemidler kan selv give kramper, bl.a. jern i drop, østrogen, raloxifen, naproxen og teriparatid. Startede kramperne efter ny medicin, så tal med lægen og stop ikke selv.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Magnesium kramper og dosis: loftet for tilskud gælder også, når man vil prøve
Cochranes forsøg hos voksne brugte 200 til 520 mg magnesium om dagen, og graviditetsforsøgene 300 til 802 mg. Loftet ligger lavere: EFSA’s øvre grænse for tilskud er 250 mg om dagen, og Fødevarestyrelsen vejleder om højst 238 mg pr. daglig dosis til voksne [13]. Forsøgsdoser er ikke et råd: de viser, hvad forskerne har givet deltagerne, og ikke hvad der er sikkert for dig. Flere af dem ligger over loftet, og det gør især graviditetsforsøgene.

Loftet er afledt af løs mave. Cochrane fandt mavebivirkninger hos 11 til 37 % i tilskudsgrupperne mod 10 til 14 % i kontrolgrupperne, og de amerikanske sundhedsmyndigheder skriver, at carbonat, klorid, glukonat og oxid oftest giver diarré. Forsøgene brugte oxid, citrat, sulfat i blodet, bisglycinat, lactat, aspartat og mælk af magnesia. Ingen forsøg sammenlignede to former med kramper som mål, så jeg kan ikke sige, hvilken form der er bedst mod kramper. Hvad en form betyder for mængden af selve magnesiumet, står i artiklen om magnesiumdosering.
Min dosis i erfaringsboksen
Min samlede dosis i boksen er over 1.000 mg magnesium dagligt, fire til fem gange EFSA’s grænse på 250 mg for tilskud. L-treonat-delen alene, 400 mg magnesium, svarer til ca. 4,8 g af stoffet (min udregning ved 8,3 % magnesium), mere end de 3.000 mg, EFSA har vurderet som sikkert for voksne, undtagen gravide og ammende [14]. Dosis er min egen og ingen anbefaling, og den skal ikke bruges som rettesnor, når du vil prøve magnesium mod kramper.
Nyrer og medicin
Nyrerne udskiller overskuddet, og risikoen for ophobning stiger ved nedsat nyrefunktion. Forsøget med 94 voksne udelukkede deltagere med dårligt fungerende nyrer, så det siger intet om sikkerheden hos dem. Medicin kan påvirke magnesium, og magnesium kan påvirke medicin. Apoteket kan gennemgå din medicin, og de amerikanske myndigheder nævner disse eksempler [15]:
- Bisfosfonater (fx alendronat): tilskuddet nedsætter optagelsen af bisfosfonatet, så der bør gå mindst to timer mellem dem.
- Tetracykliner (doxycyklin) og kinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin): tilskuddet binder antibiotikaet. Tag antibiotikaet mindst to timer før eller fire til seks timer efter magnesiumtilskuddet.
- Loop- og thiaziddiuretika (vanddrivende midler) kan øge tabet af magnesium i urinen, mens spironolakton og amilorid mindsker det.
- Syrehæmmere kan efter mere end et års brug give for lavt magnesium i blodet.
Bivirkninger og risikogrupper gennemgår jeg i artiklen om magnesium og bivirkninger.
Før du prøver magnesium mod kramper
Doserne i forsøgene er forsøgenes og ikke et råd, og flere ligger over EFSA’s grænse på 250 mg om dagen fra tilskud. Har du nedsat nyrefunktion, tager du en af medicinerne ovenfor, er du gravid eller ammer, skal en læge kende din dosis. Tag ikke en højere dosis, fordi en anden gør det.
Stop tilskuddet og kontakt lægen ved vedvarende diarré, kvalme, usædvanlig træthed, muskelsvaghed eller lavt blodtryk. Nye, hyppige eller kraftige kramper skal vurderes af en læge, før du selv behandler dem.

Hvem bør tale med lægen om kramper?
Alle med nye, hyppige eller kraftige kramper bør tale med en læge, også før et tilskud. Lægeartiklen skriver, at natlige lægkramper er forbundet med kredsløbssygdom, indsnævring af lænderyggens kanal, skrumpelever, dialyse og graviditet, og at samtale og undersøgelse som regel er nok til at skelne dem fra uro i benene, smerter ved gang, muskelbetændelse og nervepåvirkning. Blodprøver er sjældent nødvendige for at stille diagnosen.
Magnesium i blodet kan dog være lavt af en grund. De amerikanske myndigheder kalder symptomgivende mangel hos ellers raske ualmindelig, og de nordiske ernæringsanbefalinger kalder mangel som regel en følge af sygdom eller medicin. Har du kramper og samtidig vanddrivende medicin eller syrehæmmere, kan lægen måle niveauet. Hvordan en mangel opdages og behandles, står i artiklen om magnesium mangel.
Hvem har betalt for forsøgene?
Pengene betyder noget, og derfor står her, hvem der har betalt. Cochrane-oversigten om kramper er støttet af et stipendium til førsteforfatteren, som også er forfatter til et af de inkluderede forsøg, nemlig det med magnesium i blodet. Forsøget med 94 voksne blev støttet af producenten Naveh Pharma, som leverede kapslerne gratis, og en uafhængig part, som producenten havde hyret, stod for statistikken. Forfatterne skriver, at støtten ikke havde en rolle i design, analyse eller manuskript.
Det ukrainske forsøg er støttet af den samme producent. Det finske forsøg er finansieret af en lægefond. Blandt graviditetsforsøgene var det ene støttet af et svensk universitet og to firmaer, mens et andet fik tabletterne af en leverandør, som også betalte en forfatter. Forsøget med 86 gravide blev betalt af forfatternes eget universitet og blev registreret, efter forsøget var afsluttet, og forsøget med 132 gravide blev støttet af Gates Foundation og en brasiliansk forskningsfond uden konkurrerende interesser. Finansieringen af de to åbne graviditetsforsøg er ikke oplyst.
Konklusion: forsøgene støtter ikke magnesium mod natlige kramper hos ældre
Når du søger på magnesium kramper hos voksne og ældre med natlige lægkramper, er svaret, at intet sikkert viser, at tilskud virker: Cochrane og et finsk forsøg fandt ingen forskel mod placebo, og det eneste forsøg efter Cochranes søgning, der fandt en forskel, var betalt af producenten. Begge grupper fik færre kramper, og det kan forklare, hvorfor en oplevelse af færre kramper kan føles som en effekt. Det gælder også mig.
I graviditet er billedet delt, og til træningskramper findes der ingen forsøg. Støttestrømper og udstrækning har givet færre kramper end kontrolgruppen i enkelte forsøg, men også her er billedet ikke entydigt. Doser over 250 mg om dagen ligger over EFSA’s øvre grænse for tilskud, og nyresygdom, medicin og graviditet gør en samtale med lægen nødvendig.
Ofte stillede spørgsmål om magnesium kramper
Ikke hos ældre med natlige kramper uden kendt årsag, ifølge de bedste forsøg. Cochrane fandt 0,18 færre kramper om ugen mod placebo, og et finsk forsøg med 121 deltagere fandt 0,20 færre. Begge tal ligger inden for det tilfældige. Det eneste forsøg efter Cochranes søgning, der fandt en forskel, var betalt af producenten.
Det er uafklaret. Cochrane kaldte litteraturen modstridende. Af de fire forsøg med placebo fandt ét mindre krampebesvær og to ingen forskel, og det fjerde rapporterer gavn, men Cochrane kalder tallene uforenelige. To metaanalyser peger hver sin vej. Lægen eller jordemoderen skal kende tilskuddet, og jeg giver ingen dosis til gravide.
Det findes der ikke forsøg på. Cochrane fandt ingen forsøg med magnesium mod træningskramper, og en metaanalyse af blodprøver fra løbere fandt, at magnesium var højere, ikke lavere, efter løbet hos dem med kramper.
Svær magnesiummangel kan give muskelsvaghed og kramper, men de amerikanske myndigheder kalder symptomgivende mangel hos ellers raske ualmindelig. Kramper har mange andre forklaringer. Har du kramper og samtidig vanddrivende medicin eller syrehæmmere, kan lægen måle niveauet.
Forsøgene hos voksne brugte 200 til 520 mg magnesium om dagen i fire til seks uger, og graviditetsforsøgene 300 til 802 mg i 14 til 45 dage. Det er forsøgenes tal og ikke et råd. EFSA’s grænse for tilskud er 250 mg om dagen, og Fødevarestyrelsen vejleder om højst 238 mg pr. daglig dosis.
Det ved jeg ikke, og det gør forskerne heller ikke. Forsøgene brugte oxid, citrat, sulfat i blodet, bisglycinat, lactat, aspartat og mælk af magnesia, men ingen sammenlignede to former med kramper som mål. Sammenlign mængden af selve magnesiumet pr. dosis og ikke saltets vægt.
Forfatterne til forsøget med 94 voksne kalder faldet i begge grupper sandsynligvis en placeboeffekt. I et andet forsøg, hvor alle blev bedre over tid, nævner forfatterne naturlig udvikling, tilfældig udsvingning mod gennemsnittet og en ægte placeboeffekt.
Udstrækning af lægmusklerne har givet færre kramper i nogle forsøg og ingen forskel i andre, og støttestrømper gjorde det i et finsk forsøg. Kinin anbefales ikke længere som almindelig behandling og er en sag for lægen. Starter kramperne efter ny medicin, så tal med lægen.
Kun inden for rammerne. Tilskud giver oftest løs mave, og Cochrane fandt mavebivirkninger hos 11 til 37 % mod 10 til 14 % på placebo. Nedsat nyrefunktion, bisfosfonater, tetracykliner, kinoloner, vanddrivende medicin og syrehæmmere kræver, at lægen eller apoteket ser på dosis og tidspunkt.
Når de er nye, hyppige eller kraftige, når de kommer efter ny medicin, og hvis du er gravid. Kramper kan følge med blandt andet kredsløbssygdom, skrumpelever, dialyse og graviditet. Stop tilskuddet og kontakt lægen ved vedvarende diarré, kvalme, usædvanlig træthed, muskelsvaghed eller lavt blodtryk.
Nej, det er en anden tilstand. Forsøgene med magnesium mod uro i benene er få og små, og jeg kan ikke sige, om det virker.
Kilder
- Garrison SR et al. "Magnesium for skeletal muscle cramps." Cochrane Database Syst Rev, 2020. PMID: 32956536.
- Allen RE, Kirby KA. "Nocturnal leg cramps." Am Fam Physician, 2012. PMID: 22963024.
- Roguin Maor N et al. "Effect of Magnesium Oxide Supplementation on Nocturnal Leg Cramps: A Randomized Clinical Trial." JAMA Intern Med, 2017. PMID: 28241153.
- Kuusipalo A et al. "Secondary prevention of leg cramps using compression stockings or magnesium supplements: a three-arm randomized clinical trial." Trials, 2026. PMID: 41680812.
- Barna O et al. "A randomized, double-blind, placebo-controlled, multicenter study assessing the efficacy of magnesium oxide monohydrate in the treatment of nocturnal leg cramps." Nutr J, 2021. PMID: 34719399.
- Stadie N, Heinzer R, Marques-Vidal P. "Magnesium supplements, sleep quality, and nocturnal leg cramps: a combination of cross-sectional and prospective studies." Eur J Nutr, 2026. PMID: 41697399.
- Costa LDS et al. "Risk Factors for Exercise-Associated Muscle Cramps: A Systematic Review With Meta-Analysis." Muscle Nerve, 2026. PMID: 42693659.
- Luo L et al. "Interventions for leg cramps in pregnancy." Cochrane Database Syst Rev, 2020. PMID: 33275278.
- Araújo CAL et al. "Oral magnesium supplementation for leg cramps in pregnancy-An observational controlled trial." PLoS One, 2020. PMID: 31923242.
- Liu J et al. "Effect of oral magnesium supplementation for relieving leg cramps during pregnancy: A meta-analysis of randomized controlled trials." Taiwan J Obstet Gynecol, 2021. PMID: 34247796.
- Patil S et al. "The Role of Electrolytes in Muscle Pain Syndromes: A Systematic Review and Meta-Analysis With Implications for Temporomandibular Disorder." Int Dent J, 2026. PMID: 41812583.
- Makrides M et al. "Magnesium supplementation in pregnancy." Cochrane Database Syst Rev, 2014. PMID: 24696187.
- Fødevarestyrelsen. "Næringsstoffer og stoffer i kosttilskud." Vejledende værdier, tabel opdateret juli 2026.
- EFSA NDA Panel. "Safety of magnesium l-threonate as a novel food pursuant to regulation (EU) 2015/2283 and bioavailability of magnesium from this source in the context of Directive 2002/46/EC." EFSA J, 2024;22:8656. PMID: 38481468.
- NIH Office of Dietary Supplements. "Magnesium: Fact Sheet for Health Professionals." Opdateret 2. juni 2022 (arkiveret kopi; originalen er ods.od.nih.gov/factsheets/Magnesium-HealthProfessional/).
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret





