Disclaimer: Denne artikel er generel information om søvnapnø, snorken og sovestilling og erstatter ikke en søvnundersøgelse eller en vurdering hos din læge. Har du kraftig snorken, vejrtrækningspauser, dagtræthed eller falder i søvn i passive situationer, bør du kontakte din læge. Valg af positionstræner, tandskinne eller CPAP aftales med lægen. Læs den fulde disclaimer →
Ligger du på ryggen, bliver både snorken og søvnapnø oftest værre. Lægehåndbogens råd under ventetiden på en søvnundersøgelse er at sove i sideleje. Spørgsmålet om søvnapnø sovestilling er, hvor langt det råd rækker. For nogle mænd med let søvnapnø er rygleje hele problemet. For andre ændrer sideleje næsten ingenting.
Cochrane-reviewet om positionsbehandling giver det bedste tal at starte med. Positionsbehandling sænkede AHI, antallet af vejrtrækningsstop og -forstyrrelser pr. time, med 7,4 mod ingen behandling, men CPAP sænkede AHI 6,4 mere end positionsbehandling. Der er altså en effekt, men den er ikke stor nok til at erstatte maskinen, hvis søvnapnøen er moderat eller svær.
Jeg har selv snorket meget og har prøvet sovestillingspuder, og fristelsen er stor til at tro, at den rigtige pude løser det hele. Her får du, hvad forskningen siger om søvnapnø sovestilling: rygleje, positionstrænere, hævet hovedgærde og puder, og hvordan du får målt, om du overhovedet er positionsafhængig. Den store oversigt over søvnapnø hos mænd har resten af billedet.
Søvnapnø sovestilling: hvorfor rygleje gør det værre
Rygleje gør svælget mere tilbøjeligt til at klappe sammen, og det forklarer, at den samme mand kan have mange apnøer på ryggen og få i sideleje. Lægehåndbogen skriver, at sværhedsgraden kan afhænge af positionen, så søvnapnøen er mild i sideleje og mere alvorlig i rygleje. Det er den danske lægefaglige beskrivelse af fænomenet.
På ryggen trækker tyngdekraften tungen og det bløde væv tilbage mod svælgets bagvæg. Et systematisk review om positionsbehandling mod snorken (Moffa og kolleger, 2024) skriver, at studier tyder på, at positionsbehandling virker ved at øge luftvejens tværsnitsareal og sænke det tryk, hvor luftvejen lukker sig.
Samme review noterer, at omkring 45 procent af voksne snorker lejlighedsvis og 25 procent regelmæssigt, og at det er hyppigere hos mænd. Rygleje er altså ikke kun et søvnapnø-emne. For snorken gælder den samme logik, og Lægehåndbogen skriver, at de fleste snorker mindre, når de ligger på siden, og nævner ændret sovestilling til sideleje blandt rådene mod snorken uden kendt årsag. Er det din partners snorken, der holder dig vågen, kan ørepropper til søvn være den hurtige løsning for dig.
Det jeg selv har prøvet
Jeg er blevet testet for søvnapnø med en hjemmetest-maskine. Der blev ikke fundet noget, men jeg snorkede alligevel meget.
Jeg har prøvet næsepatch, sovestillingspuder og en bideskinne. Nogle af tingene hjalp lidt på snorken. Det, der virkede, var at træne vejrtrækning gennem næsen.
Jeg har ikke søvnapnø og skriver ikke som patient. Resten af siden er min læsning af forskningen.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.
Hvad er positionsafhængig søvnapnø?
Når litteraturen taler om sovestilling ved søvnapnø, er det positionsafhængig søvnapnø, der menes: apnøerne opstår først og fremmest, når du ligger på ryggen. Der findes ikke én fælles definition, og valget af definition afgør, hvor mange der tæller med. Jo strengere definition, jo færre bliver positionsafhængige.
Den mest brugte tommelfingerregel er, at AHI i rygleje er mindst dobbelt så højt som uden for rygleje. Den brugte den schweiziske HypnoLaus-undersøgelse (Heinzer og kolleger, 2018). Deltagerne var 1.719 personer mellem 40 og 85 år, og 46 procent var mænd. De fik en fuld søvnundersøgelse hjemme, og alle havde mindst 30 minutters søvn i både rygleje og andre stillinger.
Positionsafhængig søvnapnø fandtes hos 53 procent af alle deltagerne og hos 75 procent af dem, der havde søvnapnø (AHI over 5). Hos 36 procent af dem med søvnapnø var AHI normalt uden for rygleje. Hos mænd hang lavere AHI og lavere BMI sammen med at være positionsafhængig. Det er en befolkningsundersøgelse med mange milde tilfælde, så tallene viser, hvor almindeligt fænomenet er, og ikke, hvor mange der kan nøjes med en sovestilling.
En amerikansk gennemgang af søvnregistreringer (Mador og kolleger, 2005) brugte en strengere definition: AHI på mindst 5, mere end 50 procent lavere uden for rygleje og normalt uden for rygleje. Med den var 49,5 procent af dem med let søvnapnø positionsafhængige, mod 19,4 procent ved moderat og 6,5 procent ved svær søvnapnø.

Mønstret er det vigtigste at tage med: positionsafhængighed er hyppigst ved let søvnapnø og sjælden ved svær. Jo mere søvnapnø, jo mindre sandsynligt er det, at sideleje alene retter det. Mador og kolleger beskriver selv fænomenet som almindeligt, især ved let sygdom.
Sådan tester du, om du er positionsafhængig
Spørgsmålet om søvnapnø sovestilling kan kun besvares med en måling: en søvnregistrering, der måler din position. Lægehåndbogen nævner position, rygleje eller sideleje, blandt det, en hjemmetest (CRM) registrerer. En CRM giver et AHI, og måler den position, kan du bede om at se opdelingen efter stilling. Hvad en søvnapnø test ellers viser, står i en særskilt guide.
Spørg efter opdelingen. Rapporten kan vise AHI i rygleje og uden for rygleje og hvor mange minutter du sov i hver. Det sidste tal betyder lige så meget som det første, for et AHI beregnet på ti minutters søvn på ryggen siger meget lidt.
Madors gennemgang viser problemet. I 38,7 procent af registreringerne på det ene center og 33,1 procent på det andet var der ikke over 15 minutters søvn i begge stillinger. Ved split-night-undersøgelser, hvor diagnosen og CPAP-forsøget klares samme nat, gjaldt det 82,5 procent. Forfatterne konkluderer, at positionsafhængig søvnapnø som regel ikke kan vurderes ved en split-night.
Der er en faldgrube i dit eget soveværelse
En belgisk gruppe screenede 102 patienter med positionsafhængig søvnapnø til et hjemmeforsøg og fandt kun 19, der opfyldte kriterierne for at sove på ryggen derhjemme (Aguilar Pelaez og kolleger, 2025). Forfatterne skriver, at rygsøvn er sjælden i hjemmet. Min læsning er, at en registrering i et søvnlaboratorium kan overdrive, hvor meget du ligger på ryggen i dit eget soveværelse.

Hjemme kan din partner give en indikation. Lægehåndbogen skriver om snorkeskinner, at effekten ofte er bedst ved positionsafhængig snorken, så det er værd at lægge mærke til, om lyden ændrer sig, når du vender dig. Men ændret snorken svarer ikke på, om du har søvnapnø, og et forsøg på at gætte sig til det kan forsinke en undersøgelse, du burde have.
Hvad sovestilling kan og ikke kan ved søvnapnø
Sovestilling sænker AHI hos dem, der er positionsafhængige, men sjældent ned til normalen. Cochrane-reviewet (Srijithesh og kolleger, 2019) samlede otte forsøg med 323 deltagere. Tre studier brugte en vibrerende alarm, når man lå på ryggen, og fem brugte fysisk positionering som specialpuder eller halvstive rygsække. De fire forfattere oplyser ingen kendte interessekonflikter.
Mod ingen behandling sænkede positionsbehandling AHI med 7,38 hændelser pr. time (95 procent konfidensinterval fra minus 10,06 til minus 4,7, lav evidenssikkerhed). Dagssøvnigheden på Epworth-skalaen faldt med 1,58 point (konfidensinterval fra minus 2,89 til minus 0,29, moderat evidenssikkerhed). Mod CPAP var billedet omvendt: CPAP gav 6,4 hændelser pr. time lavere AHI (konfidensinterval fra 3,00 til 9,79, lav evidenssikkerhed).
Det, der taler for sovestilling, er brugen. I ét studie rapporterede deltagerne, at de brugte positionsbehandlingen 2,5 timer mere pr. nat end CPAP (konfidensinterval fra 1,41 til 3,59, moderat evidenssikkerhed). Det er en selvrapporteret forskel i ét forsøg, men den peger på, hvorfor metoden er interessant: en behandling, du rent faktisk bruger, kan slå en bedre behandling, som en søvnapnø maskine, du lægger fra dig.
Reviewet har sine grænser. Alle studier var korte, og forfatterne kan ikke udtale sig om langtidseffekten. Der var ikke data nok til at sige noget om iltfaldene om natten. Kun ét studie, af positionsbehandling mod ingen behandling, rapporterede bivirkninger, og dér var smerter i ryg og bryst og forstyrret søvn de hyppigste.
Et længere forsøg: positionstræner mod tandskinne
Et hollandsk randomiseret forsøg fordelte 99 patienter med let til moderat positionsafhængig søvnapnø (AHI fra 5 til 30) på en positionstræner eller en tandskinne (de Ruiter og kolleger, 2018). Efter 12 måneder var median-AHI faldet fra 13,2 til 7,1 med positionstræneren og fra 13,4 til 5,0 med tandskinnen, uden signifikant forskel mellem grupperne. Kun 58 af de 99 gennemførte.
Tallene viser, at et fald fra 13,2 til 7,1 er en forbedring inden for det milde område og ikke en normalisering, for normalt er under 5. Forsøget er finansieret af en fond. Medforfatteren de Vries oplyser et rådgivende hverv hos producenten af positionstræneren og aktier i firmaet, så resultatet bør læses med det i baghovedet.
Positionstræner, rygsæk og tennisbold: forskellene
Den mest udbyggede form for positionsbehandling er positionstræneren: et lille apparat, der spændes rundt om brystkassen, registrerer din position og giver et signal, når du ligger på ryggen. Ifølge Lægehåndbogen er apparatet velegnet til let til moderat søvnapnø, der er udtalt i rygleje, men ikke i sideleje. I forsøgene er signalet en vibration.
Tennisbold-tricket, hvor en bold syes fast i nattøjet på ryggen, er den ældste udgave af samme idé, og Cochrane-reviewet nævner den som en af positionsmetoderne. To studier fortæller, hvordan den klarer sig i praksis.
Et hollandsk randomiseret forsøg sammenlignede en positionstræner (29 patienter) med tennisbold (26) i en måned (Eijsvogel og kolleger, 2015). Begge forebyggede rygsøvn næsten helt, men blandt dem, der blev målt efter en måned, blev AHI under 5 hos 68,0 procent med positionstræneren og hos 42,9 procent med bolden. Forskellen i AHI var ikke statistisk signifikant, men brugen adskilte dem: 75,9 procent med positionstræner brugte den mindst fire timer pr. nat og fem dage om ugen, mod 42,3 procent med bolden.

I abstractet kaldes gruppen let positionsafhængig søvnapnø uden udtalt dagtræthed, så resultatet kan ikke overføres til svær sygdom.
På længere sigt ser det dårligere ud for bolden. Et australsk studie sendte et spørgeskema til 108 patienter, der havde fået ordineret tennisbold-teknikken (Bignold og kolleger, 2009). 67 svarede, og efter 2,5 år i gennemsnit brugte fire (6,0 procent) stadig bolden. Ni havde lært at undgå ryggen uden den, og 54 (80,6 procent) brugte hverken bolden eller undgik ryggen. 34 af de 54 sagde, at bolden var for ubehagelig.
Min vurdering er, at tennisbolden er en billig prøve af, om du overhovedet reagerer på sovestilling, men en dårlig plan for et år. Positionstræneren løser det praktiske problem bedre, men kræver, at du bliver ved med at bruge den. I de Ruiters 12-måneders forsøg stoppede 14 af de 45 med positionstræner, der var med ved tremånederskontrollen, heraf seks af grunde, der ikke havde med apparatet at gøre.
Hævet hovedgærde og sideleje under ventetiden
Lægehåndbogen råder patienter, der venter på en søvnundersøgelse, til at sove med eleveret hovedgærde eller i sideleje. Rådet er lavpraktisk og koster ingenting, men det erstatter ikke undersøgelsen, og det hjælper ikke alle lige meget.
Der er få og små studier af hævet hovedgærde. Et brasiliansk forsøg hævede hovedgærdet 7,5 grader hos 52 patienter, og median-AHI faldt fra 15,7 til 10,7 hændelser pr. time (Souza og kolleger, 2017). Laveste iltmætning steg fra 83,5 til 87 procent. Hos de syv, der blev målt igen uden hævning, var AHI tilbage på udgangspunktet. Der var ingen kontrolgruppe.
Et multicenterstudie sammenlignede tre stillinger hos 30 patienter med søvnapnø og 30 kontrolpersoner (Maniaci og kolleger, 2025). Ved 30 graders hævning faldt AHI fra 25,7 til 17,8, og i sideleje faldt det til 14,8. Halvdelen af patienterne sænkede AHI med mindst 50 procent ved hævningen. Studiet er observerende.
To ting er værd at holde fast i. Hævet hovedgærde flytter AHI i den rigtige retning, men sideleje gav det laveste AHI i det direkte sammenlignende studie. Og begge studier tester hævet hovedgærde, ikke ekstra puder under hovedet.
Moffa og kolleger (2024) peger på ulempen: intolerance over for længerevarende hovedhævning og ubehag i bestemte sovestillinger begrænser metoderne. Hvis du overvejer en kile eller et hævet hovedgærde, så giv det nogle uger og se, om du faktisk sover i det.
Overblik over forsøgene
| Metode | Studie | Deltagere | Fund | Forbehold |
|---|---|---|---|---|
| Positionstræner mod tandskinne, 12 måneder | de Ruiter 2018 | 99 randomiseret, 58 gennemførte | Median-AHI 13,2 til 7,1 | Medforfatter med aktier hos producenten |
| Positionstræner mod tennisbold, 1 måned | Eijsvogel 2015 | 55 randomiseret, AHI-andele blandt målte | AHI under 5 hos 68,0 mod 42,9 procent | Kort forsøg, let søvnapnø |
| Tennisbold, langtidsbrug | Bignold 2009 | 67 svarede af 108 | 6,0 procent brugte den efter 2,5 år | Spørgeskema |
| Hævet hovedgærde, 7,5 grader | Souza 2017 | 52 | Median-AHI 15,7 til 10,7 | Ingen kontrolgruppe |
| Hævet hovedgærde, 30 grader | Maniaci 2025 | 30 med søvnapnø | AHI 25,7 til 17,8, sideleje 14,8 | Observerende |
| Positionspude | Aguilar Pelaez 2025 | 19 | Ingen ændring i tid på ryggen | Meget lille forsøg |
| Memory foam-pude | Stavrou 2022 | 32 (memory foam-armen: 12) | 47,0 procent færre snorkehændelser mod laboratoriepude, AHI uændret | Tre timer, foreløbigt |

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så tjek din spam-mappe.
Hjælper en pude mod søvnapnø og snorken?
Kan en pude hjælpe på søvnapnø? Det eneste forsøg med almindelige puder, jeg har fundet, er Stavrou og kolleger (2022), og det fandt ingen ændring i AHI, kun i snorken. Jeg har ikke fundet kontrollerede forsøg, der varierer en almindelig pudes højde eller form og måler AHI. PubMed-søgningen er ikke udtømmende, og Europe PMC og forsøgsregistre er ikke gennemsøgt.
Stavrou og kolleger lod 32 patienter med søvnapnø sove tre timer på en standardpude fra laboratoriet og tre timer på enten deres egen pude (20 patienter) eller en memory foam-pude (12 patienter). AHI ændrede sig hverken med egen pude (p = 0,279) eller med memory foam (28,0 til 26,6, p = 0,301). Med memory foam faldt snorkehændelserne med 47,0 procent og varigheden med 10,6 procent. Med egen pude faldt hændelserne med 29,1 procent, men det var ikke signifikant. Forfatterne kalder selv studiet foreløbigt.
Så er der puder, der ændrer hovedets stilling. Cazan og kolleger (2017) lod 22 snorkere uden søvnapnø, med BMI på højst 30, prøve en pude, der ændrer hovedets position, i et randomiseret crossover-forsøg. Snorkeindekset faldt signifikant (p = 0,03), og partnerne bedømte snorken som mindre (p under 0,001). I PubMed står en forfatter som tilknyttet firmaer, der sælger anti-snorkeprodukter.
Den vigtigste advarsel kommer fra et nyere forsøg. Aguilar Pelaez og kolleger (2025) sammenlignede en vibrerende rem og en positionspude hos 19 patienter med positionsafhængig søvnapnø i hjemmet. Remmen reducerede tiden på ryggen signifikant. Puden gjorde ikke, og forfatterne understreger det lille antal.
Min vurdering er, at almindelige puder er et valg for nakken og komforten og ikke for apnøen. Specialpuder, der skal holde dig på siden, er en anden sag, og for dem er evidensen svag. Skal du have en ny pude, så køb den, fordi den er behagelig i sideleje, og forvent ikke, at den normaliserer et målt AHI. Af det, jeg prøvede mod min snorken (næsepatch, puder, bideskinne), hjalp noget af det lidt, men det, der virkede, var at træne vejrtrækning gennem næsen.
Sideleje har også en pris: ubehag og smerter
Sideleje er gratis, men ikke ubesværet for alle. I Cochrane-reviewet var smerter i ryg og bryst og forstyrret søvn de hyppigste bivirkninger i det ene studie, der rapporterede dem, og andelen, der holdt op med enheden, adskilte sig ikke mellem grupperne (OR 1,25, konfidensinterval fra 0,5 til 3,03).
En PubMed-søgning gav ingen undersøgelser af skuldersmerter hos søvnapnøpatienter, der sover i sideleje over lang tid, så jeg kan ikke sige noget kildebelagt om, hvor mange der får skuldersmerter af at ligge på siden hele natten. Mærker du det, så tag det alvorligt og få det vurderet.
Ubehaget er også et argument for at få målt først. Jo mere du skal kæmpe for en stilling, jo større er risikoen for, at du holder op, som de fleste tennisbold-brugere havde gjort, da de blev spurgt efter to og et halvt år. Det er spild af en indsats, hvis det viser sig, at dine apnøer ikke afhænger af stillingen.
Hvornår sovestilling ikke er nok
Søvnapnø sovestilling er ikke nok, hvis din søvnapnø er moderat eller svær, eller hvis den ikke er positionsafhængig. I Madors materiale var kun 19,4 procent af dem med moderat og 6,5 procent af dem med svær søvnapnø positionsafhængige efter den strenge definition. Og i Cochrane-reviewet sænkede CPAP AHI mere end positionsbehandling.
Alarmtegnene er de samme som i oversigten over søvnapnø: vejrtrækningspauser, som din partner har set, udtalt dagtræthed eller opvågninger med kvælningsfornemmelse. Lægehåndbogen nævner CPAP som førstevalg ved moderat til svær søvnapnø. Hvad behandlingen indebærer, står i den store gennemgang af søvnapnø.
Er det en let søvnapnø, der kan være positionsafhængig, er en tandskinne en anden mulighed, og du kan læse mere i guiden til snorkeskinne. Lægehåndbogen skriver, at tandskinne kan vælges ved let til moderat søvnapnø, fortrinsvis i rygleje. I de Ruiters forsøg klarede en tandskinne sig lige så godt som positionstræneren efter 12 måneder.
Kontrollér altid bagefter. Har du fået en positionstræner eller ændret dine sovevaner for en bekræftet søvnapnø, skal en ny søvnregistrering vise, om AHI faktisk er faldet. Median-AHI på 7,1 efter et år med positionstræner viser, at mange stadig har rester.
Sovestilling erstatter ikke en diagnose
Snorker du højt og har vejrtrækningspauser, dagtræthed eller opvågninger med kvælningsfornemmelse, skal du have en søvnundersøgelse hos egen læge, før du prøver at løse det med en pude eller en positionstræner.
Har du fået konstateret moderat til svær søvnapnø, er sovestilling et supplement og ikke en erstatning for den behandling, lægen har foreslået.
Min vurdering: det her ville jeg gøre i den rækkefølge
Jeg ville starte med at få målt, om det overhovedet er søvnapnø. Det er billigere end at gætte. Er svaret nej, som hos mig, er snorken et mindre og mere håndterbart problem, og her er sovestilling, vægt og alkohol det første, du kan prøve.
Er svaret ja, og søvnapnøen er let og udtalt i rygleje, ville jeg bede om at se opdelingen efter stilling og spørge lægen, om en positionstræner eller en tandskinne er et rimeligt første skridt. Jeg ville ikke selv købe et apparat og håbe. Og jeg ville kontrollere resultatet med en ny måling.
I ventetiden ville jeg følge Lægehåndbogens råd og sove i sideleje eller med hævet hovedgærde. Brug ikke energi på at finde den perfekte pude, for forskningen kan ikke sige, at den findes.
Sover du dårligt generelt, er søvnapnø ikke nødvendigvis forklaringen. Start med min guide til søvnproblemer og tag derfra videre. Sovestilling er et godt sted at starte og et dårligt sted at stoppe.
Konklusion: søvnapnø sovestilling i korte træk
Søvnapnø sovestilling handler om rygleje. Rygleje forværrer søvnapnø og snorken hos mange mænd, og positionsbehandling sænker AHI med omkring 7 hændelser pr. time mod ingen behandling, men CPAP gør det bedre. Positionsafhængighed er mest almindelig ved let søvnapnø og sjælden ved svær, så det kræver en søvnregistrering at afgøre, om sovestilling er nok.
Positionstræneren løser det praktiske problem bedre end tennisbolden, hævet hovedgærde hjælper noget, og almindelige puder er dårligt belagt, mens specialpuder kun er testet i små forsøg. Den vigtigste regel er at få målt først. Har du ikke søvnapnø, kan du prøve sideleje og en behagelig pude for snorkens og nakkens skyld. Har du søvnapnø, er sovestilling ét værktøj blandt flere, og det skal kontrolleres og ikke antages.
Ofte stillede spørgsmål om søvnapnø sovestilling
Sideleje er det råd, Lægehåndbogen giver under ventetiden, fordi søvnapnø hos mange er værre i rygleje. I Cochrane-reviewet sænkede positionsbehandling AHI med 7,4 hændelser pr. time mod ingen behandling. Der er ikke fundet en stilling, der virker for alle, og hos nogle ændrer sideleje meget lidt.
Ofte, ja. Lægehåndbogen beskriver, at sygdommen kan være mild i sideleje og mere alvorlig i rygleje. I den schweiziske HypnoLaus-undersøgelse var AHI i rygleje mindst dobbelt så højt som uden for rygleje hos 75 procent af dem med søvnapnø.
Det kan kun en søvnregistrering vise, hvis den måler din position og rummer tid nok i både rygleje og andre stillinger. Spørg lægen efter AHI opdelt på stilling. Din partners indtryk af, om snorken forsvinder i sideleje, er en antydning og ikke et svar.
Ikke i de studier, der findes. Positionsbehandling sænker AHI hos dem, der er positionsafhængige, men ikke altid til normalen. Efter 12 måneder med positionstræner var median-AHI 7,1, hvor under 5 er normalt. Alle studier i Cochrane-reviewet var korte, så langtidseffekten er ikke belyst.
Det eneste forsøg med almindelige puder, jeg har fundet, fandt ingen ændring i AHI, kun færre snorkehændelser med en memory foam-pude. Jeg har ikke fundet kontrollerede forsøg, der varierer en almindelig pudes højde eller form og måler AHI. I et forsøg med 19 patienter ændrede en positionspude ikke tiden på ryggen. Køb en pude for nakkens skyld og ikke for apnøens.
Måske lidt for nogle. Et lille forsøg med 22 snorkere uden søvnapnø fandt mindre snorken med en pude, der ændrer hovedets position, og et andet lille forsøg (12 patienter med memory foam-pude) fandt færre snorkehændelser end med en standardpude, men ingen ændring i AHI. Begge er små, og i det første står en forfatter i PubMed som tilknyttet snorkefirmaer.
Det er et lille apparat, der spændes om brystkassen og giver et signal, når du ligger på ryggen, så du skifter stilling. Lægehåndbogen skriver, at det er velegnet til let til moderat søvnapnø, der er udtalt i rygleje, men ikke i sideleje. Det hjælper ikke på de apnøer, der sker i sideleje.
I et forsøg på en måned var AHI under 5 hos 42,9 procent af dem, der blev målt. På længere sigt brugte kun 6,0 procent bolden efter 2,5 år, og de fleste, der holdt op, fandt den for ubehagelig. Metoden er derfor billig, men svær at holde ved.
Lægehåndbogen råder til hævet hovedgærde eller sideleje under ventetiden på en søvnundersøgelse. I et studie af 52 patienter faldt median-AHI fra 15,7 til 10,7 ved 7,5 graders hævning. Der var ingen kontrolgruppe, så det er et fingerpeg og ikke bevis.
Når søvnapnøen er moderat eller svær, eller når den ikke er positionsafhængig. Kun 6,5 procent med svær søvnapnø var positionsafhængige i den amerikanske gennemgang. CPAP sænkede AHI 6,4 mere end positionsbehandling i Cochrane-reviewet.
Det kan det. I Cochrane-reviewet var smerter i ryg og bryst og forstyrret søvn de hyppigste bivirkninger i det ene studie, der rapporterede dem. Studier af skuldersmerter hos søvnapnøpatienter i langvarigt sideleje har jeg ikke fundet.
Kilder
- Srijithesh PR, Aghoram R, Goel A, Dhanya J. "Positional therapy for obstructive sleep apnoea." Cochrane Database Syst Rev, 2019. PMID: 31041813.
- Mador MJ, Kufel TJ, Magalang UJ, et al. "Prevalence of positional sleep apnea in patients undergoing polysomnography." Chest, 2005. PMID: 16236865.
- Heinzer R, Petitpierre NJ, Marti-Soler H, Haba-Rubio J. "Prevalence and characteristics of positional sleep apnea in the HypnoLaus population-based cohort." Sleep Med, 2018. PMID: 29957486.
- Eijsvogel MM, Ubbink R, Dekker J, et al. "Sleep position trainer versus tennis ball technique in positional obstructive sleep apnea syndrome." J Clin Sleep Med, 2015. PMID: 25515276.
- Bignold JJ, Deans-Costi G, Goldsworthy MR, et al. "Poor long-term patient compliance with the tennis ball technique for treating positional obstructive sleep apnea." J Clin Sleep Med, 2009. PMID: 19961026.
- de Ruiter MHT, Benoist LBL, de Vries N, de Lange J. "Durability of treatment effects of the Sleep Position Trainer versus oral appliance therapy in positional OSA: 12-month follow-up of a randomized controlled trial." Sleep Breath, 2018. PMID: 28913630.
- Souza FJFB, Genta PR, de Souza Filho AJ, Wellman A, Lorenzi-Filho G. "The influence of head-of-bed elevation in patients with obstructive sleep apnea." Sleep Breath, 2017. PMID: 28647854.
- Maniaci A, Lentini M, Lechien JR, et al. "Head-of-bed elevation outcomes on apnea severity nasal resistance in obstructive sleep apnea: a multicenter observational study." Sleep Breath, 2025. PMID: 41249724.
- Stavrou VT, Koutedakis Y, Astara K, et al. "Memory Foam Pillow as an Intervention in Obstructive Sleep Apnea Syndrome: A Preliminary Randomized Study." Front Med (Lausanne), 2022. PMID: 35372428.
- Cazan D, Mehrmann U, Wenzel A, Maurer JT. "The effect on snoring of using a pillow to change the head position." Sleep Breath, 2017. PMID: 28127672.
- Aguilar Pelaez D, Carlier S, Mettay T, et al. "Comparison of a Vibrating Belt Versus a Positional Pillow for the Treatment of Positional Obstructive Sleep Apnea in a Real-World Setting: Results of a Prospective Randomized Crossover Trial." Cureus, 2025. PMID: 40322369.
- Moffa A, Giorgi L, Nardelli D, et al. "The Potential Effect of Changing Patient Position on Snoring: A Systematic Review." J Pers Med, 2024. PMID: 39063969.
- Lægehåndbogen. "Obstruktiv søvnapnø" (ØNH). Opdateret 17. januar 2025. sundhed.dk.
- Lægehåndbogen. "Snorken". Opdateret 18. juni 2026. sundhed.dk.
- Lægehåndbogen. "Snorken" (tilstande og sygdomme). Opdateret 22. oktober 2024. sundhed.dk.
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret




