Disclaimer: TB-500 er ikke godkendt som lægemiddel i Danmark eller noget andet sted, og der findes ingen dokumenteret effekt på sene-, ledbånds- eller muskelskader i mennesker. Denne artikel er en gennemgang af, hvad der er undersøgt, og hvad der ikke er. Den er ikke en vejledning i brug, og den kan ikke erstatte en udredning af en skade hos læge eller fysioterapeut. Har du en skade, der ikke bliver bedre, er en præcis diagnose det første skridt, ikke et peptid. Konkurrerer du i organiseret idræt, står stoffet på dopinglisten under punkt S2.3 og er forbudt til enhver tid. Læs den fulde disclaimer →
En skade, der ikke bliver god igen, gør noget ved dømmekraften. Man begynder at læse ting, man ellers ville have scrollet forbi, og et sted i det landskab dukker TB-500 op som et peptid, der efter sigende får sener, ledbånd og skuldre til at hele hurtigere.
Søgningen på TB-500 skader dækker i praksis to helt forskellige spørgsmål. Det ene er, om stoffet kan bruges mod skader. Det andet er, om TB-500 skader kroppen på den, der tager det. Begge spørgsmål er rimelige, og de har hvert sit svar.
Denne gennemgang af TB-500 skader handler mest om det første, fordi det er dét, de fleste leder efter. Den vigtigste oplysning kommer med det samme: der findes ikke ét eneste registreret klinisk forsøg med TB-500 på sene-, ledbånds- eller muskelskader i mennesker. Alt, hvad der påstås om effekten, hviler på dyreforsøg, celleforsøg og enkeltpersoners fortællinger.
TB-500 skader betyder to forskellige ting
Ordet skader kan læses på to måder her, og det er værd at få ryddet af vejen først, for de to læsninger fører hen til hver sit svar.
Den første læsning af det her spørgsmål er den, folk oftest mener: kan stoffet bruges til at behandle en skade? Det er spørgsmålet fra ham med en akillessene, der har gjort ondt i otte måneder, eller en skulder, der ikke vil samarbejde.
Den anden læsning er den bogstavelige: skader stoffet dig? Altså hvad det gør ved kroppen, når man stikker det ind i maveskindet uden lægelig kontrol. Den del har vi en selvstændig gennemgang af i artiklen om bivirkninger ved TB-500, men de vigtigste hovedpunkter får du længere nede.
Resten af denne artikel bruger den første læsning, altså brugen mod skader, og vender tilbage til den anden til sidst. De to hænger sammen på en måde, de færreste tænker over: jo svagere dokumentationen for effekten er, jo mindre er der at veje op mod risikoen.
Skulderen der ikke ville blive god igen
Jeg startede på TB-500 på grund af en skulder. Jeg havde kørt BPC-157 alene i to omgange og haft god effekt på sener, men skulderen sad fast. Så kørte jeg de to sammen over otte uger.
Forskellen var tydelig omkring uge tre. Ikke som en smertestillende effekt, men som at bevægeligheden langsomt kom tilbage, uden at jeg tænkte over det. Der var ingen dramatisk oplevelse. Problemet var en dag bare ikke der længere.
Og her kommer forbeholdet, som skal stå lige her og ikke nede i en fodnote: jeg kan ikke skille de to stoffer ad. Jeg tog dem samtidig, og jeg ved ikke, hvad der gjorde hvad. Folk, der siger, de kan mærke forskel på TB-500 alene, skal ikke høre mig sige, at de tager fejl. Jeg kunne bare ikke selv.
Hvad TB-500 er, og hvad det ikke er
Før man kan vurdere spørgsmålet om TB-500 skader, skal man vide, hvad der egentlig ligger i hætteglasset. Det er ikke så entydigt, som navnet antyder.
TB-500 er et syntetisk fragment af thymosin beta-4, et lille protein, der findes naturligt i kroppen og binder sig til aktin, en af cellens byggeklodser. Det er ikke det samme molekyle som thymosin beta-4, og den forskel har konsekvenser, når man læser forskningen.
Thymosin beta-4 er interessant, fordi det påvirker cellers evne til at bevæge sig, danne nye blodkar og organisere bindevæv. Alt sammen ting, der indgår i heling. Selve molekylet og dets biologi gennemgår vi i artiklen om thymosin beta-4.
Pointen er, at de fleste studier, folk henviser til, er lavet med det fulde protein, ikke med det fragment, der sælges som TB-500. Når nogen citerer et hjerteforsøg eller et sårhelingsforsøg som belæg, er det som regel thymosin beta-4, der blev brugt.
TB-500 er ikke et godkendt lægemiddel noget sted i verden. Det sælges som forskningskemikalie, hvilket i praksis betyder, at ingen myndighed har set på hverken renhed, dosering eller sikkerhed. Vil du have hele billedet af stoffet, ligger det i den samlede gennemgang af TB-500.
En narrativ oversigt i Sports Medicine fra 2026 gennemgår netop den slags stoffer og kalder markedet for et parallelt gråmarked, der fungerer stort set uden for myndighedernes tilsyn. Forfatterne konstaterer, at mange af peptiderne ser lovende ud i dyremodeller, men at solide sikkerhedsdata fra mennesker er sparsomme.
Hvilke skader bruges det til?
De skadetyper, der oftest fører folk til at søge på brugen af TB-500 mod skader, er til at få øje på. I praksis bruges stoffet til stort set alt, hvad der gør ondt i bevægeapparatet: akillessene og andre senelidelser, skulderen, ledbånd i knæet, muskelfiberskader og kroniske rygproblemer.
Fællestrækket er, at det typisk er skader, der har varet længe. Ingen bestiller peptider til en forstuvning, der bliver god på ti dage. Det er tilstande, hvor tålmodigheden er sluppet op, og hvor lægen har sagt tid og træning en gang for meget. Selve doseringen, som folk kopierer fra hinanden i fora, gennemgår vi i guiden til dosering af TB-500.
Det er også dét, der gør brugen af TB-500 mod skader svær at vurdere ærligt. Vælger man at prøve noget nyt på det tidspunkt, hvor frustrationen er størst, er man også der, hvor forventningen er allerhøjest.
En oversigt i American Journal of Sports Medicine fra 2026 gennemgik netop de peptider, der markedsføres til ortopædiske skader. Konklusionen om TB-500 og thymosin beta-4 er kortfattet: de fremmer kardannelse og vævsreparation i prækliniske modeller, men data fra mennesker med ortopædiske skader mangler, og begge er forbudte i sport.
Samme oversigt er lige så kontant om BPC-157, som ofte bruges sammen med TB-500. Vi har en selvstændig gennemgang af BPC-157 ved led og sener, og billedet dér er det samme: lovende dyreforsøg, ingen kontrollerede menneskeforsøg.
Hvad dyreforsøgene faktisk målte
Alt, hvad der påstås om brugen af TB-500 mod skader, kan spores tilbage til en håndfuld forsøg. Her er det værd at gå tæt på, for det er i detaljerne, at afstanden mellem forsøg og virkelighed bliver synlig.
Det mest citerede forsøg på ledbånd blev offentliggjort i Regulatory Peptides i 2013. Forskerne overskar det indre sideledbånd i knæet på rotter kirurgisk og lagde derefter 1 mikrogram thymosin beta-4 i 100 mikroliter fibrinlim direkte ned i ledbåndsgabet.
Efter fire uger havde de behandlede ledbånd mere ensartede kollagenfibre og bedre mekaniske egenskaber end kontrolgruppens. Det er et reelt fund, og det er værd at tage alvorligt som biologi.
Men læg mærke til hvad der skete: et rent overskåret ledbånd, peptidet lagt direkte ned i skaden under operation, og ikke en indsprøjtning i maveskindet på en mand med en gammel skulder. Det er to vidt forskellige situationer.
Et andet ofte citeret forsøg fra 2010 undersøgte snitsår i huden på rotter. De behandlede sår helede med mindre ardannelse og bedre organiseret bindevæv. Igen: lokal behandling, akut sår, dyr.
På sener findes der nærmest ingenting på levende dyr. Det tætteste er et laboratorieforsøg fra 2020, hvor thymosin beta-4 blev bygget ind i kunstige senefibre sammen med stamceller i en skål. Cellerne bevægede sig mere og udviklede sig i retning af senevæv. Det er celledata, ikke en helet sene.
Forskellene mellem de to mest brugte peptider på området behandler vi særskilt i sammenligningen af TB-500 og BPC-157, hvor evidensgrundlaget for hver af dem stilles op ved siden af hinanden.
Menneskeforsøgene findes, men de handler om øjne og hjerter
Det bliver ofte fremstillet, som om thymosin beta-4 aldrig er givet til mennesker. Det passer ikke, og sandheden er mere interessant end myten. Den er samtidig kernen i hele det her spørgsmål.
En gennemgang af det amerikanske forsøgsregister clinicaltrials.gov, opgjort 31. juli 2026, finder 18 registrerede kliniske forsøg med thymosin beta-4, TB-500 eller lægemiddelkandidaten RGN-259.
Otte af dem handler om øjne, typisk svært tørre øjne og skader på hornhinden. Fem handler om hjertet, primært blodprop i hjertet. Tre handler om sår på huden, blandt andet tryksår og venøse bensår. To er fase 1-forsøg på raske frivillige.
Antallet af forsøg på sener, ledbånd, muskler eller led er nul.
Fem af de 18 forsøg nåede aldrig i mål. To blev trukket tilbage, før de startede, og tre blev stoppet undervejs. Det er ikke usædvanligt i lægemiddeludvikling, men det siger noget om, hvor tidligt feltet står.
Størrelsen er også værd at kende. Det ene forsøg på svært tørre øjne, som ofte citeres som bevis for, at stoffet virker, omfattede ni patienter over 56 dage. Ni.
Der ligger i øvrigt én enkelt registrering, der overhovedet bærer navnet TB-500. Den handler om biomarkører for hjerte-kar-sygdom hos patienter med åreforkalkning og står som rekrutterende. Men i studiets egen beskrivelse indledes teksten med, at posten er et fiktivt eksempel på, hvordan en registrering ser ud, altså ikke et rigtigt, igangværende forsøg. Ikke en skade i sigte, uanset hvordan man tæller den.
Det er det faktiske forskningsgrundlag under enhver diskussion om brugen af TB-500 mod skader. Ikke fraværet af forskning, men forskning i noget helt andet.
Peptider som stofgruppe, og hvorfor nogle af dem er godkendt medicin mens andre aldrig har været i nærheden af en myndighed, gennemgår vi i den generelle indføring i hvad peptider er.
Derfor er anekdoter om peptider og skader upålidelige
Det her er artiklens vigtigste afsnit, og det gælder også for min egen historie længere oppe. De fleste erfaringer med brugen af TB-500 mod skader deles i god tro, og de er alligevel ikke til at stole på.
Skader heler. Det er hele problemet med enkeltfortællinger. En muskelfiberskade heler af sig selv over uger, en irriteret sene bliver som regel bedre over måneder, og rygsmerter svinger op og ned i perioder uden nogen ydre forklaring.
Når man begynder på et peptid netop dér, hvor generne har været værst, er sandsynligheden for bedring i forvejen høj. Statistikere kalder det regression mod gennemsnittet. Alle andre kalder det tilfældighed.
Dertil kommer, at man sjældent kun ændrer én ting. Man begynder også at træne mere målrettet, holde igen med det, der provokerer, sove bedre og tage skaden alvorligt. Alt sammen ting, der virker.
Oversigten i Sports Medicine fra 2026 gør et selvstændigt nummer ud af netop dette. Forfatterne behandler placeboeffekten som en reel mekanisme bag den oplevede effekt af peptider og beskriver, hvordan sociale medier forstærker den.
Det betyder ikke, at folk lyver om deres resultater. Det betyder, at oplevet bedring ikke kan bruges til at afgøre, om et stof virker. Det er præcis derfor, kontrollerede forsøg blev opfundet. Vi har samlet det, brugerne selv rapporterer, i gennemgangen af resultater med TB-500, med det samme forbehold hele vejen igennem.
Det der beviseligt virker på de samme skader
Nu til den del, der er nemmere at overse, fordi den ikke er ny: der findes faktisk behandlinger til de her skader, som er undersøgt i tusindvis af mennesker. De fylder bare mindre i en tråd om brugen af TB-500 mod skader end et hætteglas gør.
Ved akillessene-tendinopati er progressiv belastning fundamentet. En systematisk gennemgang med metaanalyse fra 2026 samlede 21 randomiserede forsøg med i alt 994 deltagere og fandt, at excentrisk træning gav bedre smertelindring end passive, apparatbaserede behandlinger.
Interessant nok var excentrisk træning ikke bedre end andre former for træning. Forfatterne konkluderer, at det afgørende sandsynligvis er selve den mekaniske belastning, ikke den præcise øvelsesform.
En oversigt i The Bone & Joint Journal fra 2026 er endnu tydeligere: excentrisk genoptræning er den bedst dokumenterede og mest effektive behandling ved akillessene-tendinopati, og operation er forbeholdt de omtrent 20 til 29 procent, der ikke får tilstrækkelig effekt af den ikke-operative behandling.
Ved skulderen ser det ud på samme måde. En netværksmetaanalyse i British Journal of Sports Medicine fra 2026 samlede 89 randomiserede forsøg med 5.532 deltagere og fandt, at øvelser for skuldermusklerne reducerer smerte og forbedrer funktion sammenlignet med ingen behandling.
Forfatterne tilføjer to ting, man skal have med. Tilliden til evidensen er meget lav, og næsten ingen af de mange tillægsbehandlinger var bedre end skulderøvelser alene, med to undtagelser: øvelser kombineret med perkutan elektrolyse gav den bedste smertelindring, og øvelser kombineret med tørnåling gav den bedste effekt på funktion. Øvelser er altså et fornuftigt førstevalg, ikke en garanti.
Tid hører også med på listen. Ikke som en trøstepræmie, men som en reel faktor, der gør, at de fleste får det bedre, uanset hvad de gør imens.
Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Skulderen, som er den nemmeste at tage fejl af
Skulderen fortjener sit eget afsnit her, fordi den er det klassiske sted, hvor en behandling får æren for noget, den ikke har lavet.
I 2025 blev tiårsopfølgningen på det finske FIMPACT-forsøg offentliggjort i BMJ. 210 voksne med indeklemningssmerter i skulderen blev tilfældigt fordelt til kikkertoperation, snydeoperation eller træning.
Efter ti år var forskellen mellem rigtig operation og snydeoperation 1,5 point på en smerteskala fra 0 til 100 i hvile og 3,2 point ved brug af armen. Grænsen for, hvad patienterne overhovedet kan mærke, var sat til 15 point.
Med andre ord: en af de mest udbredte skulderoperationer i verden var ikke bedre end en operation, hvor kirurgen kiggede ind og lukkede igen. Og den var heller ikke bedre end træning.
Hvis en rigtig operation kan tabe til ingenting, hvad siger det så om et peptid, man selv har købt på nettet, kombineret med en periode, hvor man i øvrigt passede bedre på skulderen?
Det er ikke et argument for, at TB-500 ikke virker. Det er et argument for, at man ikke kan vide det ud fra sin egen skulder. Heller ikke min.
Dopingreglerne: forbudt til enhver tid
Konkurrerer du i en organiseret idræt, er sagen afgjort, uanset hvad du mener om evidensen for at bruge TB-500 mod skader. Dopinglisten 2026 fra Anti Doping Danmark opfører under punkt S2.3 ordret “thymosin-β4 og dets derivater, for eksempel TB-500”, og hele S2-kategorien er forbudt til enhver tid, i og uden for konkurrence, med de hårdeste sanktioner ved en positiv prøve.
Er du motionist uden licens, gælder dopingreglerne ikke for dig. Men hele diskussionen om, hvorvidt peptider overhovedet er sikre at bruge på egen hånd, har vi taget grundigt i artiklen om, hvorvidt peptider er farlige.
Om TB-500 skader dig: den anden halvdel af spørgsmålet
Så er vi tilbage ved den bogstavelige læsning: om TB-500 skader dig. Her er det ærlige svar, at ingen ved det.
Der findes ingen langtidsdata i mennesker. Thymosin beta-4 påvirker cellers evne til at bevæge sig og til at danne nye blodkar, og det er præcis de egenskaber, der gør stoffet interessant ved heling. Det er også de egenskaber, der rejser spørgsmål ved længerevarende brug, uden at der findes forsøg til at besvare dem.
Om TB-500 skader hjertet, leveren eller noget helt tredje efter års brug, er derfor ikke et spørgsmål med et svar. Det er et spørgsmål, ingen har stillet i et forsøg. Fravær af rapporterede skadevirkninger er ikke det samme som sikkerhed, når stoffet aldrig er blevet undersøgt systematisk.
Dertil kommer et problem, som ikke handler om molekylet, men om glasset. Antidoping Schweiz og et tysk laboratorium analyserede 1.190 dopingprodukter beslaglagt ved den schweiziske grænse. For over hvert tiende produkt angav etiketten peptidhormoner eller vækstfaktorer, og under 20 procent af produkterne indeholdt det deklarerede stof i den angivne mængde.
Det er den reelle risiko ved gråmarkedet. Du kan tage stilling til TB-500, men du kan ikke tage stilling til et ukendt indhold i et hætteglas uden indlægsseddel. Kombinationen af de to peptider, som er den mest udbredte måde at bruge stoffet på, har vi beskrevet nærmere i gennemgangen af BPC-157 og TB-500.
Det du bør vide, inden du overvejer det
TB-500 er ikke godkendt som lægemiddel, og det sælges som forskningskemikalie uden krav til renhed eller indhold. Der findes ingen kontrollerede forsøg på skader i mennesker og ingen data på langtidsbrug.
Stoffet står på dopinglisten under punkt S2.3 og er forbudt til enhver tid for alle med idrætslicens. En positiv prøve er ikke en teoretisk risiko, den er en konsekvens.
Vigtigst af alt: en skade, der ikke bliver bedre, skal undersøges, ikke overdøves. En delvis seneruptur, en frossen skulder og en tendinopati kræver hver sin behandling, og forskellen kan sjældent mærkes hjemmefra.
Hvornår skaden skal ses af en fagperson
Nogle situationer hører ikke til i en gør-det-selv-plan, uanset hvor tålmodig man har været, og uanset hvad man har læst om TB-500 skader.
Kom skaden pludseligt med et smæld eller en fornemmelse af, at noget sprang, skal den vurderes. Det samme gælder, hvis du ikke kan bruge kropsdelen normalt, hvis kraften er tydeligt nedsat, eller hvis leddet svigter under belastning.
Hævelse, der kommer hurtigt, hører også til hos en fagperson. Det samme gør smerter, der vækker dig om natten, eller som ikke ændrer sig det mindste over seks til otte uger med fornuftig håndtering.
Og så er der den mest almindelige situation: du har passet på i månedsvis, og det er ikke blevet bedre. Det er ikke et argument for at eksperimentere. Det er et argument for at få stillet en præcis diagnose, for en behandlingsplan uden diagnose er gætværk.
En fysioterapeut eller en læge med interesse for bevægeapparatet kan som regel afklare det meste på én konsultation. Det er billigere end et halvt års peptider, og det er den eneste af mulighederne, der kan fortælle dig, hvad du rent faktisk fejler.
Konklusion
Spørgsmålet om TB-500 skader har to svar, og ingen af dem er det, markedsføringen lover.
På behandlingssiden er situationen enkel: der er ingen menneskeforsøg. Nul registrerede kliniske studier på sener, ledbånd, muskler eller led. Dyreforsøgene er reelle nok, men de er lavet med peptidet lagt direkte ned i en frisk, kirurgisk skabt skade, ikke sprøjtet ind i maveskindet flere måneder efter.
På sikkerhedssiden, altså om TB-500 skader den, der bruger det, er svaret, at det ved vi ikke. Der findes ingen langtidsdata, og gråmarkedets produkter indeholder ofte ikke det, etiketten siger.
Imens findes der behandlinger til de samme skader, som er undersøgt i tusindvis af mennesker. Tung, progressiv belastning ved senelidelser. Målrettede øvelser ved skulderen. En diagnose først. Tid nok til at det virker.
Min egen skulder blev god. Jeg tog to peptider samtidig i otte uger, trænede anderledes og ventede. Jeg aner ikke hvilken af delene der gjorde det, og jeg ville lyve, hvis jeg skrev noget andet. Det er den mest brugbare oplysning, jeg kan give videre om TB-500 skader.
Ofte stillede spørgsmål om TB-500 skader
Det er ikke undersøgt i mennesker. Der findes nul registrerede kliniske forsøg med TB-500 på senelidelser, og de nærmeste data på senevæv er celleforsøg i laboratoriet. Det, der er dokumenteret ved den type skade, er tung og progressiv belastning over måneder.
Der findes ikke et forskningsbaseret svar, fordi effekten aldrig er målt i mennesker. De tidsangivelser, der cirkulerer i fora, er enkeltpersoners oplevelser, og de falder typisk sammen med den periode, hvor en skade i forvejen ville være på vej mod bedring.
Ingen af dem er sammenlignet i mennesker, så spørgsmålet kan ikke besvares med data. BPC-157 har flere dyreforsøg på sener bag sig, mens det bedst dokumenterede ledbåndsforsøg er lavet med thymosin beta-4 i fuld længde, ikke med fragmentet. Begge mangler kontrollerede forsøg på mennesker fuldstændig.
Der findes ingen undersøgelser af forebyggende brug overhovedet, hverken på mennesker eller som langtidsbrug i dyr. Det, der beviseligt nedsætter risikoen for skader, er gradvis optrapning af belastning, styrketræning og tilstrækkelig restitution.
Fordi skader heler. Folk begynder typisk på et peptid, når generne er værst, og bedring derfra er det statistisk forventede. Samtidig ændrer de som regel også træning og hvile. En oversigt i Sports Medicine fra 2026 fremhæver desuden placeboeffekten som en reel mekanisme bag oplevet effekt af peptider.
Nej. TB-500 er et syntetisk fragment af thymosin beta-4. Det har betydning, når man læser forskningen, for langt de fleste menneskeforsøg er lavet med det fulde protein, ikke med fragmentet. Dopinglisten omtaler TB-500 som et derivat af thymosin-β4.
Stoffet står på dopinglisten 2026 under punkt S2.3 og er forbudt til enhver tid, i og uden for konkurrence. Analysemetoder til peptider i den størrelsesorden har været beskrevet i den videnskabelige litteratur i årevis, så det er ikke et stof, man kan regne med at slippe af sted med.
Der er ingen data på skulderen. Det er samtidig det sted, hvor tilskrivningsfejl er nemmest at begå: tiårsopfølgningen på det finske FIMPACT-forsøg viste, at en rigtig kikkertoperation for indeklemning ikke slog en snydeoperation, og heller ikke træning.
TB-500 er ikke godkendt som lægemiddel og sælges som forskningskemikalie, altså udtrykkeligt ikke til brug i mennesker. Det er ikke det samme som frit tilgængeligt, og det betyder blandt andet, at ingen myndighed kontrollerer indholdet i det, der handles.
Få den undersøgt, så du ved, hvad den er. En delvis seneruptur, en frossen skulder og en overbelastet sene ligner hinanden udefra og behandles vidt forskelligt. Derefter en progressiv belastningsplan over måneder, ikke uger.
Det vides ikke. Der findes ingen undersøgelser af, om stoffet kan forstyrre den normale helingsproces i mennesker, ligesom der ikke findes undersøgelser af det modsatte. Fravær af rapporterede skadevirkninger er ikke det samme som dokumenteret sikkerhed, når stoffet aldrig er undersøgt systematisk.
De fleste lovende dyreforsøg fører aldrig til menneskeforsøg, ofte fordi effekten ikke kan gentages, eller fordi ingen vil finansiere et molekyle, der ikke kan patenteres. Thymosin beta-4 er faktisk afprøvet i mennesker, men på øjne, hjerte og sår, ikke på skader i bevægeapparatet.
Kilder
- Mendias CL, Awan TM. "Safety and Efficacy of Approved and Unapproved Peptide Therapies for Musculoskeletal Injuries and Athletic Performance." Sports Medicine, 2026. PMID: 41966639.
- Mayfield CK, Bolia IK, Feingold CL, et al. "Injectable Peptide Therapy: A Primer for Orthopaedic and Sports Medicine Physicians." American Journal of Sports Medicine, 2026. PMID: 41476424.
- Xu B, Yang M, Li Z, et al. "Thymosin β4 enhances the healing of medial collateral ligament injury in rat." Regulatory Peptides, 2013. PMID: 23523891.
- Ehrlich HP, Hazard SW 3rd. "Thymosin beta4 enhances repair by organizing connective tissue and preventing the appearance of myofibroblasts." Annals of the New York Academy of Sciences, 2010. PMID: 20536458.
- Wu S, Zhou R, Zhou F, et al. "Electrospun thymosin Beta-4 loaded PLGA/PLA nanofiber/microfiber hybrid yarns for tendon tissue engineering application." Materials Science and Engineering C, 2020. PMID: 31753373.
- Sosne G, Dunn SP, Kim C. "Thymosin β4 significantly improves signs and symptoms of severe dry eye in a phase 2 randomized trial." Cornea, 2015. PMID: 25826322.
- Yuan F, Ren K, Zhao Z, et al. "The efficacy of eccentric exercise in the treatment of Achilles tendinopathy: a systematic review and meta-analysis." BMC Musculoskeletal Disorders, 2026. PMID: 42021217.
- Venugopal V, Fleming TA, Mee M, Grice JE. "An update on current concepts and management of mid-substance Achilles tendinopathy." The Bone & Joint Journal, 2026. PMID: 41763254.
- Lazzarini SG, Bettariga F, Mosconi B, et al. "Comparative effectiveness of physical therapy interventions in adults with rotator cuff tendinopathy: a systematic review and network meta-analysis." British Journal of Sports Medicine, 2026. PMID: 42135016.
- Kanto K, Bäck M, Ibounig T, et al. "Arthroscopic subacromial decompression versus placebo surgery for subacromial pain syndrome: 10 year follow-up of the FIMPACT randomised, placebo surgery controlled trial." BMJ, 2025. PMID: 41330610.
- Weber C, Krug O, Kamber M, Thevis M. "Qualitative and Semiquantitative Analysis of Doping Products Seized at the Swiss Border." Substance Use & Misuse, 2017. PMID: 28156209.
- Anti Doping Danmark. "Dopinglisten 2026." Gældende fra 1. januar 2026, punkt S2.3.
- ClinicalTrials.gov. Registrerede studier med thymosin beta-4. Opgjort 31. juli 2026.
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret