Disclaimer: Det her er information og ikke medicinsk rådgivning. Magnesium er et mineral og et kosttilskud, og jeg anbefaler ingen produkter. Artiklen kan ikke bruges til at stille eller afvise en diagnose: magnesium mangel skal vurderes af en læge ud fra sygdomme, medicin, kost, symptomer og blodprøver. Tallene er kildernes og myndighedernes og er ikke en dosisanbefaling, og jeg angiver ingen dosis til behandling af en mangel. Grænserne for tilskud (EFSA's øvre grænse på 250 mg magnesium om dagen og Fødevarestyrelsens vejledende maksimale værdi på 238 mg pr. daglig dosis) gælder elementært magnesium (mg magnesium), mens g eller mg efterfulgt af et salt er saltets vægt. Har du nedsat nyrefunktion, tager du fast medicin (fx syrehæmmere, vanddrivende medicin, bisfosfonater eller visse antibiotika), er du gravid eller ammer, eller gælder det et barn, skal du tale med din læge, før du tager magnesium. Stop ikke selv din medicin. Får du hjertebanken, uregelmæssig puls, kramper, forvirring eller svær svaghed, skal du straks kontakte læge eller vagtlæge; ring 112 ved krampeanfald eller bevidstløshed. Læs den fulde disclaimer →
Magnesium mangel med symptomer er ualmindelig hos raske voksne, og den opstår som regel, fordi du har en sygdom eller tager en bestemt slags medicin. De nordiske ernæringsanbefalinger kalder det sekundært til sygdom eller medicin. Et lavt tal på en blodprøve er derimod ret almindeligt: i befolkningen er det opgjort til 2,5 til 15 %, og de fleste af dem har ingen symptomer [1]. Grupperne i risiko er mennesker med tarmsygdom og kronisk diarré, alkoholafhængighed og sukkersyge samt dem, der i lang tid tager visse syrehæmmere eller vanddrivende midler.
En blodprøve kan vise svær mangel, men et normalt tal udelukker ikke en mindre, og grænsen for “for lavt” ligger fra 0,60 til 0,85 mmol/L, afhængigt af hvem man spørger. Min holdning er, at du skal have målt tallet og gennemgået din medicin, før du gætter på et tilskud ud fra en liste over symptomer. Det brede overblik over mineralet står i guiden om magnesium.
To tal går igen på nettet og får mangel til at lyde udbredt, men de måler noget andet. Det ene er, at 48 % af amerikanerne spiser mindre magnesium, end de gennemsnitligt har brug for. Det andet er, at 67,8 % af amerikanske voksne lå under 0,85 mmol/L i blodet i en nyere analyse. Det første er kost, det andet en valgt grænse for blodprøven. Ingen af dem tæller mennesker med en påvist mangel, og jeg bruger dem ikke som andel med mangel.
Hvor almindelig er magnesium mangel, og hvad måler tallene?
Hvor udbredt mangel er, afhænger af, hvem man måler på, og hvilken grænse man bruger. I den almindelige befolkning er lavt magnesium i blodet opgjort til 2,5 til 15 %, og de fleste har ingen symptomer. Blandt indlagte ses lave tal langt oftere, og tallet afhænger af, hvor man sætter grænsen for normalt. Indlagte er ikke raske voksne, så de tal siger intet om din situation.
Der findes ikke en dansk opgørelse af, hvor stor en andel af raske voksne der ligger under en bestemt grænse for magnesium i blodet.
Hvorfor et lavt indtag ikke er det samme som mangel
Indtag og mangel er to forskellige ting. Der er ingen god markør for kroppens magnesiumstatus, så det er ikke muligt at regne et egentligt behov ud. De nordiske anbefalinger overtog derfor EFSA’s tilstrækkelige indtag på 350 mg om dagen til mænd og 300 mg til kvinder og satte et foreløbigt gennemsnitligt behov til 280 og 240 mg [2]. Et indtag under de tal er et indtag under en beregnet værdi og ikke en målt mangel. Gennemsnittet i Norden ligger på 260 til 440 mg om dagen.
Der er en anden grund til, at tallene ikke kan oversættes direkte. Nyrerne begrænser udskillelsen, så mangel alene på grund af lavt indtag er ualmindelig hos ellers raske [3]. Den opstår, når et lavt indtag eller et stort tab kommer sammen med en sygdom, alkohol eller visse lægemidler.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Hvem er i risiko for magnesium mangel?
Kilderne nævner især seks grupper: mennesker med tarmsygdom, alkoholafhængighed eller sukkersyge, ældre og mennesker, der i lang tid tager syrehæmmere eller vanddrivende midler. Evidensen er forskellig fra gruppe til gruppe, og syrehæmmere og vanddrivende midler peger ikke helt samme vej.
| Gruppe | Forklaring ifølge kilderne | Evidensens art |
|---|---|---|
| Langvarig brug af syrehæmmere | Kan efter mere end et års brug give lavt magnesium | Observationelle studier og en metaanalyse, men en undersøgelse af indlagte fandt ingen forskel |
| Vanddrivende midler | Thiazid og loop-diuretika kan øge tabet i urinen | Én stor befolkningsundersøgelse peger kun på thiazid |
| Alkoholafhængighed | Dårlig kost, opkastning og diarré, øget tab i urinen | Tværsnitsstudier af patienter i behandling |
| Sukkersyge | Højt blodsukker i nyren øger urinmængden og tabet af magnesium | Tværsnitsstudier og en metaanalyse |
| Tarmsygdom, operation, kronisk diarré | Dårligere optagelse og tab fra tarmen | Beskrivelse i retningslinjer, ingen tal i mine kilder |
| Ældre | Lavere indtag, ringere optagelse og mere medicin | Beskrivelse i et faktaark, ikke i primære studier |
Syrehæmmere: en sammenhæng, der ikke er afgjort
De amerikanske sundhedsmyndigheder skriver, at receptpligtige syrehæmmere (protonpumpehæmmere), taget i lang tid, typisk mere end et år, kan give lavt magnesium [3]. I de sager, FDA gennemgik, hævede tilskud ofte det lave niveau, men hos 25 % gjorde de ikke, og patienterne måtte stoppe syrehæmmeren. Det er en sag for lægen og ikke noget, du skal prøve selv.
En metaanalyse af 16 observationelle studier med 131.507 patienter fandt, at 19,4 % af brugerne havde lavt magnesium mod 13,5 % af ikke-brugerne, og at høj dosis gav højere risiko end lav, men studierne er alle observationelle og kan ikke vise årsag [4]. Det er svært at skille medicinen fra de sygdomme, som medicinen gives for, og derfor er sammenhængen ikke afgjort. En undersøgelse af 2.400 indlagte kom til et andet resultat: 14,7 % af brugerne mod 15,1 % af ikke-brugerne, også uanset dosis og samtidig brug af vanddrivende midler [5]. Forfatterne konkluderer, at rutinemæssig måling hos brugere virker unødvendig.
Vanddrivende midler: thiazid skiller sig ud
Vanddrivende midler bruges bl.a. mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt, og nogle af dem får nyrerne til at tabe magnesium. Lægehåndbogen skriver, at langvarig behandling med thiazid (fx hydrochlorthiazid) og loop-diuretika (fx furosemid) kan øge tabet af magnesium i urinen [6]. Spironolakton og amilorid mindsker udskillelsen. En stor befolkningsundersøgelse med 9.820 deltagere peger dog ikke på begge slags.
Thiazid hang sammen med lavere magnesium: risikoen for et lavt niveau var cirka tre gange højere hos brugere, især hos dem, der havde brugt midlet i mere end 390 dage [7]. Loop-diuretika hang derimod sammen med højere magnesium i blodet, og thiazid sammen med et kaliumbesparende middel var ikke forbundet med lavere niveau. Det betyder ikke, at loop-diuretika aldrig giver tab, men at denne undersøgelse ikke fandt et lavere niveau.
Alkohol: tallene gælder afhængighed
De nordiske anbefalinger og de amerikanske myndigheder nævner begge, at alkohol øger nyrernes udskillelse af magnesium. Lægehåndbogen skriver, at lavt magnesium ses hos omkring 30 % ved kronisk alkoholisme. En undersøgelse af 753 mennesker, der blev indlagt til første behandling for alkoholafhængighed, fandt lavt magnesium hos 11,2 %, mere end lavt calcium (9,3 %), natrium (5,6 %) og kalium (2,8 %) [8]. Efter justering hang kun fremskreden leverskade og nedsat nyrefunktion sammen med lavt magnesium.
Alle tallene gælder afhængighed. Hvad et almindeligt forbrug betyder for magnesium, siger de ikke.
Sukkersyge: højt blodsukker øger tabet
Højt blodsukker i nyrerne øger urinmængden og dermed tabet af magnesium ved insulinresistens og type 2-diabetes, forklarer de amerikanske myndigheder. I en undersøgelse af 263 indlagte med type 2-diabetes havde 22,1 % lavt magnesium [9]. Der var relativt flere blandt dem, der tog syrehæmmere, men forskellen var ikke sikker.
En nyere sagsbeskrivelse minder om, at lavt magnesium kan komme uden varsel hos en med sukkersyge og flere slags medicin. En 73-årig kvinde kollapsede derhjemme og havde et magnesium, der ikke kunne måles. Hun tog fire lægemidler, der kan sænke magnesium, havde for to uger siden stoppet semaglutid på grund af kvalme og opkastning og blev rask med tilskud [10]. Det er ét tilfælde og intet bevis for, at GLP-1-midler giver mangel, men det er et argument for at få målt niveauet, hvis du har sukkersyge og tager flere slags medicin og får mavegener.
Tarm, kost og operationer
Kronisk diarré og dårlig optagelse af fedt ved Crohns sygdom og cøliaki samt fjernelse eller bypass af tyndtarmen kan med tiden give mangel. Lægehåndbogen nævner også underernæring og D-vitaminmangel som mulige årsager til et lavt tal. Det er beskrivelser i retningslinjer og ikke tal fra studier.

Ældre og andre grupper
Ældre har oftere et lavere indtag, optagelsen fra tarmen falder med alderen, og nyrerne udskiller mere, og så tager de oftere medicin, der ændrer magnesiumstatus. Det er en beskrivelse i et faktaark. Lægehåndbogen nævner desuden flere lægemidler, der får nyrerne til at tabe magnesium, bl.a. visse antibiotika og kræftmedicin, samt sjældne arvelige tilstande, der er en specialistopgave. Nedsat nyrefunktion er derimod mest en risiko for et for højt niveau, og det gennemgår jeg i artiklen om magnesium og bivirkninger.
Blodprøve for magnesium mangel: hvad den kan og ikke kan sige
Spørger du, om du har magnesium mangel, kan en blodprøve pege på svær mangel, men den kan ikke udelukke en mindre, og grænsen for “for lavt” er ikke den samme alle steder. Under 1 % af kroppens magnesium sidder i blodet, og nyrerne holder niveauet inden for et snævert område. Der findes ingen funktionel markør for magnesiumstatus, så blodprøven er et grovt redskab.
En nyere oversigt går et skridt videre og mener, at det er netop derfor, forsøg med tilskud så ofte giver blandede resultater [11]. Forfatterne mener, at blodprøven ikke fanger, hvad der sker inde i cellerne og knoglerne, og at tilskud kan give klinisk gavn uden at ændre tallet i blodet. Det er en fortællende oversigt og ikke et forsøg, og forklaringen kan lige så godt være, at der ikke er nogen effekt at finde. Jeg tager den som en påmindelse om, at et normalt tal ikke er en frikendelse, ikke som bevis for, at tilskud virker.
Hvor ligger grænsen?
Tallene i tabellen er hver kildes egne, og de er ikke ens. Lægehåndbogen skriver, at intervallet varierer fra laboratorium til laboratorium, og at 0,70 til 0,95 mmol/L er et typisk interval.
| Kilde | Normalområde eller grænse (mmol/L) | Bemærkning |
|---|---|---|
| Lægehåndbogen | Typisk 0,70 til 0,95 | I graviditet 0,60 til 0,90 |
| Amerikanske sundhedsmyndigheder | Normalt 0,75 til 0,95, lavt under 0,75 | Under 0,75 kan pege på svær mangel |
| Nyere oversigt | Normalt 0,6 til 1,1, lavt under 0,6 | Symptomer ses oftest under 0,5 |
| Forslag fra forfattere med tilknytning til producent | Nedre grænse 0,85 | Se afsnittet om, hvem der har betalt |
| Amerikanske voksne | 0,71 til 0,93 (mænd), 0,70 til 0,91 (kvinder) | Metabolisk sunde, de midterste 95 % |

Forskellen er med til at forklare, at tallene spænder fra op til 15 % i befolkningen til 68 % med grænsen 0,85. Det er min sammenstilling af to forskellige undersøgelser. Den nuværende grænse er bygget på fordelingen i en normal befolkning og ikke på sygdomsudfald, og nogle forskere mener, at en ny grænse bør bygge på udfald. Andre mener, at det er omstridt og kræver afprøvning i klinikken [12]. Det betyder, at selv fagfolk ikke er enige om, hvor grænsen skal ligge.
Hvad 67,8 % egentlig betyder
Tallet bruges ofte som bevis for, at to ud af tre mangler magnesium. Det kommer fra en analyse af amerikanske data. Den brugte data fra 5.474 voksne og beregnede nye intervaller [13]. Hos metabolisk sunde lå de på 0,71 til 0,93 mmol/L for mænd og 0,70 til 0,91 for kvinder. Alligevel opgjorde forfatterne forekomsten af det, de kalder kronisk latent magnesiummangel, defineret som under 0,85, til 67,8 % af voksne.
Den nedre grænse hos metabolisk sunde ligger på 0,70 til 0,71, og forfatterne skriver selv, at 66,6 % af de metabolisk sunde lå under 0,85. Det afgør ikke, hvem der har ret, men det viser, at 67,8 % er et tal om en valgt grænse og ikke om, hvor mange der mangler. Forslaget om 0,85 stammer fra en gruppe forfattere, der er knyttet til en producent [14].
Hvad en måling ikke fanger
Prøven har flere begrænsninger, som Lægehåndbogen nævner:
- Omkring 30 % af magnesiummet i blodet er bundet til proteiner, især albumin, så totalværdien følger albuminniveauet.
- Opløste røde blodlegemer eller fedt i prøven kan give forkerte resultater, og rør med EDTA må ikke bruges.
- Ioniseret magnesium, den aktive del, kan måles, men analysen udføres ikke rutinemæssigt på danske laboratorier.
- Under graviditet falder værdierne.
- Døgnurin og en intravenøs retentionstest bruges af specialister ved mistanke om depletering trods normalt blodtal.
Hvornår måler lægen magnesium?
Lægehåndbogen nævner uklare træthedstilstande, tetani eller kramper, binyrebarksygdomme, langvarig diarré, nyreinsufficiens og dårlig ernæring som grunde til at måle. De amerikanske myndigheder skriver, at magnesium ikke indgår i rutinemæssig elektrolytmåling på hospitaler og klinikker i USA. Det er en amerikansk oplysning, og jeg kan ikke sige, hvordan det er i Danmark. Har du en af risikofaktorerne ovenfor og symptomer, kan du bede din læge om at vurdere, om en prøve giver mening.
Symptomer på magnesium mangel er uspecifikke
Ingen kilder nævner ét symptom, der entydigt peger på magnesium mangel. De fleste med lavt magnesium har ingen symptomer, og dem, der har, kan have nerve- og muskeltegn, hjertetegn og ændringer i stofskiftet. Tegnene viser sig oftest under 0,5 mmol/L og deles med mange andre tilstande. Dårlig søvn og træthed er et eksempel, og hvad forsøgene viser om søvn, står i guiden om magnesium søvn.
| Tegn | Hvor godt er det belagt? |
|---|---|
| Træthed og svaghed | Uspecifikt, findes ved mange tilstande |
| Nedsat appetit, kvalme, opkastning | Uspecifikt, og kilderne er uenige om, hvornår de viser sig |
| Muskelkramper, prikken, rystelser | Nævnt af flere kilder, set ved lavt niveau, ofte med lavt kalium og calcium |
| Hjerterytmeforstyrrelser | Alvorligt, kræver læge |
| Krampeanfald, forvirring, delir | Ved svær mangel |
| Forstoppelse | Uspecifikt |
Kilderne er skrevet til læger. De siger, hvad mangel kan give, ikke hvor sandsynligt det er, at din træthed eller dine kramper skyldes magnesium. Lavt kalium og lavt calcium hører med til tegnene på svær mangel, fordi mineralbalancen forstyrres.
Et forsøg med kunstig mangel
I et lille forsøg fik 14 kvinder efter overgangsalderen bevidst en kost med meget lidt magnesium, 101 mg pr. 2.000 kcal, i op til 78 dage. Fem af dem fik ændringer i hjerterytmen, og tre fik atrieflimren eller atrieflagren, som hurtigt blev bedre, da de fik tilskud. Det viser, at en kost med meget lavt magnesium kan give rytmeforstyrrelser, men 101 mg er langt under de 260 til 440 mg, nordboerne i gennemsnit får, og forsøget siger intet om, hvad et lidt for lavt indtag gør.
Når tegnene skyldes noget andet
Træthed, kramper og uro i benene kan komme af mange ting. Hos ældre med natlige lægkramper fandt Cochrane-oversigten ingen sikker forskel på tilskud og placebo, og forsøgene står i artiklen om magnesium og kramper.

Jeg vender tilbage hurtigst muligt — som regel inden for et par timer.
Hvad gør du, hvis du tror, du mangler magnesium?
Mistænker du mangel, så få niveauet målt og medicinen set igennem i stedet for at gætte. Symptomerne er uspecifikke, og to af de årsager, kilderne nævner, syrehæmmere og vanddrivende midler, er noget, lægen kan ændre.
- Skriv din medicin, dine sygdomme og dit alkohol- og kostmønster ned, før du går til lægen.
- Spørg, om en blodprøve for magnesium, kalium, calcium og nyrefunktion giver mening i din situation.
- Stop ikke selv en syrehæmmer eller vanddrivende medicin. Det er lægens beslutning, om den skal ændres.
- Tag ikke et tilskud ud fra en symptomliste. Et tilskud kan skjule, at årsagen ligger andre steder.
Kost og tilskud
Mælk, fuldkorn, rodfrugter, grøntsager og bælgfrugter er de vigtigste kilder i Norden, og indholdet er særligt højt i kakao, nødder og frø. Overskud fra maden udgør ikke en risiko hos raske, fordi nyrerne udskiller det. Hvilke fødevarer der er rige på magnesium, og hvor meget en portion giver, står i artiklen om magnesium i fødevarer. De nordiske anbefalinger regner med et indtag på 300 mg om dagen til kvinder og 350 mg til mænd, når kost og tilskud tælles sammen.
Overvejer du et tilskud, gælder grænserne for tilskud uanset mistanken: EFSA’s øvre grænse er 250 mg magnesium om dagen, og Fødevarestyrelsen vejleder om højst 238 mg pr. daglig dosis. Det gælder også, hvis en blogger eller en butik har fortalt dig, at du sikkert mangler magnesium: det kan kun en blodprøve og en gennemgang af din medicin sige noget om. Former og mængden af selve magnesiumet står i artiklen om magnesiumtyper. Jeg giver ikke en dosis til behandling af en påvist mangel, for den fastsætter lægen.
Hvad lægen kan gøre ved lavt magnesium
Symptomgivende lavt magnesium skal altid behandles. Behandlingen er at tilføre magnesium, enten gennem munden eller intravenøst, og at rette den udløsende årsag, fx ved om muligt at stoppe en syrehæmmer eller et vanddrivende middel. Hvor lavt niveauet er, og om nyrerne virker, afgør valget. Det er ikke noget, man gør derhjemme.
Et nyt forsøg viser, hvor lidt der er belæg for, at det gavner at rette et tal. En stor undersøgelse fra 93 intensivafdelinger i USA og Europa med over 170.000 indlæggelser sammenlignede patienter lige under og lige over de grænser, hvor man giver tilskud [15]. Undersøgelsen fandt ingen effekt af tilskud på hjerterytmeforstyrrelser, lavt blodtryk eller død. Det gælder alvorligt syge patienter med tal tæt på grænsen og siger ikke noget om dig, men det minder om, at et tal på papiret ikke altid er det samme som en gevinst.
Hvornår skal du til lægen med symptomer eller risikofaktorer?
Kontakt lægen, hvis du har en af risikofaktorerne for magnesium mangel og nye eller vedvarende symptomer, og straks ved hjertebanken, uregelmæssig puls, kramper, forvirring, besvimelse eller svær svaghed. Ved krampeanfald eller bevidstløshed ringer du 112. Lægehåndbogen skriver, at enhver patient med betydende symptomgivende lavt magnesium skal indlægges akut til infusion, uanset niveauet.
Du skal også til lægen, før du ændrer medicin eller begynder på tilskud, hvis du har nedsat nyrefunktion, tager fast medicin, er gravid eller ammer, eller hvis det gælder et barn. Nyrerne er den vigtigste vej ud for magnesium, og for meget kan give for højt niveau.
Før du selv retter på en mistænkt mangel
Symptomer som træthed, kramper og svaghed kan ikke afgøre, om du mangler magnesium. Lav ikke selv en diagnose, og stop ikke selv syrehæmmere eller vanddrivende medicin. Tilskud har en øvre grænse (EFSA: 250 mg om dagen), og nedsat nyrefunktion øger risikoen for et for højt niveau.
Kontakt straks læge eller vagtlæge ved hjertebanken, uregelmæssig puls, kramper, forvirring eller svær svaghed. Ring 112 ved krampeanfald eller bevidstløshed.

Hvem har betalt for kilderne?
Flere af kilderne bag grænserne og de to udbredte tal har tilknytning til producenter, og det bør du kende. Forslaget om at hæve den nedre grænse til 0,85 er skrevet af fire forfattere: to er ledere i et tysk selskab for magnesiumforskning, én er ved et institut for forebyggelse og ernæring, og én er ansat hos Verla-Pharm, der selv skriver, at det er markedsleder inden for magnesiumpræparater.
Analysen bag de 67,8 % er finansieret af en ubegrænset uddannelsesbevilling fra Pharmavite, et amerikansk firma med vitaminer og kosttilskud, til et konsulentfirma, som sidsteforfatteren selv har stiftet. Pengene gik ifølge forfatterne kun til en studerendes studieafgift, og firmaet havde ingen rolle i design, analyse eller manuskript.
Konklusion: mangel med symptomer er ualmindelig, og tallene skal tolkes af en læge
Mangel med symptomer er ualmindelig hos raske og opstår som regel ved sygdom eller medicin, mens et lavt tal i blodet ses hos 2,5 til 15 %. Grupperne i risiko er mennesker med tarmsygdom, alkoholafhængighed, sukkersyge, ældre og dem, der i lang tid tager visse syrehæmmere eller vanddrivende midler. For syrehæmmere er sammenhængen uafklaret, og for vanddrivende midler peger den store undersøgelse kun på thiazid.
Blodprøven kan vise en svær mangel, men en normal værdi kan ikke afvise en mindre, og grænsen for “lavt” ligger fra 0,60 til 0,85 mmol/L afhængigt af kilden. Det forklarer, at tallene spænder fra 15 % til 68 %. Symptomerne er uspecifikke, og en liste kan ikke afgøre, om du mangler magnesium. Få målt niveauet og medicinen gennemgået, før du tager et tilskud. Hvor meget magnesium der er i et tilskud, og hvor loftet går, står i artiklen om magnesiumdosering.
Ofte stillede spørgsmål om magnesium mangel
De fleste med lavt magnesium har ingen symptomer. Kilderne nævner træthed, svaghed, nedsat appetit, kvalme og opkastning og senere kramper, prikken, rystelser, krampeanfald, forvirring og hjerterytmeforstyrrelser. Mange af tegnene ses ved andre tilstande, og de alvorlige hører til svær mangel, ofte sammen med lavt kalium og calcium. Symptomerne alene kan ikke afgøre, om du har magnesium mangel.
Kilderne peger på mennesker med tarmsygdom og kronisk diarré, alkoholafhængighed, sukkersyge, ældre og dem, der i lang tid tager visse syrehæmmere eller vanddrivende midler. Evidensen er forskellig: for syrehæmmere er sammenhængen uafklaret, og for vanddrivende midler peger den store befolkningsundersøgelse kun på thiazid.
Oftest med en blodprøve, som lægen vurderer sammen med sygdomme, medicin, kost og blodtal for kalium, calcium og nyrefunktion. Den kan pege på svær mangel, men et normalt tal udelukker ikke en mindre. Ved stærk mistanke trods normalt tal kan specialister bruge døgnurin eller en intravenøs retentionstest. Det er ikke noget, du kan afgøre selv.
Det afhænger af kilden: Lægehåndbogen angiver 0,70 til 0,95 mmol/L som et typisk interval, de amerikanske myndigheder 0,75 til 0,95 og en nyere oversigt 0,6 til 1,1. Laboratorierne har deres egne intervaller, og værdierne er lavere i graviditet. Forslaget om at hæve den nedre grænse til 0,85 kommer fra forfattere med tilknytning til en producent og er omstridt.
Nej, ikke helt. Under 1 % af kroppens magnesium sidder i blodet, og nyrerne holder niveauet stabilt. Flere forfattere skriver, at normale værdier ikke udelukker en mangel inde i cellerne. Lægen kan bruge urinprøver eller en retentionstest ved stærk mistanke.
Det er ikke afgjort. De amerikanske myndigheder skriver, at langvarig brug, typisk over et år, kan give lavt magnesium. En metaanalyse fandt 19,4 % med lavt magnesium blandt brugere mod 13,5 % blandt ikke-brugere, mens en undersøgelse af 2.400 indlagte fandt 14,7 % mod 15,1 % uden forskel. Stop ikke selv din syrehæmmer, men tal med lægen, hvis du bruger den i lang tid.
Nogle typer kan. Lægehåndbogen skriver, at thiazid og loop-diuretika kan øge tabet i urinen. I en befolkningsundersøgelse med 9.820 deltagere fandt man dog lavere magnesium kun hos brugere af thiazid, ikke hos brugere af loop-diuretika. Stop ikke selv medicinen.
Ved afhængighed er det beskrevet. Lægehåndbogen anslår, at omkring 30 % med kronisk alkoholisme har lavt magnesium, og en undersøgelse af 753 i første behandling fandt 11,2 %. Tallene gælder afhængighed og siger ikke, hvad et almindeligt forbrug betyder.
Det viser kilderne ikke. 48 % af amerikanerne spiser mindre magnesium end deres gennemsnitlige behov, men et lavt indtag er ikke en målt mangel. De nordiske anbefalinger kalder mangel ualmindelig, og gennemsnitsindtaget i Norden er 260 til 440 mg om dagen. Tallet 67,8 % kommer af en valgt grænse på 0,85 mmol/L i en analyse af amerikanske voksne, og forslaget om en høj nedre grænse er omstridt.
Ikke ud fra symptomerne alene. Træthed og kramper er uspecifikke tegn, og ved natlige lægkramper hos ældre fandt Cochrane ingen sikker forskel mod placebo. Få lægen til at se på medicin, sygdomme og blodprøver. Vælger du et tilskud, er EFSA’s øvre grænse for tilskud 250 mg magnesium om dagen, og Fødevarestyrelsen vejleder om højst 238 mg pr. daglig dosis.
Symptomgivende lavt magnesium behandles altid. Lægen tilfører magnesium gennem munden eller intravenøst og retter om muligt årsagen. Valget afhænger af niveauet og nyrefunktionen. Jeg giver ingen doser, for dem fastsætter lægen.
Når du har en af risikofaktorerne og nye eller vedvarende symptomer, og straks ved hjertebanken, uregelmæssig puls, kramper, forvirring, besvimelse eller svær svaghed. Ring 112 ved krampeanfald eller bevidstløshed. Tal også med lægen, før du begynder på tilskud, hvis du har nedsat nyrefunktion, tager fast medicin, er gravid eller ammer.
Kilder
- Ayuk J, Gittoes NJ. "Contemporary view of the clinical relevance of magnesium homeostasis." Ann Clin Biochem, 2014. PMID: 24402002.
- Nordic Council of Ministers. "Magnesium." Nordic Nutrition Recommendations 2023 (kapitel).
- NIH Office of Dietary Supplements. "Magnesium: Fact Sheet for Health Professionals." Opdateret 2. juni 2022 (arkiveret kopi; originalen er ods.od.nih.gov/factsheets/Magnesium-HealthProfessional/).
- Srinutta T et al. "Proton pump inhibitors and hypomagnesemia: A meta-analysis of observational studies." Medicine, 2019. PMID: 31689852.
- Chowdhry M et al. "Proton pump inhibitors not associated with hypomagnesemia, regardless of dose or concomitant diuretic use." J Gastroenterol Hepatol, 2018. PMID: 29514412.
- Friis-Hansen L. "Magnesium." Lægehåndbogen på sundhed.dk. Opdateret 19. juli 2023.
- Kieboom BCT et al. "Thiazide but not loop diuretics is associated with hypomagnesaemia in the general population." Pharmacoepidemiol Drug Saf, 2018. PMID: 30095199.
- Hernández-Rubio A et al. "Associations of hypomagnesemia in patients seeking a first treatment of alcohol use disorder." Drug Alcohol Depend, 2023. PMID: 36893509.
- Mengesha B et al. "The Prevalence of Hypomagnesemia in Hospitalized Type 2 Diabetic Patients Treated with Diuretics and/or Proton Pump Inhibitors." Isr Med Assoc J, 2021. PMID: 33899358.
- Davis TME. "Severe Hypomagnesemia and Hypocalcemia Linked to Semaglutide in Type 2 Diabetes: A Case Report." Am J Case Rep, 2025. PMID: 39757501.
- Chandarana J, Butani K. "Why Serum Magnesium Fails: A Narrative Review of Magnesium Biochemistry, Compartmental Exchange, and Endpoint Selection for Supplementation Trials." J Am Nutr Assoc, 2026. PMID: 42647115.
- Papagiannidou A et al. "Hypomagnesemia: A Clinical and Nutritional Update." Curr Nutr Rep, 2026. PMID: 41872423.
- Jiao K et al. "Serum Magnesium Concentrations in the United States-An Updated Population Reference Interval in Children and Adults." J Nutr, 2026. PMID: 42000046.
- Micke O et al. "Serum magnesium: time for a standardized and evidence-based reference range." Magnes Res, 2021. PMID: 34463286.
- Goulden R et al. "Magnesium Supplementation and Tachyarrhythmias: A Nonrandomized Clinical Trial." JAMA Intern Med, 2026. PMID: 41359319.
Opdateringshistorik
Væsentlige ændringer i denne artikel. Stavefejl og mindre omformuleringer logges ikke.
Artikel publiceret





